Læsetid: 2 min.

Fra rumvæsen til folkeeje: Robin Williams er død

Den amerikanske stjerneskuespiller er død som 63-årig. Han var med i en perlerække af verdenskendte film.
Williams, der mandag døde som 63-årig efter et formodet selvmord, voksede sig voldsomt populær i løbet af sin karriere, der strakte sig over mere end tre årtier. Han havde et særligt talent for at improvisere og lave mavekrampende sjove parodier.

Williams, der mandag døde som 63-årig efter et formodet selvmord, voksede sig voldsomt populær i løbet af sin karriere, der strakte sig over mere end tre årtier. Han havde et særligt talent for at improvisere og lave mavekrampende sjove parodier.

Alessia Pierdomenico

12. august 2014

Robin Williams var gal og genial, en ener og en person, der kæmpede med sine indre dæmoner.

Den prisbelønnede skuespiller kom på amerikanernes læber, da han i 1970'erne gik på scenen med skøre standup-forestillinger og indtog tv-skærmen i sin rolle som det mærkværdige rumvæsen Mork fra planeten Ork.

Williams, der mandag døde som 63-årig efter et formodet selvmord, voksede sig voldsomt populær i løbet af sin karriere, der strakte sig over mere end tre årtier. Han havde et særligt talent for at improvisere og lave mavekrampende sjove parodier.

Hans evne til at lege med sin vokal viste sig for alvor, da han lagde stemme til ånden i Disney-filmen Aladdin. Mest kendt er scenen, hvor ånden efterligner blandt andet Arnold Schwarzenegger, Robert De Niro og Groucho Marx.

Men nogle af hans filmroller afslørede også en grad af smerte bag komikerfacaden. Som i den rolle i filmen Good Will Hunting, der skulle ende med at indbringe Williams en Oscar-statuette.

I Good Will Hunting spillede Williams psykologen Sean Maguire, en Vietnam-veteran, som er i sorg over at have mistet sin kone og får til opgave at rådgive det unge matematiske geni Will Hunting, spillet af Matt Damon.

Personligt kæmpede Williams i perioder med alkohol- og stofmisbrug, men han lagde uvanerne på hylden, da hans første søn blev født i begyndelsen af 1980’erne. Efter 20 år på vandvognen knappede han dog endnu en flaske op under filmoptagelser i Alaska.

»Det var, fordi jeg arbejdede så meget, og så tænkte jeg: ’Hvad fanden, måske vil det hjælpe at tage en drink?’ Det var det værste at gøre,« fortalte Williams i et interview med den britiske avis The Guardian i 2010.

Han lod sig indskrive til afvænning på opfordring fra sin familie. Men hans ægteskab – det andet ud af tre – stod ikke til at redde.

Det var dog helbredsproblemer og en kompliceret hjerteoperation i 2009, der ifølge Williams var vendepunktet, hvor han besluttede sig for at droppe rusmidler af enhver slags.

I juli, kort før hans død, søgte han igen professionel hjælp imod sit misbrug. Han tjekkede ind på en særlig klinik for ædru alkoholikere, som frygter at falde i igen.

Tilbage står en perlerække af anmelderroste film med Williams på rollelisten. Døde Poeters Klub, Good Morning Vietnam og Jumanji er bare tre af dem.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Holger Madsen
  • John Fredsted
Holger Madsen og John Fredsted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Enriquo Longo

Et menneske der fuldtud forstod at lege og gav udtryk for glæden ved det.

Det kom klart til udtryk i rollen som Patch Adams, den vidunderlige film som også var inspiration til hospitalsklovnerne.

Bare flere forstod vigtigheden af at lege.

Holger Madsen, Bjørn Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Troels Ingvartsen, Flemming Scheel Andersen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Jeg tror, at Robin Williams altid spillede sig selv uanset hvilken rolle. I Døde Poeters Klub var det forfærdeligt, men i Good Morning Vietnam helt fantastisk, og efter denne film elskede jeg manden.

Sascha Olinsson, Bjørn Pedersen, Kjeld Hansen, Anne Eriksen, lars abildgaard og Troels Ingvartsen anbefalede denne kommentar
Martin Madsen

Han spillede nogle absolut fremragende roller - men præsterede også nogle tåkrummende bundskrabere.
Men RIP Robin.

Livet kan være meget hård, når mand lever det på kanten af sjælens afgrund. Det sås også hos Dirk Passer og det findes sikkert hos mange af de store komikere.

- Der er en hvis grad af sandhed i komikken.

For mig vil Robin Willams for altid stå som et minde for alle de skærve eksistenser der ude i verden, som hver dag kæmper en eksistens kamp mod normaliteten, som ikke ser og forstår mennesket i det skæve sind.

Særligt i disse tider, hvor flere og flere udelukkes fra fællesskabet og påstemples "forstyret" af normaliteten end nogen sinde før i nyere tid.

- Normalfasismen viser sit grimme fjæs når politikere og medierne påstempler samfundet "krisetid".

Thomas Borghus og Andreas Konggård-Andersen anbefalede denne kommentar

Moscow on the Hudson, det var vist inden, han blev så kæmpe et navn, i hvert fald kendte jeg ikke Williams, da jeg så filmen. Hold da helt op, hvor var han god.

Thomas Borghus

Jeg er også af den opfattelse at RW altid havde en væsentlig del af sig selv med, i hans mange roller og indimellem kiksede det, men jeg synes at hans gode præstationer overskygger de dårlige, med længder. The World According to Garp, The Fisher King, Good Morning, Vietnam, Insomnia ... Listen er sgu lang. Jeg var heller ikke overrasket over at opdage hans engagement og arbejde for rygmarvsskadede, han satte i gang da hans ven Christopher Reeve, kom til skade og bad ham om hjælp til fundraising, for han virkede som en virkelig 'stand up' guy. Jeg er tilgengæld taknemmelig for hjælpen og alle grinene - så respekt og tusinde tak herfra.

Vibeke Rasmussen

For ganske nylig (for)tabte jeg mig selv i at zappe rundt på Youtube. Det sker sjældent og begyndte med et videoklip, jeg selv havde søgt. Men så udviklede det sig – p.gr.a. eksemplerne i højre 'spalte' – fordi jeg så også lige måtte se dét klip. Og dét der. Og dét …

Klippene var med Robin Williams' gæsteoptræden i diverse talkshows, og jeg bogstaveligt talt hulkede af grin. Han var som en komikkens Duracell-kanin, og man tænkte: Hvor får han det fra? Hvordan kan han blive ved! Suk, det kunne han så heller ikke, og man skal nu, alt for tidligt, vænne sig til i stedet at tænke hvor fik han det fra.

Se fx her ca. 6 minutter inde i samtale med Michael Parkinson, hvordan han forklarer 'opfindelsen' af golf:
http://www.youtube.com/watch?v=4LaJDOD5cJI

Nogle af hans bedste roller i film var fx Good Morning Vietnam, Fisher King – med en af filmhistoriens smukkeste kærlighedserklæringer :) – Dead Poets Society … The Birdcage. Men han kunne på den anden side også være så drivende sentimental, at det næsten blev tåkrummende pinligt.

Og så havde han, selv i de mest vanvittige, uforlignelige komiske situationer, disse smukke, smukke, vemodige øjne. Det gjorde på en eller anden måde hans komik endnu mere nærværende, dét at man fornemmede, samtidig med at man græd af grin, at det aldrig kun var falde-på-halen komik.

Efter sigende har Robin Williams sagt: "You're only given one little spark of madness. You mustn't lose it." Det forstod han selv på brilliant vis at administrere.

Thomas Borghus, Jens Illum og Sascha Olinsson anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Sjovt nok (og med al respekt for Robin Williams) så kæmper rige der tager stoffer altid mod indre dæmoner, mens junkien i Pisserenden bare er en sk... narkoman, der burde tage sig sammen!

Kjeld Hansen, Dan Johannesson og Jan Kønig anbefalede denne kommentar