Læsetid: 9 min.

Goddag digitalisering, farvel fordybelse

’Vi står midt i en revolution,’ lød det fra scenen på Kulturstyrelsens årsmøde, hvor temaet i år var ’Fremtidens kulturbrugere og det digitale’. En revolution der meget vel kan ende med at sende fordybelsen til guillotinen
Bringer digitaliseringen vores evne til fordybelse i fare? Talerne ved kulturstyrelsens årsmøde gav deres bud på de digitale mediers betydning for kulturforbruget.

Bringer digitaliseringen vores evne til fordybelse i fare? Talerne ved kulturstyrelsens årsmøde gav deres bud på de digitale mediers betydning for kulturforbruget.

Josephine Kyhn/iBureauet

24. september 2014

På vej over Storebæltsbroen hang mågerne og vuggede uroligt i blæsten, der havde lukket broen for ’vindfølsomme køretøjer’, og her på en mark lige uden for Nyborg er de der igen, mågerne. En hel hær af dem. De flakser rundt imellem hinanden, fra sted til sted. Med lidt god vilje kan mågerne tjene som et billede på de digitale kulturforbrugere. Også de er urolige og svære at få fat på, og netop derfor var de og deres »grundlæggende anden forståelse af begreber som indhold, ejerskab og medskabelse« i fokus på Kulturstyrelsens årsmøde på Hotel Nyborg Strand i dag.

Hotellets store konferencesal er allerede næsten fuld, da jeg ankommer, og jeg sætter mig for enden af et bord, hvor der sidder to kvinder og en mand fra Nordjyllands museer samt en kvinde fra Komponistforeningen, hvilket jeg hører som Kommunistforeningen, hvilket hun har været ude for mange gange før. De to kvinder fra Nordjylland er henholdsvis en historiker og en arkæolog.

Efter at moderator Lea Korsgaard fra Zetland har indledt, er der velkomsttale ved kulturminister Marianne Jelved.

»Digitaliseringen handler i sidste ende om den måde, vi er sammen på,« siger hun og bemærker, at hun ikke er vild med ordet ’kulturbruger’, som det hedder i årsmødets oplæg.

Det peger nemlig for hende hen imod en form for kommercielt vælge-og-vrage forbrug snarere end den fordybelse og de alt andet end kommercielle oplevelser, som kultur byder på.

Den store sal, vi sidder i, har røde murstensvægge og noget utvetydigt 1980’erne over sig. Bag scenen er der en storskærm, som viser plakaten for arrangementet, og på begge sider af den er der to store skærme, som lige nu begge viser Jelved i kæmpeformat. Og det er svært ikke at lege lidt med tanken om et par gigantiske Jelved-tvillinger, og hvad de kunne gøre for kulturen.

Også passivt at læse

Jeg kigger rundt i salen. Det er svært at beskrive folk ud over at sige, at de ligner hinanden, og at de ikke er helt unge. Det er folk fra museer, biblioteker, teatre, musiksammenslutninger og andre kulturinstitutioner, og de er kommet for at få gode ideer til at tilpasse deres kulturtilbud til fremtiden og til at indfange de digitale brugere. Der er klart flest kvinder. Stort set ingen af mændene har slips på, og en af de få, som har det, er manden ved mit bord, og han tager det af efter en halv times tid. Jeg kan se én mand med kasket. Jelved afslutter med en anekdote, som får folk til at grine, og moderator Lea Korsgaard spørger hende herefter, hvad hun frygter mest ved digitaliseringen. Jelved siger, at det er, at vi alle sammen kommer til at sidde for os selv.

Det mener første foredragsholder, uddannelsesforsker Monica Bulger fra University of Oxford, imidlertid ikke, at der er så stor fare for. Hun fremhæver undersøgelser, der viser, at danske unge sidder mere foran skærmen end unge i resten af EU.

»Men det er jo også passivt at læse, så hvorfor er passiv bag en skærm noget dårligt? Det afhænger af, hvordan man bruger det,« siger hun og nævner fan fiction som et eksempel på noget, hvor unge i høj grad er sociale og interagerer med hinanden, selv om de sidder bag en skærm, (når de for eksempel digter videre på Harry Potter, så hende pigen kan forelske sig i den rødhårede dreng eller en af de andre troldkarle eller hvad nu).

En skærsommernats drøm

En lignende pointe kommer fra Sarah Ellis, digital producer for The Royal Shakespeare Company og den næste på scenen. Hun fortæller om en særlig opsætning af En skærsommernats drøm, hvor de op- og fordelte det ca. 3,5 timer lange stykke over en hel weekend (så solopgang i stykket passede til solopgang i virkeligheden osv.), ligesom de lavede en masse onlineaktiviteter samtidig med stykket.

»Når jeg går i mit lokale teater, Stratford-upon-Avon, og lyset går ud, er vi sammen. Men der er også et fællesskab mellem folk, der ser det hjemme på deres skærm,« siger hun.

Andrew Marcus og Claire Sussum fra London Museum fortæller herefter om deres Street Museum app, der gør, at man kan se London, som den så ud i 1840, på sin smartphone ved bare at holde den op et tilfældigt sted i byen.

Arkæologen på min højre side og manden, som en overgang var iført slips, sidder og stirrer dybt interesserede på skærmen på mandens laptop. Den viser et fotografi af en gammel økse.

Da de to englændere er færdige, siger historikeren:

»Det var godt med sådan et rigtigt museumsoplæg.«

Klokken er 12.30, og der er frokost efterfulgt af to timer med workshops.

Frokost

Folk er rimelig ivrige ved buffeten. Der er laks og fiskefilletter og rejer og hamburgerryg og ikke mindst alkoholfri Piña Colada, hvilket på en eller anden måde rammer stemningen perfekt. Der står en Stelton termokaffekande i rustfrit stål på hvert bord. Så vidt jeg kan tælle, er der 6 gange 16 borde i den store spisesal plus anslået 20 borde i den lille sal ved siden af. 96 plus 20 = 116 kander kaffe med 1 liter i hver giver altså godt og vel 1 hektoliter kaffe. Hvis man satte alle termokanderne oven på hinanden ville de rage ca. 348 meter op i luften, hvilket er ca. 100 meter højere end Storebæltsbroens pyloner, som kan anes gennem disen i horisonten uden for vinduet. Det blæser stadig kraftigt, og de skumklædte bølger slår ind mod kysten få meter fra spisesalens vinduer. Et par måger svæver oppe over bølgerne som om de morer sig med at imitere et gammelt oliemaleri.

Tiden er problemet

I lokale 25 på 1. sal er der workshop om kulturministerens projekt ’Danmark læser’. Der er omtrent to tredjedele fyldt. I Frederikshavn Ishockey Klub er man i færd med at få de unge til at læse. Bent Birk Kristensen fra Frederikshavns Bibliotek og Borgerservice fortæller, at det oprindeligt var meningen at satse på førsteholdet, White Hawks, men at her lød beskeden:

»Det kan I godt glemme. Halvdelen af spillerne taler ikke dansk, og den anden halvdel læser ikke.«

Derfor endte man med ungdomsafdelingen, og man så på, hvad der skulle til for at få dem til at læse. Blandt andet er man i gang med at udvikle en ’læseapp’ i samarbejde med Aarhus-firmaet Redia og Aalborg Universitet.

»En af de ting, app’en kan, er at give de unge læsning i minutter i stedet for i sider. Så de for eksempel kan få fem minutters læsning. For det er tiden, der er problemet, både for unge og voksne,« slår de to app-udviklere fast.

Og det kender man jo godt – at folk siger, at de ikke har tid til at læse, selv om de da heldigvis har tid til at gå i fitnesscenter og til at se tv-serier.

Midt i revolutionen

»Gad vide, hvordan de får vandet så brunt derinde,« siger en kronraget mand i blazer og jeans uden for hovedindgangen efter workshopsne og inden de sidste to foredrag.

»Det er sateme ikke kaffe det her,« siger han og ser bebrejdende ned på den kop, han holder i hånden.

»Hold da kæft, den er tynd. Og så lige nu, hvor man virkelig har brug for det.«

Tilbage i den store sal er Carsten Andreasen, Googles og Youtubes nordiske analysechef, gået på scenen til dagens næstsidste foredrag. Han starter med at fortælle, hvordan han, når han som barn var på restaurant med sine forældre, altid startede med at åbne menukortet bagfra for at komme hurtigt til desserterne. I dag starter hans egne børn altid forfra – for at finde koden til wifi.

Carsten Andreasen har den der umiskendelige Silicon Valley/it-iværksætter-foredragsholderstil, som er udpræget i TED talks og til Apple-lanceringer og den slags. Det er noget med at gå rundt på scenen, mens man bevæger armene roligt i bløde buer, nærmest indfølt. Og så selvfølgelig headsettet. Det samlede indtryk er noget med selvkontrol, og det er næsten umuligt at forestille sig, at han ikke har trænet til mindst et halvmaraton.

»Vi står midt i den digitale revolution,« siger han, tæt forfulgt af:

»I dag er den mindst komplicerede dag i resten af dit liv.«

»70 pct. af danskerne har en smartphone, og det er kun 7-8 år siden, den første Iphone kom på markedet. Det har ændret den måde, vi lever på, den måde vi tænker på, den måde vi går på toilettet på,« siger Carsten Andreasen, og den sidste sætning udløser et grine-hosteanfald hos en rødmosset, noget kraftig herre i azurblå skjorte skråt bag mig.

Teknologiens skyld?

Carsten Andreasen er selvsagt begejstret over den nye teknologi. Han siger ting som:

»Netflix streamer så mange timers fantastiske tv-serier og kvalitetsindhold ud til os.«

Og så pludselig sniger der sig alligevel noget andet end entydig begejstring ind hos Google-medarbejderen:

»Vi er blevet mere flakkende i vores opmærksomhed,« siger han.

»Det er bagsiden af medaljen.«

Han kommer hurtigt tilbage på sporet, men da der bagefter er spørgsmål fra salen, har tidligere generaldirektør for DR Christian Nissen også bidt mærke i det og spørger ind til det.

Carsten Andreasen starter med at sige, at det mere er hans personlige mening end Google-politik, hvilket man jo nok havde på fornemmeren. Men han kan godt være bange for, at vi mister fordybelse.

»Er det så kun teknologiens skyld?« fortsætter han.

»Nej. Jeg tror ikke på det med, at det er pistoler, der dræber mennesker. Mennesker dræber mennesker – men pistolerne gør det da alt andet lige noget nemmere. Og teknologien øger da risikoen for at miste fordybelse.«

De store og de små

Sidste foredrag er Carsten Beck fra Center for Fremtidsforskning. Beck er klart af entertainment-typen (at dømme efter publikums reaktioner et godt valg her sidst på eftermiddagen) og er en lav, solid fyr, der ser ud, som om han ville være svær at vælte. Han har et stort bæltespænde, der glimter i lyset.

Carsten Beck virker heller ikke så bekymret over udviklingen. Han viser en graf over smartphone brug, som viser, at vi bruger dem hele tiden. Han refererer til, at psykologer siger, at det ikke kan blive ved at gå, og Carsten Beck fortæller, at han selv bliver vækket af sin chef (som lider af søvnløshed) klokken kvart over 3 hver nat, men det er vist mest som en vittighed.

Han deler heller ikke kulturministerens bekymring for, om det sociale forsvinder med digitaliseringen og viser af uvisse årsager et eksempel med en Coca-Cola maskine, som man kan give et knus for at få den til at give en gratis cola.

Igen kommer undtagelsen dog ind fra højre lige til sidst:

»Modtendens,« siger Carsten Beck: »Fordybelse. Vi tror også, det bliver vigtigt med fordybelse i fremtiden, men det bliver i en mere forvirrende verden med flere muligheder end nogensinde. Så beslutningen bliver større, og det bliver sværere.«

Her stopper refleksionen desværre, og efter en lang dag med foredrag og taler hænger det lidt i luften det med den her fordybelse, som alle er enige om, at digitaliseringen bringer i fare.

Det er åbenbart, at det er et såkaldt plusord, og der går trods alt nok et par år, inden vi kommer til at høre talerne direkte agitere for dens afskaffelse. Alligevel kan Informations udsendte godt frygte, at det er lidt ligesom politikere, der konstant taler om fællesskab eller sammenhængskraft, uden at man nødvendigvis forestiller sig, at det er begejstringen for noget af dette, som holder dem vågne om natten.

Men hvad skal man alligevel også bruge al den fordybelse til, kunne man spørge. Ja, man kunne jo for eksempel bruge den til at kigge på mågerne. Der er, som den chilenske forfatter Roberto Bolaño har skrevet, jo to forskellige slags: De store og de små.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Lindy Hansen
  • Steffen Gliese
  • Jens Peter Madsen
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Niels Duus Nielsen
  • Torsten Jacobsen
  • Lise Lotte Rahbek
Kurt Lindy Hansen, Steffen Gliese, Jens Peter Madsen, Maj-Britt Kent Hansen, Niels Duus Nielsen, Torsten Jacobsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Peter Madsen

Tak for en indlevet og reflekteret fortælling om kulturstyrelsens årsmøde som handlede om digitalisering i kulturlivet og kunsten. Jeg var der også et sted i mængden af deltagere, og jeg genkender og inspireres af din fortælling - og det skønne ved historiefortælling er, at der aldrig kun er en mulig og god historie men mange. Min historie og det som bragte mig til årsmøde i kulturstyrelsen er at jeg er optaget af og eksperimenterer med at bringe langsomheden og fordybelsen ind i de digitale medier, hvilket i mit tilfælde handler om at bringe traditionel mundtlig fortællekunst ind i de digitale medier. Mine forsøg og projekter kan blandt andet ses på www.digitalstoryteller.dk . Mange andre kunstformer vil også i fremtiden kunne byde på fordybelse og selvforglemmelse også gennem digitale medier. Det er jo kun et medieværktøj og det gode ved det er at produktionen og anvendelsen af det er så enkel og ligetil, at enhver kan bruge det med en smule fordybelse og et opgør med teknologiskrækken og deraf følgende skrækscenarier. Vi er kun lige i gang med at lære brugen af de nye muligheder.

Jens Peter Madsen

Tak for en indlevet og reflekteret fortælling om kulturstyrelsens årsmøde som handlede om digitalisering i kulturlivet og kunsten. Jeg var der også et sted i mængden af deltagere, og jeg genkender og inspireres af din fortælling - og det skønne ved historiefortælling er, at der aldrig kun er en mulig og god historie men mange. Min historie og det som bragte mig til årsmøde i kulturstyrelsen er at jeg er optaget af og eksperimenterer med at bringe langsomheden og fordybelsen ind i de digitale medier, hvilket i mit tilfælde handler om at bringe traditionel mundtlig fortællekunst ind i de digitale medier. Mine forsøg og projekter kan blandt andet ses på www.digitalstoryteller.dk . Mange andre kunstformer vil også i fremtiden kunne byde på fordybelse og selvforglemmelse også gennem digitale medier. Det er jo kun et medieværktøj og det gode ved det er at produktionen og anvendelsen af det er så enkel og ligetil, at enhver kan bruge det med en smule fordybelse og et opgør med teknologiskrækken og deraf følgende skrækscenarier. Vi er kun lige i gang med at lære brugen af de nye muligheder.

John Alex Hvidlykke

New journalism er interessant fortælleværktøj, men diskussionen om, hvordan den digitale hverdag påvirker fortællinger og evnen til fordybelse er i sig selv så vigtig og spændende, at jeg gerne ville have hørt lidt mere om, hvad der rent faktisk blev sagt på mødet.

Lise Lotte Rahbek

"Der står en Stelton termokaffekande i rustfrit stål på hvert bord. Så vidt jeg kan tælle, er der 6 gange 16 borde i den store spisesal plus anslået 20 borde i den lille sal ved siden af. 96 plus 20 = 116 kander kaffe med 1 liter i hver giver altså godt og vel 1 hektoliter kaffe. Hvis man satte alle termokanderne oven på hinanden ville de rage ca. 348 meter op i luften, hvilket er ca. 100 meter højere end Storebæltsbroens pyloner,"

Jeg er ret begejstret for denne konkretisering af ' dont tell it, show it' som illustration på, hvor let det var at miste koncentrationen under konferencen.
Til gengæld nåede jeg igennem artiklen uden sidespring.
Alt er (endnu) ikke tabt.

Jens Peter Madsen

I forbifarten John Alex, Kulturministeren Marianne Jelved talte varmt for det æstetiske sprog og dialogen i modsætning til det rationelle sprog. Fortællingen hører i min forståelse til i det æstetiske sprog, og er vel derfor under pres i medier hvor hastigheden og valgmulighederne er eksp+losivt stigende. Men jeg tror også at mediebrugernes egne behov for fordybelse og for deltagelse vil stige.

Jens Peter Madsen

I forbifarten John Alex, Kulturministeren Marianne Jelved talte varmt for det æstetiske sprog og dialogen i modsætning til det rationelle sprog. Fortællingen hører i min forståelse til i det æstetiske sprog, og er vel derfor under pres i medier hvor hastigheden og valgmulighederne er eksp+losivt stigende. Men jeg tror også at mediebrugernes egne behov for fordybelse og for deltagelse vil stige.