Baggrund
Læsetid: 9 min.

Pas på, kabelklipperne kommer

Forandringerne i vores måde at se tv på, som blandt andre Netflix og YouTube har stået i spidsen for, kommer meget hurtigere, end tv-branchen havde troet. Seerne og dermed pengene forsvinder, og der skal nytænkning, eksperimenter og en stærk identitet til, hvis de traditionelle, danske tv-kanaler skal overleve
Forandringerne i vores måde at se tv på, som blandt andre Netflix og YouTube har stået i spidsen for, kommer meget hurtigere, end tv-branchen havde troet. Seerne og dermed pengene forsvinder, og der skal nytænkning, eksperimenter og en stærk identitet til, hvis de traditionelle, danske tv-kanaler skal overleve

iBureauet/Mia Mottelson

Kultur
21. august 2014

»Kender I dem?«

Ben McOwen Wilson fra YouTube kigger ud over de 3-400 mennesker, der er samlet i Tivoli Congress Hall til hans foredrag, YouTube – The Power of Choice, på årets TV-Festival.

På den store skærm bag ham ser man to unge mænd med lækkert hår. De står på en gade med huse og butikker i baggrunden og smiler til kameraet. Stort set ingen i salen kan åbenbart genkende de to mænd, og kun en lille håndfuld rækker hånden i vejret.

Det viser sig så, at de to mænd er århusianere, og at de har deres egen kanal på YouTube, Slikhaar TV, hvor de dyrker deres passion for hår, og deler ud af deres viden om, hvordan vi mænd får den fedeste frisure. Kanalen har små 500.000 abonnenter, og nogle af parrets videoer er blevet set både to, tre og fem millioner gange. Og det tjener de penge på via reklamer.

Sådan går det flere gange i løbet af Ben McOwens præsentation. Han introducerer salen for nogle af de entreprenante unge mennesker, der på meget kort tid har indtaget internettet og verden via deres YouTube-kanaler, og kun meget få af de tilstedeværende danske tv-folk synes at vide, hvad han taler om. Og det er måske i virkeligheden en af de største udfordringer, den etablerede tv-verden står overfor: Den er blevet overhalet indenom af en udvikling, den enten ikke forstår eller hidtil har ignoreret. Nu kan udviklingen blot ikke længere ignoreres.

Danskerne ser i gennemsnit tre timers tv hver dag. Men hvor det for bare fem år siden foregik på de traditionelle tv-kanaler, det såkaldte flow-tv, hvor programlæggere bestemmer, hvad man skal se og hvornår, foregår en større og større del af tv-seningen – især blandt de yngre og unge – via internettet og streamingtjenester og platforme som for eksempel Netflix og YouTube.

Takket været bærbare computere, smartphones og tablets kan man nu se lige præcis, hvad man har lyst, hvor man har lyst til det, og hvornår man har lyst til det. Seerne er blevet sat fri, og nu vil de selv bestemme.

Mister markedsandele

Og det er en udvikling, der er gået stærkt. Netflix blev lanceret i Norden, inklusiv Danmark, i efteråret 2012 og har siden fået fat i cirka en tredjedel af alle danskere. Andre tjenester er fulgt efter – ikke mindst HBO Nordic og Viaplay – og selv om mange stadig ser flow-tv og vil blive ved med at gøre det i mange år, så mister de traditionelle tv-kanaler og broadcastere hele tiden seere og markedsandele.

Tv-verdenen, som vi og branchen kender den, er blevet vendt på hovedet, og det tvinger folk til at tænke anderledes. Det var formentlig også en af grundene til, at der på årets TV-Festival var oplæg med ildevarslende titler som Sådan overlever du TV-apokalypsen, The Future of Broadcasting – Heaven or Hell? og Flagskibene synker – det sidste handlede om DR og TV 2’s hæderkronede nyhedsudsendelser, der er hårdt ramt.

YouTube er den største ’tv-kanal’ i Danmark blandt de unge, dem under 40, fortæller Carsten Andreasen, der tidligere har arbejdet med medieanalyse for både SBS, Gallup og DR, og som i dag arbejder for Google, der ejer YouTube. Og også han er blevet overrasket over, hvor hurtigt udviklingen er gået.

»For nogle år siden lavede jeg et estimat af – og det var stort set det samme estimat, som BBC kom med – at i 2020 ville 20 procent af tv-seningen være online,« siger Carsten Andreasen, da jeg mødes med ham på TV-Festival, hvor han netop har talt om sine analyser og danskernes tv-vaner.

»Det estimat, vi lige har lavet sammen med Gallup, ser sådan her ud: 25 procent af tv-seningen af danskere over 15 år er allerede nu streaming. Netflix har overrasket mig meget. Det er gået sindssygt hurtigt.«

Carsten Andreasen kan også fortælle, at 40 procent af befolkningen, det vil sige to millioner danskere, hver uge bruger YouTube, og at han er sikker på, at det er YouTube, Netflix og en sideløbende teknologisk udvikling, der har været med til at sparke døren ind så hurtigt.

Der er dog andre ting på spil, blandt andet en stigende generationskløft, hvad angår tv-vaner. Det fortæller tidligere kanalchef på TV 2, Keld Reinicke, der sammen med Palle Strøm var manden bag både Zulu og Charlie, og nu udvikler strategier og koncepter til tv.

»Alle siger Netflix, men jeg synes faktisk, at den største udfordring er generationskløften mellem en 25-årig og en 55-årig dansker,« siger Keld Reinicke.

»I gamle dage, og det er ikke så lang tid siden – fem år – var de to aldersgrupper ret ens i vanerne omkring tv-sening. Danskerne ser stadig tre timers tv om dagen, men den 25-årige ser ikke de tre timer på samme måde som den 55-årige. Generationskløften er blevet markant større, og hvis man går ned til 15-årige danskere, er YouTube en større kanal end alle flow-kanalerne. Der er nogle skred i det her, som ingen i vores branche kender omfanget af.«

Kabelklipperne

Et af de problemer, som følger med de ændrede tv-vaner, er, at indtægterne falder i den traditionelle del af branchen. Præcis ligesom det er sket i dagbladsverdenen – og til dels også i musik- og filmverdenen – efter at flere og flere annoncekroner bliver flyttet fra de trykte medier og over på internettet.

»DR går en langt mere sikker tid i møde (fordi DR er licensfinansieret, red.), hvor de andre kommercielle kanaler, inklusive TV 2, vil have markante udfordringer, når reklamemarkedet flytter sig, og når kabelpengene ikke kommer ind, som de plejer,« siger Keld Reinicke.

Det kan godt være, at tv-kanaler og produktionsselskaber, der leverer indhold til tv-kanalerne, kan leve komfortabelt nogle år endnu – ifølge Keld Reinicke er der lige nu mange penge i branchen, fordi der aldrig før er blevet produceret så meget dansksproget tv, som der bliver nu. Men snart begynder de forskellige led i værdikæden at lide under udviklingen.

»I første omgang vil det gå ud over kabel-tv-distributørene,« siger Claus Bülow Christensen, digital tv-analytiker, da jeg også møder ham på TV-Festival.

»De snakker ikke så højt om det endnu, men de oplever, at der er kunder, som laver beregningen: ’Vi betaler for noget kabel-tv, men hvad er det egentlig, vi betaler for? Hvor mange kanaler er det egentlig, vi ser? Hvor meget når vi at se?’ Fordi der pludselig er kommet et tillokkende alternativ et andet sted fra. Så kabel-tv-distributørerne mister indtægter. På dansk vil vi kalde dem kabelklippere, dem, der helt siger deres abonnementer op og kan klare sig med Netflix, DR’s onlinetjeneste, og hvad der ellers er på nettet. Der er også dem, der skærer ned på de store, dyre tv-pakker. Det er virkelig mange penge, det drejer sig om.«

Pengene forsvinder

Claus Bülow Christensen har lavet nogle beregninger, der viser, at det på årsbasis drejer sig om manglende indtægter på mere end en halv milliard kroner. Og de mange penge forsvinder ud af den danske tv-branche.

»Rigtig mange af dem ryger til Netflix i USA,« siger han.

»Mange seere har betalingsvilligheden, men nu forsvinder pengene bare et andet sted hen. Og når kabel-tv-distributørerne, for eksempel YouSee, ikke længere får så store indtægter, må de gå tilbage til tv-kanalerne, broadcasterne, og sige, ’desværre, vi må sætte prisen ned på jeres tv-kanal, fordi der er ikke så mange penge i kassen, som der var før’. Og så går broadcasterne tilbage til produktionsmiljøet og siger det samme. Og så kommer de til at mærke det meget brutalt meget snart, hvis ikke de allerede er begyndt at mærke det.«

Den gode nyhed er dog, at tv-seningen – eller forbruget af levende billeder – stiger, understreger Keld Reinicke, der ikke tror på, at flow-tv ligefrem er dødt.

»FM-radioen, der blev opfundet i 1939, er heller ikke død endnu, men man hører musik og radio på alle mulige andre måder også,« siger han.

Carsten Andreasen er enig: »Tv har det fantastisk. Vi ser mere tv nu, end vi gjorde i 2008. Vi ser otte procent mere tv end dengang. Tv er bestemt ikke dødt, men det er under forandring.«

Og vi kommer til at konsumere flere levende billeder i fremtiden, siger Keld Reinicke.

»Opgaven er at sikre, at vi får public service og danskhed ind i det her game. Jeg kan ikke sige hvordan – det må man se på og arbejde med – men der er mange modeller, og nogle af de modeller vil falde sammen, mens andre vil vise sig at være rigtige. Der er en professionalisering på vej i den måde, man laver video til nettet på, og man kan ikke længere skelne mellem web og tv. Dem, der stadig gør det, går galt i byen. Det er Netflix det bedste eksempel på. Med House of Cards har de ikke lavet en fed web-serie. De har lavet en fed tv-serie, og så lægger de den på deres service.«

Forsøg og eksperimenter

Det handler blandt andet om, hvordan de traditionelle tv-stationer brander sig selv, mener Claus Bülow Christensen. Hvilken identitet omkring sig selv og det, de laver, de formår at opbygge.

»De skal analysere sig frem til essensen af sig selv,« siger han.

»’Hvad er det, vi repræsenterer? Hvad er vores brand og eksistensberettigelse?’ Og så suge det bedste af det ud og kanalisere det ud til den nye måde at få adgang til tv på. TV 2 står måske værst i det her, fordi det er blevet en kommerciel kanal med knap så skarp en identitet som DR, der har public service som en stor del af sin identitet. Meget af det, TV 2 tilbyder, er der virkelig meget af andre steder.«

Carsten Andreasen mener, at de danske tv-stationer for så vidt gør det rigtige for at imødegå udviklingen, men at de ikke gør nok. Der skal eksperimenteres og prøves af, siger han.

»Men det er også svært at gå forrest. Nogle gange er der en kæmpegevinst i at gå forrest, andre gange er det bedre at komme ind på den sikre andenplads. Men der er nogle, der er nødt til at kaste sig ud i det, og det er der ikke rigtig nogen, der har gjort radikalt nok endnu – af de gamle.«

Konkurrence fra Silvan

Og hvilket radikalt greb kunne man så forestille sig for eksempel Danmarks Radio tage i brug?

»Flow er stadig utroligt vigtigt, så hvis DR nedlagde DR3, ville det være svært kun at have DR3 på streaming, selv med så ung en målgruppe,« siger Carsten Andreasen.

»Flow udgør over halvdelen af de unges tv-sening. Men vi skal nok den vej, hvor vi flytter det hele, inklusive pengene, over på nettet. Det nytter ikke noget kun at bruge det halve budget på internettet, fordi internettet er billigt. Nej. Det koster det samme. Når jeg ser The Daily Show (populært amerikansk, satirisk nyhedsprogram, red.), kan jeg vælge hele udsendelsen, jeg kan vælge en række highlights, jeg kan vælge interviewet, jeg kan vælge 30 sekunders resumé. Det er et tv-program, jeg kan bruge på fire-fem forskellige måder. Det er godt tænkt og kunne være en mulighed for f.eks. DR.«

For hvis ikke tv-kanalerne produktudvikler og finder på nye måder at nå seerne og forbrugerne på, forsvinder de, og så er der åbent for andre måder at lave levende billeder og tjene penge på – som Slikhaar-drengene på YouTube.

»Om fem år kunne man forestille sig, at Silvan havde det mest populære byg selv-program,« siger Keld Reinicke.

»Man kunne forestille sig Matas have det vildeste talkshow for kvinder. Det behøver ikke at være product placement-programmer, men de har en ekspertise og en viden, som de vil kunne bruge. Man kunne forestille sig, at nogle af aviserne, hvis de gør det rigtigt, kunne blive lige så store som Zulu eller Charlie på deres egne præmisser. Og når man kan det, kan man også tjene de penge, der ligger i det. Jeg tror i dén grad, at seerne er der, hvis indholdet er der.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dan Johannesson

Punkt 1: Stop alle former for: medløberi, ukritisk mikrofonholderi, underhåndsaftaler, nepotisme, embedded journalism, enkeltsagslogik, (kommuniker alt i kontekst i stedet, ud fra nøglespørgsmålet: Who - truely - Benefits? ), samt tankeløs stats / vest / EU propaganda og giv Journalisterne fuld autonomi tilbage.

Punkt 2: Implementer punkt 1.

Henrik Christensen, Janus Agerbo, Michael Reves, Helene Kristensen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Globalisering, EU-overherredømme, digitalisering, sproglig fremmedgørelse, indvandring, social dumping, folkevandringer, kriminelle fra EU, Dong-overtagelser, klimapåvirkning, overforbrug, kinakram, osv.........
Og så dette. Oplysningstiden er endeligt forbi. Fordummelsen holder sit indtog. Afmægtigheden breder sig. Endnu en pind til nationens ligkiste.
Undskyld, hvis jeg ødelægger dit humør.

Per Torbensen, Peter Taitto og Michael Reves anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Leo Nygaard, du ødelægger ikke min dag. Jo, jeg bryder mig ikke om EU-overherredømme, og en masse af det andet du nævner, men jeg ser også en frigørelse i det. Man er nu ikke længere nødt til at nøjes med udsendelser, der på forhånd er lavet, så man ikke behøver tænke selv, alt er tilrettelagt så man får serveret præcis hvad man skal mene - i smukke fordøjede one-liners som selv de sløveste kan huske. Da der tilsyneladende ikke længere findes frie journalister der serverer tingene som de er, ikke forskønner eller forværrer det der sker, så er der heldigvis muligheden for selv at opsøge tilstrækkelig mange kilder. Nok til, at man kan danne sig et indtryk af verdens hændelser, uden at få påduttet hvad der er rigtigt eller forkert. Jeg tror på, at der er tilstrækkelig mange mennesker, der gerne vil vide sandhederne - og nu kan vi finde dem, uden at være nødt til at nøjes med det fortyggede og fordøjede affald, som politikernes tjenere - journalisterne, serverer med statsstøtte.

H. Christensen - Hvordan kan du vide, hvad der er sandheden og hvem der er frie journalister. Måske følger du bare det, du ønsker skal være sandheden. Ikke engang alt, hvad vi selv er vidne til, er nødvendigvis hele sandheden.
En anden vinkel er, hvad vi som individer er i stand til at søge - hvor langt væk, og hvor meget tid vi kan bruge. Vi har alle en grænse - en begrænset horisont. Derfor fortrækker jeg DR nyheder til faste tider - tilrettelagt af andre - men med sund skepsis.
Og denne netavis :-)

Skrump DR, nedlæg licenskontoret og slip alle løs på internet uden DR-licens -

Torleif Hansen, Finn Thøgersen, Helene Kristensen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Skrump DR, nedlæg licenskontoret og slip alle løs på internet uden DR-licens -

Christian Juul Mikkelsen

Dette har jeg som Tv-arbejder talt om i lang tid, og hvor er det dejligt at se, at Christian Monggaard nu også tager bladet fra munden. Dog mener jeg, at der stadig er en vigtig del af dette, der endnu ikke er blevet belyst.

Først var det musikbranchen, så var det filmbranchen, og om lidt bliver det Tv-branchen, der overrumples af den digitale ‘revolution’. Hvem kan i virkeligheden være overrasket?
Tv-Festivalen, der netop har været afholdt i København, havde, som Monggaard også skriver, emnet oppe at vende med bl.a. oplægget ’Tv-apokalypsen’. Men mit klare indtryk er desværre, at mange Tv-arbejdere valgte en ironisk distance til emnet. Det har jeg også oplevet, når temaet eller har været vendt i branchen, og jeg føler, at det er en stor fejl - og arrogant overfor de stakkels seere.
Jeg mener, at der her er en alvorlig snak, vi i branchen bør tage. Vi må erkende, at der er flere og flere, der fravælger vores programmer. Men jeg mener ikke, at det er et spørgsmål om ‘Flow’- eller web Tv. Det er jo kun vinduet, produkterne ses igennem, og jeg betragter det som en teknisk udfordring mere end en kreativ. Jeg mener ikke, at ‘vinduet’ er skyld i, at seerne fravælger vores programmer. Jeg tror i stedet, det skyldes, at kvaliteten vi leverer er for lav - både når det gælder production value og indhold. Seernes intellekt og sanser stimuleres simpelthen ikke nok. Jeg tror i øvrigt også, at dette er en af årsagerne til, at den famøse ‘second screen’ anvendes hyppigt af seerne.
Hvis jeg måtte for min boligforening, ville jeg ikke betale for den uendelige mængde af kopivarer der sendes på Tv (madprogrammer, vurder-dit-skrammel-programmer, talentshows, og en endeløs strøm af kopi-koncepter). Indrømmet; jeg ville også være 'kabel-klipper’. Jeg kender rigtig mange andre Tv-arbejdere, der, ligesom jeg, meget sjældent ser Tv. I stedet er Netflix og HBO hits'ne, for hér tales der til vores intelligens og sanser i f.eks. ‘House of cards’ og ’True detective'. Men det er da egentlig trist, at vi skipper vores egne og vores kollegaers produkter. Det er som bilfabrikanten der kører i konkurrentens bil.
Min opfattelse er, at vi skal producere bedre programmer. Vi bliver nødt til at tage det magtfulde Tv-medie mere seriøst og ikke springe over dér, hvor vi kan. Vi skal bygge bro, lege med teknik, udfordre seerne, elske at gå nye veje, og lave produkter, vi selv er hammer-stolte af. Det ironiske er, at det teknisk aldrig før har været nemmere end det er nu, at få realiseret selv de mest syrede forestillinger. Alligevel sker det kun sjældent.
Jeg mener, at det der forhindrer ovenstående i at ske, er, at der bag Tv-programmerne er for mange kokke (kanalredaktør, programredaktør, programansvarlig og ofte flere tilrettelæggere). Jeg ser tit, at den der i praksis udfører ideen, en tilrettelægger, vælger de nemme veje og gentagelserne. Hvis jeg fik en femmer for hver gang, jeg i branchen har hørt replikken: “man kan jo ikke opfinde den dybe tallerken hver gang”, ja så ville jeg kunne betale mit Tv-abonnement de næste mange år.
Vi skal selvfølgelig altid gå efter at opfinde den dybe tallerken - hver gang. Jeg går heller ikke glad fra en restaurant, hvor kokken blot har genopvarmet gårsdagens rester. Det er uambitiøst.
Det er dog ikke rimeligt kun at skyde skylden på tilrettelæggeren, for han/hun er som skrevet kun én af kokkene. Ofte arbejder tilrettelæggeren ud fra et oplæg, som er forfattet af en helt anden, og målet er et produkt, der er beskrevet af en helt tredie. Dén, der i praksis udfører opgaven, udlever altså noget, som andre har fundet på, og som han/hun så tilpasser sig. Dette kan være fint til visse koncepter, men det er klart, at tilrettelæggerens ansvarsfølelse, personlighed og hjerteblod svinder ind i takt med at antallet af kokke stiger. Det er hér, jeg mener, den lallede tilgang kommer ind i billedet; "Det er jo bare et job, der skal gennemføres, og jeg gør jo bare, hvad der bliver sagt”. Det er også en klassiker.

Hvorfor ikke give tilrettelæggeren mere ansvar? Hvorfor ikke kræve mere ansvar? Hvorfor ikke lade tilrettelægger komme før idé? Jeg er sikker på, at dette vil give meget bedre programmer, der stimulerer både vores hjerner og vores sanser. Og med bedre programmer, er jeg overbevist om, at der vil komme flere seere igen - jeg selv inklusiv. Dette er uanset, om jeg så skal se programmerne i Tv eller på Internettet.

peter fonnesbech

Her et indlag om den forældede danske tv-licens.

http://provokation.dk/?page_id=196

Jeg synes, man skulle spare på de regionale kanaler. Der sidder alt for mange, alt for højt lønnede folk og laver brudstykker af lokaltv. Det er uforholdsmæssigt dyrt. Tænk om alle andre offentlige institutioner havde fået lov til at være urelevante og uproduktive i det omfang, med de lønomkostninger.
Jeg synes ikke det er forældet med licens-tv. Men licens skal være dét, der stiller krav om redelig oplysningstv. Skide være med om vi kan konkurrere med FOX, SKY og alle de andre kommercielle kanaler. Licens-tv med en benhånd public service kontrakt skal være et alternativ til lobbyisternes kommercielle kanaler. Og jeg er bange for, at det er en vigtigt værn mod afdemokratiseringen af landet.
Som det er nu - et licens-tv i hænderne på folk, der åbenbart mener, at public service må og skal være en billig kopi af kommercielt tv.
At kaste sig i armene på kommercielle underholdningskanaler som Net-flix og den slags, sætter os jo uden for al styring. Det kan jeg slet ikke forstå, at nogen med blot lidt lys i lampen kan gå ind for.
TV- og WEB-udsendelser er meningsdannende. De er påvirkende, og vi er nødt til at have en demokratisk styring på noget af det. JHeg hører ikke til de, der mener at demokrati er for dyrt eller besværligt.
Her i landet (DE) oplever vi netop nu, hvordan SKY-tv har presset prisen på abonnementer vildt op - 200 %. Og ingen kan sige dem imod. - Nå ja, de forsøger.

Jeg synes, man skulle spare på de regionale kanaler. Der sidder alt for mange, alt for højt lønnede folk og laver brudstykker af lokaltv. Det er uforholdsmæssigt dyrt. Tænk om alle andre offentlige institutioner havde fået lov til at være urelevante og uproduktive i det omfang, med de lønomkostninger.
Jeg synes ikke det er forældet med licens-tv. Men licens skal være dét, der stiller krav om redelig oplysningstv. Skide være med om vi kan konkurrere med FOX, SKY og alle de andre kommercielle kanaler. Licens-tv med en benhånd public service kontrakt skal være et alternativ til lobbyisternes kommercielle kanaler. Og jeg er bange for, at det er en vigtigt værn mod afdemokratiseringen af landet.
Som det er nu - et licens-tv i hænderne på folk, der åbenbart mener, at public service må og skal være en billig kopi af kommercielt tv.
At kaste sig i armene på kommercielle underholdningskanaler som Net-flix og den slags, sætter os jo uden for al styring. Det kan jeg slet ikke forstå, at nogen med blot lidt lys i lampen kan gå ind for.
TV- og WEB-udsendelser er meningsdannende. De er påvirkende, og vi er nødt til at have en demokratisk styring på noget af det. JHeg hører ikke til de, der mener at demokrati er for dyrt eller besværligt.
Her i landet (DE) oplever vi netop nu, hvordan SKY-tv har presset prisen på abonnementer vildt op - 200 %. Og ingen kan sige dem imod. - Nå ja, de forsøger.

Jeg synes, man skulle spare på de regionale kanaler. Der sidder alt for mange, alt for højt lønnede folk og laver brudstykker af lokaltv. Det er uforholdsmæssigt dyrt. Tænk om alle andre offentlige institutioner havde fået lov til at være urelevante og uproduktive i det omfang, med de lønomkostninger.
Jeg synes ikke det er forældet med licens-tv. Men licens skal være dét, der stiller krav om redelig oplysningstv. Skide være med om vi kan konkurrere med FOX, SKY og alle de andre kommercielle kanaler. Licens-tv med en benhånd public service kontrakt skal være et alternativ til lobbyisternes kommercielle kanaler. Og jeg er bange for, at det er en vigtigt værn mod afdemokratiseringen af landet.
Som det er nu - et licens-tv i hænderne på folk, der åbenbart mener, at public service må og skal være en billig kopi af kommercielt tv.
At kaste sig i armene på kommercielle underholdningskanaler som Net-flix og den slags, sætter os jo uden for al styring. Det kan jeg slet ikke forstå, at nogen med blot lidt lys i lampen kan gå ind for.
TV- og WEB-udsendelser er meningsdannende. De er påvirkende, og vi er nødt til at have en demokratisk styring på noget af det. JHeg hører ikke til de, der mener at demokrati er for dyrt eller besværligt.
Her i landet (DE) oplever vi netop nu, hvordan SKY-tv har presset prisen på abonnementer vildt op - 200 %. Og ingen kan sige dem imod. - Nå ja, de forsøger.

Lidt ubehagelig, at der stort set ingen konkurrence findes i verden over for USA's total dominerende position inden for internet og software. Og det selvom denne industri vil være altafgørende de næste mange år i verdens udvikling

- Det giver USA en magtposition som overgår hele deres militære styrke og formåen.

Internettet er i det hele taget en underlig måde, at skabe vildt fantasifulde økonomiske værdier på Det seneste eksempel er appen Uber, som gør det let og billigt, at skaffe sig en kørelejlighed mod betalig. Uber for sikkert en god provision som det uundgåelige led i kæden. Der hvor kæden falder af er, at Uber har en anslået markedværdi på 80.000.000.000 kr.. Det hele bygger på en ide udtænkt under en jogging tur i parken og kræver ikke andet ind et par dages kreativ programmering på en bænk i selvsamme park.

- Underlig måde, at skabe så voldsom værdi på.

Vibeke Rasmussen

Kjeld Hansen, har du set denne artikel:
http://www.newyorker.com/business/currency/yes-can-uber ?

Jeg må indrømme, at jeg ikke fatter, hvordan et sådan 'koncept' kan blive så meget værd!

"Investors recently valued Uber at nearly twenty billion dollars, which struck some people as an absurdly high figure. But others, including Andrew Ross Sorkin, have written that Uber could, in fact, be worth more than that—not only because transportation is a big business, but because the company has the potential to do much more with its matchmaker app."

Martin Sørensen

Jeg er en kabel klipper, og er stolt af at ha taget magten for hvordan jeg påvirkes tilbage og nægter at være opjekt for især tv2 manipulering, fremtiden er hos små semmi profesinelle you tube blogs, hvor man for ganske få penge kan starte sin engen nyheds station, og filme og beskrive den virkelighed der er lige uden for sin dør,

når jeg vil underholdes så er det netflix og hbo, ellers zapper jeg mellem youtube, og bruger også en hel del ted talks, hvor forskellige taler om deres egene erfaringer, og speder gode ideer ud, man skal altid være kritisk, afgjort enig, men sandheden er at man nok skal være MEST kritisk overfor de etablede medier som der helt tydeligt ikke vil fortælle virkeligeheden som den faktisk er, at penge skabes som gæld i private banker, var en viden som jeg ikke anede før jeg fik det SAGLIGT forkaret af blandt andet positv mony, og nu vores danske pandang gode penge, at automatisering nok er vores fremtids største udforndring sammen med naturligvis klima og energi spørgsmålet ja er nærmest totalt overset i de etabledede medier,

Dette gør ikke mig til maskine stormer, som der ønsker død over robotterne, eller død over bankerne, men jeg må indrømme at jeg har flyttet mit standpunkt på især spørgsmål om ubetinget basis indkomst, og penge lavet som gæld er ganske enkelt en vederstykkelighed ren ondskab skabt til at ødelægge samfundet,

http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2014-08-19-i-dag-har-vi-brugt-alle-jorde...

bare et eksembel på hvor DUME de etablede medier opføre sig, ja det kønne tv2 hoved spørger virkeligt så dumt, hvor man om tv2 kan sige det handler mest om at se køn ud på tv og pyt med om indeholdet er noget lort. manipulering med folket, og vidleding af virkeligehden er tv2 resept for hvordan man formilder nyheder, og nu kommer vejret med et nyt kønt tomt hoved,

Det er ikke aluminum papir hat at sige at penge er gæld, skabt i bankerne, for det er 97% af alle penge og at vores politikere forsvare dette system med næb og klør sætter bare et relevant spørgsmål ved hvis representanter som det represantive demokrati faktisk er til for, er det bankernes og virksomhedernes represantanter eller folkes, ?

https://www.youtube.com/watch?v=7Pq-S557XQU

se denne youtube på 15 min " mendekser behøver ikke at deltage," et spørgsmål som der her er let forsimplet har den også noget mere langhåret, på andre youtubes og artikler,

hvor er løsningen for automatisering mens man råber i skoven, efter at alle skal arbejde i en verden hvor vi alle snart foretager hovedparten af vores handel på nettet, og vores virksomheder, faktisk sætter kæder af nye robotter op over alt nu alt sammen teknologi som der gør, os overfødlige, de tradisonelle medier overser bevist samfunds kritiskse spørgsmål, som der bygger på seriøs videnskab, når medierne overser virkelig samfunds kritiske spørgsmål så søger vi andre steder hen og får vores oplysning, uden for dr og tv2 gennemgnaskede afkantede virkelighed, dr er i sammenligning med tv2 langt bedre, når man holder sig til dr2, og drk. resten LIGEMEGET, som sagt underholdning det har jeg HBO og netflix til sammen med musikken på sportify og youtube som der er vunder tool, i vores fagre nye verden.

jeg vil gerne betale for DR men overvejer seriøst at bare droppe tv2 totalt, kanalen er LIGEMEGET,

Putnam undersøgte befolkningen brug af fjernsyn for nogle år tilbage. Han konkluderede, at dem der ser flow-tv er mindre samfundskritiske og mere uoplyste end dem, der selv vælger hvornår de vil se hvad. Måske er det begyndelsen på et bedre samfund.

Jeg er selvfølgelig også farvet fordi jeg selv klippede kablerne den dag jeg flyttede hjemmefra.

Jesper Hansen

Medieanalytikeren Carsten Andreasen: "Opgaven er at sikre, at vi får public service og danskhed ind i det her game."
Ifølge logikken i TV-folkenes egen jargon skal det vel hedde "danishhood"?

Henrik Petersen

Jeg har for længe siden opsagt familiens abonnement på YouSee. Prisen nåede en psykologisk grænse på 400,- om måneden. Og spørgsmplet meldte sig: Hvad får vi egentligt ud af det? Og da svaret var: En endeløs bane af reklamekanaler, så var beslutningen let at tage - klip forbindelsen.

Vi har nu en stueantenne plus et abonnement på NetFlix. Stueantennen bruges mindre og mindre. NetFlix plus DRs programmer på nettet bruges langt mere.

Vi er over 50. Vores børn som for de flestes vedkommende er flyttet hjemmefra har ikke YouSee abonnement.

DR gør det langt hen ad vejen godt. Der er stadig mange gode programmer. Det er en lettelse, at man selv kan bestemme hvornår man vil se mange af dem. Fortsæt ad den vej og I vil stadig være licensen værd.

Christian Monggaard

Det bliver i hvert fald spændende at se, hvordan DR og TV2 tager imod den udvikling, der er i fuld gang. At DR nu fyrer medarbejdere, nedlægger orkestre og samtidig flytter millioner over til nye online-tiltag, er et tegn på, at de efterhånden har indset, at noget må ske.