De læselystne tosprogede

Bogen har høj status som kilde til viden hos tosprogede børn. Det peger Stine Reinholdt Hansens ph.d.-afhandling om børns læsevaner på: Nogle oplever læsevanskeligheder og læser ikke, men mange læser meget og vil gerne læse mere – også mere end de etnisk danske børn, der ellers også er glade læsere
Anusha Samia Siddiq på 10 år elsker at læse bøger. Lige nu er hun i gang med at læse ‘De tre prinser’.

Anusha Samia Siddiq på 10 år elsker at læse bøger. Lige nu er hun i gang med at læse ‘De tre prinser’.

Jakob Dall
23. september 2014

Talrige målrettede læsekampagner har virket. Det må være konklusionen på Stine Reinholdt Hansens ph.d.-afhandling om børns læsevaner.

Det viser sig nemlig, at nok er der færre læseheste, der læser dagligt, men der er flere børn, der læser jævnligt, end det var tilfældet ti år tidligere, hvor en sådan undersøgelse sidst blev gennemført af Center for Børnelitteratur.

Dengang holdt mange børn op med at læse for deres fornøjelses skyld allerede mellem 3. og 4. klasse. Når de lige var blevet i stand til selv at læse godnathistorie, så holdt de op med det. I dag har det rykket sig til mellem 5. og 6. klasse.

»Børnene bruger i højere grad deres nyerhvervede læseevne til at opsøge og læse bøger på egen hånd,« siger Stine Reinholdt Hansen, der netop har forsvaret sin ph.d. Når børn vælger litteratur ved Center for Børnelitteratur, Aarhus Universitet.

Som en del af sin ph.d. har hun gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 1999 børn i 3.–6. klasse over hele landet, og til forskel fra den tidligere undersøgelse af børns læsevaner har Stine Reinholdt Hansen også haft interesse i at undersøge tosprogede børns læsevaner. De udgør således 28 pct. af børnene i undersøgelsen.

Og noget tyder på, at deres holdning til det at læse er anderledes end de etnisk danske børns.

»De tosprogede børn læser i højere grad for at lære noget. Deres læsning ser altså ud til at være mere nytteorienteret og målrettet end etniske danske børns. Det kan have noget at gøre med, at de opfatter det at læse som afgørende, hvis de vil klare sig godt i det danske samfund, men det er jo ikke ensbetydende med, at det ikke samtidig kan være lystbetonet,« siger hun.

At have lyst til at læse og lyst til at lære kan godt hænge sammen, mener Stine Reinholdt Hansen.

De tosprogede børn er mere positive i deres svar end de etnisk danske børn, når de bliver spurgt, om de læser for fornøjelsens skyld, og om de læser for at finde ud af ting, som de gerne vil lære.

Og tosprogede og etnisk danske forholder sig stort set lige positivt til læsning – de tosprogede endda en anelse mere positivt. Stine Reinholdt Hansen påpeger, at man må tage en del forbehold, inden man konkluderer for meget om de tosprogedes læsevaner ud fra en spørgeskemaundersøgelse.

»Der kan være mange grunde til, at børnene svarer, som de gør,« siger hun.

Underlødigt og kommercielt

Undersøgelser viser for eksempel, at da det af drenge opfattes som nørdet at læse meget, kan de have tendens til at have en negativ opfattelse af læsning, og det kan farve deres svar. Omvendt kan tosprogedes svar være præget af, at de gerne vil imødekomme forventninger til dem. Tallene viser dog først og fremmest, hvad børnene har svaret og ikke hvorfor. Det vil derfor kræve yderligere undersøgelser at få be- eller afkræftet flere tendenser i undersøgelsen.

Det generelle billede er, at børnene er positive over for læsning. 76 pct. af de tosprogede svarer, at de er nødt til at kunne læse godt af hensyn til deres fremtid. Det samme gælder 70 pct. af de etnisk danske. Men hvis Stine Reinholdt Hansens resultater skal kunne anvendes fremadrettet til målrettede indsatser, så giver det ingen mening kun at spørge, hvor meget og hvorfor børnene læser i deres fritid.

»Vi må også spørge dem, hvad de læser,« siger hun, og det har hun gjort.

De tosprogede børn er mere positive i deres svar end de etnisk danske børn, når de bliver spurgt, om de læser for fornøjelsens skyld, og om de læser for at finde ud af ting, som de gerne vil lære.

Jakob Dall

Det viser sig, at serielitteraturen er populær blandt mange børn. Altså bøger, som af litteraturformidlere ofte opfattes som underlødige og er produceret udelukkende med kommercielt sigte. Bog efter bog om hestepiger eller drenge, der står på skateboards, om seksualforskrækkede vampyrer og menneskeædende zombier.

»Det er tydeligt, at den litteratur, der er populær som fritidslæsning, ikke er den samme, som den, der læses i skolen, men det behøver ikke nødvendigvis være sådan. Hvis vi skal bevare børnenes læselyst, bør vi tage det, de har lyst til at læse mere seriøst. Det er ikke ensbetydende med, at vi skal inddrage populær litteratur i undervisningen ukritisk. Men måske kunne man udvide undervisning i læsning til også at handle om at forholde sig kritisk til det læste; til markedsføringen af den pågældende bog, til eventuelle stereotyper og så videre. Børnene bliver i dag præsenteret for tekst i ufatteligt mange sammenhænge, og det er vigtigt, at de udvikler en kritisk sans – også over for det, de synes er spændende. Og så rummer dele af serielitteraturen faktisk mere potentiale, end vi forestiller os,« siger Stine Reinholdt Hansen.

Når børnene bliver bedt om at færdiggøre sætningen ’Jeg ville nok læse mere, hvis ...’, ser det ud til, at de tosprogede børn oplever større barrierer end de etnisk danske børn. Det er jo ikke så overraskende, at det kan være vanskeligt og udfordrende, hvis man har et andet førstesprog, men de mange ønsker om forbedringer kan også være udtryk for, at man er entusiastisk omkring det at læse.

Men det er bemærkelsesværdigt, at de tosprogede i højere grad efterspørger mere hjælp fra skolen og bibliotekerne. Og Stine Reinholdt Hansen påpeger i sin undersøgelse, at her er en gruppe med særlige behov, der kunne imødekommes bedre.

Både de etnisk danske børn og de tosprogede mener i høj grad, at de ville læse mere, hvis de kunne læse om det, de interesserer sig for, og det får Stine Reinholdt Hansen til at foreslå, at man fokuserer mindre på læseniveau end tilfældet er. Det er ikke en bogs lixtal, der vækker børnenes lyst til at læse.

»Nogle gange får børnene udleveret letlæsningsbøger, som ikke er interessante eller relevante og måske ikke lever op til deres opfattelse af, hvad de skal bruge læsningen til. Det kunne være en idé – også selvom teksterne så er mere udfordrende – at tilbyde dem bøger, der appellerer til dem,« siger hun.

Når børnene generelt efterspørger bøger om emner, der interesserer dem, og de tosprogede i særlig grad gerne vil læse bøger, som de føler, de lærer noget af, så har en del af læsekampagnerne måske alligevel slået fejl.

»Vi kalder dem altid læselystkampagner. Som om det ville være farligt at sige, at man også kan lære noget af at læse. Det ligger i vores kultur, at det der med at lære noget hører skolen til, og hvis man taler om at lære noget i fritiden, så kan det hurtigt blive opfattet som noget negativt. Men når jeg ser på disse resultater, så tænker jeg, at det kunne være forfriskende, hvis man lavede kampagner, hvor det i højere grad blev legitimt at læse nytteorienteret. Der er ikke nogen grund til at skelne mellem lyst til at læse og lyst til at lære,« siger Stine Reinholdt Hansen.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Steffen Gliese

Dette ville man vide, hvis man kommer på landets biblioteker om eftermiddagen, bare en gang imellem. Sådan har det været i årtier: indvandrerbørn bruger bibliotekerne som legestue i højere grad end danske unge, og de gør flittigt brug af både bøger og spil og musik.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

Tja i alle tilfælde bliver mange biblioteker brugt som varme/hyggestue og nogle gange så meget at visse biblioteker har vagtmænd eller periodisk har haft vagtmænd. Vores lokale bibliotek i Brønshøj , har haft et forsøg med et åbent bibliotek, men på grund af uro og ballade har man været nødt til kun at have åbent i perioden før det bliver bemandet.Uromagerne er tilsyneladende ikke morgenmennesker. Computerne er altid optaget af unge med anden etnisk baggrund, men de er naturligvis ikke nødvendigvis ude på ballade. Bøger derimod har vist ikke den stor interesse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann

Det er ikke kun hvor meget du læser, men i høj grad også et spørgsmål om hvad du læser, og hvad du tænker om det du læser.

Iøvrigt er det stadig et irritationsmoment for mig at vi opdeler befolkningen i etniske danskere og tosprogede. Vi er ikke i Sydafrika i 1980'rne. Så længe indvandrere og flygtningen ukvalificeret behandles som en homogen gruppe, bliver vi ikke klogere.
"Tosproget" er newspeak. Dobbeltplus ugod.

Med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for jens peter hansen

Hvis Lennart Kampmann har ret i at vi ikke skal skelne, så kunne vi måske spare en grumme masse penge ved at skippe kurser om dansk som andetsprog for lærere, særlige kurser for elever med andet førstesprog end dansk og særlige tiltag fra børnehaven til gymnasiet for at hjælpe disse grupper.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann

@ Peter Hansen
Ud fra argumentet om at børn bare skal læse, vil en koranskole være forbilledlig.
Det er ikke lige meget om du taler med børnene om det de læser. Hvem skal lære dem at stille spørgsmål ved indholdet? Imamen? Præsten? Forældrene?

@ Jens Peter Hansen
Min pointe er ikke at der ikke skal skelnes, men at der skal skelnes ud fra socio-økonomiske årsager, frem for indvandringsstatus. At tro at al indvandring er homogen er useriøst. Man kan ikke sammenligne den pakistanske overklasse med statsløse palæstinensere eller vietnamesiske bådflygtninge. Hver enkelt skal have hjælp ud fra den situation de befinder sig i.

Jeg harcelerer over begreber som "etnisk danskere" i modsætning til "tosprogede". Lige i denne sammenhæng kan jeg bedre lide vores naboers begreb om "medborgere".
med venlig hilsen
Lennart

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

Hvis man skal bruge socioøkonomiske kriterier, så kan man jo sammenligne alle børn med vidt forskellige etniske baggrunde. Er det en farbar metode, hvis man ønsker en særlig hjælp til børn der har andet modersmål end dansk ? At hver elev skal have hjælp ud fra sine forudsætninger og behov er vel indlysende .

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Hold nu op med det idioti! At "læse" Koranen er noget ganske andet end at sætte sig med en vilkårlig bog og lade sig oversvømme af ord, som man dårligt endnu kan læse, men som man staver sig igennem og får mening i og dag for dag øger både læsefærdighed og ordforråd med. Mærkeligere er det altså ikke.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann

@ Peter Hansen
Træk nu vejret ;)
At læse er ikke bare at læse, som du nu også forstår. Det er hvordan man læser, der er vigtigt. Læsning i store mængder er forstadiet til den egentlige læring. Ikke målet, men midlet. Når læsning er på plads kan indlæringen for alvor starte.
Med venlig hilsen
Lennart

anbefalede denne kommentar