Læsetid: 4 min.

9 revolutionære kvinder, du bør kende

Hvorfor er det altid Che Guevaras ansigt, der bliver båret på T-shirts verden over? Information.dk har samlet et udpluk af ret vilde kvinder, som du måske aldrig lærte om i historie. Nogle var bevæbnede, andre forsøgte at revolutionere verden i ord
22. september 2014

1. Leila Khaled

Leila Khaled, født 1944, blev berømt og berygtet for sin kamp i PFLP, der gjorde hende kendt som verdens første kvindelige flykaprer. Formålet med kapringerne var at skabe opmærksomhed omkring de palæstinensiske flygtninger og deres ret til at vende hjem. Efter Leila Khaleds første flykapring i 1969 blev hendes ansigt et ikon, og hun fik hun status som international terror-pin-up. Men Leila Khaled gad ikke bære et ikons ansigt, så hun gennemgik seks kosmetiske ansigtsoperationer, så ingen igen ville genkende hende. Året efter i 1970 forsøgte hun igen at kapre et fly, men blev overmandet af flyets passagerer og sat i britisk fængsel.

2. Nadezhda Krupskaya

Hun var måske først og fremmest almenkendt som Vladimir Lenins hustru, men Nadezhda Krupskaya var også en bolsjevikisk revolutionær, der var blandt sine politiske aktiviteter var viceuddannelsesminister fra 1929 til sin død i 1939. Efter revolutionen viede hun sit liv til at forbedre arbejderklassens muligheder for at uddanne sig. Selvom Nadezhda Krupskaya var højt respekteret indenfor sin mand Lenins parti, blev hun efter hans død politisk isoleret af Stalin og hans mænd.

3. Petra Herrera

Under den mexicanske revolution gik kvindelige soldaderas i kamp side og side med mændene, selvom de ofte blev udsat for misbrug. Én af de mest berømte var Petra Herrera, som skjulte sit køn og gik under navnet Pedro Herrera. Først da hun som ’mand’ havde opnået stor anerkendelse for sit militærarbejde afslørede hun sin identitet. Men i stedet for at blive forfremmet til general, som hun havde forventet, fik Petra Herrera ingen ros for sin indsats. Derfor forlod hun hæren og dannede sin egen kvindebrigade. 

4. Nwanyeruwa

Nwanyeruwa, en Igbo-kvinde fra Nigeria, startede i 1929 en kortvarig krig, som ofte bliver kaldet den første store modstand mod den britiske kolonimagt. Et skænderi brød ud mellem Nwanyeruwa og en brite, som ville beskatte hende, hvilket kvinder traditionelt ikke blev. Hun diskuterede situationen med de andre kvinder og indledte ’Kvindernes Krig’, som involverede 25.000 kvinder, der protesterede over skatteopkrævernes urimelige magt. Deres indsats betød, at kvinderne fik bedre forhold, briterne droppede deres beskatning, og flere skatteopkrævere trådte tilbage.

5. Sophie Scholl

Sophie Scholl, født 1921, var én af grundlæggerne af den ikke-voldelige, anti-nazistiske modstandsgruppe ’Den Hvide Rose’, som med  brochurerne og graffiti opfordrede til modstand mod Hitlers regime. I februar 1943 blev hun og andre medlemmer arresteret for at uddele foldere foran universitetet i München og dømt til døden ved guillotinen. Kopier af folderne blev efter hendes død omdøbt ’Manifestet’ og smuglet ud af landet, hvorefter allierede fra fly kastede millionvis af foldere ned over Tyskland.

6. Blanca Canales

Blanca Canales, født 1906, var en puertoricansk kvinde, der organiserede den kvindelig gren af nationalisterne, som blev kaldt ’Frihedens Døtre’. Hun blev kendt for at føre opstand mod USA, som i 1948 indførte en lov, som forbød puertoricanerne at eje det puertoricanske flag, synge en patriotisk sang eller tale eller skrive om uafhængighed. Som svar begyndte nationalisterne at planlægge en væbnet revolution. Den 30. oktober greb Blanca til våben, overtog politistationen, brændte posthuset ned, skar telefonledningerne over og hævede det puertoricanske flag i byen Jayuya. Men den amerikanske præsident erklærede undtagelsestilstand, sendte sit militær og nationalisterne blev idømt livsvarigt fængsel.

7. Celia Sanchez

De fleste kender Fidel Castro og Che Guevara, men færre kender Celia Sanchez, kvinden i midten af den cubanske revolution. Der er endda rygter om, at hun var revolutionens vigtigste beslutningstager. Efter, at Batista kuppede regeringsmagten i 1952, satte hun ind for at bekæmpe ham. Hun var med til at stifte 26. Julibevægelsen, ledte kampenhederne gennem revolutionen og arrangerede en hemmelig bådtransport af 82 soldater fra Mexico til Cuba, der skulle styrte Batista.

8. Comandante Ramona

Var et indflydelsesrigt medlem af den mexicanske Zapatista befrielseshær, som kæmpede for de fattige indfødtes rettigheder og for en mere retfærdig jordfordeling. Comandante Ramona blev særligt kendt for sin kamp for de indfødte kvinder i Mexico. Til trods for, at hun altid optrådte med tildækket ansigt, for ikke at drage opmærksomhed på hende, men på kollektivet bag hæren, er hendes tildækkede ansigt blevet et kvindeikon.

9. Constance Markievicz

Constance Markievicz, født 1868, var en engelsk-irsk grevinde, som spillede en ledende rolle under Påskeopstanden i 1916. På slagmarken blev hun overmandet, tvunget til at overgive sig og som den eneste kvinde sat i isolationsfængsel. Hun blev først dømte til døden, men siden benådet, fordi hun var kvinde. Anklageren påstod, at Markievicz skulle have sagt »jeg er kun en kvinde, du kan ikke skyde en kvinde«, men ifølge domstolens referat var det, hun sagde i virkeligheden »jeg ville ønske, du havde anstændighed til at skyde mig.«

Kilde: filmsforaction.org

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bodil Rasmussen
  • Kurt Lindy Hansen
Bodil Rasmussen og Kurt Lindy Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sagner især: Rosa Luxemburg; Phoolan Devi; Alexandra Kollontaj; Tania (Haydée Tamara Bunke Bider); Ana Pauker; Bernadette Devlin og Vera Figner.

Nic Pedersen, Klaus Henriksen og Preben Rather Sørensen anbefalede denne kommentar

Krupskaya var revolutionær aktivist længe inden revolutionen. Hun var. Bl.a. aktiv som studiekreds ledere blandt St. Petersburgs arbejdere omkring revolutionen 1905. Hun er nok den eneste revolutionær i verden der har fået opkaldt en chokolade fabrik efter sig. Og hun forsvandt ikke ud af politik efter Lenins død som Lærke Cramon skriver. Hun skrev den bedste Lenin biografi som også findes på dansk: læs den inden jeres au pair!
Krupskaya lever videre som myte i den folkelige fantasi i Rusland ikke mindst blandt kvinderne. I den fantastisk søde dokumentar film ”Svetlana och Kurt” siger Svetlana ”Jeg er hans Krupskaya. Jeg er for ham (Kurt) hvad Krupskaya var for Lenin”.

Det er nok tvivlsomt, om Sophie Scholl var en revolutionær i traditionel forstand - hun og hendes bror var blot imod nazismen ...

Nic Pedersen, Per Torbensen, Per Klüver, Kurt Lindy Hansen, Jens Cini, erik mørk thomsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Jan Weis
Jeg tror måske at den del af underoverskriften der lyder: "Nogle var bevæbnede, andre forsøgte at revolutionere verden i ord", forklarer Scholls plads på listen. Man kan trods alt føre revolution med ord. Scholl er måske ikke et synderligt succesfuldt eksempel, men hun prøvede da, ligesom de væbnede eksempler jo heller ikke altid nød success.

@Bjørn Pedersen

det lå nu nok søskende Scholl fjernt at ville revolutionere verden i ord - det synes noget søgt og ikke i overensstemmelse med efterkrigstidens tyske historieopfattelse -

Hans und Sophie Scholl gelten seit der Nachkriegszeit bis in die Gegenwart als bedeutende Symbolgestalten eines an humanistischen Werten orientierten Widerstands innerhalb Deutschlands gegen das totalitäre NS-Regime.

Stephan Paul Schneeberger

til Lykke i har taget alle anarkister ud for at få listen til at det til at se det pænt ud.
Louis Michel har en enorm symbolsk betydning I Frankrig båd i og efter Pariser Kommunen.

Lucy Parsons var gift med en af Heymarket-martyrerne: De færreste vide at det kvinderne de var hovedkraften bagekampagne for løsladelse de politiske fanger der opståede i politiets kampagne imod af kampen for 8 timers arbejdsdagen i Chicago og andre dele af USA.

Emma Goldman var i flere lang udråbet den farlige kvinde l live og landsforvsit sammen med 200 andre revolutionær fra USA

Federica Montseny var minister i catalonieren og repræsentere de anarkisterne i egeringen under den spanske borgerkig.

I Spanien har du en helt masse organisation af meget revolution kvinder kalder Mujeres Libres - med over 30.000 medlemmer, men navne som Lucía Sánchez Saornil, Mercedes Comaposada og Amparo Poch y Gascón som frontkvinder.

En anden kendt kvinde er Simone Weil anarkist og kristen filosof som faktisk også var aktiv under den spanske borgerkrig.

Andre kvindelige anarkister:
Pepita Carpena
Marie Equi
Creszenzia Mühsam (Zenzl)
Lucía Sánchez Saornil
Mollie Steimer
Lola Ridge
Judith Malina
Virgilia d'Andrea
Lucía Sánchez Saornil
May Picqueray
Luce Fabbri
Nancy Cunard
MARIE LOUISE BERNERI
Alyokhina Maria
André Léo
Etta Federn
Annemarie Dagerman
Dora Marsden
Milly Witkop-Rocker
mlf.

Bjørn Pedersen

@Jan Weis
Den verden de ville revolutionere var ganske vist begrænset til den tyske, men det er jo stadig revolution. Ikke revolution af den internationale og socialistiske slags, nej, men artiklens titel var såmend også blot "revolutionære kvinder", ikke hvilken slags revolution de kæmpede for. Scholl og hendes forening engagerede sig i kampen for en samfundsomvæltning for Tyskland, der radikalt var forskelligt fra det nazistiske.

Jeg skal ikke komme med forslag til flere kvindelige revolutionære, men blot undre mig over hvor de kvindelige kommentatorer her på stedet om denne artikel er.

Lonnie Dirckhoff

Kære Leif Høybye - Kvinderne er her; de sidder blot med næsen i skærmen og leder efter Rosa Parks - Berømt for at sin revolution på ord. Alt hvad hun sagde var "No"

Nic Pedersen, Hanne Ribens og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

Jørn Pedersen

det gjorde deltagerne i attentatet på Hitler den 20. juli 1944 også, altså ønskede et samfund forskelligt fra den nazistiske, uden at de dog kunne mistænkes for at være demokrater, de ville bare af med diktatoren - men ligefrem samfundsomvæltning?, næppe - søskendeparret var troende katolikker fra borgelige hjem - men det hele er nok bare en diskussion om 'kejserens skæg' - og så pynter de/hun naturligvis altid i en borgerlighedens kanon over 'friske piger' ...

Bjørn Pedersen

@Jan Weis
Ja, det kan selvfølgelig være at forfatteren tænkte: "De stakkels borgerlige skal jo ikke føle sig udeladt, så hellere finde ét enkelt eksempel de kan klinge sig til, og føle at også de har deres revolutionære kvinder". I så fald, tak, Lærke Cramon... :D

Men seriøst. I forhold til et nazistisk samfund, udgør borgerlige (især liberale) værdier naturligvis en radikal samfundsomvæltning. Og Scholl-familien var så vidt jeg kan se iøvrigt protestanter, ikke at det dog gør nogen forskel.

Bjørn Pedersen - ja, man må ikke gøre forskel på folk - og slet ikke, når kønsdebatten lurer i baggrunden - men udbyttet er nu blevet noget pauvert i Lærke Cramons utaknemmelige opgave - næsten ligesom at lede efter borgerlige ' intellektuelle' af alle køn ... :-)

Eller skal vi ligefrem over i klassekampretorikken? ...

Bjørn Pedersen

Jeg er sikker på at problemet ikke er manglen på borgerlige intellektuelle, men manglen på socialistiske intellektuelle nok til at forstå dem. ;-P

Og nej ellers tak, jeg nyder freden og roen lige nu.

Her er der da ingen, der bliver 'slagtet verbalt' - det kan næppe have sin rigtighed - men modargumenter bliver desværre ofte forvekslet med falliske angrebsvåben i kampens hede - for ikke at nævne totalt misforstået ironi eller bare lidt uskyldsren sarkasme ... :-)