Læsetid: 6 min.

Stadig ringer skoleklokken

Skribentens varme følelser for sin folkeskole i Dragør løftede ham ikke op af klassens tunge ende
Når skribenten husker tilbage på sin folkeskoletid i 1950’erne og 1960’erne, husker han først og fremmest lyden af skoleklokkens ringen. Den hører han stadig fra sit hus i Dragør. Arkiv

Walther Månsson

21. juli 2014

Af alle de steder, jeg har fået undervisning, er folkeskolen i Dragør det, jeg bedst har kunnet lide.

Jeg var elev i Dragør Borger- og Realskole fra 1955 til 1964. I mit efterfølgende voksenliv har jeg de sidste 39 år boet i Dragør gamle by – så tæt på skolen, at jeg fra mit hus kan høre, når skoleklokken ringer. Den sprøde ringetone lyder nøjagtigt, som den gjorde for mere end et halvt århundrede siden. Den fylder mig med varme: en fornemmelse af at høre til og have noget, der forbliver uændret i et ellers omskifteligt liv.

I min folkeskoletid var de fleste lærere venligtsindede og gjorde sig umage med at formidle deres stof – mange var personligheder uden at være krukker. Enkelte var voldelige, med et nærmest sadistisk anstrøg, og dem skyede vi elever ud fra en tidlig fornemmelse af den seksuelle undertone, der lå i misbruget. Men sådan kunne lærere være dengang, og det kom der ingen klagesager ud af.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Martin Åberg
  • uffe hellum
  • Kristoffer Larsen
Niels Duus Nielsen, Martin Åberg, uffe hellum og Kristoffer Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu