Læsetid: 10 min.

’Træk lyset ind og pust al lortet ud’

Efter 44 år er Thylejren et fristed og et flugtsted. Lejrens ukronede konge suser rundt, turister stirrer på ’de primitive’. De vil altid vide det samme: Hvor går I i bad? Hvordan holder I varmen? Går jeres børn i skole? Og hvor er Lucy fra X-Factor? Information er flyttet til Thylejren
Nikolaj er på besøg i Thylejren med sin søn, Marvin. Henrik sørger for musik til børnene

Nikolaj er på besøg i Thylejren med sin søn, Marvin. Henrik sørger for musik til børnene

Astrid Dalum

24. juli 2014

Fredag formiddag tropper jeg op til yoga i aktivitetshuset sammen med Liv og Birgitte. Det er Birgitte, der står for øvelserne i dag. Vi bøjer og strækker, ned og op og rundt. Solen står ind gennem det sekskantede rums glaspartier og rammer de stablede malerier, som Julie Schantz har malet og prøver at sælge på Lauritz.com. Lidt herfra, bag træerne, sidder unge og gamle ved bænke og borde foran Svampen, Thylejrens værtshus, og nyder morgenkaffe, morgenøl, morgenjoints. Vi lægger os ned på vores måtter med håndfladerne for øjnene, vi former små huler af mørke, og vi puster ud. Ind. Og ud.

»Træk lyset ind og pust al lortet ud,« hvisker Liv.

Jeg er rykket ind på de fire fodboldbaner tæt på Frøstrup i Nordjylland, der udgør Thylejren, i fire varme sommerdage. Begge mine forældre er fra Thy, men ingen af dem har nogensinde været i Thylejren. For nogle inkarnerer lejren drømmen om ro og fællesskab, for andre står den som et mareridt om socialt forfald. Thylejren er en modsætning til det Thy af landmænd og købmænd, jeg besøgte som lille.

I Thylejren lever lyset og lortet, friheden og byrderne, glæden og angsten side om side. Man kan høre asken falde til jorden, dværgponyen pruste, de fritløbende hundes bjæffen. Her er varmt, men kun børnene er nøgne. Når det regner, hopper de i vandpytter. Når det er vindstille, kan man høre havet, siger ’Gammefar Dan’, Dan Nielsen.

Jeg bor i hans hjemmebyggede gæstehytte. Han er flyttet ind og ud siden 1970’erne. Kun han og naboen Vagn var her i 1970. Det var, før træerne blev høje, dengang ’de langhårede’, som mine bedsteforældres generation i Thy kaldte dem, kom med fred og kærlighed og lavede musikfestival i månedsvis. Nogle af dem blev her. Dengang var det en flad mark. Nu er der kommet lidt træer.

Når Dan bor her nu, er det på grund af roen og naturen. Han gror pastinakker og squash i sin have og skriver. Han læser bøger og holder fra sidelinjen øje med den unge generation, men uden at blande sig for meget. Hver morgen låner jeg hans Mac-oplader ved skrivebordet i hans lille blåturkis hus, og så drikker vi filterkaffe med piskefløde, mens han bapper på sin e-cigaret og deler baggrundsviden og betragtninger. Han kalder lejren for »75 anarkister, der udfolder sig i en organisk proces«.

Han siger også til mig, at man skal være her mindst to uger for at få en fornemmelse af stedet. Det er måske sandt. Jeg er ikke en eftertragtet race her. Beboerne i Thylejren har det svært med journalister. For man kan skrive lige præcis det billede af virkeligheden, som man har lyst til. Og så kommer politiet eller myndighederne rendende ugen efter. Danmarks Radio slog sig ned i en uges tid for nogle år siden og lavede et dokumentarprogram om hippiedrømmen, der brast. Det program taler alle i lejren stadig om.

»De tog kun det dårlige med,« siger Tonny, der har boet her siden 1980’erne. Informations fotograf har aldrig før prøvet at få så mange afvisninger, som hun får, når hun vil tage billeder i Thylejren. På et af de fotografier, som hun tager af ham, kan man se en fuckfinger gennem glasruden indefra værtshuset. Folk fra lejren har oplevet, at deres familiemedlemmer har slået hånden af dem, efter at deres liv er blevet udstillet på tv. Det er fucked.

De flygtende

Thylejren blev først rigtig lovlig i 1995. Folketinget lavede en særlov, der krævede, at ikke mere end 75 plus børn kunne have fast adresse her. De bor nu i skurvogne og hytter, der er mindre spektakulære end dem, man ser på Christiania. Et par stykker bor i nedlagte togvogne. Tidligere var der ikke hegn og hække mellem husene, det er der mange, der har nu. Andre bor her uden adresse, i telt, eller midlertidigt i campingvogne på den campingplads, der hører til. Andre, der har daglig gang her, bor i huse på Æblevej i Frøstrup. Nogle arbejder uden for lejren, mange er på overførelsesindkomst. Nogle af de unge er opvokset her, andre er flyttet ind og ud og ind i takt med livets forskellige faser. Alle snakker om friheden: Frihed fra samfundet, fra små lejligheder, fra krav, som man ikke ved, hvordan man skal opfylde – og hvorfor.

Og hvis alt går ad helvede til, så kan man altid tage op i Thylejren. Sådan har det været i årtier, både for dem, der vil drikke, og for dem, der vil have ro.

»Jeg har ikke planer om at smutte foreløbig, det kan jeg slet ikke håndtere,« siger Frederikke. Hun står i baren i Svampen en morgen og langer Carlsberg og sodavand over disken. Der sælges ikke sprut i lejren længere, og hårde stoffer tolereres ikke. Folk kan selv tage kaffe og lægge tre kroner i bøtten. P4 spiller Stevie Wonder.

Frederikke er lys og køn og rolig. Hun ruller langsomt en morgenjoint, mens vi snakker. Hun er mærket af gårsdagens fest. Hænderne ryster.

»Det har altid ligget i kortene. Altid,« siger hun om at bo her.

Hun er 18 år gammel og flyttede hjemmefra for to måneder i sin bedstemors campingvogn. Den er lige så gammel som lejren. »Jeg har gået i 10. klasse, været rundt omkring, lidt HF, lidt højskole, friskole, alt muligt, der var bare ikke … det var ikke lige noget for mig,« sukker hun, så stemmen nærmest forsvinder. »Man skulle følge et system hele tiden, bare stå der uden rigtigt at vide, hvad man lavede.«

Unge Silas suser forbi på den ene af lejrens trehjulede cykler med påsat motor, hans dreadlocks flagrer vandret i luften. Silas suser altid forbi, han er »lejrens ukronede konge.« Det kalder en af de andre unge familiefædre i lejren, Stephanus, ham, han er produkt af det gode og det hårde liv her. Han kysser Frederikke på munden, han skal til Aarhus og hente sin datter nu.

Svampen er Thylejrens værtshus, hvor folk drikker bajer og sodavand og ryger joints. Mange af de faste beboere er ikke meget for journalister. DR’s kamerahold ville filme det glade liv på værtshuset indenfor under optagelserne til X-Factor, hvor lejrens sangstjerne Lucy Mardou skulle promoveres. Men så sneg beboerne sig lige så diskret ud af bagindgangen, så stedet blev mennesketomt på to minutter. Det gnækker de stadig over i Thylejren.

Astrid Dalum

Aberne

På stien foran Dans indhegning til nyttehaven, der er pyntet med kulørte bamser, som han har fundet i storskrald engang, triller et nydeligt midaldrende ægtepar forbi på deres cykler med rygsække. De stirrer på mig og på ham og på andre beboere. Jeg møder dem kort efter henne ved dværghestene, der græsser i en indhegning. De spiser madpakker på en sten. De tør ikke rigtig at spørge nogen om noget, siger de. Men de har jo hørt om stedet, og så ville de selv se og vurdere selv. »De er jo primitive,« siger fruen.

De besøgende, der godt tør spørge, sætter sig ind i eller ud foran Svampen, tager sig en øl eller en økocola eller ryger en joint. Det er altid de samme spørgsmål, der bliver stillet:

Hvor går I i bad? (Svar: Man vasker sig i sin baghave, hos nogle af dem, der har installeret bad i hytterne, eller i fællesbadene.)

Hvad gør I med toiletter? (Svar: Man tisser i naturen og skider i muldtoiletterne.)

Går jeres børn i skole? (Svar: ja.)

Hvordan holder I varmen om vinteren? (Svar: Man fyrer op.)

Hvor er Lucy?

I de første forårsmåneder er et nyt spørgsmål også dukket op: »Hvor er Lucy?« Den norske diplomatdatter Synne-Louise Terjesen med kunstnernavnet Lucy Mardou bor i lejren med sin kæreste og deres lille datter. I vinter var hun finalist i DR’s X Factor efter at tilrettelæggerne havde set hende på Youtube og lokket hende til at stille op: »Du kommer med noget helt unikt for din generation,« sagde Thomas Blachman begejstret til hendes audition, »du kommer med ro!«

Gennem showet var det Lucys særlige personlighed, dommerne bed mærke i. Dommer og coach Remée blev ved med at rose hende for hendes tålmodighed, arbejdsomhed og stædige ukuelighed. Alt det – rolige, særlige Lucy med de stærke værdier – kastede ny glans over Thylejren. Hele Danmarks Thylejrlucy sang »Kringsat af fjender« og Lordes sammenholdshymne »Team« svævende over scenen, hvor et udvalg af folk fra Thylejren fungerede som statister, der skulle bringe virkelighedseffekt til kollektividealet. »Can we turn on the switch and get back to where we once were,« sang Lucy i den autenticitets-hyldende finalesang, som Remée havde skrevet til hende i en tilstand af overvældet inspiration.

Siden dengang snakker alle i lejren om ’Lucy-effekten’ og ’X Factor’-effekten. Folk forbinder ikke længere kun stedet med hash og druk, med Bubber, der besøgte lejren og rullede rundt efter at have spist en hashkage, som siden gjorde, at folk kom og spurgte om ’Bubber-kager’. Børnefamilier ført an af fædre med spejlreflekskameraer om halsen, fortæller Henrik og Stephanio, da vi drikker øl en aften foran svampen. De kommer særligt målrettet og aggressivt gående – som var de på vej mod girafburet i zoo. De er ikke blege for at banke på Lucys dør. De bliver sure på hende, hvis hun ikke er i humør til at få taget et billede. Der har også været folk, som ikke kunne genkende Lucy uden for tv, og som derfor spurgte Lucy om, hvor Lucy var henne. Borgmesteren kom sågar til Thylejren med en æresbuket.

»Det er underligt at være en turistattraktion,« siger hun ved morgenkaffen foran Bixen, hvor man kan få Lucy Mardou-postkort.

»Jeg er jo ikke en bro. Jeg er ikke en bygning. Men folk kommer til mig, som om jeg var.«

Nikolaj er på besøg i Thylejren med sin søn, Marvin. Henrik sørger for musik til børnene.

Astrid Dalum

Kongen af Thylejren

Træk lyset ind og pust lortet ud. Der er fint og rart og her er råt og hårdt, det kommer an på, hvor man kigger hen. Silas bliver ved med at suse forbi. Første gang, jeg ser ham, er han på vej til Dans hytte. Han kommer slæbende med en stor rugekasse til høns.

»Æg skal der til!« råber han.

Kort efter sidder jeg ved Bixen, lejrens købmand og ikkealkoholiske hæng-ud-sted.

»Hej smukke, skal du ikke have en sandwich-med-kylling-og-pesto-og-soltørrede tomater-og-ost?« råber han og kommer fem minutter senere ud med en lun indpakket mad. Så piler han afsted igen.

Han snakker konstant med den ene, så med den anden, så balancerer han tre jonglerstave på en trehjulet sort cykel, så kommer han susende på sin cykel med motor. Så kommer han flyvende fra den anden retning på en trehjulet rød cykel. Han er både distræt og den, der har det fulde overblik. Han har fået hentet sin smukke datter, der piler efter ham i sin sommerkjole og lige nu er ovre og lege hos Frederikke. Efter mange forsøg fanger jeg ham i en rolig stund under et træ.

»Jeg kom med min mor, da jeg var tre år, så møder man så forbandet mange mennesker,« siger han om sin rolle i lejren. »Jeg er jo produktet af det her samfund.«

I 1996 tog Silas og hans mor og bror og andre fra lejren til Thailand i to måneder. En aften kom hans mor ikke hjem. Hun kom heller ikke hjem næste morgen. Eller næste. Silas og broren og de voksne, der fulgtes med, hængte efterlysningssedler op alle steder og blev en måned mere end planlagt Men de fandt hende aldrig.

»Min far, der boede i Aalborg, var narkoman, men han stoppede og kom til Thylejren,« siger Silas om årene derefter. Siden røg han i pleje hos en landbetjent og hans kone.

»De kørte mig herud hele tiden, de vidste godt, at det var her, jeg ville være. De vaskede mit tøj. Så tog jeg på efterskole, og så flyttede jeg herud, begyndte at sælge lidt hash, klarede mig selv. Det var ikke andet at gøre end at prøve at klare sig selv.«

»Jeg prøvede at gå lidt på handelsskolen, og det gik egentligt skidegodt med karaktererne, men det var bare ikke mig, jeg var for meget præget af Thylejren – jeg syntes så, at alle på Handelsskolen var fuldstændigt hjernevaskede og langt ude i vejret. Karrieremindede. Men i virkeligheden er det også mig, der er hjernevasket, jeg har bare en helt anden måde at tænke på,« siger han så.

På et tidspunkt mødte han sin daværende kæreste i lejren, de blev forelskede, hun blev gravid, og så tog de også til Thailand.

»Det var faktisk rigtig fedt, vi tog også til det sted, hvor min mor forsvandt. Min kæreste fik foretaget sin første scanning der. Ikke nok med at det var det sidste sted, jeg så min mor, det var også første sted, jeg så min datter,« siger han. Så tøver han.

»Jeg har sgu altid været god i skolen, og jeg tænkte, at hvis jeg skulle noget, så skulle jeg noget stort. Men da jeg fik min datter, så tænkte jeg, man skal sgu bare gøre det, der gør en glad.«

Så rejser han sig og suser videre.

Alle lejrbeboernes fulde navne er redaktionen bekendt

Serie

Seneste artikler

  • Thy som yngleplads

    11. august 2014
    Mens nogle unge flygter fra Thy, er der andre, der vender tilbage. Både hende, der er opvokset i Thylejren, og hende, der er opvokset et stenkast derfra
  • Det politiske er noget, de besøgende søger

    31. juli 2014
    Bæredygtighed, grøn omstilling og kapitalismens sammenbrud er ikke noget, man snakker om i hippiebevægelsens gamle højborg, Thylejren. Her tænker man ikke politisk, men lever det
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael Perlmutter
  • Allan Ⓐ Anarchos
  • Ervin Lazar
  • Jesper Wendt
  • Catarina Nedertoft Jessen
Michael Perlmutter, Allan Ⓐ Anarchos, Ervin Lazar, Jesper Wendt og Catarina Nedertoft Jessen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anders Sørensen

Det må være underligt at bo i en Zoo og være menneske. Blive kigget på som en abe i bur. En abe med sin banan. Et menneske med sin fed.

Jesper Wendt

Sjovt som folk flest foragter de indbyggede fejl, der ligger i det borgerlige Danmark, og endnu mere - når de konfronteres med konsekvenserne af deres magtmonopol.

Hvis Christiansborg nu droppede kokainen, så er jeg sikker på der var flere der ville besøge dem.

Kjeld Hansen

Thy lejeren og for den sags skyld Christiania er ikke enestående i Danmark.

- Vi har f.eks. whisky bæltet nord for København og vi har Gentofte.

Men er mangfoldighed ikke dejligt? Alle skal have lov til at leve som det vil. Her i Sønderjylland kunne vi godt bruge et fristed som Thy lejeren. Nogen som har ideer, hvor den kunne etableres?

Kjeld Hansen

Når ja, der er jo også "skeje ud" Skagen i nord Jylland og Tisvildeleje på nord Sjælland...

Det jeg godt kan lide ved disse alternative "samfund" er, at det vender det etableret samfund ryggen-samtigt med de er dybt afhængige af det. Mange modtager en overførsels indkomst, hvis folk bliver syge skal det etableret samfund hjælpe dem. Det er svært, at se oprøret. De kunne ikke gøre det de gør uden det samfund de hævder de gør oprør imod ikke var der. Folk i nord-sjælland lever måske i en ghetto men de betaler til samfundet. Engelske tal viser , at 1% betaler 24% af indkomstskatten, 9% de næste 29,2%, de næste 40% betaler 31,1%. De rasterende 50% betaler 11,6 % af indkomst skatten.

Viggo Okholm

Jens Cini: Ja ghettoer betaler til ghettoer og hvad så? jeg betaler også til militæret selv om jeg er pacifist, jeg vælger fortsat at være medlem af folkekirken og betale der selv om jeg er buddhist og betaler der. Skønt at Thy lejren stadig eksisterer, har aldrig været der. Ved Odense ligger et mini Thy lejr Hesbjerg, desværre forfalder "slottet"

Kjeld Hansen

Jens Cini
24. juli, 2014 - 23:32

Gab... gab... gab...

- Men det er da godt nogen har styr på moralen og tallene.

Viggo Holm: Jeg har ikke noget imod de modtager penge. Jeg har noget imod de tror, de er et oprør mod det etableret samfund -for det er de ikke, de er dybt afhængige af det. Vedrørende pacifisme. Jeg var på en efterskole tilbage i 1983 og skoles leder var metodist og præst. Han var pacifist. Han kunne godt li mig da han hørte min mor stod for en lokalafd. af "Nej til Atomvåben". Da jeg sagde Sovjet var en imperialistisk stat og vi måtte have et defensivt forsvar gik han moralsk amok. Vi skulle ikke bruge vold og hvis vi blev invaderet skulle vi dække kaffebord op til soldaterne. En dag kom han op, at skændes med en elev og slog eleven- Jeg gik forbi ham lige efter og sagde; "Pacifist, han skulle jo have kaffe og kage -og så slog du ham".

Klejd Hansen: Dette har intet med moral, at gøre -et samfund skal hænge økonomisk sammen. Du kan sikkert ikke lide det forhold, at 50% bidrager med 90% . Det er konkret og intet gab i det.

Kjeld Hansen

I øvrigt er Thylejren betalt af private midler tilbage i 1970. Thylejren ejes af foreningen "Det Ny Samfund" DNS. Den har sogar sin egen lov vedtaget af folketinget - Lov om anvendelse af
Frøstruplejren LOV nr 410 af 14/06/1995 (Gældende).

- Så der er styr på sagerne i Thy ;-)

Det kan man vist ikke lige sige om whisky bæltet, som rummer flere økonomiske kriminelle elementer.

Kjeld Hansen

Jens Cini
25. juli, 2014 - 00:27

Ja, det siger man jo.

- Det gælder dog ikke USA, som sidder på verdens valutaen Dollar. De kan bare sætte mere fut på seddel presseren.

Med hensyn til din påstand om 50% betaler 90%, så lyder det for mig som om 50% tjener alt alt for lidt... Eller at de 50% du omtaler tjener alt alt for meget.

Alle disse tal. Gab... gab... gab

Kjeld Hansen; Såvel Christiana og Thylejren blev besat tilbage i 70 erne og var ulovlige indtil for nylig. Vedrørende kriminelle elementer i nord-sjælland så må du dokumentere dette. Der foregår sikkert en skattetænkning specielt med hensyn til generationsskifte i mange familier med virksomheder og formue. Der er intet ulovligt i dette og de midler som trækkes ud af virksomhederne bliver normalt beskattet.

Kjeld Hansen. De 50% som tjerner alt for lidt arbejder i reglen ikke. De, der gør modtager en mindsteløn som er meget høj sammenlignet med andre lande. Deres personfradrag gør de betaler en lille skat. Den skat de betaler kan slet ikke modsvarer de træk de laver på det offenlige system-slet ikke hvis de har børn. Lad være med, at bringe USA ind i dette - jeg kender mange fra USA og udviklingslande, der ikke kan forstå Danmark har en ventrefløj der er så utilfreds når vi har hvad andre drømmer om.

Kjeld Hansen

Gab... gab... gab... Jeg kan ikke holde ud, at læse mere. Så jeg går i seng og overlader scenen til kyndige revisorer, jurister, bankfolk og verdensfarende med indsigt. Godnat.

Sören Tolsgaard

Ja, nogle tjener penge via vellønnet arbejde, andre er født til arve enorme formuer, mens atter andre er født armod og invaliditet. I USA (og andre rige lande, hvor Dk er godt med) tjenes der flere penge via arv, end via arbejde. Den andel, som anvendes til spekulation og juridisk spekulation, stiger ofte i takt med rigdommmene, idet lovgivningen ændres i retning af at handle om, hvorledes de nedarvede formuer og privilegier kan styrkes. Det er derfor, at det amerikansk dominerede "verdenssamfund" i stigende grad beror sig på patentrettigheder, hvis udløbsdato konstant forlænges, mens det er i den fattige verdens interesse at afskaffe disse barrierer for fattige menneskers muligheder.

Det er en konstant kamp, som naturligvis også foregår i DK. De muligheder, som de fattigere klasser har tilkæmpet sig, mister de hurtigt, når overkalssens indflydelse stiger, som det er sket i de senere årtier, hvor det er lykkedes at udmanøvrere den fagbevægelse, som for 30 år siden havde sejret ad helvede til, men som nu er på vej til at ligge i ruiner. De rige tiltager sig stadig flere rettigheder, mens de fattige mister deres, og de yngre generationer i dag end ikke husker eller har kendt til de kampe, som engang blev kæmpet for større solidaritet.

Thylejren har forlængst købt og betalt deres jord. Problemerne har handlet om manglende overholdelse af byggevedtægter, samt anvendelse og salg af euforiserende stoffer. Igen nogle regler, som er vedtaget af samfundets elite, men ikke anerkendes eller overholdes af mange almindelige mennesker. Mange thyboer er således blevet gode venner med Thylejren, fordi de der genfinder den herdags-anarkisme, som de selv praktiserer, når de i det små foretager en ikke-godkendt tilbygning eller ryger en bønne for sjovs skyld.

Den politiske elite foretager i stigende grad indgreb i det relativt velfungerende demokratiske samfund, som vi har kendt, der udelukkende tjener det formål at øge overklassens magt og rigdom. Dette vil fortsætte indtil der kommer et oprør nedefra, hvilket dog ikke er til at få øje på, idet store dele af den endnu relativt velstående middelklasse er indoktrineret af en ensidig presse til at tro på politikernes floskler, som til stadighed lover os bedre forhold, hvis blot vi fortsætter med at afvikle velfærdsstaten og i stedet skabe en konkurrencestat, hvor alle skal konkurrere med alle fra vugge til grav, idet taberne naturligvis skal dømmes til stadig ringere livsbetingelser og hårdere straffe.

Flemming Koefoed, Carsten Søndergaard, Jakob Silberbrandt, Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Aaen, Benny Larsen, Carsten Mortensen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

Søren Tolsgård.- Du har helt sikkert ret i, at formuer i mange vestlige lande beskattes for lav og der er mange smuthuller-specielt i USA. Der er på selvskabsskats området specielt i USA en massiv skattetænkning hvor store selvskaber ikke betaler skat. Der er mange forskelle mellem rige og fattiges vilkår i Danmark og USA. Hvad angår den sociale arv så er den nok mere tung end man hidtil har troet. Den sociale arv og even for et samfund til, at bryde den har været det, der har legitimeret meget politik. I USA har myten om alle kunne hvis de ville været det der legitimeret den store ulighed. Det viser sig, at den sociale arv og even til, at bryde den er meget konstant i de fleste samfundsmodeller også historisk. Så ingen ideologi eller system kan sige, at de er i stand til, at bryde den bedre end andre.

Rasmus Larsen

Hele min familie har ophav i Frøstrup. Nogle bor stadig i byen, andre er flyttet væk, men mange bor stadig nordenfjords. Ingen af dem har boet i lejren, men min fars generation har dog været derude i dens unge dage. Oppe i byen kommer man vist fint ud af det med lejren ud over, at der har været nogle problemer med, at lejrens børn ikke altid kom i skole og i stedet blev sendt op til den lokale daglig brugs efter bajere til deres forældre. Sådan er det dog ikke rigtig længere.

Jeg har kun været der en gang for små ti år siden. Der syntes jeg, at det virkede som et lidt sølle sted, hvor de fleste af beboerne gik rundt i en ordentlig koger, og tiden stod helt stille (på den dårlige måde). Men det kan da godt være, at man skulle kigge forbi igen for at se om tingene har ændret sig.

Thylejren har leveret en masse kreativitet til samfundet gennem de mennesker, der har boet deroppe og er flyttet ud i "det normale samfund". Måske fordi de fik tid til at finde ud af, hvad de virkelig ønskede sig og får et stort held og lykke til deres projekter.

Michael Perlmutter

De er knapt så primitive som tidligere, da vi hverken havde indlagt vand eller elektricitet. I de første år (1975-76) var der kun EN der havde et tv. Nu har (næsten) alle fladskærme, pc'er, mobilos osv. osv. DENGANG besøgte vi hinanden, nu ringer man! I øvrigt har jeg skrevet en bog "Mit liv i Thylejren" som Information så vidt jeg ved aldrig har anmeldt eller omtalt og så længe de ikke gør det og støtter mig, støtter jeg heller ikke avisen ved at tegne et abonnement :) https://web.facebook.com/groups/Mit.Liv.i.Thylejren/

Michael Perlmutter

Jens Cini: Det passer simpelthen ikke, at Thylejren som Christiania i 1971 blev besat i 1970! Grunden hvorpå den første Thylejr blev arrangeret, blev købt og betalt af Det Ny Samfund i forårret 1970. Det kalder man efter mine begreber IKKE en besættelse. At noget af det byggeri der blev opført senere så var i strid med by- og lamdzoneloven, er en anden sag.

Jeg har som mange af dem der bor - både på Christiania, på Hesbjerg og i Thylejren, også levet af en overførselsindkomst siden 1987 - og hvad så? Alle os på overførselsindkomst betaler så vidt jeg ved en del af den i skat og vi betaler alle uden undtagelse moms når vi køber både mad og forbrugsgoder, så hvorfor vi så ikke skulle have adgang til det gamle samfunds goder, har jeg aldrig forstået, for hvis det var tilfældet, skulle alle os på overførsels-indkomst udstyres med et specielt kort der fritog os for skat og moms :D