I 1930 blev Edward L. Bernays, som var med til at opfinde den moderne form for PR, spurgt, af nogle amerikanske forlag, om, hvordan man skulle få folk til at købe flere bøger. Svaret var, at efterspørgslen lå i opbevaringen: »Hvor der er bogreoler, er der bøger,« sagde han. Og ser man på det væld af internetsider om den såkaldte ’bogreolpornografi’ tyder det på, at hylden næsten er blevet vigtigere end bogen. I en klumme fra april, »På sit dødsleje bliver den fysiske bog endelig sexet«, kalder New York Times-skribenten Mireille Silcoff det for det sørgelige bevis på den trykte bogs endelige død. Den er blevet ren dekor.
»Når en bog bliver ren udsmykning, forhindrer det den i at leve det liv, den var tiltænkt. På den måde markerer enhver væg, der er dekoreret med særudgaver, hos en finansmand i Tribeca, som reelt kun læser en rock biografi om året, enden på en æra.«
Bogreolen er gået fra at være et praktisk møbel til i dag at være en udstillingsgenstand og identitetsmarkør. Og det gælder om at være så antik og kunstnerisk som muligt, i hvert fald hvis man kigger på hjemmesider som Bookshelfporn.com, hvor man finder et hav af billeder af farvekoordinerede bøger og gamle gulv-til-loft-reoler.
Og det er langtfra den eneste hjemmeside af slagsen. Der bliver udgivet et utal af dekorationsbøger med titler som Min ideelle boghylde og Bøger indretter hjemmet, som kan inspirere dig til, hvordan du selv skal organisere din bogreol. Og kendte skuespillere som Scarlett Johansson og James Franco lader sig fotografere foran deres bogsamling og lægger billeder ud af deres private bogreoler, også kaldet shelfies.
Møbler som tøj
Anders Brix, der er arkitekt og professor på Kunstakademiets Arkitektskole, mener også, at den store hype om bogreolen handler om, at den fysiske bogs rolle kommer til at ændre sig, i takt med at meget litteratur begynder at udkomme digitalt.
Derfor kunne denne tendens godt være en forsmag på, hvordan fremtidens brug af bogreolen kommer til at blive.
»Vi bruger vores hjem og møbler som en slags tøj, mere end vi gjorde før i tiden. Vi prøver at skabe flere signaler og koder, der kan blive tolket på, og det gælder også for genstande, og hvordan vi bruger dem. Og så handler det også om at holde fast i nogle værdier, der stille og roligt er ved at forsvinde.
»Efter at vi er blevet så højteknologiske, og mange møbler og genstande er fuldstændig uberørte af menneskehånd, er det naturligt, at man længes efter og får interesse for håndgjorte genstande,« siger Anders Brix.
Når mange fysiske identitetsindikatorer bliver gjort virtuelle, forstærker det behovet for at manifestere sig i rummet, forklarer han og tilføjer, at han også ser tendensen på møbelmesser, hvor mange designere vender tilbage til træreolerne.
»Det er, fordi man mangler noget, der er mere autentisk og menneskenært. Det bevarer en jordforbindelse og skaber en følelse af forbindelse til de mange generationer, der er gået forud for os,« siger han.
»Alt er blevet så virtuelt, hvilket fjerner os fra krop og historie, og det kan vi i sidste ende ikke leve uden. Derfor har vi behov for læderindbundne bøger og håndlavede reoler.«
Selv om tendensen hurtigt bliver prætentiøs, skaber bogreolen stadig et billede af, hvem man er, og hvad man anser som kulturelt vigtigt, mener livsstilsekspert Christine Feldthaus.
»Man er begyndt at savne den fysiske verden. Det kommer selvfølgelig an på, hvilket segment man snakker om, men for mange handler det om at signalere, at man har et dybere åndsliv end Netflix og Spotify,« siger hun.
»Er man hjemme hos en, man ikke kender så godt, lader man tit øjnene glide hen over vedkommendes bogreol. Ser jeg en bog, jeg også selv har læst, føler jeg, at jeg ved noget dybere om personen. Bøgerne fortæller, hvad man kan lide, hvem man er, og hvem man gerne vil være,« siger hun og tilføjer, at det naturligvis kræver, at folk rent faktisk har læst det, de har stående på hylderne.
