Læsetid: 2 min.

Løb for livet!

’Maze Runner’ er en effektiv spændingsfilm om unge mænd, der i en fremtidsverden forsøger at finde sig selv, mens de samtidig skal finde vej ud af en mystisk labyrint
’Maze Runner’ er en effektiv spændingsfilm om unge mænd, der i en fremtidsverden forsøger at finde sig selv, mens de samtidig skal finde vej ud af en mystisk labyrint

Twentieth Century Fox

Kultur
18. september 2014

Det begynder godt og lige så pludseligt for publikum som for Thomas, hovedpersonen i science fiction-filmen The Maze Runner. Han vågner omtumlet i en elevator, der fører ham mange etager opad, indtil han ender i Lysningen, et stort grønt område midt inde i en kæmpe labyrint af sten. Her bor andre unge mænd som han selv, der også forvirrede og uden minder om, hvem de er, hvor de kommer fra, eller hvorfor de er havnet i Lysningen, har fået en tur med den mystiske elevator.

Det er en inciterende præmis, og jeg var grebet med det samme. Spørgsmålene hober sig op, mens Thomas – han kommer i tanke om sit navn, da han slår sit hoved – bliver vist rundt i Lysningen og får alt at vide om det lille samfund, hvor ’indbyggerne’ gennem flere år har indrettet sig bedst muligt, mens de forgæves har forsøgt at finde en vej gennem labyrinten, der er fyldt med livsfarlige væsener og hver nat skifter form.

Kamp for livet

Et langt stykke ad vejen lykkes det den spillefilmdebuterende instruktør, Wes Ball, at holde gryden i kog og spændingen i live. Thomas (Dylan O’Brien) er nysgerrig som ingen andre af de unge mænd i Lysningen, og snart har han fået udfordret det velordnede samfund og vist de andre, at der måske alligevel er en vej ud.

The Maze Runner er baseret på første bog i en serie skrevet af James Dasher, og den lægger sig i slipstrømmen af efterhånden en lang film – ikke mindst The Hunger Games og Divergent – som alle handler mere eller mindre om det samme: En flok unge mennesker skal finde ud af, hvem de er, hvor de hører til, og hvad de kan – mens de samtidig må kæmpe for at holde sig i live.

Det er opbyggelige fortællinger – i The Maze Runner iblandet elementer fra Fluernes Herre og The Running Man – og bliver man lidt vidtløftig, kan man sige, at Thomas er systemkritikeren, ham, der stiller spørgsmål, udfordrer status quo og driver udviklingen fremad.

Uoriginalt

Helt vellykket er The Maze Runner dog ikke, selv om universet er gennemført, og de unge skuespillere for det meste gør det godt. Der skal forklares meget undervejs, og det bliver der også, hvilket indimellem er lige vel klodset og ufilmisk – bedst lykkes det, når Thomas og dermed publikum er tilhøreren. Mindst interessant er det henimod slutningen, hvor hemmelighederne bag labyrinten afsløres, og spændingen tildels punkteres.

Endelig føler man også, efter at have set The Hunger Games, Divergent og Ender’s Game, at The Maze Runner ikke har så meget nyt at byde på. Det er ikke nødvendigvis bogens eller filmens skyld – det skyldes Hollywoods uopfindsomhed og leflen for det unge, købestærke publikum ved at lede efter materiale, der ligner det, man i forvejen tjener penge på – men det hjælper den heller ikke.

Spørgsmålet er dog, om ikke den unge målgruppe er fløjtende ligeglade med det!?

The Maze Runner. Instruktion: Wes Ball. Manuskript: Noah Oppenheim, Grant Pierce Myers og T.S. Nowlin. Amerikansk (Biografer landet over)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her