Vil frihandelseaftale med USA true europæisk kultur?

Ingen i den europæiske filmindustri kan klare sig uden statsfinansiering. Så aftalen kan i sidste ende blive døden for europæisk film,« sagde tidligere europaparlamentsmedlem for det finske grønne parti Tarja Cronberg til konferencen TTIP og Kulturen, som var arrangeret af Dansk Kunstnerråd. Her mødtes kulturelle interesseorganisationer og interessenter for at blive klogere på de potentielle konsekvenser af den transatlantiske frihandelsaftale TTIP, som skal lette den europæiske og amerikanske samhandel ved at skabe et friere marked henover Atlanten.

Men bliver frihandlen en realitet, kan det få alvorlige konsekvenser for de europæiske staters mulighed for at give økonomisk støtte til kulturen og formulere en selvstændig kulturpolitik. Derfor er Tarja Cronberg fortaler for, at man helt udelader kulturen fra en potentiel aftale: »På grund af argumentet om at bibeholde kulturel diversitet, mener jeg i princippet, at det ville være bedst, hvis hele kulturområdet var undtaget fra frihandelsaftalen,« siger hun.

Forhandlingerne er generelt præget af hemmelige dokumenter og lukkede døre, men ifølge et udkast til EU-Kommissionens forhandlingsmandat, som blev lækket af tyske europaparlamentsmedlemmer i marts i år, er det kun er den audiovisuelle sektor, der bliver udeladt fra forhandlingsbordet. Sektoren dækker primært film og tv, og ifølge Tarja Cronberg er der selv for denne særregel ikke nogen garantier i en aftale, hvor så store økonomiske interesser er på spil.

»I værste fald vil den audiovisuelle undtagelse ikke blive medtaget i TTIP, og det vil betyde, at den amerikanske filmindustri oversvømmer det europæiske marked,« siger hun.

For bliver der åbnet for transatlantisk frihandel på dette område, vil den amerikanske filmindustri med sin store pengemaskine af privat finansiering frit kunne bevæge sig ind på europæisk territorium, mens de subsidier, som holder liv i europæisk film, til gengæld må opgives eller i hvert fald nedjusteres betydeligt, fordi de vil blive anset for at være konkurrenceforvridende i en eventuel frihandelsaftale, påpeger Tarja Cronberg.

Kultur er ikke en vare

Den kulturelle undtagelse, som i denne sammenhæng udelukkende er audiovisuel, er oprindeligt et politisk koncept, som blev introduceret af Frankrig ved forhandlingerne om en anden handelsaftale, GATT, i 1993. Undtagelsen blev dengang medtaget for at sikre, at man behandlede kulturprodukter anderledes end andre produkter.

»Den kulturelle undtagelse betyder, at man ikke behandler kultur som en vare,« siger Ségolène Bunel, som er med i den franske koalition, der kæmper for kulturel diversitet.

»Fordi kultur er en del af vores identitet, bør vi behandle det anderledes. Det betyder også, at vi skal forsvare kulturel diversitet mod homogenisering, mere præcist amerikanisering. Man skal sikre statens rettigheder til at beskytte kulturen, og disse rettigheder skal vi stadig forsvare,« forklarer hun.

Særligt Frankrig, som er kendt for at beskytte den nationale kultur med omfattende subsidier og stramme kvoteringer på udenlandske film, har været opmærksomme på at få den kulturelle undtagelse med i forhandlingsmandatet. I forbindelse med debatten sagde den tidligere franske premierminister Jean-Marc Ayrault således til Europa-Parlamentet: »Frankrig vil gå så langt som til at bruge sit politiske veto. Det her handler om vores identitet, det er vores kamp.«

Allerede i 1993 var det dog svært at overbevise den anden side af Atlanten om kulturens særlige karakter, forklarer Ségolène Bunel.

»USA er generelt fortalere for frihandel, og de kæmper imod protektionisme i form af kvoter og subsidier. De ser ikke det, de kalder underholdningsprodukter, som værende substantielt anderledes end andre varer. Så hvorfor skal man lave en undtagelse for dem?«

Økonomiske argumenter

Udviklings- og handelsminister Mogens Jensen (S) er til gengæld positivt stemt over for TTIP:

»En transatlantisk handelsaftale vil ikke være et dødsstød til den europæiske kreative industri eller den kulturelle diversitet. Det vil derimod give mulighed for økonomisk udvikling og skabelse af job både i Europa og USA, hvilket er til alles fordel,« forklarer han og affærdiger samtidig kritikken som spekulation.

»Men hvad, der er mindre spekulativt, er de sandsynlige økonomiske gevinster ved aftalen,« siger han og henviser til et studie, der er lavet for Kommissionen, som viser, at en såkaldt ambitiøs aftale mellem EU og USA vil øge den europæiske økonomi med omkring 120 milliarder euro svarende til 0,5 procent af den samlede BNP i EU. Og ifølge Mogens Jensen har en dansk konsulentvirksomhed ligeledes for nylig lavet beregninger, der viser, at den danske eksport til USA vil blive øget med 14 procent svarende til 14 milliarder kroner.

Netop de økonomiske vækstargumenter kan ifølge ophavsretsadvokat Peter Schønning blive årsagen til, at man fra EU’s side giver køb på de kulturelle undtagelser.

»Hvis man ellers får en handelsaftale, der er helt fantastisk, og som halverer arbejdsløsheden og skaber økonomisk vækst, og der bare lige er et eller andet med det audiovisuelle, som amerikanerne lægger stor vægt på, så kan det godt komme til forhandling. Men det står ikke i mandatet, som vi kender det nu.«

Det eneste mandat, offentligheden indtil videre har kendskab til, er nemlig det lækkede udkast fra marts, og derfor er det svært at vide, hvad der er til forhandling. Som Peter Schønning siger: »Alt er hypotetisk, og alt er muligt.«

Konvention for diversitet

Men som i ethvert godt Hollywood-drama kan der være en happy ending for kulturen. I 2005 ratificerede EU nemlig en UNESCO-konvention, der skal sikre kulturel mangfoldighed, og som i sin artikel 20 understreger, at parterne stadig er bundet af konventionen, når de indgår nye handelsaftaler. Det burde ifølge Peter Schønning være tilstrækkeligt lovgrundlag til, at flere af de kulturelle bekymringer ikke får grobund.

»Det er ikke lovligt for EU at indgå bilaterale aftaler, som ikke accepterer alle bestemmelserne i konventionen for kulturel diversitet,« forklarer han. Også her understreger han dog, at sådanne konventioner ligesom den audiovisuelle undtagelse, kan blive glemt i kapløbet om job og vækst. Men så vil EU samtidig komme på tværs af en anden væsentlig, vestlig værdi.

»Hvis du ved at påstå, at målet er en bedring af økonomien og ledigheden, kan sige, at det, vi i en tidligere kontekst har aftalt, er lige meget, så går det imod selve ideen om demokrati,« siger han.

Derfor mener Peter Schønning også, at det er op til de kulturelle interesseorganisationer at minde forhandlerne om UNESCO-konventionen: »Jeg tror, det er vigtigt for alle europæiske kunstorganisationer at understrege dette. Så det ikke bliver glemt af handelsrepræsentanterne i EU, når de laver den bilaterale aftale.«

For som den svenske filminstruktør og formand for de europæiske filminstruktørers føderation Håkan Bjerring i sin tale til konferencen understregede i en anekdote, er kulturen værd at kæmpe for:

»I slutningen af Anden Verdenskrig kom forsvarsministeren til Winston Churchill. Han var fortvivlet, fordi forsvaret var ved at løbe tør for ressourcer, så han spurgte Churchill, om han kunne få flere ressourcer og foreslog, at de skulle tage pengene fra kulturen. Så kiggede Churchill op på ham og sagde: Hvis vi skulle tage pengene fra kulturen, hvad skal vi så forsvare?«