Baggrund
Læsetid: 5 min.

’Må du dø en langsom og pinefuld død...’

Om der i danske mediers debattone trives en særlig kvindehadsk tone, er Jyllands-Posten, Politiken og Information ikke enige om. Men de kender alle til eksempler på kvindefjendtlige kommentarer
Kultur
22. august 2014

I 2007 fulgte journalist og forfatter Dorte Toft en historie om en amerikansk kvinde, der blev truet på nettet. Kvinden hed Kathy Sierra, var webprogrammør og fandt billeder af sig selv med et reb om halsen på nettet.

»Jeg har aflyst alle arrangementer, jeg skulle have talt ved. Jeg er bange for at forlade mit hjem, og jeg vil aldrig blive den samme,« sagde hun og trak sig fra offentligheden.

Læs også: Når kvinder skriver om køn

Kathy Sierra var ét af de første eksempler på, at trusler og krænkelser gav anledning til debat om kvindehad på nettet. I dag er det blevet online-hverdag, mener Dorte Toft »og særligt i danske mediers kommentarspor, hvor det er eskaleret«. Hun anerkender, at mænd også udsættes for hadske kommentarer, men påpeger, at kommentarerne mod kvinder ofte er mere aggressive, personlige og seksuelle.

Dengang debattøren Anne Sophia Hermansen bloggede for Berlingske, sagde hun i magasinet Alt for Danmark, at hun blev chokeret og ked af det, når hun stak hovedet ’ned i kommentarkloakken’.

»I dag læser jeg ikke deres gakkelak, men det bekymrer mig, at reaktionerne er så voldsomme, for jeg tror, det er en af grundene til, at så få kvinder deltager i debatten. De synes ikke, det er sjovt at blive kaldt medieluder, klamme kælling, lesbisk møgso eller blive truet med voldtægt. Og det er det heller ikke,« sagde hun sidste år til magasinet.Også forfatteren Jette Hansen har diagnosticeret et nyt og voldsomt kvindehad, der har fået medvind i nettets kommentartråde.

»Der foregår en heftig mistænkeliggørelse og devaluering af det kvindelige køn,« skriver hun i bogen Patteprinsen og de skinhellige drager, og for blot to uger siden pointerede Charles Leadbeater, som er tidligere rådgiver under Labour-regeringen, at kvindehadet på internettet er så voldsomt, at det kræver akut opmærksomhed.

Overdøvende æggestokke

Didde Elnif, redaktør på information.dk, har også lagt mærke til, at der tales anderledes om kvindekønnet end om mandekønnet i kommentarsporene på information.dk og Facebook.

»Når jeg poster artikler om køn, er det slående, hvordan kommentarsporet ofte starter med en række mænd, som skriver aggressivt, personligt og seksuelt om kvinder.« Didde Elnif fortæller, at en kronik, skrevet af en kvinde, der er træt af drengerøve, for nylig trak kommentaren »Ret sent at finde ud af det, Susan. 41 år gammel og tilmed med 4 børn med den mest forfærdelige mand??? Og du er selv helt uden skyld? Og som andre siger, så er du jo faldet for netop drengerøven i tidernes morgen … det var netop HAM, som fik det til at kilde i tissekonen. Men held og lykke til dig og din (nu tidligere) mand og ikke mindst eres uskyldige børn«.

»Når jeg lægger artikler om køn på Facebook, provokerer de lige meget, hvad emnet i øvrigt er – og ofte orker jeg nærmest ikke at følge kommentarsporet,« siger Elnif, som fortæller, at nogle af avisens kvindelige skribenter har frabedt sig, at hun lægger deres artikler op på Facebook, fordi de tidligere er blevet svinet til i kommentarsporene.

En kvindelig journalist på Information er blevet spurgt ind til, hvornår hun menstruerer. En anden har modtaget link til en artikel om analsex, mens en tredje har modtaget billeder af rådnende kvindelig og fået at vide, at hendes æggestokke overdøvede hendes fornuft. En fjerde har modtaget en trussel om seksuelt overgreb.

Dorte Toft, som har skrevet omkring 1.400 blogindlæg på Berlingske, har også prøvet at blive verbalt angrebet, fordi hun er kvinde: »Jeg er beskyttet af, at jeg primært skriver om it og business. Det er ikke emner, der afføder kvindehadske kommentarer, men de gange jeg skriver om køn, går det fuldstændig bananas,« siger hun.

En af de kommentarer, hun særligt husker, var fra en mand, som skrev: »Må du dø en langsom og pinefuld død af den underlivskræft, som dit promiskuøse liv har resulteret i«.

Satans kvindfolk

Tine Tholander er social media-manager på Jyllands-Posten og modererer avisens netdebatter. Selv om fronterne meget hurtigt trækkes op i kommentarspor til de artikler, der handler om køn, ligestilling og feminisme, ser hun kun sjældent kvindehadske skriverier.

»Vores hårdeste og mest hadske kommentarer bliver skrevet, når emnet er indvandring,« siger hun, men påpeger, at tonen også bliver skarpere, når nogen skriver om feminisme. Den 8. marts i år bragte Jyllands-Posten artiklen »Kvindekamp og mandefald«, hvoren mand bidrog til debatten med følgende kommentarer: »Lorte kællinger!«, »Man skal fandme til Asien for at finde noget, som minder om en kvinde nu til daws! Forbandede ligestillingsapparat«, og »I skal adlyde, med bukserne om anklerne. Det ved I godt, satans kvindfolk«.

På Politiken ser social media-manager Simon Fancony, at kønsangrebene går begge veje. Der findes både kvindehadske og mandehadske kommentarer i facebooktrådene, og at der skulle være flest møntet mod kvinder, mener han ikke at kunne se.

»For nylig havde vi en kronik skrevet af en mand, der efterlyste et færdreopgør, og de to første kommentarer var skrevet af kvinder. Den ene kaldte ham en klynker. Den anden sagde, at det største problem, manden har, er at tænke på, hvornår han kan få sin næste udløsning,« siger Simon Fancony.

Ifølge Dorte Toft har medierne et ansvar, fordi det er dem, der lægger platforme til. Ikke kun i kommentarsporene, men også på opinionssiderne »der afspejler, at redaktionerne synes, det er godt stof, når kvindekønnet angribes«: »Medierne er dobbeltmoralske. De skriver, hvor synd det er for kvinder i andre lande, men lægger samtidig spalteplads og kommentarspor til dem, der pisser på danske kvinder,« siger hun.

»I Norge, Sverige, Storbritannien og USA taler man åbent om kvindehad. I Danmark har vi en strudsementalitet, hvor vi stikker hovedet i jorden og nægter at anerkende, at vi har en debattone, der nedgør, latterliggør og seksualiserer kvinder.«

På Politiken, Jyllands-Posten og Information overvåges og modereres netdebatten, og alle tre medier påpeger, at der i netdebatten foregår en form for selvjustits. Når en debattør skriver noget kvindehadsk, fortsætter tonen sjældent sådan i kommentarsporet, fordi de andre brugere vil irettesætte debattøren, fortæller Tine Tholander. Typisk slettes de kommentarer, der er meget personlige og seksuelt krænkende, selv om alle tre webmoderatorer ønsker en meget fri debat med selvjustits brugerne imellem.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg har søgt efter den kommentar Didde Elnif henviser til, men det er angiveligt slettet af den tilfældige censur. Som den fremgår af artiklen virker det fuldstændig forskruet at hun fremhæver den som eksempel på at der i kommentarsporet skulle skrives særligt "aggressivt, personligt og seksuelt om kvinder." Hvad i alverden forventer man når man publicerer et langt mandehadsk smædeskrift med overskriften: "Hold nu kæft, hvor er jeg træt af drengerøve"?

Er der en eller anden genetisk defekt der gør at en lille højtråbende kerne af kvinder forventer at have ret til at pisse på andre uden at andre pisser igen, eller hvad pokker er det der sker for dem?

Jeppe Petersen, Karsten Aaen, Tino Rozzo, Mads Kinnerup Jørgensen, Troels Ingvartsen, Benny Jensen, Gustav Alexander og Ernst Petersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er jo faktisk ikke mandehadsk, Anders Feder, det er et angreb på de repræsentanter for hankønnet, der ikke har gidet udvikle sig fra dreng til mand.

Ingrid Uma, Majbritt Nielsen, Simone Bærentzen, June Beltoft, Charlotte Korsgaard, David Zennaro, Dorthe Jørgensen, Jette M. Abildgaard, Birgitte Gøtzsche, Torben Nielsen, Karen Grue og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det er jo ikke kun kønsdebatter, som udløser de hadske kommentarer.
Andre mere eller mindre frivillige grupperinger får også hadske kommentarer, hvor det for nyligt gik ud over kontanthjælpsmodtagere her i avisens kommentarspor af en gæstende profil, som skulle have blæst ildelugt ud.
Jeg har lagt mærke til, at særligt i avisernes kommentarspor, er der en fast deltagergruppe, som ofte holder intern justits i et vist omfang. Freelancekommantatorer af en særlig type og med anonyme navne har ikke nogen social troværdighed eller vedvarende anstændighed at opretholde. Derfor kan de give max gas på perfiditeterne ift køn. Det svarer lidt til at valse ind i en tilfældig butik og råbe obskøniteter og derefter forlade butikken og en måbende menneskemængde ved at smække døren bag sig..
Meget mærkelig adfærd.
Man må gå ud fra, de kan lide det.

Vibeke Rasmussen, Majbritt Nielsen, June Beltoft, Jeppe Petersen, David Zennaro, Jette M. Abildgaard, Peter Taitto, Troels Ingvartsen, Anne Eriksen, Bo Carlsen, Niels Mosbak, Torben Nielsen, lars abildgaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Ingen lov i verden kan ændre menneskets natur.

Uenig med feministerne = nethad?
Og det skal jo naturligvis forbydes.
Når derimod Irene von Wachenfeldt, ordförende for de svenske kvindejourer, siger at
'Män er dyr. Synes du ikke?'
får det som konsekvens at de statlige bevillinger til foretagenet stille og roligt bliver sat op.
Det gir jo en helt ny betydning af ordet kvindehad.
PS I retfärdigheden navn bör det nävnes at von Wachenfeldt senere har modificeret udtalelsen til 'Jag skulle ha sagt at män är värre än dur.'

Peter Jensen, Karsten Aaen og Gustav Alexander anbefalede denne kommentar

Peter Hansen: I givet fald er den kommentar Didde Elnif citerer også blot "et angreb på de repræsentanter for hunkønnet, der ikke har gidet udvikle sig fra pige til kvinde" - så hvad er problemet?

Laust Persson, Morten Jespersen, Karsten Aaen, Bo Johansen og Ernst Petersen anbefalede denne kommentar

Artiklen er skrevet af en kvinde og indeholder kun meninger fra kvinder. En noget ensidig artikel som altid, når den slags tema skal debatteres.

Steffen Gliese

Det er da netop ikke, Anders Feder, for artiklen var jo netop udtryk for et oprør imod at dele bord og seng med en teenager i mandekrop.
klavs Jensen, jeg vil da foreslå en rigtig god taktik over Irene von Wachenfeldt, og det er at opføre sig på en måde, der til hver en tid udstiller hendes udsagn som det vås, det er. I øvrigt har hun jo delvis ret, blot får hun ikke hele sandheden med: at det er kvinder også. Hun har ikke ret i, at män er værre end dyr, da man vel ikke kan siges at være værre end det, man er. Et menneske, der handler grusomt, kaldes da også normalt et "udyr".
Nej, jeg forstår ikke denne maskuline forfængelighed, der virkelig bygger på i alt for høj grad at gå op i, hvad andre mennesker måtte mene ud fra erfaringer og verdensbilleder, som man ikke har lod og del i.

Hanne Ribens, Simone Bærentzen, Esben Nielsen, David Zennaro, Dorthe Jørgensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Nielsen, Anne Eriksen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

And here we go...

Per Jongberg, Ingrid Uma, Maiken Guttorm, Anders Vang Nielsen, Jette M. Abildgaard, Birgitte Gøtzsche, Thomas Holm, Peter Taitto, Lise Lotte Rahbek, Mads Kinnerup Jørgensen, Frederik Larsen, Vibeke Rasmussen, Lone Sæderup, Anna von Sperling, Sascha Olinsson, Christel Larsen, Didde Elnif, Jens Christoffersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jamen, Kjeld Hansen, så brug dog kommentarsporet til at udfolde dine iagttagelser og holdninger om emnet. Det forekommer mig imidlertid, at det, der får mænd til at gå så hårdhændet til værks er, at de inderst inde skammer sig over adfærd, de også selv tager afstand fra.

@Anders den kommentar, jeg henviser til ligger ikke på vores hjemmeside, men du kan finde den her på Facebook: https://www.facebook.com/dagbladetinformation/posts/10152942632852646?co...

Simone Bærentzen, Jeppe Petersen, Karsten Aaen og Anders Feder anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Didde Elnif,

Dejligt at se at du orker at læse med denne gang :)

Lige siden i bragte Susan Liebes kronik har jeg undret mig over hvad formålet med at bringe den dog kunne være? Det er indlysende klart at Susan Liebe skriver ud af den smerte, vrede, og afmagt som et forlist forhold nemt fører med sig.

Smerte, vrede, afmagt. Er det et godt udgangspunkt for en nuanceret diskussion af kvinder og mænds rolle i år 2014? Jeg synes det ikke. Og jeg er bestemt ikke overrasket over, at en så følelsesladet kronik kalder på stærke reaktioner fra andre vrede, smerteramte, og afmægtige mennesker (M/K). Er du virkelig det? Overrasket?

Jeppe Petersen, David Zennaro, Christian Harder, Karsten Aaen, lars abildgaard, Mads Kinnerup Jørgensen, Jonathan Smith og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

Didde Elnif: Tak. Kunne du ikke tænke dig at uddybe hvorved det citerede er udtryk for at der skrives særligt "aggressivt, personligt og seksuelt om kvinder" på nettet?

Ikke specielt henvendt til Didde Elnif, men det er påfaldende hvor ofte disse evindelige beskyldninger om der skulle skrives særligt kvindefjendtligt baserer sig på enkeltstående anekdoter fremfor noget tilnærmelsesvist kvantitativt grundlag.

At en eller anden tilfældig kvinde føler sig fortørnet over i et enkeltstående tilfælde at være blevet kaldt en kælling siger ingen verdens ting når det ikke samtidig fremgår hvor mange gange hun eller andre har kaldt mænd noget tilsvarende.

Information har over årene bragt flere artikler om kvindeproblemer. Og hver gang sker det samme: En hel masse mænd får travlt med at køre diskussionen ned på et meget lavt niveau. Hvis en enkelt kvinde kommer med et indlæg, bliver det overset, ingen svarer på, eller hun bliver nedgjort. Enkelte mænd, som kommer med velgennemtænkte kommentarer, er en befriende undtagelse.

Simone Bærentzen, Ingrid Uma, Anders Vang Nielsen, Jette M. Abildgaard, Vibeke Rasmussen, Lone Sæderup, Sascha Olinsson, Anne Eriksen og Christel Larsen anbefalede denne kommentar

Karen Helle Grue: Det hænger jo sammen med at du betragter alle indlæg der ikke bekræfter din egen holdning som "et meget lavt niveau" mens alle indlæg der bekræfter din holdning er "velgennemtænkte kommentarer"?

Steffen Gliese

Det er meget simpelt, det handler om mænds ubehag bed overhovedet at diskutere kønsspørgsmål, fordi dette uafladeligt medfører et angreb på deres identitetsopfattelse. Hvad mange mænd opfatter som mandigt, heroisk, efterstræbelsesværdigt bliver i disse debatter ofte udstillet som små drenges megalomane forståelse om egen betydning.

David Zennaro, Dorthe Jørgensen, Gry W. Nielsen, Sascha Olinsson og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Martin Madsen

I Didde Elnifs referede artikel, blev mænd fx omtalt som pikpakker.
"jeg tager hele pikpakken"
Det var et ualmindeligt dårligt eksempel at bruge kommentarer til så hadsk en artikel.

Eksempet er meget dårligt, som Anders Feder og Torsten Jacobsen skriver.

Der er eksempler på en hadsk, eller i hvert fald uforsonlig tone i kommentarsporet under meget mere seriøse indlæg end Susan Liebes. Der bliver måske ikke altid henvist tissekoner, men mon ikke de fleste af Informations læsere kan genkende et bestemt debatmønster, så snart det drejer sig om noget, der kan identificeres som rødstrømper, alligevel?

Steffen Gliese

af egen betydning, selvfølgelig.
Det slår mig, at et rigtig godt eksempel er den fuldkommen vanvittige reaktion, man altid møder på omskærelsesspørgsmålet. De fleste mænd ved jo godt, at den mest udbredte skavank er for tidlig sædafgang, og at omskæring i praksis kan have en ganske nyttig effekt på dette.

Steffen Gliese

Jeg fandt Susanne Liebes indlæg ganske forfriskende, jeg ville virkelig ønske, at folk i højere grad udtalte sig af karsken bælg, så rigtige dialoger om virkelige oplevelser mennesker imellem kunne komme til udfoldelse. Det er jo trods alt det væsentligste mellem mennesker.

Simone Bærentzen, Dorthe Jørgensen, Jette M. Abildgaard, Anne Eriksen og Karen Grue anbefalede denne kommentar

Claus Jensen: Jeg kan bestemt genkende et debatmønster når "det drejer sig om noget, der kan identificeres som rødstrømper" - det er et mønster der svarer til det man ser omkring svindlere, fusentaster og løgnhalse.

Peter Hansen:

Jeg forstår ikke, hvad du mener, og det tror jeg heller ikke andre rigtige mænd gør, men mon ikke det spørgsmål også har lidt med religionen bag at gøre?

Netop, Anders Feder. Jeg får en dum og ligegyldig kommentar fra dig.
nej, jeg synes faktisk, det er spændende, når mænd siger noget fornuftigt. Især, når det modsiger kvinder. Mændene har været meget fraværende i kønsdebatten siden 68. Og det er smadder ærgerligt, at der ikke kommer nogle rigtig gode modsvar fra den side.
Du er desværre den dybt kedsommelige type, som kun kan sige ævbæv.

Simone Bærentzen, Jette M. Abildgaard, Peter Taitto, lars abildgaard, Anne Eriksen, Christel Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Karen Helle Grue: Hvor forudsigeligt.

Ernst Petersen

Peter Hansen
På mig virker det som om, at du sidder fast i fortidens ideer om, at kvinder er særligt sarte individer, der ikke kan tåle noget som helst, og som man derfor skal holde døren for, tale unaturligt pænt til og forvente selv er så blide og følsomme, at de bare altid adlyder mænd uden at protestere.

Jeg accepterer ikke artiklens ide om, at det er specielt slemt at tale uhøfligt til kvinder. For i dag pakker vi ikke mere kvinder ind i vat og forventer, at de altid opfører sig artigt i modsætning til mænd. Vi rejser os heller ikke omgående op i bussen for at tilbyde dem vores plads, så de sarte kvinder kan få lov til at sidde ned, mens vi selv står op. Både på arbejdsmarkedet og i privatlivet behandler langt de fleste af os i stedet bare kvinder som mennesker og forventer derfor, at de er nøjagtigt lige så hårdføre som mænd.

Problemet er derfor ikke vores manglende hensyntagen og høflighed over for kvinder, men derimod den alt for grove barnlige og seksuelt nedværdigende tone, som alt for mange bruger på nettet. Kvinderne må derimod lære at tage imod og svare igen på samme måde som mænd. Men generelt må vi alle forsøge at skrive mere høfligt og respektfuldt til hinanden på nettet.

Morten Jespersen, Birgitte Gøtzsche og Jens Harder Vingaard Larsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jamen, sig dog, Anders Feder, hvordan det ser ud fra mænds side? Jeg kan personligt ikke følge dig i de synspunkter, du ligesom kommer til at fremstå som i besiddelse af; men hvis du og andre rent faktisk smed noget kød på bordet, ville vi nok komme nogle vegne.
Og Claus Jensen, der forsøger sig med lidt islamofobi på den ene side og lidt homofobi på den anden. Jaja. Det er ikke en styrke ikke at forstå, hvad en modpart siger.
Apropos den med omskæring, så er der en anden historie her, du bør høre: http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Oevrig_kultur/2014/01/10/100724.htm

Simone Bærentzen, David Zennaro, Lone Sæderup, Sascha Olinsson og Karen Grue anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ernst, der er ikke tale om at tale uhøfligt, der er tale om at anlægge et gammeldags syn på kvinder, hvor de tvinges ud af deres ligestilling i samfundet og tilbage på ryggen til mandens tilfredsstillelse. Der er ikke tale om at behandle kvinder bedre og mere hensynsfuldt, men ligeså hensynsfuldt som mænd behandler hinanden.

Simone Bærentzen, Dorthe Jørgensen, Lone Sæderup og Sascha Olinsson anbefalede denne kommentar
Ernst Petersen

Mænd, der foretrækker asiatiske kvinder som i artiklen, hænger også fast i fortiden. For deres problem er jo, at de stadig drømmer om en hjemmegående hustru, der bare adlyder dem og passer hus og børn. Disse drømme bliver mænd nødt til at opgive og acceptere, at kvinder i dag ønsker job og ligestilling på alle områder, selvom det giver problemer med parforholdene, der ikke mere kan fungere lige så stabilt, monogamt og skilsmisseløst som før i tiden.

Majbritt Nielsen, Anne Eriksen, Lone Sæderup og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Karen Helle Grue: Der er ingen grund til at vente. Du kan bare deltage i en af de mange andre debatter her på siden der ikke er rent kønsmæssigt navlepilleri, så er der mange der deler guldkorn ud. Men det forudsætter selvfølgelig et minimum af interesse for andet end en selv.

Steffen Gliese

Ernst, hvis du iagttager, hvad der sker, så er det, at mange mænd fuldkommen forskelsløst identificerer sig med deres kønsfæller og villigt bærer over med deres dårlige opmærksomhed, som om det var en mor og ikke en ligestillet kvinde, der var tale om. Det er ikke mig, der sætter kvinder op på en piedestal, det er de mænd, der ikke kan se kvinden som ligestillet.

Simone Bærentzen, Dorthe Jørgensen, Anne Eriksen og Lone Sæderup anbefalede denne kommentar
Ernst Petersen

Peter Hansen
Jo, det er det i høj grad. For selvom det heldigvis går fremad, så hænger både mænd og kvinder delvis fast i fortiden. Dette bevirker:

1. Mænd optræder stadig af og til mere "galant" over for kvinder, der til gengæld ikke altid er opmærksom på bagsiden af denne galanthed, der er, at sådanne mænd til gengæld forventer blidhed og eftergivenhed fra kvinderne.

2. Begge køn er mindre tolerante over for kvinder, der skejer ud og fører sig frem, end over for mænd, der gør det samme. ("Fyre har brug for at løbe hornene af sig, og det er jo bare drengestreger!", "Kvinder skal ikke føre sig frem på denne måde!")

Gode eksempler på det sidstnævnte finder du ved at sammenligne f. eks. mediernes behandlinger af Preben Elkjær og Anja Andersen. For selvom begge havde for vane at skændes med dommerne og få gule/røde kort for det, så reagerede medierne jo vidt forskelligt. For "Det var jo bare Preben!" og "Nu må hende Anja da snart blive smidt helt ud, indtil hun lærer at opføre sig ordentligt!"

Eller du kan sammenligne Ritt Bjerregård og Uffe Ellemann, der begge boede ret dyrt, når de rejste som udenrigsministre. Ritt blev som bekendt fyret, mens ingen kritiserede Uffe, der boede endnu dyrere på hotellerne.

Jeg er sikker på at der findes mange krængende kvinde kommentarer derude. Men de fleste af dem, som fremhæves i artiklen, er altså ikke særligt stødende. Avisen lægger i hvert fald ofte spalteplads til ligeså generaliserende opinionsindlæg af diverse skribenter...

Ernst Petersen

Peter Hansen
Jeg mener stadig, at du overreager over historier om kvinder, der bliver talt hårdt eller sjofelt til, mens du slet ikke ville have reageret nær så kraftigt, hvis det var mænd (eller dig selv), der var blevet udsat for det samme.

Kristian Lund

Lewis's Law:
"Comments on any article about feminism justify feminism."

Tak til Anders Feder for de perfide kommentarer at kvinder selvfølgelig er lige så slemme og bare tyndhudede.

Mathilde Hoeg, Maiken Guttorm, Peter Taitto, Lone Sæderup og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Tak til Kristian Lund for den perfide kommentar at sandheden er perfid.

Torsten Jacobsen

Ernst Petersen,

Det handler ikke om at 'blive talt hårdt eller sjofelt til'. Det handler om at blive reduceret til sit køn. Det er utroligt krænkende for de fleste mennesker, tror jeg. Og det er jo netop derfor at kønsdebatter altid går fløjten. Fordi både mænd og kvinder i diskussionen oplevet at de bliver reduceret til deres køn.

Samtidig drager både mænd og kvinder i forskellige situationer fordel af at spille på deres køn. I en vis forstand på at reducere sig selv til sit køn. Så der er jo noget om snakken alligevel, og det bidrager så til forklaringen på, hvorfor så mange mennesker bliver så forbandede, når de skal diskutere køn(sforskelle).

Mathilde Hoeg, Christian Harder, Sascha Olinsson, Claus Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men Ernst, det sker jo heller ikke! Du kan ikke finde debatter om andre emner, hvor perfiditeterne i samme grad flyver os om ørerne.
Jeg tror, at Torsten Jacobsen har meget godt fat i en mulig årsag.

Thomas Faisst

Peter Hansen
Debat indlæget af Susanne Liebes, var jo ikke et indlæg i kønsdebatten. Det var et ensidigt angreb på hendes let genkendelige tidligere mand.
Hvis hendes beskrivelse af ham holder bare 50%, så har han aldrig læst den.

Jeg personligt havde både politianmeldt hende og avisen, hvis det var mig, som var blevet svinet til på den måde.
At skrive så nedlanden, om en uvidende genkendelig person, er for mig værre end alverdens ukvemsord mod en debattør som selv har stukket hovedet frem.

Jørn Sonny Chabert, Morten Jespersen og Tino Rozzo anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Thomas Faisst, måske tager du det bare for mere, end det er? Jeg ville da aldrig bedømme hendes mand på, hvad jeg havde hørt om ham, uden at have mødt ham.

Steffen Gliese

Men jeg giver mig nu heller i af med at rende rundt og værdibedømme mine medborgere.

Ernst Petersen

Peter og Torsten
Jo, det sker i allerhøjeste grad også for mænd. Men vi lægger bare ikke mærke til det i samme grad, fordi vi vant til bare at svare igen og ignorere det.

Vi bliver nærmest aldrig bange bare, fordi nogen skriver "Du skulle have tæsk!" eller "Jeg håber, at du får aids dit svin!". Vi klynker heller ikke over at være blevet chikaneret seksuelt, hvis nogen skriver "Gå hjem og knep din mor!" eller " Gå hjem og riv den af!". Vi ignorerer det bare og glemmer det normalt bare omgående.

Steffen Gliese

Jamen, Ernst Petersen, hvor læser du dog den slags reaktioner? Ikke i Information, er jeg ret overbevist om - men i Information kan man godt møde den tilsvarende variant brug overfor kvinder, og det er pointen.

Simone Bærentzen, Anne Eriksen og Dorthe Jørgensen anbefalede denne kommentar

Ernst Petersen har desværre ret.

Peter Hansen: Hvor på Informations sider er du stødt på "den tilsvarende variant brug overfor kvinder"? Giv et link til et specifikt indlæg - ellers er det bare en tom udokumentet påstand.

Jørn Petersen

Kvinder gør det dejligt at være mand.

Steffen Gliese

Der er jo faktisk henvisninger i artiklen.

Sascha Olinsson

Personligt syntes jeg at eksemplet brugt i artiklen er dårligt. For jo- jeg syntes at man godt nok selv bærer en hel del skyld hvis man vælger at få 4 børn med en idiot. Og det skal man så også tåle at kunne få fortalt. Derfor er det også ærgeligt hvis det er dette ene eksempel fra en artikel der egentligt ikke er et indspark i kønsdebatten men snarere er en bitter ex-partners uligesidet brok over den anden. Men men men det er meget klart at der er en bidsk og nedværdigende tone i mange kommentarer fra mænd så snart debatten kommer ind i ligestillings/feministiske emner. Og det er så gennemgående og fra så tilpas mange samt med anbefalinger at kvinder normalt foholdvist hurtigt forsvinder igen. Og det er ikke fordi kvinder er sarte og ikke kan tage tonen- det er fordi tonen ændres og det bliver decideret ubehageligt at deltage.
Personlig er jeg ked af at kønsdebatten i DK ligger på et så lavt niveau at den som oftest højest kan rangeres som mudderkastning. Generelt har vi meget begavede kommentatormedlemmer her på debat sporet- et niveau som jeg er overbevist om også kan overføres til kønsdebatten.
Fordi kære mand- hvis du slet ikke kan genkende dig selv i det billede der bliver fremstillet i debatten så hurra- så er det ikke dig der sigtes mod. (ikke et forsøg på sarkasme!!)
For mig at se skal vi tænke samfund og kønsnormer meget mere end dig og mig.

Vibeke Rasmussen, Jørn Sonny Chabert, Majbritt Nielsen, Simone Bærentzen, Jørgen Malmgren, David Zennaro, Karen Grue, Maiken Guttorm, Anders Vang Nielsen, Anne Eriksen, Karsten Aaen, Steffen Gliese, Christel Larsen og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar
Marianne Mandoe

Lige et par eksempler fra kommentarerne.
Allerede i den første kommentar går det galt:
Er der en eller anden genetisk defekt der gør at en lille højtråbende kerne af kvinder forventer at have ret til at pisse på andre uden at andre pisser igen, eller hvad pokker er det der sker for dem?
Ikke mand nok til at høre hvad der foregår udenfor lænestolen?

Artiklen er skrevet af en kvinde og indeholder kun meninger fra kvinder. En noget ensidig artikel som altid, når den slags tema skal debatteres.
Faktuelt forkert. Ja... artiklen er skrevet af en kvinde, men indeholder meninger og holdninger udtrykt af både mænd og kvinder.

Tonen here på avisen ender ikke ofte i direkte beskidt sprog, men man kan godt kalde en person for en tosse uden at bruge ordet tosse.

Vibeke Rasmussen, Majbritt Nielsen, Simone Bærentzen, Karen Grue, Olav Bo Hessellund, Anne Eriksen, Finn Årup Nielsen, Peter Taitto og Sascha Olinsson anbefalede denne kommentar

Marianne Mandoe: Der er intet der "går galt" i første kommentar - den er helt som den bør være.

Jørn Sonny Chabert og Morten Jespersen anbefalede denne kommentar
Ernst Petersen

Sascha
Kig på følgende:
"En kvindelig journalist på Information er blevet spurgt ind til, hvornår hun menstruerer. En anden har modtaget link til en artikel om analsex, mens en tredje har modtaget billeder af rådnende kvindelig og fået at vide, at hendes æggestokke overdøvede hendes fornuft. En fjerde har modtaget en trussel om seksuelt overgreb."

Jeg har modtaget masser af links til alt muligt og også set kommentarer om at "tænke med pikken" eller nedværdigende kommentarer om, at "du må have en lille diller" og lignende. Men jeg kan ikke engang huske et eneste af de mange eksempler eksakt. For jeg ignorerer dem jo bare konsekvent. Den slags siger altid mest om afsenderen og er ikke værd at huske eller gemme på.

Peter Hansen
Nej, jeg kan ikke finde eksemplerne frem til dig. For de er jo forlængst blevet slettet af moderatorerne.

Fornuftige kvinder mødes med fornuft.
Irriterende kvinder mødes med irritation.
Dumme kvinder mødes med dumhed
OG
Hadske kvinder (som die Liebe) mødes med had.

Er det ikke nogenlunde sådan, det er?

Sider