Kunstmuseer favoriserer (stadig) mandlige kunstnere

Er man kunstner og mand er chancen for at få udstillet sit oeuvre på et af landets museer langt større, end hvis man er kvinde. En ny undersøgelse viser, at de danske kunstmuseer vælger markant flere værker af mandlige end kvindelige kunstnere, når de indkøber og udstiller.

»Ligestillingen står i stampe på kunstmuseerne,« siger manden bag undersøgelsen, professor Hans Dam Christensen fra Det Informationsvidenskabelige Akademi på Københavns Universitet.

Han har stillet skarpt på syv større museer i Danmark, heriblandt Statens Museum for Kunst (SMK), AROS, Arken og Louisiana. Tallene viser blandt andet, at man på Arken i perioden 2002 til 2012 har indkøbt 120 værker af mandlige kunstnere, mens man kun har købt 27 af kvindelige ditto. Samtidig har både AROS, Louisiana og Statens Museum for Kunst mellem 2005 og 2012 haft langt flere særudstillinger med mænd end kvinder. Til eksempel har SMK haft 31 særudstillinger med mænd og fem med kvinder.

På SMK anerkender museumsinspektør Birgitte Anderberg problemet ved den skæve fordeling, men hun mener samtidig, at den er svær at gøre op med:

»Det er jo ikke noget, man bare kan ændre. Vi ser ikke os selv som dem, der skal være de første. Vi er jo en stor og tung institution, og det er ikke altid, at vi skal være firstmovers.«

På museet har man ikke et eneste år i perioden 2005 til 2012 haft en overvægt af særudstillinger med kvindelige kunstnere. Birgitte Anderberg understreger dog, at SMK er bevidste om kønsproblemstillingen – men omvendt mener hun ikke, at kunst skal gøres op i tal:

»Vi måler ikke én til én eller sidder med en procentviser, og det vil vi heller ikke særligt gerne. Men vi har overvejelserne med.«

Samme svar lyder fra Arken. Her understreger museumsdirektør Christian Gether, at kunst i højere grad handler om kvalitet end køn:

»Vi udstiller og erhverver den kunst, som vi synes passer bedst i den linje, som vi har lagt på Arken,« siger han.

– Og der er mandlig kunst så bare bedre?

»Jeg ved ikke, om det er bedre. Vi køber ikke ind efter statistik. Det er den kunstneriske kvalitet, der afgør det.«

Kunstnerisk kvalitet

Men det er for nemt at affeje problemstillingen med, at man går efter »kunstnerisk kvalitet,« mener Sanne Kofod Olsen, rektor på Kunstakademiet i København. For dermed afholder man sig fra at gå ind i en problemstilling, der er helt nødvendig, siger hun.

»Problemet er, at et kunstmuseum skal købe repræsentativt ind af dansk kunst, fordi de skaber historien gennem deres indkøb. Og der er masser af kvalitet i værker af kvindelige kunstnere. Man behøver simpelthen ikke at anstrenge sig for at købe lige mange kvinder og mænd.«

Hans Dam Christensen mener heller ikke, at man blot kan afskrive statistikken med henvisning til et ønske om at præsentere »kunstnerisk kvalitet« for sine brugere:

»Vi bliver nødt til at have et diskussion om kvalitet, for kvalitet er ikke bare noget, der findes i sig selv. Man kan have en masse filtre og forskellige tyngdepunkter at vælge ud fra – både regionale, historiske og genremæssige. På samme måde kan man også bruge kønnet som et filter, og det burde man bruge, hvis man vil skævvridningen til livs.«

Varig problematik

Det er ikke første gang, at uligheden på de danske kunstmuseer bliver udstillet i tal. En redegørelse fra Kulturstyrelsen viste i 2005, at otte ud af 10 nyerhvervelser på de samme syv kunstmuseer, som den nye undersøgelse fokuserer på, var skabt af mandlige kunstnere. Dengang konkluderede daværende kulturminister Brian Mikkelsen (K), at den ulige kønsfordeling ville udligne sig selv, efterhånden som der blev uddannet flere kvindelige kunstnere. Men eftersom der de seneste 50 år er blevet optaget lige mange kvinder som mænd på Kunstakademiet, og at flere kvinder end mænd i dag er medlemmer af de kunstneriske brancheorganisationer, mener Hans Dam Christensen ikke, at der er belæg for det ræsonnement:

»Det er svært at sige, hvorvidt det vil udjævne sig på den lange bane, men der er ikke noget, der tyder på det. Det viser denne her undersøgelse i al sin tydelighed.«

Derfor mener han også, at man burde have sat mere fokus på problemstillingen tidligere.

»Det er med ligestillingsøjne kritisabelt, at man ikke i højere grad har forsøgt at udligne den skæve kønsfordeling,« siger professoren.

Svært at ignorere

Hos Kulturstyrelsen, som skal udmønte regeringens kulturpolitik på museerne, har man sat fokus på problematikken i en ny rapport, hvor man præsenterer tre anbefalinger fra den internationale museumssammenslutning ICOM. Men man anerkender, at der – ikke mindst med øje på de nye tal – stadig er lang vej at gå, før vi ikke længere behøver forholde os til kønsfordeling i kunsten som et problem.

»I Danmark har vi, ikke tradition for reguleringer på området, i modsætning til Norge og Sverige, hvor man for eksempel har kvoteordninger for bestyrelser, og hvor man får gode resultater ved også at have kønsmainstreaming som et kriterium for bestyrelsessammensætninger. Men jeg synes, det bliver sværere og sværere at ignorere de gode erfaringer, vi kan se. Både hos vores nærmeste naboer og i resten af verden,« siger Ida Brændholt Lundgaard, der er specialkonsulent for museer i Kulturstyrelsen. Kulturminister Marianne Jelved (R) vil ikke forholde sig til »konkrete, kunstfaglige beslutninger i forbindelse med museernes indkøb.«

Men hun skriver i en mail til Information, at hun håber, at »kunstmuseerne grundigt overvejer, hvordan man sikrer, at indsamlingen ikke kun bevarer et snævert udsnit af samtidskunsten, men sikrer at vi og eftertiden via museernes samlinger kan få et fuldt og dækkende billede«.