Læsetid 6 min.

Den nye tids radiodrama lyder af lyd

Radiodramatikken har fået lyd med lyd på. Det demonstrerer og fremelsker weekendens nye FLYD – Festival for Lyddramatik, der præsenterer tysk rap, Becketts absurde radioteater, lydsymfoni af Robert Wilson med stemme af Lady Gaga samt nye lyddesignede toner fra et internationalt vækstlag, der fører ny energi til lyddramatikken
Radiodramatikken har fået lyd med lyd på. Det demonstrerer og fremelsker weekendens nye FLYD – Festival for Lyddramatik, der præsenterer tysk rap, Becketts absurde radioteater, lydsymfoni af Robert Wilson med stemme af Lady Gaga samt nye lyddesignede toner fra et internationalt vækstlag, der fører ny energi til lyddramatikken

Mia Mottelson

22. august 2014

Vi er på et badeværelse. Man kan høre en fest dunke tungt på afstand – et mudret »UMtji UMtji UMtji.«

»Okay,« siger en kvinde til en anden.

»Jeg strammer lige her.«

Vi hører hårde klask på en arm. Blodåren skal hæve op og blive tydelig mod huden. De to snakker om forskellen på at ryge og at bruge nål for første gang.

»Det bliver det fedeste, du nogensinde har prøvet,« siger kvinden. Kanyle ind. Pust ud. Så starter trippet. Og lydene. Først hører vi lykkeligt hviskende nonsens fra den trippendes mund, så paranoide lyde inde i hovedet på hende, så er vi ude af hovedet igen og så inde igen. Den danske miniproduktion Hvid drøm flyder gennem lag på lag af lyd rundt i grænselandet mellem den virkelige verden og den forvrængede, paranoide – den, man kan forsvinde i for evigt.

Radiodramatik anno 2014 har fået lyd med lyd på.

Og i denne weekend lancerer foreningen Radiodrama Netværk en festival i København, som ikke bærer ordet radiodrama i sit navn. Festivalen hedder derimod – og sigende for det skifte, den markerer – FLYD – Festival for Lyddramatik, og den præsenterer både audiodramatik og audiowalks i en række udfordrende lyduniverser.

For mens DR’s Radiodramaafdeling de seneste år til stor lytter- tilslutning, men også under kritik fra fagfolk, har fokuseret på den historiebårne serielle radiodramafortælling, så har interessen for, hvordan man kan åbne for fiktive verdener med lyden som motor nemlig spredt sig.

Lyd som univers

»Lydens rolle bliver større på mange forskellige platforme i disse år,« siger medarrangør af FLYD Bente Larsen i pausen under det internationale faglige seminar på Københavns Universitet, der holdes som optakt til festivalen:

»Der er opstået en ny interesse for, hvad lyd kan. Mens der længe har været opmærksomhed på radio-foniske dokumentariske produktioner og lydkunst, så er der i stigende grad interesse for at konstruere lydlige universer og atmosfærer, der peger ud over den verden.«

Dramatik i lyd er ikke længere noget, man kun hører i DR, og radiodramatikken er med andre ord også blevet til lyddramatik. Det er en tendens, der efterhånden kan anes i Danmark, hvor uafhængige produktionsselskaber så småt er begyndt at producere egen lyddramatik. Men Festival for Lyddramatik har også kigget ud over landets grænser, hvor især Tyskland og Stor- britannien, men også Island og Østrig, arbejder bredt og eksperimenterende.

»I modsætning til radiomontagen kigger det, vi spiller på festivalen, på virkeligheden fra en konstrueret side, fra fiktionens side,« siger Bente Larsen.

»Vi vil vise eksempler på, hvilke universer man kan skabe, når man lader virkeligheden slippe sit tag og spørger, hvad nu hvis … ?«

Disse fiktive bevægelser trækker på mange slags traditioner.

»På den ene side har især Tyskland en stærk tradition og historie for hørespil, som kredser om lydenes interaktion med hinanden, og som er båret på handling uden dialog. På den anden side har vi det klassiske replikbårne radiostykke, men nu sat i scene som rap eller baseret på improvisation,« siger Larsen.

Rappen står de unge tyske gutter Simon Kubat og Jonas Bolle for i den vanvittige og prisvindende Jahrestag auf Parkbank, mens man fra en ældre tradition kan høre udforskning af sprog og stemmer i Becketts banebrydende radiodramatik. Den tyske stjerne Paul Plamper præsenterer et 3D-radiodrama, hvor publikum skal lytte i samlet flok, men med individuelle høretelefoner på, mens den amerikanske avantgardemand og teaterkunstner Robert Wilsons berømmede symfoni for stemmer, Monsters of Grace II med et cast af bl.a. Isabella Rossellini og Lady Gaga, er et af højdepunkterne i det internationale program.

Der er også fokus på vækstlaget, fra Polen over Irland, Singapore, USA, Danmark til Tyskland og Storbritannien. Dertil har FLYD i samarbejde med Dansk Blindesamfund og DR lanceret to produktionskonkurrencer under betegnelsen DRAMARAMA, én for manuskripter og én for små færdigproducerede stykker. Sidstnævnte hører indledningens Hvid Drøm under, skrevet sammen med Gry Sandholm Jensen og instrueret af Trine Damgaard, der har produktionsselskabet Keep Talking.

»Vi må arbejde hårdt og hurtigt for at skabe opmærksomhed,« siger Damgaard, der udenom DR også har skabt den eksperimenterende dokuinspirerede ET DRAMA, der tidligere er blevet spillet for publikum i biograferne Gloria og Empire i København.

»Til gengæld er der en frihed forbundet med at skabe sine egne produktionsforhold,« siger hun. »Vi har mulighed for at arbejde præcis på den måde, vi ønsker, og det åbner op for en anden kreativitet.«

ET DRAMA om en skuespillerinde, der under et radiointerview bliver konfronteret af en skinsyg kæreste, fokuserer på improvisation langt væk fra studieoptagelserne. Det er i mange tilfælde den håndholdte mikrofon, som skuespillerne bruger som rekvisit, der optager den lyd, vi som tilskuere hører. Den spontanitet, der her kan opstå, går igen i den førnævnte miniproduktion Hvid Drøm, hvor det stærke lyddesign også har været i fokus.

»Lyddesignet har været helt afgørende på især denne produktion, som jo er et kort syret trip oplevet indefra,« siger Damgaard. At arbejde så eksperimenterende med lydmediet giver en unik mulighed for at skabe billeder i publikums hoved og pirre deres fantasi, mener hun:

»Der er et stort potentiale i det usynlige og i måden, man kan overraske lytteren på. Vi tænker alle i billeder, og i et lydunivers er det kun fantasien, der sætter grænserne for dem. I den forbindelse kan man i øvrigt lave historier på lyd, som man aldrig ville kunne realisere på film uden et Hollywoodbudget.«

Lyd i teateret

Interessen for lyd kommer ikke kun fra radio- og lydkunstscenen, men også fra teatrene, der har vist overvældende interesse for at samarbejde med FLYD.

»Der er også på teaterscenerne blevet en opmærksomhed på den auditive perception, og måske er det derfor, de inviterer indenfor. Det er, som om tiden er moden til en festival for lyddramatik,« siger medarrangør Bente Larsen.

De seneste par år har vi set en hel række teaterproduktioner på både større scener og mindre scener, hvor der er blevet mere opmærk-somhed på det lydmæssige, når video- og lydoptagelser inkorporeres i dialog med skuespillet og dermed forstørres.

I Københavns Musikteater har AKT1 således produceret radiodrama præsenteret live foran et publikum. Det internationale laboratorium for performance og installation, Hotel Proforma, har lavet stykker, hvor tilskuerne sidder med hovedtelefoner under hele forestillingen.

På Aarhus Teater har Peter Asmussen i stykket Hjertet Skælver med scenografi af Simon Staho skabt universer, der bringer tilskuerne ind i en lyttetilstand, og hvor man først til sidst ser skuespillernes silhuetter og hører deres stemmer.

Teatret Katapult har med deres interaktive, narrative formidlingskoncept AudioMove skabt audiowalk-produktioner med hele handlingsforløb. Dermed smelter interesseren for lyd i drama og drama i lyd sammen fra alle sider i disse år, påpeger Bente Larsen. Dermed er jorden også gødet til en ny lyttekultur for danskere, mener hun.

Ny lyttekultur

»Der er tydeligt en ny lyttekultur på vej. Folk lytter til podcasts på deres telefoner, som også virker som lydoptagere i sig selv. Det har øget opmærksomheden på, hvad lyd kan,« siger Bente Larsen.

Og nu skal der gerne føjes flere perspektiver til den horisont, som flere og flere lyttere har derude.

»Vi håber, at vi kan bidrage til at skabe en lyttekultur med en større historieforståelse, hvor folk ikke blot lytter til det helt aktuelle og til egne produktioner, men også bliver interesserede i at opsøge de ældre produktioner.«

Om det definitivt kan skabe grobund for en ny lyddramatisk producentkultur i Danmark, er dog endnu uvist.

»Det er svært at finde ud af, om der findes et vækstlag, der har et fagligt niveau, der er stærkt nok. Det handler nok om at skabe det lykke-lige møde mellem dramatikere, der skal skoles til at forstå, hvad lyd kan, og så de dygtige lydfolk, som er bekymrede for at kaste sig ud i dramatikken og måske først skal lære, hvilke perspektiver, lyddramatik kan have.«

– Er DR’s strømlinede produktioner de senere år skyld i, at man i Danmark har en begrænset forståelse af, hvad et radiodrama kan være?

»DR har stor erfaring med radiodramatik, og det er jo er det eneste sted, man indtil nu har kunnet komme til at lave drama. Men DR Radiodrama er den store nationale scene med en forpligtelse over for den brede befolkning, og jeg tror, at der i de kommende år vil dukke mindre scener for radio-dramatik op på internet og andre platforme. Her vil man se anderledes produktioner og nytænkning af lydmediets muligheder. Men der mangler erfaring med at producere fiktion blandt de dygtige radioproducenter. FLYD’s formål er blandt andet at skabe nye og frugtbare møder mellem de to verdener, og det begynder at ske nu.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu