Læsetid 7 min.

De var hippier før hippierne

Fri kærlighed, vegetarianisme, feminisme, venstreorienteret politik, seksuelle eksperimenter og kollektive livsformer. Det lyder som ren flower power, men det er det ikke. En ny dokumentar fortæller historien om tyske præhippier i bjergkollektivet Monte Verità i år 1900
Der var hippier lang tid før hippierne. I starten af 1900-tallet besluttede en lille gruppe mennesker at finde tilbage til det mere autentiske liv med fri kærlighed og kollektive boformerFoto: monteverita.com

Der var hippier lang tid før hippierne. I starten af 1900-tallet besluttede en lille gruppe mennesker at finde tilbage til det mere autentiske liv med fri kærlighed og kollektive boformer
Foto: monteverita.com

27. september 2014

Ida Hoffman taler. Det er over 80 år siden, at hun døde. Når man har været død så længe, pointerer hun, så har man et klarere perspektiv på livet. Verden er stor, farlig og i rivende udvikling. Kapitalismen er ude af kontrol. Globaliseringen er i højeste gear. Finanskriser flår i den økonomiske stabilitet. Der udkæmpes krige i fjerne egne. Kommunikationsteknologi revolutionerer menneskers liv. De fleste tror stadig, at de kan købe sig lykkelige. De rige bliver rigere, og de fattige er lige så fucked som altid.

Vi skriver 2014. Men man kunne også sige alt det ovenstående om år 1900, forklarer den døde dame.

Ida Hoffman taler med skuespilleren Iben Hjejles stemme i svenske Carl Javérs Freak Out. En kunstfærdigt iscenesat dokumentarfilm om en lille gruppe mennesker, der i år 1900 beslutter sig for at opfinde en ny leveform. I reenactments inkarnerer en række skuespillere den lille gruppe tyskere, der byder civilisationen ret farvel: Hoffman og kæresten Henry Oedenkoeven, Lotte Hattemer, Hoffmans søster Jenny og dennes kæreste Karl Gräser samt hans uindbudne bror, den messianske poet Gustav Gräser.

Skuespillerne bevæger sig rundt i patinerede panoramiske landskabsfotografier (nogle gange endda med poststempler) fra datiden. Farverne ser ud som om de er håndmalede, og de har et falmet skær. De går rundt i postkort fra fortiden, og det er paradisisk.

Hoffman & Co. har besluttet sig for at forsage moderniteten og finde tilbage til et mere autentisk liv – men også at finde frem til fri kærlighed, en kollektiv boform, en vegetarisk livsførelse. De har købt et stykke uberørt natur, det 350 meter høje Monte Verità i Ascona i Schweiz, hvor de vil bygge et mikrosamfund og starte et helseorienteret sanatorium. Og det gør de.

Præhippiebevægelse

Snart brænder de også deres stramme tøj, kjoler, korsetter, jakkesæt og veste på bålet.

»Vi har brug for tøj, som man kan ånde, arbejde og bevæge sig i,« siger Hoffman/Hjejle.

Håret og skægget lader de gro. De ligner bønder fra en romantisk fortid – eller hippier fra en ukendt fremtid.

»Det går imod den officielle historieskrivning, der fortæller, at det var beatniks, der udviklede sig til hippier. Men det ser ud til, at den historie er forkert,« fortæller Carl Javér, da Information fanger ham på hans telefon fra en café i Göteborg.

»Jack Kerouac beskriver også i On The Road, hvordan han i L.A. ser de her langhårede, sandalklædte folk i gaderne. Så selv Kerouac (der var central i beatgenerationen, red.) beskriver præhippiebevægelsen i USA.«

Påvirkningerne fra Monte Veritá på tværs af Atlanterhavet kan spores flere steder.

Der blev skrevet om Ascona i San Francisco-magasinet Mother Earth så tidligt som i august 1903 og også i i hvert fald én publikation i New York på samme tid. Og den tyske helse- og fastedoktor Arnold Ehret, der boede i nærheden af Ascona og var venner med Ida Hoffman og Monte Verità-gæsten Herman Hesse, flyttede til Californien i 1914. Han har haft stor indflydelse på kropskulturen i staten, ikke mindst med 1922-bogen The Mucusless Diet Healing System – ja, i Steve Jobs’ selvbiografi nævner han Ehrets bog hele seks gange. I Freak Out rejser vi til nutidens Salton Sea i Californiens ørken. Her sidder Gordon Kennedy, der efter sin fars død i 1983 finder to fotos af en jesuslignende herre i de efterladte fotoalbummer. Han undersøger sagen og finder ud af, at de lokale såkaldte nature boys eller reformers var importeret fra Tyskland. Unge tyske langhårede og fuldskæggede mænd søgte til Palm Canyon, Californien, på flugt fra værnepligten under Første Verdenskrig. De vandrede gennem de amerikanske stater og plantede frøene til flower power.

– Hvordan har reaktionen været fra hippiekulturen, når du har præsenteret dem for deres tyske forfædre?

»Responsen har været den samme flere steder. Vi var på Christiania i en tidlig fase og vise billeder og tale med folk, og vi var i Haight-Ashbury i San Francisco. De genkender det på en eller anden måde. Tøjet, nøgenheden, de stærke kvinder, alting. Men det er forvirrende, for det er 60 år, før de gjorde det samme, før de levede det.«

Man kan også se Ida Hoffmans ord efter Første Verdenskrig, talt af Iben Hjejle i Freak Out, som pegende frem mod Vietnam-protesterne 50 år senere:

»Er det ikke tydeligt, at livet er alt for værdifuldt til fortsat at blive styret af patriarkerne? Det har den store krig da bevist én gang for alle.«

’67- og ’68-generationen har altså på ingen måde monopol på feminisme, fri kærlighed, venstreorienteret politik, seksuelle eksperimenter og kollektive livsformer. Som man kunne læse her i avisen for en måned siden, så har journalist Lea Korsgaard i bogen Orgasmeland kortlagt, hvordan en gruppe danskere i 1930’erne skabte en seksuelt nytænkt og venstreorienteret udløber af psykoanalytikeren Wilhelm Reichs Sexpol-bevægelse.

Fortællingen fornægtet

Men man var allerede i fuld sving med sexeksperimenterne på Monte Verità i begyndelsen af århundredet.

»Det var en meget bevidst politisk handling. Det var en måde at befri folk og vende sig mod samfundet. Og især frigøre kvinder. For hvis kvinder ejede deres seksualitet, så kunne de ikke ejes af deres fædre, deres ægtemænd eller samfundet,« siger Carl Javér.

»På en måde tror jeg ikke, de var klar til det, for manden var stadig meget fastlåst i sin mandlige seksualitet. Der er historier om, hvordan det gik, når et par blev enige om at have et åbent forhold. Det fungerede fint, når manden var sammen med forskellige kvinder. Men den allerførste gang en kvinde besluttede sig for at være sammen med en anden mand, brød det sammen. For det kunne manden ikke klare.«

– Så manden var nødt til at udvikle sig til et mere åbensindet køn for i de sene 1960’ere at kunne realisere de seksuelle ideer fra Monte Verità?

»Ja. Men jeg synes stadig, der er en del udvikling, der skal gennemføres. Hehehe.«

Selv mener Javér at den kontinuerlige fortælling om Monte Veritàs frie kultur og alternative tænkning er blevet fornægtet, som han formulerer det, grundet verdenshistoriske begivenheder.

»Historien skrives altid af sejrherrerne, og hvad der skete var, at sejrherrerne på den tid var fascisterne og nazisterne. Og de ville det modsatte.«

– Så du mener altså, at der er tale om en afbrydelse af historien?

»Ja. Den alternative bevægelse er altid tilstede, der er altid folk, der søger at skabe noget anderledes uden for normerne. Det er som en undergrundsflod, der nogle gange springer frem. I det tidlige 1900-tal var der en mulighed, en vis form for frihed og også nok ting at gøre oprør imod. I 1930’erne og 1940’erne var det simpelthen umuligt. De blev slået ihjel, eller de flygtede til USA. Så kom 40’erne og 50’erne, og jeg har talt med mange hippier, der oplevede deres opvækst som meget undertrykt, streng og normativ. Så kom 1960’erne, og så var der en vis frihed igen.«

I dag befinder vi os i en ny brydningstid, mener Javér, ikke ulig det tidlige 20. århundred.

»Det var en bust and boom-økonomi. Der var en masse bankkrak i det tidlige 1900-tal. Og efter depressionen blev systemet reguleret meget mere strengt. I 1980’erne og 1990’erne blev det dereguleret igen, og nu er vi tilbage ved den uregulerede bust and boom-økonomi,« siger Carl Javér.

»For mig personligt har det været skræmmende at indse, mens jeg lavede filmen, at vi bevæger vores spilbrikker på den samme spilleplade som for 100 år siden. I 1900-tallet var det kongernes styre. Men kongerne havde ingen magt, det havde bankfolkene og de rige. Måske har vi et lignende system i dag. I dag er det faktisk selskaberne, der har magten, men vi har et demokrati, der siger, at det har magten.«

En tragedie

Javér mener dog at vi har mere frihed i dag. Dengang kæmpede kvinderne for eksempel imod loven for at få stemmeret, fri abort, adgang til arbejdsmarkedet. Til gengæld er kampen i dag mod en usynlig modstander, og den skal i høj grad vindes indadtil. Vi er blevet gjort til forbrugere, det er det, der gør os til fuldgyldige medlemmer af samfundet. Vi har internaliseret undertrykkelsen, vores sind er blevet koloniseret. Og skal det vindes tilbage, kalder det på en »indre genindvinding«.

I mange år havde Monte Verità-gruppen succes med deres eksperiment. Gæsterne strømmede til sanatoriet, et væld af kunstnere, politikere, musikere. Men allerede inden Første Verdenskrig steg priserne. Kunstnervennerne kunne ikke længere betale. Efter krigen serveredes der til Hoffmans store fortrydelse kød i sanatoriet.

»De folk, som vi havde brugt vores liv på at komme væk fra, var ved at overtage Ascona. Det var ikke svært at finde en køber,« siger hun i Freak Out.

Så Javérs dokumentarfilm er også en tragedie. Der er masser af uenigheder i den varierende kernegruppe. Ikke mindst mellem den mere radikale Gustav Gräser og Hoffman. Lige som den nytilkomne ekstreme psykoanalytiker Otto Gross tænker den seksuelle frigørelse så ekstremt, at han bliver smidt ud. Men ikke før han har faciliteret Lotte Hattemers selvmord.

Det er fortællingen om uskyldstab og knuste visioner. I dag er Monte Verità et populært turistmål. I Freak Out fortæller Dr. Andreas Schwab fra Fondazion Monte Verità her i nutiden om, hvor forandret området er. Imens ser vi dækbilleder af gader med souvenirshops, turister med pengebælter.

»Når du opdager noget smukt, ender du også med at ødelægge det.«

»Det er hårdt at have Utopia,« siger Carl Javér.

»Men måske er det ikke meningen, at Utopia skal være en total succes. Måske er det vigtigere faktisk at have drømmen og at afprøve drømmen.«

Freak Out. Instruktion: Carl Javér. Manuskript: Carl Javér, Fredrik Lange og David Wingate. Vises i morgen kl. 22.30 på DR K.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • morten Hansen
  • Asbjørn Kamp Johannesen
  • Allan Ⓐ Anarchos
  • Peter Jensen
  • Trille Hassager
  • Claus Piculell
  • Laust Persson
morten Hansen, Asbjørn Kamp Johannesen, Allan Ⓐ Anarchos, Peter Jensen, Trille Hassager, Claus Piculell og Laust Persson anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den gamle sang "Nature Boy" der var et hit for Nat King Cole i 1948 er også inspireret af den her bevægelse

http://www.youtube.com/watch?v=HQerH4nRTUA

Den var beskrevet af eden ahbez (som ville have man skrev hans navn med småt). Han var selv en af de californiske "nature boys" der er nævnt i artiklen og levede på et tidspunkt under det første L i det store HOLLYWOOD skilt der står i Los Angeles.
Her er nogle billeder af ham med nogle af de andre "nature boys", et med Nat King Cole og et hvor han kører på sin cykel

http://i243.photobucket.com/albums/ff223/mamarosin/cali-nature-boys-1.jpg

http://cdn.massiveattack.ie/wp-content/uploads/2013/06/tumblr_mczk33oPm8...

morten Hansen, Claus Oreskov, Allan Ⓐ Anarchos, Nanna Wulff M., Laust Persson og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Stephan Paul Schneeberger

"San Francisco-magasinet Mother Earth" var badet lavet af anarkister som Emma Goldman og Alexander Berkman. Aanarkisten, poeten og sangeren Erich Mühsam var også på besøg å stedet, men skriv og et satire sang om vegetere som trådede at han kunne leve om på verden ved grønt.

Anarkis og rådskommunisten Otto Gross var ikke ekstremt, men første elve af Freud og han forgriber teorien af W. Reich især hvad angår Neurotiske lidelser og seksuel fredeliggørelser.
Der er vigtig at vide at der ver et sted i USA er minede om Monte Verita og dele af anarksit bevægelser over levede frem til 1950'erne bland andet den anarkstiske"Modern School Mouvment" og IWW fagforeningen Der var også anarkismen der inspirere også "Diggers" i Sanfrancisco og YIPPIerne meget tydeligt.

Som man kan læse på Wiki er der flere stedet i USA der var anarkistiske kolonier - Monteverita var ikke en isoleret ting og i sig selv kun en lille af en meget store bevægelse der var meget mere radikalt i samtiden http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_anarchist_communities

morten Hansen, Claus Oreskov, Jakob Silberbrandt og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Ja, historien gentager sig og har en række pendulsving mellem yderligheder, men hvis vi lærer lidt af den, kan svingningerne forhåbentlig mindskes og gradvist nå et højere niveau ...
Jeg har længe sammenlignet den nuværende situation, især i det spareramte Europa, med "den lang depression" fra 1873 til 1896, og artiklen ovenfor støtter den tese, ganske som fænomener som "Swinging Berlin" og "the roaring twenties" gør.
Det afstedkom for godt et år siden, at jeg begik et forsøg på svar til Preben Wilhjelms fornuftige spørgsmål om, hvorfor den dybeste krise i kapitalismen siden 1930'erne ikke endnu har ført til et opgør med samme kapitalisme, hvor jeg også trækker linjer tilbage til det forrige århundrede.
Den korte version kan læses her:
" Preben-Wilhjelm-kronik i pixi-udgave"
http://piculell.blogspot.dk/2013/11/preben-wilhjelm-kronik-i-pixi-udgave...
Den (ret) lange version kan læses her:
"Den udeblevne systemkritik og krisen – svar til Preben Wilhjelm"
http://piculell.blogspot.dk/2013/10/den-udeblevne-systemkritik-og-krisen...

vh CP

morten Hansen, Allan Ⓐ Anarchos og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Stephan Paul Schneeberger

Claus Piculell din lommefilosofi fungere for dig, men ikke for os andre faktisk kender historien bare Monte Verita, og også kritikken af den i samtiden som naivt og isolerende. Monte Verita bevægelsen var ikke særlig unikt eller "ekstremt" efter som naturisme, esoterisk , osv. var en massefænomen og delvis adopteret af højreradikale i samtiden. Det samme sker også med økologi bevægelsen i dag. Der er være at huske at det borgerlige samfund regelmæssigt fører frem til katastrofer skabt af centralisering af magt og velstand: verdenskrige, fascisme, økonomiske kriser, klimariser skyldes at almindelige mennesker er magtesløs over banale forhold i f.eks. produktionen, uddannelse, fødevareproduktion, osv. .fordi den herskerne klase i regeringerne og markedet ikke vil gå glip af magt og rigdom. efter 2. verdenskrig var den en bevidsthed i befolkningerne af der var eliten i samfundet der skabte den utænkelige barbari, og også dele af Eliten delte denne opfattelse at samfundet måtte demokratiseres og der måtte skabes velstand. Sidste bevidsthed er ikke mere at finde i bland liberale og konservative i Danmark - og der er ikke bevægelser stærk til at modarbejde dette.

morten Hansen, Claus Oreskov og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Kære Stephan Paul Schneeberger
Tja, lommefilosofi eller ej, så er en del af de ting, du skriver, især til slut om elitens evindelige hunger efter penge og magt samt det både nødvendige og fornuftige klassekompromis efter (1. og) 2. verdenskrig, der bragte verden på randen af ragnarok, faktisk noget af det, jeg selv slår på i de nævnte artikler. -:)
vh CP

Stephan Paul Schneeberger

Jeg tror ikke at klassekompromiser findes undtaget som den ideologiske bland dem der der skriver historien og der er som mig bekendt dem der skriver historien og fordi du ikke ved meget om den anarkistiske og syndikalistiske bevægelser der var dominerende i fagbevægelsen op til 1930'erne. Hvis man læse bland de mest progressive socialdemokraterne som Adler eller Liebknecht ville så var der en klar ide om at arbejdernes penge skulle være med til at opbygge kooperativer, kommuner, arbejderbørser, -banker, arbejderråde, ... af lønmodtager penge skulle give dem magt og disse skulle eje deres arbejdspladser som minimum. Det var ikke meningen at disse skulle administrere først af en byrokratisk elite af velfærdsstaten i profit øje med og enddnu mindre skulle disse institutioner sender privatiseres.

Det er sådan stadigvæk socialdemokrater og også kommunister(KP'erne) har ved love, kontrakter i mellem arbejdsmarkedsmarkedsparter eller ved at fungere som strejkebryder ofte med succes at udelukke revolutionære fagbevægelse. I Dk fungere de socialdemokratisk styrede fagbevægelse sådan i 1920'erne og eksklusivaftale var med til at sørge for VS'eres forsøg på at lave en fagopposition uden for LO ikke kunne realiseres. Det er vigtig at huske at eksklusivaftale ikke oprindeligt handlede om at at holde de gule fagforeninger, men første tvinge de oprørste arbejde ind i fagforeninger der var til at forhandle med og derfor kunne discipliners.

Det er sigende at i de lande hvor der ikke den socialdemokratiske fagbevægelse nominerede der skulle fascistiske, kommunistiske eller anti-socialstisk love/antikommunisme/hemmelige politi og højrefløjs terror som Gladio som var aktiv over alt i Vesteuropa. Det demokratiske lande som USA i spisen har støttet dikaturer og haft gode økonomiske og diplomatiske forbindelser med f.eks. med Franco Spanien, Pinotchet, osv. Hvorfor? Også danske liberale og konservative ofte på grund af paranoia var bang for socialisterne og socialdemokraterne og kalde dem kommunister selv om det gik var dette. Det sammen fordomme møder også antiautoritære socialister og anarkister som er en helt egen kategori for sig selv.

Det "både nødvendige og fornuftige klassekompromis" er ikke et kompromis, men resultat af en revolutionære og antiautoritært arbejder bevægelse som op til 30 og sågar 40'erne repræsenterede millioner af arbejder i IAA - og som faktisk realisere store dele af deres idealer i flere revolutionære bevægelser i Ukraine, Spanien, Bulgarien, China og Korea, .... men som er glemt og ignoreret i dag.

Du har måske samme kritik men et forkert historisk fundament og du sætter realt ikke spørgsmåls tegn på den fremmedgørelse regeringen og markedet skaber. Det gør jeg derfor er jeg anarko-kommunist

Stephan Paul Schneeberger

Jeg vil skrive et at den anarkistiske og syndicialistiske arbejderbevægelse led knusende nederlag og derfor kunne er realt alternativ til bolsjevismen, socialdemokratiet eller de forskellige markedsøkonomiske ideologier ikke realiser, og demokratierne har et stort ansvar i dette nederlag i form af støtte eller accept af af diktaturer eller love, og en velfærdsstat der systematisk afpolitisere de social konflikter, osv.

Jeg så den interessante dokumentar i går. En af de mest interessante personligheder, som Ralf ikke nævner, synes jeg var Gustav. Han kom også i sanatoriet.
Han blev forfulgt og jagtet af sin far fordi, han vendte den borgerlige livsstil ryggen og sidenhen nægtede at lade sig indrullere i den tyske hær op til den første verdens krig. Her blev han i øvrigt sat for en krigsret og dømt til døden. Han blev så bundet til pelotonen og skudt. Men det viste sig at være med løst krudt. Der blev gjort alt for at knække den mand.
Forfatteren Kafka fulgte meget med retssagerne og forfølgelsen af Gustav. Så det har nok været en stor inspirationskilde.

Ja en del af inspirationen til ”Processen” fik Franz Kafka ifølge filmen fra Gustaf Nagel´s arrestation og videre skæbne. Her fra første kapitel af Processen:
”En eller anden måtte have aflagt falsk vidnesbyrd mod Josef K., for en morgen blev han pludselig arresteret uden at have hjort noget ondt. ” Det at man kunne blive arresteret og retsforfulgt uden at have gjort noget og uden at blive informeret om hvad man er anklaget for pirrede Kafkas forfatter gen og gav åbenbart stødet til en af århundredes mærkeligste romaner.

Ralf Christensen

@Morten Hansen: Du bytter rundt på to personer. I følge filmen var det ikke Gustav Gräser, men Otto Groos (se boksen til venstre for artikelen), der blev retsforfulgt af sin far og angiveligt inspirerede Kafka til Processen. Men det var Gustav (også kaldet Gusto) Gräser, der blev udsat for den simulerede henrettelse.

Claus Piculell

Hej igen, Stephan Paul Schneeberger
Jeg beklager ikke at have svaret før, men jeg har ikke været opmærksom på dine opfølgninger før nu.
Uden at ønske en stor historisk debat om forholdet mellem de forskellige kræfter i arbejderbevægelsen, herunder anarkisterne, som du bekender dig til i dine nye indlæg, så vil jeg meget gerne give dig ret i, at især syndikalisterne var en vigtig faktor for opstarten af en venstredrejet og revolutionær strømning, og at en del af dem sammen med anarkisterne fik en ublid medfart af alle lige fra kommunister over reformister til rent ud borgerlige.
Omvendt har de bedste perioder for venstrefløjen været de tilfælde, hvor man har kunnet skabe enhed om konkrete mål mellem de forskellige strømninger i arbejderbevægelsen og allierede lag.
Et sådant samarbejde synes jeg vi skal sigte efter igen, men naturligvis ud fra den nye tids udfordringer, og jeg antager, at du er enig i, at kapitalismen rent teknologisk har udviklet sig og dannet nye grupper og nye skel med en del flere "vidensarbejdere", der til gengæld gradvist proletariseres ud fra større eller mindre fast adgang til produktionsmidlerne, i en bred lønarbejderbevægelse, ganske som vi ikke blot bør, men har en forbandet pligt til at lære at tidligere fejl og forbrydelser (Stalin, Mao, mv.) og så vidt muligt undgå dem.
Derfor er jeg i dag liberalsocialist - en slags frisindet og retstatslig demokratisk socialisme for det 21. århundrede - og evt. interesserede kan læse det foreløbige manifest på
www.liberalsocialisme.dk
vh CP

Claus Piculell

Og et PS til en forandring:
Og ja, det er undertegnede, der har skrevet det foreløbige manifest - om end ud fra 40 års personlige politiske erfaringer og en hel hær af politiske filosoffers skriverier gennem tiderne - så porten står åben for endnu en anklage om "lommefilosofi" ... ;-)
En del af dem er i øvrigt direkte krediteret i punkt nr. 3 af de "21 rids af en ideologi for det 21. århundrede".
vh CP