Læsetid: 2 min.

’Det vigtigste er, at bøgerne bliver læst’

Egentlig ville Klaus Rifbjerg gerne have, at det var som i gamle dage. Men han er begejstret for, at litteraturen bliver mere tilgængelig. Hvis folk altså får læst bøgerne
29. juli 2014

– Er det godt, at litteraturen bliver bredere og lettere tilgængelig med nye teknologier og distributionsformer ?

»Jeg er jo en fremskridtets mand, så jeg prøver at følge med så godt, jeg kan. Det er godt, hvis flere begynder at læse bøger, men som 83-årig har jeg været så vant til at holde bøger i hånden, gå fra dem og komme tilbage til dem, uden at de skælder mig ud, og uden at det kræver store eksaminer i teknologi, at det kan være svært at omstille sig til.«

– Men er det ikke litteraturens formål at nå ud til flest mulig?

»Jo, det er klart. Fundamentalt vil jeg sige, at jeg intet har imod, at litteratur bliver så tilgængeligt som muligt, hvis folk altså gider beskæftige sig med den. Men det er også vigtigt, at det ikke kun er de nyeste bøger, der bliver læst. Når folk i avisen svarer på, hvilken bog de senest har læst, lægger man mærke til, at det altid er nye bøger. Man kan få fornemmelsen af, at alt, hvad der ligger bagud, er glemt og væk. Men man kan ikke skabe nye verdener, uden at kende det fundament, man står på. Uanset om man vil bygge videre på eller forkaste det eksisterende.«

– Mister man ikke en stor del af oplevelsen ved at læse en bog, når produktet mangler den taktile oplevelse, som den fysiske bog giver?

»Det er svært at svare på. Til ethvert kunstværk knytter der sig en form for mystik, som man ikke kan gøre rede for. Bogens fordel er, at den giver mulighed for, at man kan lægge den fra sig og vende tilbage til den igen. Jeg får ikke spat af, at det foregår på andre vilkår end dem, jeg selv er vant til. Det vigtigste er, at bøgerne bliver læst, også selv om de er gamle.«

– Er der ikke en risiko for, at vi bliver zappende, overvældede og ligeglade, hvis vi har uendelig adgang til tekster?

»Risikoen er altid til stede for, at noget, der er så intenst forhåndenværende, kan gøre opmærksomheden omkring det mere distræt eller føre til, at man helt opgiver litteraturen. Det, håber jeg ikke, er tilfældet, men jeg håber, at en større udbredning kan få flere til at læse.«

– Ville du hellere have debuteret i dag, hvor det er nemmere at nå ud til publikum?

»Hehe. Jeg vil hellere have det, sådan som det var. Det at have en bog i hånden, føle den og ovenikøbet eje den, kan have en stor værdi. Det er vigtigt, synes jeg, at man har nogle kernebøger i sin bevidsthed og i sit skab, som man kan tage i hånden som en god ven. Men man skal ikke blive så fin på den, at man tror, det andet får fatale konsekvenser, hvis verden ændrer sig en smule. Det eneste, jeg er bekymret for, er, at den almene dannelse, der knytter sig til bøgerne, er vigende.«

Serie

Seneste artikler

  • Det eksklusive skaber myter

    4. august 2014
    Den 35-årige romanforfatter Peder Frederik Jensen foretrækker personligt papirbøger, men tror, e-bogen kan være med til at gøre litteraturen mindre eksklusiv og dermed give den en bredere appel
  • Bogen sænker farten og skaber rum om litteraturen

    28. juli 2014
    Det skrevne ord er en levende organisme, og bogen er som dens krop, der skaber intimitet ved læserens berøring. Forsvinder den, kan litteraturen risikere at drukne i internettets støj, mener forfatteren og poeten Christel Wiinblad
  • ’Det er bare vores hoveder, der halter efter’

    26. juli 2014
    Den teknologiske udvikling er uundgåelig, og derfor kan man lige så godt omfavne den, mener den 36-årige romanforfatter Kristian Bang Foss
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Mathiasen

Kernebøger... Til dem hører (for mit vedkommende) "De Beskedne". Og selvfølgelig læser vi bøger, nogen af os altså, rundt omkring, og især i den europæiske litteratur. Jan-Erik er ikke den sidste oggenok, verden har set endnu.