Læsetid: 8 min.

Rock og aktivisme er Grønlands nye historie

Grønland er primært blevet præsenteret for verden set med andres øjne. Men nu får verdens største ø lov til selv at fortælle sin historie på filmfestivalen Greenland Eyes. Og måske kan det også være et vigtigt skridt på vejen til den endelige selvstændighed
Det grønlandske band Sume med forsangeren Malik Høegh i forgrunden skabte sensation i begyndelsen af 1970’erne, da de som det første grønlandske rockband satte lyd på kolonimagtens overgreb. På grønlandsk. Nu bliver bandet vækket til live igen i dokumentaren ’Sume - lyden af en revolution’, som bliver vist på filmfestivalen Greenland Eyes, der i løbet af de kommende syv dage med mere end 20 film skal give et billede af, hvad Grønland er – og ikke mindst hvad grønlandsk film er

Det grønlandske band Sume med forsangeren Malik Høegh i forgrunden skabte sensation i begyndelsen af 1970’erne, da de som det første grønlandske rockband satte lyd på kolonimagtens overgreb. På grønlandsk. Nu bliver bandet vækket til live igen i dokumentaren ’Sume - lyden af en revolution’, som bliver vist på filmfestivalen Greenland Eyes, der i løbet af de kommende syv dage med mere end 20 film skal give et billede af, hvad Grønland er – og ikke mindst hvad grønlandsk film er

Susanne Mertz

18. september 2014

En ung grønlandsk mand med langt hår og sved på overlæben sidder på kanten af en scene og forsvarer sin musik i tv-programmet Musikhjørnet i 1976. Han har et fast blik og udtaler ordene umage, men sikkert, da han siger:

»Vi prøver at bruge rocken som et udtryksmiddel, så folk kan få en forståelse for, hvad det er, der foregår i Grønland.«

Den unge mand hedder Malik Høegh og er forsanger i bandet Sume – det første grønlandske rockband, der satte lyd på kolonimagtens overgreb. På grønlandsk.

Bandet skabte sensation i begyndelsen af 1970’erne, og nu bliver det vækket til live igen i dokumentaren Sume - lyden af en revolution, som bliver vist på filmfestivalen Greenland Eyes, der i løbet af de kommende syv dage med mere end 20 film skal give et billede af, hvad Grønland er – og ikke mindst hvad grønlandsk film er.

Festivalen skal ifølge filminstruktør og festivaldirektør Ivalo Frank gennem filmen, ligesom Sume gjorde med rockmusikken, blandt andet give grønlænderne mulighed for at få deres egne fortællinger formidlet til omverdenen:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Philip B. Johnsen
Trond Meiring og Philip B. Johnsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Spændende læsning, men desværre skæmmet af dyb uvidenhed om Grønlands historie før 1968.
Jeg vil tage udgangspunkt i dette citat fra artiklen:

"Grønland har i lang tid været præget af dansk indflydelse. Fra myndighedernes tvungne urbanisering og modernisering, til indførelsen af dansk som hovedsprog i de grønlandske folkeskoler, til tvangsfjernelser af børn. "

Det næste skridt i fortællingen må være et opgør med den mangel på viden om, hvad der er foregået i Grønland, før Malik Høegh, Aqqaluk Lynge, Moses Olden, Lars-Emil Johansen med flere blev politisk aktive i slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne.

1. Den ”tvungne urbanisering og modernisering” var igangsat af grønlænderne selv, længe før den udskældte G60-politik. Driftige fiskere fra bygderne i Diskobugten var af sig selv begyndt at flytte ind til byer, hvor fisken kunne indhandles.
Det med at flytte er i øvrigt ikke et dansk påfund. Det er en integreret del af den gamle eskimoiske kultur, at man flyttede efter fangsten. Dels flyttede man mellem sommer- og vinterbopladser, dels flyttede man langt, hvis det var nødvendigt for at overleve.
Det er kun folk af en bondekultur som den danske, der opfatter det at flytte som en skidt løsning.

2. Indførelsen af dansk i de grønlandske folkeskoler skete efter et krav fra blandt andre folketingsmedlem Augo Lynge. Det var ikke noget dansk ønske.

3. Hvis der med tvangsfjernelsen af børn tænkes på 22 børn, der blev sendt til Danmark, så var det en idé, der opstod i Grønland og som blev gennemført efter godkendelse i Grønlands Landsråd.

Her nedenfor finder du links til dokumentation af den manglende viden og de fejlagtige påstande:

ad 1: http://www.kamikposten.dk/global/maskinrum/rutine/tekstsamling.aspx?filn...

ad 2: http://videnskab.dk/kultur-samfund/gronland-ville-selv-afskaffe-fanger-k...

ad 3:http://www.kamikposten.dk/global/maskinrum/rutine/leksikon.aspx?tag=emne...

Med venlig hilsen
Anders Nilsson

Jairus Lyberth, Bjarne Riisgaard og Anders Feder anbefalede denne kommentar
Bjarne Riisgaard

Problemet stikker desværre dybere end uvidenhed. Man kan se det samme i artiklen om Klaus Riskjær andet steds på hjemmesiden. Det handler om redaktiondel inkompetence. Man lader ukvalificerede og ukritiske skribenter boltre sig i spalterne om emner de åbenlyst ikke har sat sig ordentlig ind i, og som helt ned i den banale stavning ikke har styr på hvad de laver. Og tilsyneladende fordi den vanetænkning og de fordomme der så bliver bestemmende for indholdet, passer med banalitetsniveauet på redaktionen, bliver det hverken stoppet af korrekturlæsning eller kritiske redaktionssekretærer. Resultatet er, at selv sloganet "den mindst ringe" efterhånden virker utroværdigt, og man græmmes.

Det er udmærket at få en dokumentar om Sume. Men det har lidt karakter af "gratis omgang". Det er som Morten Korch-film i Danmark - helt i tråd med den officielle fortælling og meget ufarligt.

Jeg ser frem til den første grønlandsk producerede dokumentar om Siumut-tiden. Det vil kræve dokumentarisme af en helt anden kaliber og mod.

Kasper Kristiansen

Som grønlænder virker Sume-filmen noget i retningen af filmatiseringen af det danske Gasolin, der eksisterede i Sume's samtid og som skabte en del opmærksomhed i Danmark.
Jeg har endnu ikke set filmen, men forestiller mig en interessant gensyn med en ret afgørende tid for Grønland. Sume fik ikke samme berømmelse som Gasolin, men for Grønland og grønlænderne betød de langt mere for det grønlandske samfund end Gasolin nogensinde havde haft for Danmark.
Kort fortalt bragte Sume det grønlandske sprog og kultur tilbage i centrum på Grønland, hvor G-60 politikken havde gjort den til som andenrangs og i nedladende position.
At det grønlandske sprog og kultur var bragt som i en andenrangs foreteelse var dog en naturlig følge af, hvad grønlænderne havde ønsket og krævet i efterkrigstiden. Grønlænderne ønskede og krævede ikke bare som blivende del af det danske kongerige, men også som en ligeberettiget del af Danmark med samme velstand som i Danmark. Danskerne var imødekommende nok til at opfylde en stor del af det som grønlænderne krævede og som tog form i G-50 og G-60 politikken.
-Grønlænderne blev civiliseret af danskerne/europæerne, ikke som mål, men mere som en 'sidegevinst', på samme måde som briterne blev relativt civiliseret af romerne, og hver ny generation af grønlændere måtte lære nye regler/love af civilisationen. Da grønlænderne valgte og krævede ligestilling med Danmark og industrialiseringen af Grønland var de ikke klar over at de også måtte tage det kapitalistiske produktions lovmæssigheder med, der på intet måde tog hensyn til sprog og kultur. Og hvor skulle de vide det fra? De så kun på de positive sider af en modernisering af samfundet. På en måde kunne man kalde det naivitet af den grove slags, men datidens grønlændere ville sikkert sige at de bare ønskede bedre forhold. Det er ønsket om bedre forhold der havde drevet grønlænderne ud i opofrelse af egen kultur og sprog, men som et umodent folk gav de ulyksalighederne den danske stat skylden.
Der var klart et udsigt til at mindst det grønlandske sprog ville blive udvandet af dansk til det rene ingenting da Sume kom til med deres musik. De fik en smule af den grønlandske selvrespekt tilbage som faktisk gik tabt under under G-60 politikken. Den smule selvrespekt de gav grønlænderne voksede og mundede ud i hjemmestyret, men den grundlæggende uvidenhed om det kapitaliske produktionssamfund og dens lovmæssigheder bestod, og jeg vil pointere den legendariske naivitet som grønlænderne i almindelighed besidder og i særdeles vores politikere igen mundede ud i valget i selvstyret. I 2008 kom en nordmand og en amerikaner med en udtalelse om at de, ud fra satellitbilleder (!) kunne fastslå at havbunden ud for Grønland rummede oliereserver der oversteg de Saudiarabiske oliereserver. Straks drønede vore toppolitikere ud i skænderier om hvordan oliemilliarderne (i danske termer vil jeg bruge udtrykket 'tulliarderme' :) )skulle bruges. Der blev besluttet en folkeafstemning om selvstyre
med afsæt i at vi (grønlænderne) selv skal bestemme og få fordel af værdierne i undergrunden og der blev af politikerne lovet en fremtid i nærmest det luksuriøse når og hvis vi vælger selvstyret. Det troede vælgerne på som dengang vælgerne valgte at høre til Danmark frem for alle andre. Tilmed havde fortalerne for selvstyret sat en embedsmand fra hjemmestyret i spidsen for det propaganda der skal til for at få grønlænderne til at stemme for selvstyret, der på gang på gang kunne fortælle at selv uden 'tulliarderne' havde Grønland et BNP på 9 milliarder kroner, langt over det danske stats overførsler på dengang 3,6 milliarder. Som dengang da tilhørsforholdet til Danmark blev stemt igennem med løfter om 'ligestilling' med Danmark kan man tilføje. De 'glemte' bare eller bevidst at fortælle at uden det danske bloktilskud ville det grønlandske økonomi falde til højst sandsynligt til under 90% af nuværende BNP. Under forhandlinger om selvstyre blev det vedtaget at det danske overførsler (indrømmet : bistandshjælp) skulle fastfryses til daværende niveau, og det betyder nu at afgifter forsøges at blive skruet op over hvad de ramte mennesker kunne bære for at bevare nivauet for fra før selvstyret. Der er ingen olie i Grønlands haves bund så vi kan glemme alt om olie 'tulliarderne'.
Der er ikke udsigt til at det faldende BNP kan kompenseres ved minedrift, -der er ingen investorer der er interesserede selvom de giver udtryk for det. Vi er også ramt af verdensmarkedspriser og liberalismen som alle andre.
Personligt går jeg ind for fuld selvstændighed for Grønland, vel vidende at hvis det sker, så synker vi ned i en fattigdom, der overgår hvad de fattigste afrikanske lande gennemlever, men i det mindste har vi selv besluttet det!