Lørdag den 5. juli i Malmø. Talrige demonstranter er mødt op foran Galleri Rönnquist og Rönnquist, hvor den svenske gadekunstner Dan Park for første gang udstiller sine værker på et galleri under titlen »Fængslende gadekunst.«
Demonstranterne protesterer imod det fremmedhad, den racisme, som de mener gennemsyrer Dan Parks kunst.
Inden udstillingen åbner, stiller Dan Park sig ud foran demonstranterne og holder et skilt op over sit hoved. På skiltet har han med gotiske bogstaver skrevet teksten »Entartete Kunst.« Nazisternes betegnelse for degenereret eller uønsket kunst. Få minutter efter, udstillingen er åbnet, bryder politiet ind, tager Dan Park med på politistationen og konfiskerer ni af værkerne.
Senere på aftenen bliver Dan Park anholdt og varetægtsfængslet, sigtet for at forbryde sig mod loven om hetz imod folkegruppe, svarende nogenlunde til den danske racismeparagraf.
Og nu er der så faldet dom i sagen. Retten i Malmø har idømt Dan Park seks måneders fængsel og en bøde på 60.000 svenske kroner, som han skal betale i erstatning til nogle af de personer, han langer ud efter i sin kunst.
Hans gallerist Henrik Rönnquist er også blevet dømt for hetz mod folkegruppe. Han fik en betinget dom og 150 dagbøder. »Ifølge byrettens dom var Dan Park og Henrik Rönnquists eneste formål med udstillingen at provokere,« skriver trykkefrihed.dk.
’Hang On, Afrofobians’
Et af de værker, der var medvirkende til, at Dan Park blev dømt, er kollagen Hang On, Afrofobians, som viser tre sorte mænd, der hænger i galgeløkker fra toppen af billedet. Deres navne står i panden på dem. Med kollagen refererer Dan Park til en episode fra september 2013, hvor den svensk-gambianske Yusupha Sallah blev mishandlet af tre mænd for øjnene af sin etårige søn i Malmø.
Formanden for Afrosvenskaras Riksförbund, Jallow Momodou, reagerede omgående på episoden og betegnede den som udtryk for »afrofobi« og racisme, blandt andet fordi gerningsmændende råbte »forbandede neger«, mens de overfaldt Yusupha Sallah.
Hvor retten i Malmø tager et værk som Hang On, Afrofobians som udtryk for racisme og hetz, mener visse andre debattører, at Dan Parks værker nærmere skal ses som en kritik af det »politisk korrekte Sverige«.
Hermed er der pustet nyt liv i debatten om kunstnerisk frihed og ytringsfrihed, som har kørt i mange år i forbindelse med Dan Parks kunstneriske virke.
Tryckfrihetssällskapet mener, at Dan Parks ytringsfrihed og den kunstneriske frihed i Sverige i det hele taget bliver begrænset, og at »loven om hetz imod folkegruppe bliver brugt til at få kritikken af udvalgte befolkningsgrupper til at forstumme«.
På deres hjemmeside tryckfrihet.com kan man således købe støtteklistermærker påtrykt hashtagget #freeDanPark og en tegning af Dan Parks ansigt over en spejlvending af Amnesty Internationals logo: Et tændt stearinlys viklet ind i pigtråd.
Aftonbladet mener på den anden side ikke, at dommen handler om ytringsfrihed. Avisen skriver, at ytringsfriheden aldrig har været ubegrænset noget sted, heller ikke i Sverige. »Ytringsfriheden er afgrænset af en række love, som de fleste af os betragter som legitime. Love om bagvaskelse og ærekrænkelse, som gør, at du ikke ustraffet kan sige hvad som helst om dine medmennesker. Selv om det er sandt, kan du for eksempel ikke trykke på en plakat, eller tweete om, at din nabo er utro, eller at han stjæler din plæneklipper.«
Dan Park har ifølge Sydsvenskan benyttet sig af ironiske og satiriske greb, siden han debuterede som gadekunstner i 1988, og når man ser hans værker i det lys, er det svært at sætte en finger på, om og hvornår han går over grænsen. Det ser man blandt andet i en artikel i Aftonbladet, hvor skribenten Martin Aagård fremstiller den påstand, at man kunne tolerere Dan Parks kunst så længe den begrænsede sig til gadebilledet og internettet, men at man må skride ind over for Dan Park, i det øjeblik han bevæger sig ind på gallerierne og den mere mainstream del af kunstscenen.
Uønsket kunst
Sydsvenskans skribent Eskil Fagerström mener derimod, at Dan Park går over grænsen med værker som Hang on, afrofobians og Vår negerslav er bortsprungen, fordi »had og hetz tager over« i disse værker.
»Eliten har naturligvis ingen idé om, hvad satire og kunst i virkeligheden er,« har Dan Park tidligere sagt til Trykkefrihed.
Og hvordan kan man egentlig slå fast, at et kunstværk fungerer som et direkte angreb på en befolkningsgruppe, når kunstneren i så høj grad som Dan Park bruger ironiske og satiriske greb i sin kunst?
Dette spørgsmål behandler Sydsvenskan i deres portræt af Dan Park med titlen »Konsten att provocera,« skrevet af Eskil Fagerström. I analysen af Dan Parks kunst henviser Eskil Fagerström blandt andet til Dan Parks modaktion foran Galleri Rönnquist og Rönnquist, hvor han med skiltet og henvisningen til nazisternes totalitære kunstcensur retter en stærk kritik imod dem, der vil forbyde hans kunst. »Begrebet blev brugt af nazisterne som betegnelse for uønsket, perverteret og degenereret kunst. Ved at holde skiltet op foran demonstranterne skaber Dan Park en ny tolkningsramme omkring deres ophedede protester. Er demonstranterne antidemokratiske inden for værkets rammer? Er de som nazister? Vil de forbyde kunst, som de er politisk uenige med?«
Dan Park har valgt at tage sin dom, mens gallerist Henrik Rönnquist vil appellere sin, skriver Trykkefrihed.
Påstanden om, at collagen "Hang on, Afrofobians" skulle være en "kritik af det politisk korrekte Sverige" er ubebegribelig i teksten. Med til konteksten hører, at omtalte Yusupha Sallah blev offer for et voldeligt, racistisk overfald, men at man lukkede hele historien ned da det gik op for offentligheden hvem voldsmændene var. Episoden er beskrevet i mit interview med Nima Ali Gholam Pour i Information, den 14. juni, "Er antiracismen et blålys?". Her hedder det om det Gholam Pour kalder for muslimske araberes racisme efter mellemrubrikken "Kun hvide kan være racister" :
— Hvordan kommer denne fortielse til udtryk? [af muslimske araberes racisme]
»Her i Sverige kan man kun behandle racisme offentligt, hvis den går ud over indvandrere. Men også det kan blive problematisk. For et stykke tid siden havde vi en historie i pressen om det. En sort mand blev angrebet, mens han var sammen med sin søn. Og eftersom man gik ud fra, at det var svenske racister, der stod bag, så blev der straks afholdt store demonstrationer mod racisme her i Malmø, og der blev skrevet om det i pressen. Så kom det frem, at det alligevel ikke var svenske racister, der stod bag, og så forsvandt historien fra pressen øjeblikkeligt, og ingen havde mere noget at sige. Det var arabiske overfaldsmænd, og de havde bl.a. anvendt n-ordet mod den sorte mand. Man kunne så forestille sig, at offentligheden ville drøfte, hvordan arabiske mænd med deres kulturelle baggrund kunne bruge dette skældsord. Men alt blev lukket ned uden varsel. Det korte af det lange er, at ingen i Sverige er interesseret i en historie om racisme, hvis den ikke handler om, at hvide svenskere angriber en indvandrer. Hvis historien har en anden konstellation, så kan man ikke behandle den.»
Kritikken i collagen går på, at der er en satirisk opfordring til voldsmændene: "Hang on, Afrofobians". Og samtidigt eksponerer værket også i en videre sammenhæng den helt fatale relativisme ved den anti-racisme, som både Nima Ali Gholam Pour og Dan Park behandler på hver deres måde. Det er ironisk, at retten nu har fældet dom over kritikken af denne ideologi i form af et visuelt udsagn.
Her er link til svenske kilder - artikel og to videoinslag. Det ene interview med den overfaldne og hans redegørelse for volden mod ham selv og hans søn. http://www.exponerat.net/svenske-abdullah-khodr-atalas-for-rasistmisshan...
Her foreligger anklagede Dan Parks forklaringer til sine billeder, citat fra dommen ved Malmø Tingsret:
"Hans syfte har inte varit att uttrycka missaktning för svarta eller romer. Nu aktuella
bilder och alla hans övriga bilder har koppling till olika samhällsaktuella händelser.
Han har egentligen ingen egen åsikt som han vill förmedla med sina bilder eller
någon egen uppfattning om aktuella händelser – ofta omdebatterade sådana – utan
han gör mer satiriska bilder av olika händelser i samhället. Han gör vanligen först
bilden och sedan slogan. För att förstå bilderna måste man ha koll på vad som
händer i samhället och vad bilderna bygger på. Har man inte det är man enkelspårig
och får skylla sig själv. Hans bilder skiljer sig inte heller från många andra bilder
som andra konstnärer gjort och visat upp. Någon av hans bilder har också visats på
SVT.
De nio bilder som nu är aktuella har alla en koppling till olika händelser som
debatterats i samhället och i media. Han har velat visa olika sidor av debatten.
Bild 1) Om romer är emot register över kriminella är de kanske också för brott. Att
det strider mot romska regler att avbilda en levande rom endast med huvudet visste
han inte. Bild 2) Han visade den andra sidan av myntet, den onda sidan. Det har
sagt att Martin kallats gangsta – även om Dan Park inte vet om han själv kallade sig
det – och i det sammanhanget är ordet niggers inte nedsättande. Nelson Mandela var
också terrorist genom sitt arbete i ANC. Bild 3) Stina Wirsén blev anklagad för att
vara rasist när hon ritade figuren Lilla Hjärtat och bilden syftar på den debatt som
var runt hennes bok och på att det var personer som ville tysta en konstnär. I
debatten är det ofta tecknare som ska stoppas och han ville driva med det drev som
alltid går mot konst och kultur. Bild 4) Detta är också en bild där han visar andra
sidan av myntet och kopplingen är till Martin Luther King. Bild 5) Bilden säger helt
enkelt ”använd inte ordet negerboll” och alluderar på debatten om vad kakan ska få
kallas. Bild 6) Bilden kan ses som kritik också mot Hallands nation och som han
sagt får alla bilder, även förbjudna, ställas ut på ett galleri. Bild 7) Bilden alluderar
på konstnären som målade en bild av en pipa och skrev ”detta är ingen pipa”, vilket
det inte var, för det var en bild. Dessutom handlar bilden om att Danmark velat
förbjuda lakritspipor för att det skulle kunna få någon att börja röka. Om det är en
fördom eller realitet att svarta röker crack vet han inte, men kan det vara
nedsättande att svarta röker crack? Bild 8) Det är en satirisk bild över en debatt om
att ett bageri i Skåne var rasistiskt för färgen på sina kakor. Det är inget snack om
vita kakor och om alla vita är rasister vill pojken på bilden inte ha en svart kaka, för
då gillar han ju inte svart. Bild 9) När Yusupha Sallah blev misshandlad vid bron
gick media ut med att det var ett rasistiskt brott, men när det blev sagt att det var
kurder som var skyldiga upphörde den diskussionen. Momodou Jallow fick vara
med eftersom han gått ut och sagt att det var vita rasister inblandade."
Tjah, hvis man udstiller en provokation i et galleri - altså fremsætter et udsagn der i andre kontekster er et decideret stødende udsagn i en erklæret kunstnerisk kontekst - , stiller sig op med et skilt med påskriften "entartete Kunst" - og derefter får en dom for racisme har man da vist påvist at det svenske samfund (udtrykt ved retssystemet) rent faktisk betragter noget kunst som "entartet".
Dystre tider.
Minder mig om sagen om Jakob Strids "Mustafas Kiosk", som er svensker anmeldte som krænkende, hvorefter den blev fjernet fra deres biblioteker. Det er en rablende og morsom børnebog med bl.a. en Mustafa med fantastiske historier. Han fortæller dem i sin kiosk, hvor der uheldigvis også ligger en sabel, og så røg den bog ….. den var racistisk. Hvad skal man så mene om frøen fra sammen bog, der begik et bankrøveri….. udstiller det alle krybdyr som kriminelle?
I Sverige er der demokrati og ytringsfrihed, sålænge det er de rigtige meninger man ytre. Der er ikke ikke mange frihedsgrader til at træde ved siden af "De Rigtige Meninger", fordi Sverige har udviklet sig til de rigtige meningers tyranni. Sverige har utroligt svært ved at rumme samfundskritik og kritik af det multikulturelle og multietniske samfund.
De er jo fuldstændig rundtossede i Sverige.
Mine militante lesbiane feminizter i Sverige har i den grad taget magten og minder mere og mere om "velfærdsudvalget" i Frankrig i 1792.
Heldigvis har vi her i Danmark forstået, at holde kønskampen på et normalt leje og ja der er meget der halter men i det mindste er vi ikke i en situation, hvor Pipi og Folk og Røvere i Kardemommeby, er mere eller mindre forbudt .
I UK blev en gadekunstner for kort siden arresteret for at citere Churchil fordi de unge gadebetjente var så historieløse, at de ikke vidste hvad manden citerede. Det kunne lige så godt have været i Sverige og det er det sørgelige ved det hele. Den hyldede frihed er i skandinavien ved at være en saga blot, Sverige i front og så Norge, så jeg håber at vi som den eftertænksomme gruppe af borgere, vil sætte den tænkende gruppe stolen for døren og vise, at systemer som det man efterhånden har i Sverige, ikke passer ind i den skandinaviske model.
Mine militante lesbiane feminizistiske søster skulle der have stået...
afrofobians - det er sådan et egentligt negativt udtryk om en type-gruppe, så det er svært at forestille sig at manden selv er en del af denne gruppe, altså afrofobister. denne logik skulle i sig selv angive at han ikke er afrofobist. Helt præcist hvad udsagnet har til hensigt at videreformidle er lidt svært, men sådan er det sommetider med kunst, og man kunne godt ønske sig at det var lidt klarere. Men jeg synes godt nok det er underligt at han ikke kunne komme med en forklaring der var lidt mere sammenhængende, og at han accepterede dommen, det synes som om det burde han ikke have gjort udfra en logik om at han ikke sagde noget negativt om afrosvenskere, eller hvad de nu hedder, men om gerningsmændende, ud fra den betragtning at han bruger et negativt ord. hvis han havde sagtr noget positivt om gerningsmændene, havde han vel brugt ord som frihedskæmpere, helte, i stedet for fobister?
Jeg synes blot det er lidt underligt.
men kan altså godt forholde mig. har selv fået udstillinger lukket.
Jeg er ikke specielt inde i konteksten og hvad kunsterens idé har været. Umiddelbart uden at kende konteksten virker plakaten dog som en en slags trussel mod tre personer, og derved ligner den noget der kunne være på vej til en straffelovsovertrædelse, - og dette helt uden at man behøver at involvere sig i en diskussion om racisme.
Er det fordi Park har modtaget offentlig støtte til udstillingen, eller en generel offentlig kunstnerydelse i indeværende finansår ?
Ellers er det godt nok en pinlig historie for Sverige.
Hvornår oplever vi bogbrændinger i Sverige ?
De kan jo starte med Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe ....
Jesper Ørsted, forkert! Der er ytringsfrihed i Sverige, ligesom her, så længe man ikke kommer med ulovlige udsagn af en type, der tjener til at hetze imod en befolkningsgruppe.
Som Finn Årup Nielsen dog så rigtigt konstaterer, har dette "værk" snarere karakter af trussel imod konkrete borgere, og som sådan er det jo en helt banal straffelovsovertrædelse både her og hisset.
Peter Hansen - Der var da også ytringsfrihed i DDR, så længe man bare ikke kom med ulovlige udsagn.
Det underlige er at du i en anden tråd om Dan Parks allerede er blevet belært om at dette værk ikke på nogen måde har karaktér af trusler mod enkeltpersoner* (Dan Park blev netop ikke dømt for trusler) og alligevel fortsætter med at ville miskreditere Dan Park ved at insinuere at han er voldsparat nazist som udbreder trusler.
Billedet blev i øvrigt destrueret af myndighederne. Nok ikke offentligt, men der er faktisk ikke langt til fordums tiders billed- og bogafbrændinger.
* Det viste billede er en satirisk kommentar til de svenske mediers reaktion på et et groft racistisk motiveret overfald på en afrikaner, der blev blæst stort op i de svenske medier - indtil det kom frem at overfaldsmændene altså selv var indvandrere, hvorefter sagen forsvandt fuldstændigt ud af de svenske medier.
De "afrofober" der henvises til i teksten er altså (muslimske) indvandrere og kommentaren "hang on" henviser til at det fra officiel side i Sverige faktisk ikke bliver omtalt i offentligheden når indvandrere udviser racisme over for hinanden.
I henhold til svensk lovgivning (hets mod folkeslag) kan en minoritet nemlig ikke være racistisk.