Læsetid: 5 min.

Når kvinder skriver om køn

Det slår aldrig fejl: Hver gang, The Guardian skriver om kvindespecifikke temaer, eksploderer kommentartråden i sexistiske perfiditeter. Det omsiggribende kvindehad på nettet er et eksempel på, hvor langt internettet er fra at forløse sit demokratiske potentiale, lyder det fra tidligere Labour-rådgiver
Det slår aldrig fejl: Hver gang, The Guardian skriver om kvindespecifikke temaer, eksploderer kommentartråden i sexistiske perfiditeter. Det omsiggribende kvindehad på nettet er et eksempel på, hvor langt internettet er fra at forløse sit demokratiske potentiale, lyder det fra tidligere Labour-rådgiver
22. august 2014

Det var en bemærkelsesværdig bemærkning –  også selv om den udsprang af en anerkendelse af ​​en af de virkelig ubehagelige tendenser, der præger vores internetbårne offentlighed: Charles Leadbeater, internetkonsultent med en fortid som rådgiver for den tidligere britiske Labour-regering, blev interviewet til The Guardian i anledning af udgivelsen af hans rapport om ’et bedre internet’, finansieret af forskningsfonden Nominet Trust. Leadbeater slår præcis ned på det omsiggribende kvindehad på nettet som et af de mest markante eksempler på, hvor lang vej der endnu er at gå, før internettet kan forløse sit demokratiske potentiale.

»Jeg ville ønske, at man kunne indstifte en pris i stil med ’Mary Beard-prisen for kvinder online’, der skulle gå til initiativer, som kan hjælpe kvinder til at bruge internettet uden, at de skal risikere chikane og forulempelse,« sagde Charles Leadbeater.

Læs også:  ’Må du dø en langsom og pinefuld død...’

En rigtig god idé, der utvivlsomt vil kunne vinde opbakning fra moderatorer på de mange onlineaviser, som må bruge en stor del af deres tid på at luge ud i kommentarer, der enten er off-topic eller krænkende, og som uvægerligt har det med at fylde godt op i de kommentarfelttråde, der knytter sig til alle slags artikler, der på en eller anden måde er relateret til feminisme eller kvindespørgsmål.

»Vi oplever så godt som altid en enorm modreaktion fra bestemte brugere på artikler i Guardians løbende dækning af emner med kvindespecifikke vinkler. Både når det gælder dem i den lettere genre – om f.eks. kropsbehåring, topløs solbadning eller et eller andet om Beyoncé, og de mere seriøse, det være sig om vold i hjemmet, omskæring osv. – ser vi strømme af perfide og sexistiske indlæg. Det er for længst blevet rutine for os,« som en moderator på The Guardian siger.

’Samfundets virkelige ofre’

Alex Needham, internetredaktør, rejste for nylig spørgsmålet efter en artikel, der gennemgik argumenter for og imod, at kvinder barberer deres kropsbehåring af. I en e-mail skriver han: »I en artikel af Laura Bates eller Jessica Valenti (to klummeskrivere i The Guardian. Bates er desuden grundlægger af The Everyday Sexism Project, red.), eller senest i artiklen om kropsbehåring af Hadley Freeman bragt 5. august, oplever vi altid, at de første 15 eller 20 kommentarer gør indsigelse: ’Åh nej, Guardian, ikke nu igen! Hvorfor skriver I aldrig om mænd? Vi oplever de og de problemer, så hvad med at dække dem i stedet for?’ Da sådanne kommentarer er off-topic, må de jo fjernes, hvilket afstedkommer forargede protestråb om censur og påstanden om, at Guardian er sexistisk, fordi det ifølge disse kommentatorer er hvide mænd fra arbejderklassen, der er samfundets virkelige ofre.«

Et eksempel på et slettet indlæg fra kommentarfeltet under Freemans artikel lyder sådan her: »Kun få mænd finder kvinder med synlig kropsbehåring sexede. Og hvis feministiske kvinder har et problem med det, er det jo altså ikke, fordi mænd ikke også forventes at pleje og soignere sig for at gøre sig lækre for det modsatte køn. Dette er blot endnu en omgang feministisk vrøvl fra Guardians side. I dag ser det ud til, at kvinder nærmest lader alting gro vildt på deres kroppe for bare at ærgre mænd. Og hvis I ikke gør det for at ærgre mænd, så held og lykke med jeres private lille hobby, så længe I bare holder den for jer selv«.

Og her er et eksempel på en kommentar på Laura Bates-artiklen om ’Ti sexistiske scenarier, som kvinder kan udsættes for på deres arbejdsplads’, som blev offentliggjort 30. juli og udløste nogle af de værste kommentarer, vores moderatorer endnu har set:

»Åh Gud, endnu en dosis smålig feministisk bævl fra Guardian – er det mon ved at være den tid på måneden? Hvornår har avisens grundløse udfald om ’sexisme’ nogensinde handlet om ’drengene’? Hvorfor ignorerer artikler om vold i hjemmet de 40 procent af ofrene for dette, som er mandlige. Hvorfor handler omtale af undersøgelser om enlige forældre kun om enlige mødre baseret på mødre? Og hvad skyldes den fuldstændige mangel på seriøse undersøgelser af de meget højere selvmordsrater blandt bestemte kategorier af mænd. Hvorfor skriver I ikke om de svinske måder, enlige fædre bliver behandlet på i vores utroligt forudindtagede retssystem?«

Anonymitetens konsekvenser

Natalie Hanman, redaktør af Guardians kommentarwebsite, Comment is free, vil ikke gå vidt som til at sige, at der er tale om et stigende kvindehad i kommentartrådene, og hun vil gerne forholde sig konstruktivt til kritikken for skævvridning.

Hun siger: »Vi gør en stor indsats for at sikre en mangfoldighed af stemmer på Comment is free, men jeg skal gerne medgive, at vores dækning af kønstemaer godt kan tendere imod at fokusere overvejende på kvinder, selv om der også kunne være meget at sige om mænd, og det er fint nok at blive mindet om det. Men vi ønsker også, at debatterne i vores netoffentlighed skal være konstruktive og indbydende for alle, så derfor opfordrer vi samtidig vores læsere til at indberette adfærd, som, de mener, strider imod normerne for god tone i vores onlinefællesskab.« De fleste redaktører er enige om, at en hurtig indgriben i tråden fra artikelforfatternes side for at bringe den tilbage på saglighedens spor kan være en rigtig god metode til at mindske spændinger, selv om den næppe vil virke på de kommentatorer, der har en dagsorden om at ødelægge eller forstyrre debatten.

Måske er det på tide at tage op til overvejelse, hvorvidt anonymitet snarere skal være en mulighed, man aktivt skal kunne tilvælge, snarere end standardindstillingen. Selv om det ofte siges, at kommentatorer fint er i stand til at opbygge en identitet omkring deres pseudonym, har de kommentarer, hvor folk skal udtrykke deres mening under eget rigtige navn, mere vægt, ligesom disse kommentatorer i reglen er mere forsigtige med, hvad de ytrer og hvordan.

Jemima Kiss, chef for Guardians digitale platform, siger: »Det er velkendt, at kvaliteten af de indsendte indlæg stiger, når kommentatorerne skal logge på under deres rigtige navn. I et lille mindretal af situationer kan anonymitet give mening for kommentatorerne, f.eks. hvis det er nødvendigt at beskytte deres identitet, når de har brug for at henvise til deres arbejdsgivere eller afslørende personlige oplevelser. Det kunne godt se ud til, at anonymitet kun tjener til at sabotere ellers interessante historier, der kunne fortjene input i form af gode diskussioner, og at den skaber et truende miljø for læserne, der afholder nogen fra at bidrage med værdifulde indlæg.«

Chris Eliott er læsernes redaktør på The Guardian.

© The Guardian og Information.
Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Simone Bærentzen
  • Carsten Søndergaard
  • Peter Taitto
  • René Bjerregaard
  • Vibeke Rasmussen
Simone Bærentzen, Carsten Søndergaard, Peter Taitto, René Bjerregaard og Vibeke Rasmussen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eller som Maria Sveland (kendt feministisk debattör i Absurdistan) siger om sine meningsmodstandere:
'Gubbslem'
Se det er et seriöst diskussionsniveau.

Steffen Gliese

Mænd er åbenbart ekstremt sarte. De påstår ellers, vi er det stærke køn, men det modbevises da igen og igen.

Synes mere det er holdninger, frem for sexisme. De samme argumenter har været på Information, adskillige gange. Man skal nok granske lidt hvad man kalder en offentlig debat, for private sider er ikke offentlige, og censuren er er med til, at præge den holdning avisen ønsker at kanonisere. Jeg lægger ikke noget negativt i censuren, den er en del af formen, bare man er klar over det påvirker indholdet.

Når jeg tænker på de debatter der var i US regi, så er de europæiske, det rene vand.

Det er jo ikke anderledes at skrive om 'situationen' - eller andre følelsesladede emner - det må man gøre sig klar, når man bevæger sig ind på nettet. Det er ikke en dropbox, men en aktiv medspiller, eller modspiller og ofte begge dele.

Det er jo ikke sådan at han beordrer kvinder til at shave sig, men siger; at det ligger uden for de fleste mænds ønske, hvis det er natural.

Om balancen i kønsdebatten, må man nok reflektere over de seneste 40-50 år og erkende - at kvinderne havde brug for den kamp, at der så hænger en del tilbage i træet efter de modne æbler faldt fra, tja, det er jo hvad det er. Det betyder ikke, at der ikke stadig er emner der er aktuelle, men den overordnede frigørelse, må siges at være indfriet. Derfor virker det nok som en rød klud for mange mænd, at det fortsætter. Men partsindlæg og parti - er naturlige elementer i en dialog, og vi har dem alle, nogen mere end andre. Nogen lærer at kontrollere følelser og interesser i foras, men mange gør ikke. Det hele er stadig meget nyt, men nettet vil aldrig frigøre noget, kun kommunikationen. Demokrati er deltagelse, så det giver ingen mening, at bruge det i en kontekst - hvor man sletter indlæg.

Der er ingen grund til at antage feminismen, skulle være særlig udsat her, men jeg tror kvinder er mere sårbare overfor kritik, og måske er en del stadig mere uvante i positionen, selv om det er med stor ildhu, de kommer til, og det er sgu fantastisk, tøserne har fattet det hele ikke er D & D.

Bliver man oprørt over et indlæg, en artikel, kan det være en god idé at træde et par skridt tilbage, kigge ondt på naboen, og så vende tilbage lidt senere - med en mere overbærende attitude.

Whats so fucking funny about peace love and understanding?

Christian Harder og Jens Harder Vingaard Larsen anbefalede denne kommentar

Peter Hansen: Tal for dig selv. Det er muligt du er sart, men for os andre er det da lige omvendt - det er en eller anden gruppe af kvinder (af ukendt størrelse) der hele tiden galper op om dette non-issue.

Steffen Gliese

Jo, det er vældig godt underbygget, Bo Carlsen.
Og nej, Anders Feder, det er dig og dem, der deler dine holdninger, der får et gevaldigt slag - et eller andet sted i disse debatter, ellers var du vel bare ligeglad. Hvorfor forsvare Susanne Liebes skvat af en mand? Hvorfor identificere sig med ham i stedet for med hende, der vel i en eller anden forstand er den forurettede part i hvert fald i forhold til hans utroskab?
Der er for meget af dette "nu har vi strakt os langt i forhold til kvinderne, så nu må det være nok, vi har det jo heller ikke nemt", i stedet for at tage på sig at arbejde for bedre vilkår for både mænd og kvinder. I det hele taget er der rigtig meget bukken nakken fra især mændenes side, i stedet for at gå til angreb på hierarkierne og tilkæmpe sig noget frihed dér, hvor den bliver kontrolleret, og det er ikke hos kvinderne, ægtefælle eller ej. Kun hvis kvinden er chef eller bestyrelsesformand.

Ingrid Uma, Hjalte Jensen, Mathilde Hoeg, Simone Bærentzen, June Beltoft, inger margrethe thora møller, David Zennaro, René Bjerregaard, Dorthe Jørgensen, Dana Hansen, Vibeke Rasmussen, Anne Eriksen og Sascha Olinsson anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Alene indsamlingen af citater fra feminister, som man jo burde kunne affærdige, fordi man ikke selv på nogen måde ligner de mænd, de taler om.

Nanna Wulff M.

Jeg ved ikke, om man kan kalde det der foregår på nettet for decideret kvindehad. For mig at se, ligner det mere at de fleste mennesker har et dybfølt ønske om at ha' ret. Og det lige meget hva'. Hvis det ser ud til at man taber terræn gælder det om at få fat i den offensive tone - og helst så hurtigt som muligt og med et godt snert af bully metoder. Som regel trækker den anden sig - lynhurtigt - og det lige meget om det er en mand eller en kvinde.

På store nordamerikanske, professionelle hjemmesider ser jeg dette næsten hver dag. Den kulturelle forskel, mennesker imellem, er ikke særlig stor.

Jakob Clemen, Bo Johansen, Christian Harder, Thomas Rasmussen og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar

Peter Hansen: Åh, gab, sikke noget lommepsykologisk bavl. Det svarer jo til at sige at folk der ikke bryder sig om pædofili nødvendigvis selv må have været udsat for pædofile overgræb for "ellers var de vel bare ligeglade?" Tuut-tuut?

Steffen Gliese

Du er langt ude, Anders Feder, når du straks griber til et af de store ekstremer, mennesker kan være udsat for. Jeg går ikke ud fra, at du sammenligner striden mellem to voksne, der gerne skulle være nogenlunde ligestillede, med overgreb på børn. Når vi reagerer kraftigt imod overgreb, er det jo, fordi vi har det nyttige værktøj, der hedder empati, at vi kan sætte os ind i al den angst og vold, der er tale om. Det behøver der ikke at være tale om i disse spørgsmål, men netop derfor burde det være let for alle at leve sig ind i, at det med tiden bliver ubærligt med en ægtefælle, der kun tænker på sin egen fornøjelse og overlader det hjemlige ansvar til partneren. Her er det åbenbart uoverstigeligt vanskeligt, når denne anden partner er en kvinde, eller hvad?

Simone Bærentzen og Dorthe Jørgensen anbefalede denne kommentar

Peter Hansen: Det er uoverstigeligt vanskeligt at udvise empati overfor sygeligt selvoptagede mennesker m/k. Og sådan bør det også være.

Steffen Gliese

Hvem er sygeligt selvoptagede? Det er da I mænd, der tror, at enhver debat handler om jer; men jeg går altså ud fra, at I slet ikke lever op til disse beskrivelser af dårlig eller ligefrem utilstedelig opførsel, og derfor kan være ligeglade.

Simone Bærentzen, Carsten Søndergaard, Esben Nielsen, June Beltoft, inger margrethe thora møller, René Bjerregaard, Dorthe Jørgensen, Anne Eriksen, Vibeke Rasmussen og Sascha Olinsson anbefalede denne kommentar
Marianne Mandoe

Åh vorherrebevares.
Har De Herrer læst egne indlæg?
For til trods for en nogenlunde sober tone er den gennemgående tråd i kommentarerne nogenlunde "De hysteriske gimper tror de stadig har noget at beklage sig over. Vi ser det ikke, så det har de ikke. Så kvindfolk stik piben ind og hold kæft".

Ingrid Uma, Majbritt Nielsen, Simone Bærentzen, Carsten Søndergaard, Rita Jacobsen, Jørgen Malmgren, June Beltoft, inger margrethe thora møller, René Bjerregaard, Steffen Gliese, Dana Hansen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Sascha Olinsson

I artikler om kønsemner..." oplever vi altid, at de første 15 eller 20 kommentarer gør indsigelse: ’Åh nej, Guardian, ikke nu igen! Hvorfor skriver I aldrig om mænd? Vi oplever de og de problemer, så hvad med at dække dem i stedet for?’ Da sådanne kommentarer er off-topic, må de jo fjernes, hvilket afstedkommer forargede protestråb om censur og påstanden om, at Guardian er sexistisk, fordi det ifølge disse kommentatorer er hvide mænd fra arbejderklassen,
der er samfundets virkelige ofre.«
Og den sandhed er da så sandeligt blevet bevist her i kommentator sporet- det er da lidt pinligt...
@Peter hansen- mange tak. Det ærgrer mig at du er den eneste...både af mænd og kvinder der fortsat har energien til at fortsætte med at sætte et fornuftsaftryk på disse debatter.

Ingrid Uma, Simone Bærentzen, Esben Nielsen, June Beltoft, René Bjerregaard, Dorthe Jørgensen, Vibeke Rasmussen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Marianne Mandoe

Gør det ondt at se nogen skrive hvad mange kommentarer fra mænd egentligt kan koges ned til Anders Feder?
Hvis det gør så er her en opfordring til at DU lægger tonen og hjælper med til at holde andre mænds kommentarer både on-topic og ikke-fjendske.
Du udviser jo talent da du omgående slog ned på en kommentar hvor tonen åbenbart ikke var helt sober. ;-)

David Zennaro, Peter Taitto, René Bjerregaard, Vibeke Rasmussen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Jeg finder ikke rigtig nogen argumenter i den verserende kritik, af forgående indlæg. Andet end at man er dybt utilfreds med andres indlæg.

Det kan i gøre bedre Marianne Mandoe, og sascha olinsson. Hvis i ikke gider deltage i debatten, burde i vel afstå fra at kommentere.

Vibeke Rasmussen

Som eksempel på, hvad artiklen ovenfor beskriver, er her et link til en af Jessica Valentis artikler i The Guardian. Den er, hvad kønsspørgsmål angår, ret neutral, og kommentarerne dermed også i den mildere(!) ende af skalaen. Hun meddeler blot, at hun tager en pause fra Twitter og Facébook fordi:

"Writing on predominantly feminist issues brings out a certain ... element, shall we say, in comments, emails, and on social media. And as resistant as I've become over the last 10 years by doing this kind of writing and public work, there's a toll that comes with being told daily that you're a slut, or a bitch, or that you should be raped all because you had the temerity to have an opinion and a vagina at the same time."

http://www.theguardian.com/commentisfree/2014/jul/18/leave-the-internet-...

Men selv i et så forholdsvis neutralt indlæg, fornægter de hadske kommentarer sig ikke.

Ingrid Uma, Mathilde Hoeg, Majbritt Nielsen, Simone Bærentzen, Carsten Søndergaard, Jørn Vilvig, David Zennaro, René Bjerregaard, Steffen Gliese, Anne Eriksen og Marianne Mandoe anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Og i forbindelse med sin fars dødsfald modtog Zelda Williams så hadefulde og truende beskeder på Twitter, at hun så sig nødsaget til at lukke sin 'account'.

"But regardless of the support she received from followers, and the accounts’ eventual suspension, the incident demonstrates a painful, common criticism of Twitter and of the web, more generally: Women in the online eye, no matter how blameless, are constant targets for harassment and misogynistic abuse. According to one study from the University of Maryland, reported in Pacific Standard, the average female chatroom-user receives 100 sexually explicit or threatening messages a day; the average man receives fewer than four."

http://www.washingtonpost.com/news/the-intersect/wp/2014/08/13/robin-wil...

Hvis Zelda Williams' to brødre har været udsat for noget lignende, er det i hvert fald ikke noget, jeg har set omtalt.

Ingrid Uma, Majbritt Nielsen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Marianne Mandoe anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Det ender altid som det ene køns narciscisme mod det andet køns narciscisme. Ulideligt underholdende..
Samtidigt kan man undre sig over hvordan menneskets succes på planeten har kunnet forekomme. Det er måske kun ved psykisk og fysisk voldtægt nye generationer skabes?

Vibeke Rasmussen,
det er meget fint at du angiver et link til påstanden
'the average female chatroom-user receives 100 sexually explicit or threatening messages a day; the average man receives fewer than four.'
Det ville väre lidt mere imponerende hvis linket faktisk indeholdt rapporten over studiet, et link til et link, en titel, forfatternavne eller navnet på tidsskriftet hvor det blev publiceret. Bare noget som kunne give den interesserede en chance for finde og läse rapporten.
Eller i det mindste overbevise sig selv om at den rent faktisk eksisterer og ikke er et påfund af Amanda Hess. Jeg går ud fra at du har rapporten og kan meddele os uvidende hvor den findes.

The Guardian kalder kommentarer, som vil relatere de feministiske artiklers kvinde-spørgsmål til mande-spørgsmål, for off-topic. Og de indrømmer frejdigt, at de fjerner dem, alene på dette grundlag, uanset hvorvidt de er seriøst formulerede eller ej. Alt efter synspunkt kunne man lige så godt mene at denne slags kommentarer nærmere var spot-on, og en relevant perspektivering af emnet.
Således bevæger avisen sig på kanten af regulær censur, vendt mod holdninger der afviger fra dem de selv gerne vil promovere. Selvom rent had og tilsvining selvfølgelig er uacceptabelt, skal man måske ikke undre sig over, at nogle hidser sig lovligt meget op, når man fører en sådan linje.
Aviserne har langt mere magt end kommentatorerne, så hvis The Guardian ser et problem i kønsdebatten, burde avisen først og fremmest udøve en selvkritisk refleksion, over deres egen redaktionelle linje.

Søren List, Frank Hansen og Bo Carlsen anbefalede denne kommentar

Vibeke Rasmussen,
ifölge Web of Science er artiklen ikke publiceret. IIIE abstracts bliver registreret i Web of Science så den burde vel väre der, i det mindste som abstract. Som et absolut minimum.
Artiklen findes heller ikke i nogen af de links du gir og linken til den professor som skulle have foretaget studiet er ikke aktivt.
Det kan der väre gode grunde til. Måske fik hun ikke tenure. Men uanset det, lad os få *din* link til artiklen så vi kan läse den.

Josephine Lehaff

Jesper Wendt
Hvad er det, der får dig til at tro, at kvinder er mere sårbare overfor kritik, end mænd er?

Majbritt Nielsen, Carsten Søndergaard, René Bjerregaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg tror ikke, at mænd selv kan se, at de bliver nogle kællinger, når de skal ytre sig i kønsdebatten. Ingen udtryk er for lave, og de kan ikke se ud over deres eget køn (i fysiologisk betydning).
Mænd klynker, og de gør det, fordi det patriarkalske fokus tages fra dem. Det er sølle, at mænd kan finde på at brokke sig over en redaktørs prioritering af et emne, blot fordi det ikke handler om ham. Der er masser af historier i aviserne hver dag, som ikke handler specifikt om mænds store problemer med at begå sig socialt - især de mænd, der ikke altid lige kunne se formålet med at følge med i skolen - men der er nu også mange, der på sympatisk vis tager hånd om de problemstillinger. Det er lige meget, for det handler ikke om, at der burde stå noget andet, selvfølgelig, det handler om, at denne sandhed om kvinders oplevelser ikke, efter mændenes mening, burde stå der.
Det helt enormt latterlige er, at den rutchetur, som vores ellers vældig socialt udviklede samfund faktisk tog, nu har bragt os tilbage til niveauet før 1970, og så begynder debatterne sgu også og ligne dem, der forekom før rødstrømperne. Patetisk, latterligt, der må gøres noget, og det er mændene, der må gøre det.

Simone Bærentzen, Carsten Søndergaard, inger margrethe thora møller, Anne Eriksen, David Zennaro og René Bjerregaard anbefalede denne kommentar
Morten Jespersen

Underlig artikel. Men måske meget god til at vise hvorfor Guardian får den reaktion de gør. Svaret findes i artiklen selv, i den måde den fremstiller problemet og hvem de identificerer som problematiske debatører.

I øjeblikket er der en voksende anti- og ikke-feministisk mandebevægelse på vej, især på internettet. I starten var den domineret af libertarianere og traditionelle konservative. De to grupper er noget splittede, især på spørgsmål der handler om biologiske forskelle på køn, og på hvilken betydning disse forskelle egentlig har. Bevægelsen trækker til en vis grad videre end blot at være en mandebevægelse. Mange kvinder er involveret og den handler til en vis grad også om at frigøre kvinder.

Heldigvis kommer der nu også efterhånden anti- og ikke-feministiske stemmer fra venstrefløjen. Det er en meget positiv udvikling. Hvis venstrefløjen skal gøre sig håb om at have nogen som helst inflydelse i fremtiden, skal den skaffe sig af med enhver feministisk retorik, og begynde at sætte pris på maskuliniteten igen.

Det leder hen til det første problem med artiklen, der optræder allerede i overskrifter. Reaktionerne kommer ikke (kun) fordi artiklen om køn er skrevet af en kvinde. Den kommer fordi artiklen er skrevet fra et feministisk synspunkt, og/eller udelader eller misrepresenterer et særligt område på den måde der synes konstrueret til enten at negligere, at mænd og kvinder deler vilkår på visse områder, eller artiklen konstruerer maskulinitet som en negativ årsag eller medvirkende til at kvinder har ringere muligheder end de ellers ville have.

Al feminisme er baseret på mandehad, og det er derfor heller ikke så underligt at artikler der har et feministisk udgangspunkt modtager kritik når de offentliggøres. Valenti holder f.eks. af at bade i mandetårer, særligt på tidspunkter hvor kendte mænd med udsigt til skilsmisse nr. tre, vælger at slå sig selv ihjel. Valenti er et navn indenfor mandehad, og hun vil derfor altid få negative kommentaterer uanset hvad hun skriver om.

Og Peter Hansen kan godt pakke skammeriet sammen. Det virker kun på såkaldt traditionelle maskuliniteter, der efter sigende handler om at det skulle være særlig skamfuldt at udtrykke sorg eller smerte. Mao. tricket virker kun i den berømte patriarkalske kultur som feminister jo ellers skulle være modstandere af. Ikke særlig overraskende bliver den dog flittigt benyttet når feminister vil lukke munden på deres kritikere.

Mænd bør med stolthed i stemmen og oprejst pande, klynke lige så meget de lyster.

Steffen Gliese

Jeg er helt enig i din sidste sætning, Morten Jespersen. Jeg er ikke enig i, at feminismen er mandehad. Men hvis jeg fornemmer rigtigt, så ønsker du en reel ligestilling, mere blottet for partiskhed? Det kræver en større besindelse på den enkeltes ret, og det er i sig selv et opgør med den maskuline hierarkisering af samfundet, der belønner maskulin fortjenstfuldhed mere end personlighed. Jeg er nu mere af Peter Heibergs mening: "Ordner hænger man på idioter".

Michael Bruus

”oplever vi altid, at de første 15 eller 20 kommentarer gør indsigelse: ’Åh nej, Guardian, ikke nu igen! ”
Ja sådan tænker jeg egentlig også selv Åh Nej ikke nu igen.

På mig virker megen køns snak ofte grænseoverskridende og ofte grænseløst og jeg undre mig over at man på avisredaktioner ikke forholder sig objektivet til protesterne, men blot ser den som off-topic.

René Bjerregaard

Hver gang jeg bevæger mig rundt på f.eks. Facebook, hvor alle jo i princippet kan kommentere på artikler fra alle landets mediehuse, så er min første tanke, at jeg lige skal være forberedt på en masse negative kommentarer fra mænd, hvis artiklen handler om noget, der tager udgangspunkt i køn.

Det virker, som om rigtig mange mænd er bange for at miste noget (privilegier?!), hvis kvinderne skulle komme til at opleve mere ligestilling på forskellige områder. Men det er jo slet ikke agendaen, som jo netop bare er 'ligestilling' - eller skulle man sige 'ligeværdighed'.

Og SKULLE det vise sig, at privilegierne på visse områder skulle deles ligeligt mellem kønnene, så kan man jo med rette forsvare, at et 'opgør' har vist sig nødvendigt; så har manden jo haft 'for mange'.

Jeg undrer mig virkelig også over denne til tider hadske stemning, der er.

Kære med-mænd; hvis det ikke er DIG, der skrives om i en artikel, så lad dog være med at tage den på din skulder. Lad være med at råbe #NotAllMen. Se i stedet sagen lidt fra oven og tænk, "hey, hvis dette faktisk sker - selvom jeg ikke selv kender til problemet - så skal der da gøres noget, fordi JEG ikke vil stigmatiseres og sættes i bås".

Mathilde Hoeg, Simone Bærentzen, Carsten Søndergaard, Vibeke Rasmussen, Marianne Mandoe, David Zennaro og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Jeg syntes ikke artiklen er særlig godt underbygget. Mænd reagere ud fra en deres egen erfarings verden og der er uden tvivl rigtigt mange mænd der har "brændt sig på kvinder og på sammen måde som der er rigtigt mange kvinder der har "brændt sig på mænd.....
- Jeg syntes ikke rigtigt, at man kan nøjes med at referere til et kommentar felt for at belyse; debat og kamp imellem kønnene... der er ikke en norm for sjæle i brand, det er lige som alt sammen "oppe i luften"...

Vibeke Rasmussen

@ Klavs Hansen

Vel vil jeg da ej – blive ved med! – at gøre dit arbejde for dig!

Hvor har du overhovedet den idé fra, at fordi jeg linker til en artikel i Washington Post, så skal jeg partout være parat til at verificere indholdet af artiklen! På dit forlangende! Og ikke blot verificere artiklen men ghm også indholdet af artikler der linkes til af WaPo! Are you for real?

Nu har jeg så alligevel, og til trods for din ekstremt nedladende tone, været så enestående sød og rar og venlig og imødekommende og hjælpsom – ja, velbekomme da! – at jeg har opgivet et link til University of Maryland, med en beskrivelse af undersøgelsen. Hvis dén beskrivelse, som i øvrigt er blevet refereret vidt og bredt i en lang stribe anerkendte amerikanske medier, hvis den ikke er god nok til dig, ja, så må du jo nok henvende dig til University of Maryland og brokke dig dér. Mon ikke du selv uden min hjælp kan finde en mail-adresse?

"ifölge Web of Science er artiklen ikke publiceret."

No shit Sherlock, lol! Men du mener alligevel, at det er min pligt at trylle denne ikke-publicerede artikel frem? På dit forlangende! Ha!

Og så linkede jeg endda ellers i dette mit anfald af ubeskrivelig hjælpsomhed – velbekomme – også til det seminar, hvor undersøgelsen i sin tid blev offentliggjort. Hvorfor henvender du dig ikke dér, når det nu tilsyneladende er så altafgørende betydningsfuldt for dig at kunne komme til at læse undersøgelsen? Muligvis findes der en dvd eller en udskrift af forelæsningen, du kan købe.

"Måske fik hun ikke tenure."

Ja, hvad tror du egentlig selv, Klavs Hansen, når han – ja, Michel Cukier er mand Surprise, hva´, lol – i 2008 blev ansat som 'Associate Professor with tenure'. Hm?

"så vi kan läse den."

"Vi"? Pluralis majestætis eller hvad?

Og, Klavs Hansen, hvis du igen skulle få brug for min hjælp, så må du sq spørge pænt først.

Mathilde Hoeg, Anne Eriksen, Majbritt Nielsen, Simone Bærentzen, Carsten Søndergaard, Jørn Vilvig og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

René, når jeg bevæger mig rundt på nettet ser jeg fjendske kommentarer rettet mod meddebattører og artikelforfattere. Nogle er også rettet mod kvinder generelt, som alle kvinder. Andre kommentarer er antifeministiske og i mine øjne mere holdningsbaseret men generaliserende. Og så er der de deciderede hadske med trusler om forfølgelse og det der er værrer.

Det jeg vil sige er at haters gonna hate, og der er ikke meget man som meddebattør kan stille op uden en moderator der har fornemmelsen for at skelne mellem debat der til tider kan være hård og en debat der er decideret ulidelig.

Når det er sagt så har alle forskellige grænser og definationer på fjendsk eller hadefuld og det er her jeg mener at der også opstår uenighed.
Derudover forskellige opfattelser af hvad der er provokatorisk, grimt sprog, aggressivt osv.

Flertallet har vel prøvet at være i en debat der udløste tanker om hvorfor man frivilligt deltog i første omgang men spørgsmålet er, om det er de samme debatter eller standpunkter vi hver især reagerer over?

Jeg ser det derfor mere som en general debatproblematik hvor generaliseringer omkring kvinder også indgår, men jeg forbeholder mig retten til have andre standpunkter til en holdning eller en artikelforfatter i en debat uanset om det drejer sig om kønspolitik, udenrigspolitik eller andet. Jeg har ikke skrevet kommentarerne i The Guardian men de citerede er for mig ikke andet end kommentarer fra en front af et debatemne.

Jeg vil ikke gå så vidt som at karakterisere al feminisme som mandehad, selvom det utvivlsomt gælder for nogle feministers vedkommende. Den karakteristik som man helt generelt kan give af al feminisme er, at det udelukkende handler om at varetage kvinders interesser, og som regel på bekostning af mænds. Der er jo sådan set ikke noget galt ved varetagelse af en bestemt parts interesser, hvis det sker under en fælles forståelse af følgende principper: Hver part har naturligvis samme ret til at varetage sine interesser, og ingen har ret til, at deres personlige synspunkter alene skal være gældende, eller være det eneste udtryk for deres parts – f.eks. deres køns – interesser.

Problemet er, at feminisme oftest fremstilles som værende identisk med arbejdet for ligestilling, og at begreberne feminisme og ligestilling nærmest anskues som identiske. Men da feminisme alene tager udgangspunkt i kvinders interesser, er en sådan identifikation i sig selv kønsdiskriminerende, hvorved begrebet ligestilling bliver meningsløs. Lige som der har været mænd, som haft modvilje mod kvinders ligestilling, lige så vel har der været feminister der har været – og stadigvæk er – imod, at ligestilling også skal gælde for mænd.

Dette afspejler sig i, hvordan kvinders og mænds indlæg i kønsdebatterne bliver bedømt. Hvis der konstateres en omfattende vrede i kønsdebatten blandt kvinder og mænd med feministiske synspunkter, vil det almindeligvis fra den toneangivende side (dvs. fra redaktionel side, kønsforskere, etablerede debattører og andre der føler sig hævet over almindelige menneskers holdninger) først og fremmest blive fortolket som, at de har en god grund til at være vrede. Mens det modsatte gælder ved modsatrettede holdninger. Dette betyder også, at der vises stor forståelse, hvis feministernes udtryksformer ikke overholder hvad man ellers ville kræve af en ordentlig tone. Hvor tit har man dog ikke hørt og læst en feminist udtrykke sig nedladende og generaliserende om mænd og tænkt, at tænkt at hvis en mand sagde det samme om kvinder, ville det blive totalt afvist som kvindehad!

Det bliver jævnligt hævdet, at mænd er fraværende i kønsdebatten, hvorefter de opfordres til at deltage. Dette passer mildest talt dårligt sammen med konstateringen af, at alle debatterne hurtigt domineres af vrede mænd! Forklaringen er vel, at mænd kun er velkomne, som logrende skødehunde for feministiske synspunkter. Lige så lidt som man skal acceptere had og tilsvining, lige så lidt skal man acceptere, at en part i debatten generelt bliver afvist, på grund af eksempler på denne adfærd. Hvis al kritik af feministiske synspunkter bare kan afvises som ynk, vrede og kvindehad, kan man aldrig få nogen fair debat. Og vreden vil selvfølgelig bare blive endnu større.

Simone Bærentzen

Peter Jensen, du mangler noget grundlæggende viden om feminisme, jeg vil foreslå dig i det mindste f.eks. at gå ind at læse artiklen på Wikipedia før du udtaler dig generaliserende om hvad feminisme er og ikke er.

Vibeke Rasmussen

"Den karakteristik som man helt generelt kan give af al feminisme er, at det udelukkende handler om at varetage kvinders interesser, og som regel på bekostning af mænds."

Arj, kan du ikke lige forklare dét for den fremtrædende, selverklærede feminist og kønsforsker, Hans Bonde. Det tror jeg nemlig ikke, han er klar over. Det er i hvert fald ikke sådan han repræsenterer -ismen. – Snarere tværtimod!

Josephine Lehaff

Hvornår har Hans Bonde kaldt sig feminist? Han er kønsforsker, men i betragtning af han skrev fra Feminisme til Favorisme, synes jeg det er lidt mærkeligt at betegne ham som feminist.

Morten Jespersen

@Simone Bærentzen. Feminisme har aldrig haft nogen særlig høj grad af selvindsigt, og det ville være en utrolig dårlig idé at spørge feminister om, hvad feminisme er. Peter Jensen peger netop på at mænd kun er velkomne når de accepterer feministisk selvobservation. Dit svar bekræfter blot den pointe.

Vibeke Rasmussen

Og Peter Jensen, når du skriver:

"Det bliver jævnligt hævdet, at mænd er fraværende i kønsdebatten, hvorefter de opfordres til at deltage. Dette passer mildest talt dårligt sammen med konstateringen af, at alle debatterne hurtigt domineres af vrede mænd! Forklaringen er vel, at mænd kun er velkomne, som logrende skødehunde for feministiske synspunkter."

… så tror jeg simpelthen ikke, at du har fulgt/ følger kønsdebatterne – eller for den sags skyld kommentarspor til artikler der bare på mindste måde strejfer 'noget om køn' – her på information.dk. De er i dén grad domineret af, ofte vrede, mænd, som regel lige fra allerførste kommentar. Og i så høj grad at flere kvinder, overtegnede inklusive, bare ikke orker at deltage.

Se bare hvordan ovenstående indlæg er blevet modtaget og det til trods for, at det omtaler et fænomen i et engelsk medie! Straks er paraderne oppe, ofte efter hvad der synes at være en filosofi om, at "Angreb er bedre end debat". Helt ned til at gøre nar ad en kvindes navn, ffs!

Måske lidt naivt havde jeg håbet og troet at fx følgende konstatering kunne have ledt til en debat:

De fleste redaktører er enige om, at en hurtig indgriben i tråden fra artikelforfatternes side for at bringe den tilbage på saglighedens spor kan være en rigtig god metode til at mindske spændinger, selv om den næppe vil virke på de kommentatorer, der har en dagsorden om at ødelægge eller forstyrre debatten."

Helt generelt tror jeg nemlig også, at det har en positiv indflydelse på en debat, at en artikels forfatter selv deltager i den efterfølgende debat. Det ser man jo også, om ikke ofte, så i hvert fald jævnligt, her i kommentartrådene.

Men det var så ikke, hvad flertallet ønskede at debattere her. Beklageligvis.

Majbritt Nielsen

"Forklaringen er vel, at mænd kun er velkomne, som logrende skødehunde for feministiske synspunkter."
Brugerbillede for Peter Jensen

Peter Jensen
23. august, 2014 - 18:27
Hmm
Hvor du har den med "logrende skødehunde" fra, må vist være fra din fantasi?

Konstruktiv debat, med bare en nogen lunde sober tone, er helt klart at foretrække.
Det kan man lærer noget af, når andre debattere deres meninger og viden.
Det kunne jo ske at der faktisk var en med noget a la et columbus-æg.

Sider