Læsetid: 4 min.

Et rigtigt menneske

Den amerikanske komiker og skuespiller Robin Williams kunne både det komiske, det følsomme og det mørke. Nu er han død, blot 63 år gammel
I ’Good Morning Vietnam’ spiller Robin Williams radioværten Adrian Cronauer, der underholder amerikanske soldater under Vietnamkrigen.

American Pictorial

13. august 2014

»Der findes ikke nogen, som ikke på et eller andet tidspunkt er blevet berørt af Robin Williams,« sagde den amerikanske komiker og podcastvært Marc Maron i sin meget bevægende indledning til et fire år gammelt interview med kollegaen Robin Williams, som Maron i anledning af Williams’ pludselige død mandag fandt frem.

For mange var Williams stadig det nysgerrige rumvæsen Mork fra Ork, der første gang dukkede op i komedieserien Happy Days (1978-79), og som siden fik sin egen serie, Mork & Mindy (1978-82), hvor han tumlede rundt på Jorden, evigt fascineret af menneskenes mærkelige adfærd. Den rolle var Williams gennembrud.

For andre var han den energiske standupkomiker, der nærmest eksploderede på en scene og kunne tage en hvilken som helst situation og vende den til noget sjovt, mens han imiterede kendte personer i et hæsblæsende tempo og improviserede, så ikke en lattermuskel var uberørt. Robin Williams havde funny bones – han var født sjov – og det faldt ham naturligt at få andre mennesker til at grine.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ellen nielsen
  • Anne Eriksen
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Carsten Søndergaard
  • Vibeke Rasmussen
ellen nielsen, Anne Eriksen, Robert Ørsted-Jensen, Carsten Søndergaard og Vibeke Rasmussen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Carsten Søndergaard

Man kan godt komme til at gøre sig sine tanker om, hvad der egentlig er galt med verden som sådan, når …

et lynende begavet, godt og empatisk menneske …. med varme og humanisme … med en omfattende og alsidig karriere … et rigtigt menneske

alligevel beslutter sig for at sige farvel til alt dette.

Når man iagttager den fuldstændig overstrømmende sympati, der er tilflydt Williams efter meddelelsen om hans afgang, må man formode, at den i hvert fald i et vist omfang også er tilflydt ham, mens hans legeme stadig havde sin gang her på kloden.

Og så melder spørgsmålet sig, hvem det er, der har forladt hvem.

Det er ikke en kritik af Monggaards fine nekrolog, bare en betragtning af, hvilken besynderlig verden vi lever i. Nå, men Williams har nok samlet rigeligt med god karma til at få en lettere tjans næste gang.

Vibeke Rasmussen

Robin Williams led af depression. Noget jeg ikke forud havde vidst, men som ikke kommer bag på mig, når jeg tænker på vemodet og melankolien, der altid var i hans øjne.

Og jeg har bemærket hvordan mange engelske og amerikanske medier, der har omtalt hans død og skrevet nekrologer, har afsluttet deres indlæg med henvisninger til organisationer, institutioner, grupper, hvor man som depressiv eller på anden måde potentiel selvmordstruet kan henvende sig og få hjælp.

Ikke at jeg på nogen måde forventer at Christian Monggaard også skulle have afsluttet sin meget fine nekrolog med en sådan henvisning. Slet ikke. Men det har fået mig til at tænke på, om man måske i disse lande, USA og England, har et større fokus på – og måske en mere ligefrem tilgang til at tale om det? – depression og/eller selvmord?

I øvrigt er det udover det tragiske i Robin Williams' død og måden han tog sit eget liv på, også tragisk at se, hvordan hans død nu i USA bliver brugt, nej misbrugt, politisk. :(

Mads Kjærgård

"Man kan godt komme til at gøre sig sine tanker om, hvad der egentlig er galt med verden som sådan, når …"

Et hvert fornuftigt og intelligent menneske må da nødvendigvis blive deprimeret over at leve i en verden, hvor alle hensyn er underlagt økonomi, selv hensynet til menneskehedens fortsatte eksistens!