Læsetid: 5 min.

En selfie af militærmagten?

Torsdag afslørede Det Nationalhistoriske Museum kunstneren Peter Martensens bataljemaleri ’Blue Shield’. Værket skildrer den danske militærindsats mod somaliske pirater. Men er det moderne krigsmaleri virkelig et stykke almen samtidshistorie, eller ser vi et eksempel på magtens selvfremstilling?
Peter Martensen: ’Blue Shield’ (2014)
30. august 2014

Det er vigtigt at bevare erindringen om vor tids nationale operationer for eftertiden,« siger chefen for Søværnets Operative Kommando, kontreadmiral Frank Trojahn.

Vi befinder os i Englesalen på Frederiksborg Slot i Hillerød, hvor Peter Martensens bataljemaleri Blue Shield om lidt skal afsløres. En ældre mand med titaniumbriller nikker panderynkende og bifaldende. På venstre skulder af hans marineblå habitjakke er et lille dannebrogsflag diskret broderet.

Mette Skougaard er historiker og direktør for Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Hun har taget initiativ til projektet med at genoplive det nationalhistoriske maleri. Som hun forklarer, har vi ikke set meget til bataljemaleriet som genre siden den nationalromantiske strømning omkring 1864. Fra den periode stammer eksempelvis Otto Baches berømte skildring af kongemordet i Finderup Lade. Siden er der kun blevet produceret få malerier, der skildrer militære indgreb.

Men da Danmark efter Den Kolde Krigs afslutning er begyndt at føre en »aktivistisk sikkerheds- og forsvarspolitik og sende danske soldater ud i verden«, som hun siger, er bataljemaleriet blevet genaktualiseret.

»Vi synes, det er stort at træde ind i den tradition,« siger museumsdirektøren stolt. »Det har været et spørgsmål om at få skildret Forsvaret og de tre værns indsats i de internationale konflikter, som desværre stadig findes i verden.«

Kunstnerisk frihed

»Kunstnerne har frit kunnet vælge motiver og kunstnerisk tilgang for opgaveløsningen,« hedder det i pressematerialet. Og museets presseansvarlige Jan Hybertz Göricke indskærper, at det er vigtigt, at de kontraktuelle detaljer omkring bestillingen af billederne gengives korrekt i pressedækningen. De involverede kunstnere har nemlig før været ærgerlige over, at seriøsiteten af deres arbejde er blevet kompromitteret, når det ikke stod klart, at de har haft helt frie hænder i samarbejdet med militæret og kulturinstitutionen.

Tidligere på året blev kunstneren Simone Aaberg Kærn af Forsvaret og Danmarks Nationalhistoriske Museum bedt om at lave et maleri af Danmarks krigsindsats i Libyen. Aaberg Kærns skitse, som blandt andet viste dræbte og lemlæstede civile, blev dog forkastet, fordi den ifølge generalmajor Per Ludvigsen fra Hærens Operative Kommando ikke bidrog til »den egentlig ret lykkelige historie om krigen«, og fordi beskueren kunne få det indtryk, at skaderne »kan være eller faktisk er forvoldt af danske fly«.

Lignende forbehold har Søværnets Operative Kommando denne torsdag tilsyneladende ikke haft over for Peter Martensens maleri.

»Tak for en loyal portrættering af den hverdag, vi har,« siger chef for Iver Huitfeldt-fregatterne, orlogskaptajn Per Moll, i sin tale henvendt til kunstneren.

Så afsynges Grundtvig-salmen »Kærlighed til fædrelandet«. Manden med titaniumbrillen rokker nu henført med hovedet i takt og kvæler et gab, mens han kigger op på Chr. IV-portrættet i det voldsomt forgyldte loft ovenover.

Kunstneren Peter Martensen redegør for, hvorfor han – en eks-hippie og tidligere militærnægter – påtog sig opgaven at skildre Søværnets Operative Kommandos indsats i farvandet ud for Afrikas Horn. »Jeg har en eventyrer i blodet,« siger kunstneren og stryger det gråsprængte, halvlange hårs viltre pandelok om bag øret.

En fotogen krig

Dagens hovedperson, maleriet, er stadig lidt interimistisk skjult bag et kongeblåt klæde i baroksalens højre side. En ung, blond mand i matrostøj trækker i en snor, og klædet falder til side. Så begynder musikken at spille. Blichersk sønderjysk i polkatakt er det lidt spøjse lydspor til motivet af utydelige og ansigtsløse somaliske pirater med hænderne over hovedet. Bagved på væggen hænger C. Neumanns Den hollandske Flådes Ankomst på Kjöbenhavns Red i oktober 1658.

Reaktionen er høflig og behersket. Der er noget roligt, nærmest administrativt over billedet og den monokrome Mærsk-blå farvetone, det er holdt i. I adskilte felter som faneblade i et softwareprogram ser vi Søværnets militære personel i færd med at udføre deres arbejde. De kigger ind i computerskærme og kikkerter eller holder geværer op foran sig.

Billedets computerspilssynsvinkel tillader os at kigge ind i nakken på militærfolkene – som om det er meningen, at vi skal identificere os med dem. Er det mon i virkeligheden en selfie af militærmagten, vi står og kigger på? Magtens selvrepræsentation af kliniske og hygiejniske nålestiksindgreb uden ofre?

»Her i midten af billedet har vi så fjenden,« siger Mette Skougaard lidt senere, da Martensens Blue Shield er blevet hængt op ved siden af museets to øvrige moderne bataljemalerier, Mathilde Fengers Transition – om de danske styrker i Afghanistan – og Peter Carlsens Libyen 2011.

Hun peger på det mørke omrids af sorte mennesker, der står på en båd og lige har overgivet sig.

»De er alligevel nogle arme mennesker, som skal prøve at finde noget at leve af.«

– Malerierne er overraskende harmoniske i forhold til, at det drejer sig om krigsscener?

»Ja, i hvert fald Mathilde Fengers billede fra Afghanistan. Det er en fotogen krig, for naturen er flot,« svarer Mette Skougaard og fortsætter:

»Du kan gå rundt i en landsby, og solen skinner, og børnene leger, og valmuerne blomstrer. Det farlige ligger i, hvad der sker om et øjeblik. Hvornår? Hvornår? Hvornår detonerer den? Hvornår kommer der en bombe? Det synes jeg er vanvittig uhyggeligt.«

Vi er altså langt fra det traditionelle bataljemaleri, hvor to hære støder sammen i et storslået panoramisk feltslag.

»Der er skjulte farer alle vegne. Fjenden er ikke synlig, men det gør ikke situationen mindre farlig. Man ved ikke, om det er talebanere eller venligtsindede.«

Peter Carlsens maleri Libyen 2011 skildrer moderne højteknologisk krigsførelse, forklarer museumsdirektøren. To F-16-fly figurerer på en blå himmel. Der er en diskret røgsky i baggrunden.

»Man er helt alene oppe i luften og har en computer foran sig, og så skal man reagere,« siger Mette Skougaard og peger på billedet.

Skæbnefællesskab

I sin åbningstale har museumsdirektøren udtrykt håb om, at malerierne kan fungere som samtidshistoriske ledetråde i en usikker tid. Bataljemalerierne skal viderebringe en historisk fortælling, et skæbnefællesskab, som almindelige danskere kan genkende sig selv i, forklarer hun.

»Jeg håber at alle – uanset om de kan læse og skrive, eller om de kan forstå dansk, eller hvem de er – at billedet så åbner for nogle refleksioner hos dem, når de ser det. At de tænker: Hvad var det egentlig, der skete her?«

– Er der plads til kritisk refleksion i billederne og projektet?

»Ja, det håber jeg virkelig. Man kan jo sige, hvorfor ser man ikke, at han træder på landminen? Der er ikke noget facit. Der er ingen korrekt måde at gøre tingene på.«

– Men er piratpågribelser relevante for dansk selvforståelse? Ville det ikke have større samtidshistorisk relevans, hvis man for eksempel kommissionerede et maleri af 18. maj-urolighederne 1993?

»Altså, der er så meget, vi kunne gøre, siger Mette Skougaard og ler. »Og vi har jo begrænsede ressourcer. Bataljemaleriet er et af vores medier, og det er naturligt at prøve det af på noget, vi er engagerede i. Selv om det er langt fra Danmark, har det betydning for os alle sammen.«

I mellemtiden har en midaldrende mand lagt sin hvidpuldede uniformskasket på et antikt møbel, mens han får sig en kanape og et glas rosé.

Peter Martensens maleri ’Blue Shield’ blev afsløret på Det Nationalhistoriske Museum i Hillerød i torsdags. Maleriet udstilles permanent sammen med de to øvrige nye bataljemalerier, som museet siden 2013 har kommissioneret

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

christian christensen

Undskyld mig lige en gang, men hvornår har militærmalerier IKKE været et billede af "magtens selvfremstilling"? Er der nogen, der har postuleret, at de pågældende billeder ikke skulle være en fejring/anerkendelse af de pågældende begivenheder, og de medvirkendes indsats? Sådan er det vel altid, med den slags billeder. I en virksomhed hænger man jo heller ikke et grimt billede op af den forhenværende chef eller en kritisk fremstilling af virksomhedens aktiviteter. Ingen kunne heller drømme om at behandle "Chr. 4 på Trefoldigheden" som en minutiøs historiegengivelse. Hvis man vil have objektive fremstillinger af, hvad der "virkeligt skete", så må man slå op i militærhistoriske bøger og studere diagrammer over de berømte slag og diverse militærhistorikeres vurdering.

Lars R. Hansen

Peter Martensens 'Blue Shield' ligner nu mere et tørt pressebillede end et dramatisk bataljemaleri som vi kender dem fra forne tider - men HDMS ABSALON vs somaliske pirater, hvor de tilfangetagne overvejende blev sat pænt i land, giver måske heller ikke de store muligheder for andet.

Morten Andreasen, Bjørn Pedersen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

I betragtning af hvor det skal hænge, er det vel ok at det formidler professionens selv-ideal? Hvis en sal på et uddannelsessted for sagsbehandlere eller hjemmehjælpere hængte et billede op, der skulle fremme et særligt ideal, ville jeg nok være relativt ligeglad med om en eller anden neo-liberal havde betænkeligheder ved velfærdsstatstanken og ønskede at maleriet skulle portrættere "klientgørelse". Man sætter jo forhåbentlig heller ikke et pro-socialdarwinistisk maleri op i en kantine for folk med en håndværkeruddannelse.

Bortset fra det... så er billedet, med respekt for Peter Martensen iøvrigt, temmelig kedeligt og upersonligt. Bevares, der er bevægelse, men på mig minder det om en blå version af C. W. Eckersbergs maleri af FVI og de danske bønder foran Frihedsstøtten.