Baggrund
Læsetid: 4 min.

Tag en smoothie og en goodiebag. PS: Kræv din ret

Under denne modeuge har foreningen Danske Modeller gemt fagforeningsretorikken væk. I stedet tilbyder de gratis yoga, ansigtsbehandlinger og goodiebags, for hvis foreningen vil engagere modellerne, må de tale et sprog, modellerne forstår
Veninderne Cecilia Løie-Andersen (tv) og Rebekka Andersen, begge 17 år, dyrker yoga under modeugen. Yogaen er fagforeningen Danske Modellers forsøg på at få de unge modeller i tale

Veninderne Cecilia Løie-Andersen (tv) og Rebekka Andersen, begge 17 år, dyrker yoga under modeugen. Yogaen er fagforeningen Danske Modellers forsøg på at få de unge modeller i tale

Kultur
7. august 2014

Den her øvelse er rigtig god, hvis man tit går i stiletter,« siger yogainstruktøren og strækker sin overkrop ud over sine ben. To af pigerne, som ligger på måtterne og efterligner instruktøren, udveksler et smil.

»Og når man har rigtig lange ben, så kan man lige skubbe sig selv helt ud til kanten af måtten,« siger underviseren og rykker numsen lidt længere tilbage, så strækket forstærkes.

De syv unge kvinder på måtterne foran hende gør det samme. De er alle vant til at gå i høje hæle, og de har alle syv lidt længere ben end gennemsnittet. De er modeller. Googler man deres navne, kommer der billeder fra catwalks, modeuger og magasiner, hvorpå kvinderne ser sexede og nærmest intimiderende smukke ud, men når de ligger her i barnets stilling og hviler kroppen mod gulvet, makeupfri og i sportstøj, ligner de sovende børn.

Yogaundervisningen er et gratis tilbud til modeller under modeugen og er arrangeret af foreningen Danske Modeller. I fire år, under otte modeuger, har foreningen arbejdet for at få de danske modeller til at organisere sig fagligt. Det har været fire seje år, fortæller foreningens formand, Ida Burchardi, som har været model i ti år. Under foreningens opstart arrangerede hun en workshop for modeller, men ingen dukkede op. Til den næste kom der én model, selv om Ida Burchardi havde håbet på, at der ville sidde 20 modeller kampklare ved bordet for at kræve gennem- sigtighed, løn og standardkon- trakter.

»Jeg skulle lige lære, hvordan det er med det faglige engagement i den her branche«, siger Ida Burchardi.

Kapitalismens væsen

Yogatimen er slut, og vi sidder i en glassal på Hotel Skt. Petri i København, hvor Danske Modeller under modeugen har indrettet en lounge, hvor modeller kan hænge ud mellem shows, dyrke yoga, få en ansigtsbehandling, en smoothie eller en goodiebag.

»Det er første gang, vi opfører os sådan her under modeugen og deler ud af gratis behandlinger og mad. De andre år har vi rendt rundt backstage til forskellige shows og spurgt modellerne, hvor gamle de er, om de er på kontrakt, om de arbejder gratis eller får løn,« siger Ida Burchardi.

Den retorik var modellerne ikke klar til, og fagforeningsparolerne gav meget lidt genlyd hos modellerne.

»Det er virkeligt svært at engagere modeller fagligt,« siger Ida Burchardi. »For det første har der aldrig været en kultur for at forene sig i den her branche. Industrien er i sit væsen kapitalistisk og styret af markedet, og som model tror man fandeme, at der er ham der, den 21-årige booker, der bestyrer verden og bestemmer, om man får en karriere eller ej. Vi mener, at modellerne skal kræve rettigheder, men vi ved godt, at det er en sej kamp. Begynder man at stille for mange krav, står der altid en anden pige, der er klar til at gøre arbejdet gratis og uden spørgsmål.«

Gratis arbejde

Døren bag os går op og ind kommer en af hotellets receptionister.

»Der har været nogle modeller forbi, mens I har dyrket gymnastik«, siger han, »men de er gået igen.«

»Nåh, okay, øv,« siger Ida Burchardi og vender sig om mod foreningens næstformand. »Men megafedt, at de kom.«

Foreningskulturen er begyndt at spire i modebranchen i New York og London, og Ida Burchardi forventer, at flere danske modeller snart vil melde sig ind i foreningen, som indtil videre er frivilligt drevet og uden kontingent. I Danmark findes der omkring 2.500 fotomodeller. 250 af dem er medlemmer af Danske Modeller, som har yderligere 250 støttemedlemmer. Det er som regel forældre, og de er langt mere aktive end modellerne selv, fortæller Ida Burchardi.

»Man kan særligt mærke på modellerne under 20 år, at de er ligeglade med løn og kontrakter. De ved ikke, hvad de får og vil næsten gøre arbejdet gratis, og derfor er det tit forældrene, som ringer og spørger, hvad der er rimeligt.«

To piger, der har været med til at dyrke yoga, har lige klædt om og er på vej videre. Den ene hedder Cecilia Løie-Andersen, er 17 år, og har været model i to år. Hun skal gå to shows under dette års modeuge ligesom hendes jævnaldrende veninde, Rebekka Eriksen, som er fra samme bureau som Løie-Andersen.

Cecilia Løie-Andersen ved ikke, at det er en fagforening, der står bag yogatimen og de gratis snacks, og hun har ikke tidligere tænkt på, om hun har brug for en fagforening.

»Jeg har arbejdet meget gratis. Nogle gange får man tøj i stedet for penge, men det betaler jo ikke ligefrem huslejen, så jeg synes egentligt, det lyder som en god idé med en fagforening.«

Ida Burchardi, hvordan har du det med, at der lige er gået en model ud af døren, som kom her for at dyrke yoga, og som ikke ved, at I er en fagforening?

»Det er ren push/pull, som man kender det fra reklamebranchen. I denne modeuge er vi gået fra at presse vores budskab ned over modellerne ved at opsøge dem backstage under showene til, at vi nu tilbyder dem noget, de gerne vil have – altså yoga, ansigtsbehandlinger og gratis produkter – og det, vi så siger i en bisætning, det er faktisk vores hovedbudskab: I øvrigt så er vi en forening for modeller, der arbejder for rettigheder.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

ingemaje lange

præcis artikler som denne gør mig glad for at holde information. Kan I ikke få den publiceret i de reklamefinansierede magasiner, som i disse uger gratis uddeles på uddannelsesinstitutionerne?
Artiklen burde læses af deres målgrupper.