Læsetid: 8 min.

Man hørte efter uden rigtigt at høre efter

I denne uge er folkeskolens elever tilbage i klasseværelset, der har ændret sig radikalt siden 1950’erne, hvor Lasse Ellegaard gik i skole i både Vanløse, hvor man blev typograflærling eller kontorelev efter realeksamen, og Aarhus, hvor man blev noget ved musikken
1950’ernes folkeskole var ikke udpræget interessant for Lasse Ellegaard, der var mere optaget af film og musik. Arkiv

Hakon Nielsen

15. august 2014

Min skolegang foregik i parallelle forløb. Hovedparten af tiden i Vanløse hos min mor og stedfar, begge med rødder i den opadstræbende, politisk bevidste arbejderklasse. Indimellem i Viby ved Aarhus i pleje hos et kulturradikalt kunstnerægtepar med baggrund i det lokale borgerskab, hvor jeg af grunde, der fortaber sig i mine forældres kaos efter besættelsestiden, var udstationeret jævnligt, fra jeg var 2 til jeg blev 14 år.

Dette dobbeltliv trænede mig til hyppige skoleskift og ubesværet surfen mellem to virkeligheder. Den ene som forstadsrod, hvor kick’et ved smugrygning i skolegårdens pissoir fyldte mere end risikoen for ’en sveder’ eller endnu værre: et brev med hjem. Den anden mere tryg i et homogent skoleunivers (uden fri mellem!) på Åboulevarden i Aarhus, hvor jeg nød livet som privilegeret enebarn, men lumsk kunne savne Vanløses spraglede spændinger med masser af skolefejder, gadefejder, gårdfodbold (Finn Laudrup var en stjerne på grusbanen!) og gadeløb på cykel – selv om jeg var sluppet af med den københavnske forstads mentale smålighed, der kunne stikke ud i spørgsmålet: Hvem tror du, du er?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu