Interview
Læsetid: 7 min.

’Det er den hedonistiske forførelse, vi skal holde fast i’

Jagten på alt det nye og smarte gennemsyrer alle dele af vores samfund, mener Mads Nørgaard, der i anledning af modeugen gør status over en branche, hvor det går så hurtigt, at den måske er ved at æde sig selv op indefra
Kultur
8. august 2014
Mads Nørgaard elsker sin branche, men han synes også, at der er nogle dilemmaer, for eksempel hastigheden i branchen, ungdomsfikseringen og produktionsforholdene.

Du ved nok godt, hvem han er, Mads Nørgaard. Ham med den smarte butik inde på Strøget i København. Ham med faren, der har solgt tre millioner eksemplarer af den stribede 101-T-shirt, der er kendt som ’Nørgaard-blusen’. Ham, der ofte udtaler sig og undrer sig og gerne vil være med på noget nyt. Ham, der elsker sin branche, men har et skarpt blik for dens udfordringer. For den er del af en forbrugskultur, der både afspejler og bidrager til en række af problemerne i vores tid, synes han.

»Jeg elsker den her branche på mange måder. Jeg elsker design, det smarte, at der sker noget nyt. Men der er også nogle dilemmaer. For eksempel er hastigheden i branchen problematisk,« siger han og fortsætter:

»Og man bliver meget tidligt forbruger. Uskyldszonerne og børnefasen bliver mindre og mindre. Børn bliver pisket ind i en forbrugstænkning meget tidligt. Meget, meget tidligt. Også for tidligt. Det skal man være kritisk over for,« siger han og pointerer, at der er dilemmaer internt i modebranchen, som man skal huske at kritisere.

»Den måde, vi opfatter køn og ungdom på, er problematisk. Kvinder bliver ofte italesat som nogle, der kun interesserer sig for tøj og sko. Vi skriver 2014, nu må den stereotyp stoppe. Så er der en ungdomsfiksering og nogle skønhedsidealer, der er problematiske og ikke mindst nogle produktionsforhold.«

Den hedonistiske forførelse

Mads Nørgaard er ikke i tvivl om, at selve modens grundlæggende væsen og logikker er at finde overalt i vores samfund.

»Jeg tror, det er nyt, at moden, med dens vestlige værdinormer, rammer alle. Med ’mode’ mener jeg, at tingene skifter, at man har noget og får lyst til noget andet, selvom det gamle måske stadig er fint. Det gælder i øvrigt design i bred forstand,« siger han og nævner et par hverdagsting som eksempel:

»Man har måske fine glas, men har alligevel lyst til nogle andre. Det er modetænkning. At noget bliver umoderne. Det er Yves Saint Laurents definition, og det gennemsyrer alt i dag. Da jeg købte min første mobiltelefon, troede jeg, at den ville holde for evigt. Nu skifter vi telefonen ud, hver gang der kommer en ny.«

Midt i jagten på alt det nye, er der særligt én ting, designeren og købmanden sætter rigtig højt: muligheden for og lysten til at forføre. Det er noget af det, moden kan, mener han, men også en af grundene til, at meget få mennesker køber tøj, fordi de har brug for det.

»Hvis alle tøjbutikker lukkede, ville vi næsten alle sammen have tøj til de næste tre år. Handsker undtaget. Dem mangler alle. Men man køber tøj, fordi det er underholdning, det er hyggeligt, man har det sjovt og det er sexet,« siger han og uddyber:

»Det er den hedonistiske forførelse, vi skal holde fast i, for det er det, det hele handler om.«

Tidligere på året fik hans far en ærespris ved modemagasinet Elles årlige prisuddeling, Elle Style Awards. Her holdt chefredaktør Cecilie Christiansen en tale for ham, der blandt andet fokuserede på 101’eren og dens betydning for dansk tøj. Mads Nørgaard hæfter sig ikke blot ved anerkendelsem af hans fars livsværk – om end den får hans ansigt til at lyse op – men også ved Jørgen Nørgaards svar, der fokuserede på hans ikoniske bluse.

»Han sagde, at alt, hvad de havde sagt, var rigtigt. Men at det ikke var det vigtigste. Han sagde: ’Det vigtigste er, at man får så smukke bryster i den.’«

»Det handler da om forførelsen. Man køber noget for at vise sig frem på en eller anden måde. Og det skal man fastholde. Det er det, processen skal ende med.«

Ingen kan følge med

Men jagten på det nye – det med altid at være på forkant – har også en bagside, og tøjmanden er bekymret for, om hele beklædningsindustrien faktisk er ved at æde sig selv op indefra.

»Der er noget, der tyder på, at vi har fået så meget fart på i vores iver efter at præsentere nye ting, nye kollektioner, og sige smarte ting, at alle løber rundt – og ingen kan følge med,« fortæller han.

»Der er så meget smæk på, at man i Amsterdam startede sommerudsalget i midten af maj. Herhjemme i midten af juni. Det vil sige, at der kommer efterårsvarer i butikkerne i juni. Det er da fuldstændig galimatias. Hvis der er noget, ingen mennesker vil have på om sommeren, er det da uldtørklæder …«

Derfor mener han, at modens sæsoncyklus, er gået helt amok.

»Mange designere laver nu mellem fire og otte kollektioner om året. En virksomhed som H&M laver 32 – som hver skal have sit navn: high-summer, resort, pre-fall, christmas, holiday – ud over selvfølgelig hovedkollektionerne.« Mads Nørgaard savner lidt mere eftertænksomhed og blik for det evigt relevante. Hans egne kollektioner tager oftest udgangspunkt i klassikere, som han elsker. Sømandsstrik, striberne, inspiration hentet i arbejdstøj.

»Der er jo altså nogle drivankre rundtomkring. Der er stadig en million mennesker, der ser Matador hvert år, tre millioner solgte 101’ere – boller i karry er stadig en fed ret. Og hvorfor den egentlig det?«

Made in Denmark

Når det kommer til produktionsforhold, er Mads Nørgaard en ud af en række danske virksomheder, der ikke længere får julelys i øjnene, når talen falder på Kina. Han rykkede en del af sin produktion til Fjernøsten i 2005, fordi alle i kor sagde, at der var en økonomisk genvist. Men på trods af en »fuldstændig fantastisk« strikkeproducent, og at det giver mening at producere det arbejdstunge overtøj derude, arbejder han på at trække produktionen hjem til Europa igen. Det har blandt andet været foranlediget af et CSR-forløb med konsulentfirmaet Deloitte, og at der ikke længere er nogen økonomisk gevinst.

»Jeg synes overordnet set, at vi skal rykke tilbage til Europa. Hvis det så bliver dyrere, må vi jo kommunikere hvorfor ... at det er lavet under mere betryggende forhold. Vi er en lille spiller og har ingen magt derude, så det bliver for skrøbeligt,« siger han og fortæller om et besøg på en fabrik i Kina, der fik ham til at indse en del af problematikkerne. De ansatte må nemlig – efter et vestligt regelsæt – maks arbejde 11 timer om dagen. Men det problematiserede arbejderne selv, da de var rejst flere dage fra det centrale Kina, for at få arbejde.

»De sagde, at de ikke forstod, hvorfor de ikke måtte arbejde igennem, når de var flyttet så langt. Så de kunne få mere tid til deres familie. Det er ikke farligt arbejde, så de ville hellere køre igennem. Men måtte ikke. Det er for store spørgsmål til mig, med den størrelse, vi har. At rykke tilbage til EU og Tyrkiet giver mening arbejdsmæssigt, transportmæssigt, CO2-mæssigt, hele vejen rundt.«

Nørgaard-blusen bliver stadig lavet i Danmark, ovre på den jyske hede, hvor dansk tekstilproduktion startede for et par hundrede år siden. Men priserne gør, at det kun er det allermest basale, der bliver lavet her.

»Vi kan kun lave jersey, og det skal være helt enkelt. Knapper eller lommer bliver for dyrt. Men det er sjovt. Vi kan stadig sælge 101’eren for 235 kroner i butikken. Made in Denmark. Og det er da fedt. Det er faktisk fantastisk. Og det er vi meget stolte af.«

En eller anden skal jo gøre det

I det næste par år får han rig mulighed for at tage endnu mere ansvar, da han er ved at købe sin far ud af butikken Nørgaard på Strøget.

»Man kan spørge, hvor smart det er at blive løsrevet fra sine forældre, når man er 53. Men det er jo noget, der sker igennem hele ens liv. Det har været fantastisk at arbejde så meget sammen, og det bliver fantastisk at gøre det alene nu,« siger den yngre Nørgaard, der ikke et øjeblik er i tvivl om, at faderen synes, at generationsskiftet er: »helt rigtigt og helt naturligt og pisseirriterende.«

Men helt forudsigeligt var det ikke. »Det har aldrig ligget i kortene, at jeg skulle ind i min fars virksomhed. Jeg troede, jeg skulle være akademiker. Jeg har ikke nogen formel uddannelse som designer, og det er ikke nødvendigvis en fordel. Jeg føler ikke en specielt stor faglighed som designer, autodidakt som jeg jo er. Det er ikke mit hovedfelt som sådan. Jeg er superstolt af mine design, men min stolthed ligger også et andet sted,« siger han og taler om flagskibet på Strøget.

»Jeg er stolt over, at vi har en biks herinde, som kører hver dag. Med glade, stolte medarbejdere og god stemning. Alt det design, vi laver, er jeg også stolt af, men det ene er ikke vigtigere end det andet,« siger Mads Nørregaard. »Det er lige så vigtigt, at der bliver fejet foran døren, som at knapperne bliver siddende.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Christensen

Nu venter vi så blot på at januar udsalget rykkes til før jul!
Så er den ged barberet.

Børn og unges fobrugerisme - er SYG! Helt enig.

Det offentlige rums inddragelse i privat markedsføring og offentlig politisk borgerlig propaganda er medvirkende faktor. Det kan vi ændre hvis vi ønsker det.

Er ikke bare pikeret, men faktisk pissevred over ikke at kunne tage bus 3A - uden at være tvangsindlagt til TV2 News og reklamer. NEJ TAK til mere af den slags modernitet.

God dag der ude

Per Torbensen, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er heldigvis andre og mere ligefremme måder at være hedonist på end at følge moden.

Brød, skuespil og overforbrug sløver befolkningen og fjerner os fra det essentielle.
Politikerne har let spil i deres mantra - vækst, vækst, mere vækst.

randi christiansen

Mode er en virkelig sjov, spændende og relevant kunstart, som vi har glæde af hver dag. Børnesygdommene må så kureres. Spændende at mads n rykker hjem til dk. Fordi man er fashionista, er man ikke nødvendigvis overfladisk.

Lise Lotte Rahbek

Randi C
"Mode er en virkelig sjov, spændende og relevant kunstart, som vi har glæde af hver dag. "
Nå.
Hvordan det?
Medmindre du mener genbrugs-mode, omfatter dit 'vi' ikke mig, så vidt jeg kan se.

randi christiansen

Det er sandt lise lotte, godt du siger det. Genbrug er fattigrøvs fashion - jeg kan godt nyde de billeder, som modeskaberne viser, uden at fortæres af længsel efter de dyre klude - når man er fattig må man bekende sig til minimalisme. Det var dog ikke så sjovt at være fattig, da jeg følte mig som en kikset teenager, her har man brug for at tage sig ud fra sin bedste side; klæder skaber virkelig på en måde folk. Det er ved gud en slags klassemarkør. Mode er også billedkunst - walking talking pictures - intellektuelt stimulerende, hvordan er en formgivningsopgave løst, hvilke farvevalg etc i samklang med kroppens arkitektur og funktionalitet. Det var på den måde, jeg mente vi ... når mode er en stimulerende fryd for øjet. Og som en kvindelig designer sagde i aftenens modeprogram på dr k - hun bliver inspireret af streetwear - og det er nemlig sjovt at se fantasien udfolde sig på gaden. Fx, sæsonen efter jeg brugte mine scholls sundhedssandaler som mode - sorte med messingspænde, flotte - så jeg dem i en modereportage fra parisisk catwalk - i knaldrøde. Kunstnere og designere får de samme ideer, selv om de befinder sig langt fra hinanden. At se potentialet i en genbrugsskjorte - det er sjovt.

Torsten Jacobsen

Det er jo ikke Mads Nørgaards skyld, men den her artikel skærer simpelthen i øjnene på alle de forkerte måder, set i lyset af hvad forsiden ellers er fyldt af. Budskabet kunne ikke være mere malplaceret.

Men jeg håber da de nyder modeugen..

Morten Balling

@Torsten

Ja, det gør den godt nok, men jeg er ikke helt sikker på, at en del af det ikke skyldes Mads Nørgaard.

randi christiansen

Det er et tab, når det anses for smagløst tidsspilde at beskæftige sig med visuel kunst.

Steffen Gliese

Det er et meget godt eksempel på, hvorfor kapitalismen ikke kan lade sig gøre: når der sættes en pris - i modsætning til pris - på ting, bliver de for dyre og medfører et hierarkiseret frem for et fornuftsbetonet forbrug. Hvis ting bliver fremstillet med den tid, de tager, og distribueres gennem efterspørgsel, evt. gennem bestilling, så tid og materialer ikke potentielt går til spilde, kræver det blot, at folk forskellige steder i samfundet er beskæftiget med fremstillingen af det, der findes (og som løbende opfindes). Det vil være rationel produktion i modsætning til den, der i dag styres af de mest primitive og begærlige dele af menneskehjernen.

Lise Lotte Rahbek

Randi C.
Nåe, du mener ligesom nogen går op i fodbold, i biler, i musik, i golf, i frisurer osv osv, så er I også mange som synes mode er vigtig og interessant.

Jojo da, men jeg vil stadig protestere over dit 'vi'.
Mode har ingen interesse for mig og det er ikke fordi jeg misunder nogen. Mode er bare ikke i "vores" allesammens interessefelt. Artiklen her har i mine øjne lige så stor berettigelse som andet stof, men det er ikke noget "vi", som har lige stor fornøjelse af mode.

Torsten Jacobsen

Randi Christiansen,

Hvis det så bare var kunst det handlede om. Men det er jo ikke det kunstneriske der er det vigtigste. Det er alt det der omgiver det kunstneriske udtryk, som tiltrækker. Lad os kalde det en livsstil. En attitude. En dyrkelse af et bestemt apsekt af mennesket. Nørgaard siger det jo selv.

Det er efter min mening modbydeligt at se på i sig selv, og når det så oven i købet udstilles ved siden af så tragiske begivenheder som verden er fyldt med i disse dage, så er det for mig endnu tydeligere hvad der gemmer sig under den glitrende overflade: ingenting.

Morten Balling

Weekendavisen bragte 18. juli 2014 en artikel under overskriften "I mellem Verdenen" om det skønne, og rejste spørgsmålet: Er æstetik hjertet i åndsvidenskaberne?

Stik den! Skelnen mellem grim og smuk, et i bedste fald evolutionært forklarligt begreb, men oftest bare et subjektivt valg, forsøges af Professor Dorthe Jørgensen (med doktorgrader i filosofi og teologi) ophævet til noget nærmest guddommeligt.

randi christiansen

Alt vokser i phi, 1,618, det gyldne snit. Hvis vi bevæger os for langt væk fra phi, bliver 'vi' handicappede, deforme. Alt kan misbruges - også mode. Mit ærinde er blot at påpege beklædningens, modens, billedkunstneriske aspekt. Og lise lotte, jeg vil vædde en billet til modeugen på, at også du anlægger et æstetisk syn på dine omgivelser, dit hjem og dig selv - et syn, som uundgåeligt er påvirket af tidens trends, af modefolkets leg med form, farve og funktion. Hvem elsker ikke smukt og funktionelt tøj. Kreativ aktivitet bringer os i kontakt med sider af os selv, som har godt af at være aktive. I den skabende proces øges bevidstheden om, ydmyghed og respekt for den skabelse, man som menneske er midt i og en interagerende del af. I tider, hvor biotopen seriøst fejlforvaltes, er kreativt arbejde med brugskunst en fin indgang til højere bevidsthedsniveauer. Heldigvis er modefolket i gang med at vågne op til den økologiske tankegang. En proces der måske netop har været forsinket pga egne og andres vaneforestillinger om fagets overfladiskhed. Og husk lige, at branchen tjener mange penge ind til statskassen - en god forretning, som må gøres endnu bedre mht de økologiske principper, som vi? alle ved er fremtiden - hvis vi altså har een.

Søren Kristensen

Jeg har ikke noget imod mode. Men så kan jeg heller ikke tilbyde mere.

Det var dog satans som i sletter - fladpander

For at skære lune, som blev slettet, ud i pap for den intellektuelle avis, så er farve psykologi - omskiftelig som et lune

Morten Balling

@Randi

For noget tid siden regnede jeg mig frem til at der var en biologisk forklaring på det gyldne snit. Kort fortalt passer forholdet eksakt til mennesket synsfelt. Havde vi istedet haft ét øje i panden, havde forholdet været 1:1, hvilket også er "smukt" sådan rent matematisk. Inden jeg meldte mig under fanerne til en mulig Nobelpris, tænkte jeg at jeg hellere lige måtte tjekke om opdagelsen allerede var beskrevet, og det var den selvfølgelig ;)

http://phys.org/news180531747.html

Jeg har også arbejdet en del med begrebet æstetik, som jeg mener er en blanding af evolution og en kulturelt betinget "massepsykose". I den sammenhæng, var der en som sagde: "Hvis du synes æstetik er hult, så prøv at tjekke ordet Design".

Kreativitet i sig selv, er så vidt jeg kan se positivt for menneskeheden. Innovation er det ofte. Mode har jeg helt ærligt svært ved at se noget som helst positivt i. Men det er nok bare fordi jeg blev mobbet som barn, pga. de fodformede sko min mor tvang mig til at gå med, udfra en dybest set sympatisk ide om at det ville være godt for mine fødder ;)

Her er en der forstår at klæde sig;

http://www.fotocommunity.de/pc/pc/display/22128183

Og til den beklædning kan jeg kun bifalde farvevalget modellen har valgt at omgive sig med -

Modellen har ikke slanket sig, eller på anden måde følt sig presset - this is THE state of the art

Morten Balling

@Klara

Mads Nørgaard elsker striber ;)

randi christiansen

Haha klara - en nuttet bi, som - og dermed os alle - er i fare pga miljøgifte.

Og morten - barndomnens traumer rækker langt. Jeg har en lign skohistorie. Min far, som arbejdede hårdt for sin sparsomme løn, insisterede - da jeg var ca 10 år - på, at jeg fik et par solide snøresko. Netop samtidig havde min navnesøster ! i klassen, som altid var elegant og moderigtigt klædt, fået et par smarte sko. Der var kødrand med hånlatter rundt om mig og mine ako i frikvarteret. Heldigvis havde jeg andre styrker - og heldigvis lykkedes det mig at forvise de frygtelige, klodsede, grimme, stive og uendeligt holdbare sko til evig fortabelse.

Mht phi tager du fejl. Phi angiver den lille vækstforskydning, som er forudsætningen for skabelse. Et 1:1 snit hviler, er ikke i bevægelse, og er derfor ikke skabende. Øjet er skabt af lys. Klart, at vores æstetik er betinget af vores omgivelser og de heri boende lovmæssigheder. Det er også muligt, at såfremt vi som art muterede til kykloper, ville finde netop enøjethed smukt.