GamerGate – en kulturkrig båret af kvindehad

Computerspilbranchen er ikke længere lig med underholdning. I stedet er en kulturkrig brudt ud i lys lue, hvor had florerer, og dødstrusler er blevet hverdag
Anita Sarkeesian og Zoe Quinn er blevet kritiseret og angrebet, og er nu også ofre for en satirisk tegne-serie, hvori de taler oprørt om problemet med nedgørelsen af kvinder i computerspil. Men de er ifølge den tegnede stribe angiveligt til salg for ussel mammon.

Anita Sarkeesian og Zoe Quinn er blevet kritiseret og angrebet, og er nu også ofre for en satirisk tegne-serie, hvori de taler oprørt om problemet med nedgørelsen af kvinder i computerspil. Men de er ifølge den tegnede stribe angiveligt til salg for ussel mammon.

rpgoodex.net
21. oktober 2014

I dagene op til den 15. oktober 2014 tikkede en mail ind hos Utah State University i USA. Beskeden var klar:

»Dette vil blive det mest drabelige skoleskyderi i amerikansk historie, men I har muligheden for at stoppe det.«

Det, der skulle stoppes, var et foredrag med Anita Sarkeesian, en popkulturkritiker, som det seneste år har skabt røre med et kritisk blik på portrætteringen af kvinder i computerspil.

Truslen mod Anita Sarkeesian og Utah State University var blot endnu én i rækken af det, der efterhånden er blevet hverdag for adskillige kvinder med relation til computerspil og spilbranchen. Hverdagen, som for mange nu er bedre kendt som GamerGate.

Mænd der hader kvinder

GamerGate tog sine spæde skridt tilbage i august 2014, da en ung mand, Eron Gjoni gik på internettet for afsløre det, han mente var en ekskærestes amoralske og hykleriske opførsel. Ekskæresten var Zoe Quinn, en forholdsvis ukendt spiludvikler, som havde gjort sig bemærket med et spil om depression.

Med et omfattende blogindlæg skildrede Gjoni, hvordan deres forhold var gået i opløsning.

Det skyldtes efter sigende, at Quinn havde været ham utro. Hun havde haft sex med spiljournalister, som til gengæld skrev og omtalte hendes spil og dermed skaffede hende offentlig opmærksomhed.

Ekskæresten fremviste billeder af chatsamtaler, hvor deres privatliv gik fra surt til bittert til fyldt med jalousi. Prikken over i’et blev blogindlægget, der mest af alt lød som domsudskriften fra en nøje planlagt retssag. Gjoni var såret, stødt og hævngerrig. Den ultimative straf var at hænge Quinn ud offentligt på internettet, den moderne gabestok. For hvorfor kæmpe en kamp alene, når man har en hær af anonyme krigere, der blot er et par klik væk?

Da ekskæresten havde publiceret blogindlægget, eksploderede sagen øjeblikkeligt online.

På den ene side blev Quinn jagtet som en skøge, der havde brugt sit køn for at fremme sin position i en spilbranche, hvor offentlig omtale i medierne kan gøre en verden til forskel.

På den anden side dundrede det med kritiske røster over for pressen og deres handlemåde. Var journalister virkelig villige til at hoppe på tungen for en kvinde, hvis bare hun spredte ben? Og hvis det var tilfældet, hvor dybt stak korruptionen så? Var computerspilpressen blot en sammenspist gruppe af journalister til salg?

Anklagerne om korruption i tilfældet med Quinn blev hurtigt aflivet med konkrete beviser. Hun havde haft et forhold til en journalist, men det var, efter han havde skrevet om hende, hvilket i øvrigt var i en helt anden sammenhæng.

Det var dog for sent. Sneboldeffekten rullede med en rasen som internettet er så kendt for. Quinn blev udsat for dødstrusler, hun blev hacket, hendes personlige oplysninger blev offentliggjort, og nøgenbilleder af hende florerede sågar i de mere obskure hjørner af internettet.

Samtidig meldte Anita Sarkeesian sig på banen. Sarkeesian havde med YouTube-serien Tropes vs. Women in Video Games markeret sig med en kritisk markering af, hvordan kvinder bliver afbilledet i computerspil. Videoserien fik ros i de mere kulturelle kredse, men havde samtidig gjort Sarkeesian voldsomt upopulær hos antifeminister.

Skandalen med Quinn var dråben, der fik bægeret til at flyde over hos Sarkeesians modstandere. Sarkeesian blev ligesom Quinn udsat for cyberangreb og daglige trusler, indtil dødstrusler fik hende til at flygte fra sit eget hjem og officielt anmelde sagen til politiet.

Etik og kvindehad

De personlige angreb overdøvede hurtigt det, som for mange var sagens egentlige kerne, nemlig korruption og etik blandt journalister. Hvor der havde været grobund for en omstridt, men nødvendig debat om journalistisk integritet, druknede den saglige diskussion nu i dødstrusler og kvindehad.

Journalister forsvarede sig febrilsk med deres foretrukne våben; artikler om, hvordan spilkulturen var blevet et giftigt fællesskab af kvindehadende mænd. Forsvarsteknikken fungerede dog blot som endnu mere brændsel på kritikernes bål.

Mudderkastningen var efterhånden ude af kontrol. Alle parterne råbte i vilden sky, men ingen lyttede. GamerGate var født – først som #GamerGate på Twitter, siden da som et mudret begreb på tværs af internettet.

Med udgangspunkt i en kaotisk opstand blev GamerGate en bevægelse, der stormede frem, men uden et egentligt anker. Nogle af tilhængerne havde hæderlige og reelle hensigter. At skabe en tiltrængt debat om spilpressen, hvor kammerateri kravler i skyggerne. Hvor venskaber blandt journalister og spiludviklere måske er lidt for venskabelige.

Andre tilhængere brugte GamerGate som et skalkeskjul for deres angreb på (kvindelige) journalister og spiludviklere, som ifølge GamerGate-tilhængerne havde en skjult dagsorden, hvor spil skulle være meget mere end spil: De skulle være samfundskritiske, politisk korrekte og vigtigst af alt ultrafeministiske. De skulle ikke bare være underholdning, og skulle de dækkes i medierne, skulle det være med en bestemt vinkel. En vinkel, som allerede var planlagt, inden journalisterne havde opsnappet historien.

Meningen med GamerGate blev hurtigt revet itu. Strømmen flød alle vegne, og tilhængerne med de ærlige hensigter om mere transparens blev ført bag lyset. Det skulle vise sig, at de havde tilsluttet sig en bevægelse, som begyndte ude i internettets mere kontroversielle afkroge. De afkroge, hvor lækkede nøgenbilleder af Hollywood-stjerner altid dukker op først. Der, hvor anonymitet hersker, og hvor moralske skrupler er et fremmed begreb.

Her havde en forholdsvis lille gruppe af individer trukket i snorene og styret de uvidende dukker, som blev GamerGates ansigter udadtil. Havde nogen tilsluttet sig bevægelsen, fordi de ville have mere åbenhed og etik blandt journalister, stod det nu klart, at de i stedet bakkede op om en nøje planlagt smædekampagne.

Frygten for forandringer

En stor del af GamerGate blev især i begyndelsen båret af følelser. Følelser for et medie, der blev opfattet som truet eller i hvert fald under drastisk forandring. Da afsløringen med Zoe Quinn pludselig ramte nettet, blev GamerGate katalysator for et oprør i spilkulturen, som længe havde ulmet under overfladen.

Men frem for konstruktiv dialog blev oprøret båret frem af spilkulturens mest tabuiserede og betændte emne: kvinder og deres plads i spilkulturen.

GamerGate ramte direkte ned i tidsåndens samfundsrelevante og kontroversielle feministdebat, hvor ophedede diskussioner og samvittighedsløse handlinger trumfer logik – det perfekte miljø for en bevægelse, der trivedes i anonymiserede omgivelser på internettet. To måneder efter Quinn-affæren blev afsløret, eksploderede spilkulturens opgør i lys lue, efter New York Times for nylig tildelte spalteplads på deres forside – den hellige gral for samfundsrelevante nyheder – til en artikel om Sarkeesian og truslen mod Utah State University.

Manglede man et bevis på, at computerspil var samfundsrelevante, så blev det netop bekræftet på den værst tænkelige måde. Spilkulturens opgør med sig selv blev ikke fremstillet som en kultur, der prøvede at fremstå mere moden. Det var derimod en kultur, som med brutalt kvindehad havde bekræftet alle de fordomme, den havde kæmpet så indædt mod de seneste årtier.

Tilbage står GamerGate nu som en turbulent kulturkrig, hvor alle kan sige deres mening, men ikke stå til ansvar for deres handlinger. Hvor de få leder de mange. Og hvor de mange følger blindt efter uden at stille spørgsmål.

Men måske burde man stille spørgsmål ved en kulturkrig, hvor dødstrusler er blevet normen – krigen er i hvert fald ikke vundet endnu, den er snarere tabt i et virvar af had, antifeminisme og frygten for en samfundsrelevant og moderniseret spilkultur med plads til alle, selv kvinder.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Kvindepionerer inden for computerspil

Anita Sarkeesian oprettede i 2012 en kampagne på crowdfunding-platformen Kickstarter, hvor hun med stor succes indsamlede penge til videoserien ’Tropes vs. Women in Video Games’.

Serien er kritisk over for portrætteringen af kvinder i computerspil og spilkultur.

Zoe Quinn er en amerikansk spiludvikler. Hun udgav i 2013 computerspillet ’Depression Quest’, der handler om livet med depression.

Spillet blev genudgivet på Steam, en populær digital distributionsplatform, i august 2014.

GamerGate

GamerGate stammer fra den sociale platform Twitter, hvor den højreorienterede skuespiller Adam Baldwin navndøbte bevægelsen i kølvandet på kontroversen med Zoe Quinn og Anita Sarkeesian.

Brancheorganisationen Entertainment Software Association, som repræsenterer nogle af de største spilfirmaer, heriblandt Microsoft og Sony, har i en officiel udmeldelse taget afstand fra GamerGate.

Andre firmaer har der­imod bakket indirekte op om GamerGate, bl.a. elektronikfirmaet Intel, som fjernede reklameannoncer fra en anerkendt brancheside, efter denne udtalte sig negativt om GamerGate.

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen

Det lyder som en debat der består af mennesker uden kreativitet til at skabe noget selv og som derfor stiller op til at lade sig manipulere af en flok dukkeførere, der heller ikke har bedre at give sig til....en masse højtråbende ingenting, som er farligt for de der er mange mennesker derude uden uddannelse og indsigt men med en masse tid til at lave ballade.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Jespersen

Partsindlæg. Karaktermord. Selektiv dækning. Ikke et ord om #NotYourShield, der bruges af især kvinder, homoseksuelle, farvede, og andre minoritetshrupper der støtter GamerGate. Omtale i datid, som om GamerGate er slut.

Sarkeesian har altid modtaget trusler, forskellen er at Utah var den første gang hun skulle tale for et publikum der ikke bestod af 100% støtter.

Truslen indeholdt en række markører og temaer der normalt tages op af Sarkeesians støtter (SJWs), men som sjældent diskuteres blandt Manderettighedsgrupper og Gamere. Ved at aflyse talen kunne Sarkeesian gøre hende selv (hendes vare) relevant i forhold til Gun Control debatten i USA. Hermed blev dørene åbnet til Main Stream pressen, så hun kunne reklamere mere for hendes produkt. Før aflysningen blev GamerGate hovedsageligt dækket af alternative Gamer sites.

Kvinders deltagelse i Gamer kulturen er ikke betændt eller taburiseret. Gaming er tværtimod et kulturelt rum hvor alle kan deltage uden at diskrimination på baggrund af synlige forskelle kan influere på udkommet. Det er ntop fordi Gamer kulturen er et fristed, at gamere reagerer som de gør når SJW's forsøger at forgifte deres kultur med alle de eksterne problemer, som Gaming er et frirum for.

Jeg har læst Horups anmeldelse a Mordor med interesse, og var glad for at der var fokus på spillet, og ikke alt det spillet IKKE er. Måske Horup kunne prøve at dække GamerGate på samme måde på et tidspunkt?

Brugerbillede for Morten Jespersen

@Frank Hansen. Nøgenbillederne blev som sådan ikke lækket. I hvert fald ikke fra en kilde der var ment privat. Quinn havde uploadet nøgenbilleder af sig selv til et site der sælger den slags indhold. Hun havde mao. selv kommercialiseret sin krop og seksualitet. En internetbruger købte billederne og distribuerede billederne efterfølgende.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for curt jensen

Frank Hansen,
uden at ville anfægte hvad Morten Jespersen skriver, men ganske generelt kan man photoshoppe nøgenbilleder af hvem som helst man har et ansigtsfoto af, og ikke så få "lækkede nøgenbilleder" er nok også den slags. Det er nærmest umulig at forsvare sig mod den slags.

Hvor godt sådan et fabrikeret billede kan blive er blot et spørgsmål om hvor megen tid og energi man vil bruge på billedmanipulation og -redigering.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Jespersen

Jeg har forsøgt at finde dokumentation for at Quinn selv uploadede nøgenbillederne til at begynde med.

Der er dog ingen tvivl om at Quinn selv medvirkede til at fotografierne blev taget med et kommercielt sigte. Billederne var offentligt tilgængelige mod betaling, selv om det muligvis var en fotograf, og ikke hende der selv uploadede og distribuerede dem.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frederik Bové

Argh, jeg havde håbet at der ikke ville være GamerGatere som Morten Jespersen i DK, at det var en amerikansk (og sydkoreansk, og fillipinsk, virker det som om) ting. Men det er fuldstændig typisk #GamerGate retorik. Alt som ikke er 100% positivt er 'Partsindlæg. Karaktermord. Selektiv dækning.' Selv en helt igennem balanceret og neutral gennemgang som den her. Og så bliver LW1, LW2 og LW3 ('Literally Who' Det står for de tre kvinder i centrum, Sarkeesian, Quinn og Brianna Wu, som også har været nød til at flygte fra sit hjem) konstant mistænkeliggjort og nedgjort. Men hey, det handler da overhovedet ikke om at angribe kvinder som dem, men om ETIK i spil-verdenen. 'SJW' betyder for øvrigt Social Justice Warriar, og er et bizart udtryk som reaktionære bruger, for at kæmpe for social retfærdighed er naturligvis et ubetinget onde.

Om #GamerGate har valide pointer om etik i spil-jounalistikken (det har den ikke, efter min mening) eller ej, så er det for tiden reelt en kampagne af misogynt had og dødstrusler. Om det er et mindre antal inden for gruppen eller ej, det er den effekt det har på kvinder i branchen. Jeg vil opfordre alle som har en twitter-konto at sende en tweet med hashtagget #stopgamergate2014. Kvinderne i centrum, hvis karriere, psykiske helbred og liv er under angreb, vil være glade for al den støtte de kan få.

Og et par links til de problemer der er omkring gamergate. Det her er storify, det er altid sjovt at læse:

https://storify.com/stillgray/matt-binder-nails-gamergate-based-lawyer-m...
https://storify.com/alexlifschitz/escapist-drama
https://storify.com/x_glitch/the-gamergate-supporting-journalist-who-hat...

Og den mest præcise beskrivelse, fra deadspin:

http://deadspin.com/the-future-of-the-culture-wars-is-here-and-its-gamer...

Brugerbillede for Tom Andresen

Den såkaldte "debat" om emnet journalistisk integritet i dækningen af spilbranchen, der i hovedtræk mest synes at bestå af udveksling af personangreb og affærdigelse af modparten som enten utrafeminister med et skjult agenda, eller som umodne hooligans der over en kam er kvindehadende nethooligans, er desværre løbet helt af sporet.

Lad det være sagt med det samme, at det er hamrende uvedkommende, hvad Zoe Quinn måtte foretage sig og med hvem. Påstanden om urent trav mht. journalistisk dækning af hendes spil, Depression Quest, er blevet endegyldigt modbevist, og der burde den del af sagen så være afsluttet.

Spiljournalistikken har dog et problem med lidt for kammeratlige forhold mellem udviklere/udgivere og medier, historisk kan f.eks. nævnes gerstmanngate.

Mediernes forsøg på at affeje kritikken ved at erklære hele gamingkulturen i al dens mangeartede forskellighed for død på baggrund af nogle få usocialiserede klaphattes i øvrigt fuldstændig uacceptable opførsel, afslører, at disse medier på et eller andet niveau har en grundlæggende foragt for deres egne læsere.

Det kan vel næppe overraske nogen, at det store flertal af folk, der identificerer sig som "Gamere", om så de spiller Call of Duty, Kerbal Space Program eller The Sims, bliver noget misfornøjede over den behandling. Der har #gamergate, på trods af dets anløbne reaktionære røddder og fortsatte problemer med et meget højtråbende mindretal med en antifeministisk dagsorden, så for mange fremstået som det eneste element, der i hvert fald delvist kæmper deres sag.

Det er så ærgeligt, at der ikke er et samlingspunkt for gamere, der ønsker at protestere over den behandling, de som forbrugere udsættes for af medierne, uden at skulle blive slået i hartkorn med diverse reaktionære kræfter.

Jeg går både ind for ordentlig integritet i dækningen af spilbranchen, for ordentlige forhold for kvindelige spiludviklere, debattører etc. i spilbranchen, og for mere nuancerede portrætteringer af kvinder i spilmediet, og jeg tager på det kraftigste afstand fra den chikane, folk som Anita Sarkeesian har været udsat for.

Hvem varetager mit standpunkt? Som jeg ser det, kan jeg hverken identificere mig med den elitistiske del af spilmedierne, der erklærer gamingkulturen for død og dæmoniserer deres eget publikum, eller med #gamergate, der ofte synes at handle mindst lige så meget om at tryne kvindelige debattører som om den reelle forbrugerproblematik.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid

Gamergate: En 'debat' hvor det åbenbart nu i ramme alvor står til diskussion hvorvidt det er et specielt alvorligt problem at udsætte kvinder for dødstrusler og chikane for at udøve mediekritik.... eller om journalistisk integritet er dét vi, til sammenligning, langt hellere bør beskæftige os med her. http://www.businessinsider.com/gamergate-death-threats-2014-10

Brugerbillede for Lone  Sæderup

Interessant at det er så vigtigt for de her mennesker at angribe Zoe Quinn, Anita Sarkeesian og Brianna Wu, når det eftersigende skulle handle om journalisters etik og korruption i pressen.

Zoe Quinn og Brianna Wu er spiludviklere og ikke journalister. Selv hvis Zoe Quinn skulle have givet seksuelle ydelser mod at få bedre anmeldelser, så kan man ikke gøre hende til ansvarlig for manglende etik hos spiljournalisterne. Hun er en kilde, og det er altid journalistens ansvar at bruge en troværdig kilde. Hvad Brianna Wu har gjort ud over at ytre sig offentligt om sagen, står mig meget uklart, men så længe hun ikke har gjort sig skyldig i injurier, så er det mig bekendt ikke forbudt at have en mening og udtrykke den offentligt. Det kan der ikke være noget uetisk eller korrupt ved.

Anita Sarkeesian har en uddannelse i kommunikation og 'social and political thought'. Hun samlede penge ind på Kickstarter, så hun havde råd til at lave en række videoer, hvor hun analyserede troper om køn i forskellige videospil. Hun gør akkurat det modsatte af, hvad hun bliver beskyldt for. Hun analyserer og kritiserer videospil uafhængigt af producenterne af videospil.

Desuden er en af hovedkræfterne bag Gamergate organisation Breitbart, der selv bedriver ganske uetisk journalistik.

Så hvad er egentlig formålet med Gamergate?

Brugerbillede for Morten Jespersen

Der er to hovedspor i GamerGate. Det første handler om presseetik og spilindustriens relationer til den dominerende spilpresse.

Den anden handler om SJW der dækker en særlig form for forstenet ukritisk kritisk tænkning, der hovedsageligt består af at gentage en række dogmer om undertrykkelse, der ikke har basis i nogen reel socialvidenskabeligt tilvejebragt viden.

Derudover er der nogle sidespor, bla. anti-gg'ernes fokus på online chikane og trusler. Chikane og trusler er bare ikke noget der er unikt for kvinder. Både mandlige og kvindelige gamerGatere modtager også trusler og chikaneres.

En undergruppe af GamerGatere er fortalere for at GamerGate kun bør handle om etik i spilpressen og deres relationer til spiludviklerne (TotalBisquit synes at være en af dem, boogie2988 en anden). Interessen her synes at være at holde det politiske ude, men man kan sagtens være positivt indstillet overfor SJW'ernes målsætninger, og samtidig være GamerGate støtte.

En anden gruppe (som jeg tilhører i øvrigt) mener at SJW'erne er kilden til etik problemet, og at SJW kulturen ikke kan adskilles fra etikproblemet. Det er især SJW'ernes metoder jeg er stærkt kritisk overfor.

Langt hovedparten af GamerGaterne er modstandere af chikane og trusler, og har forsømt dem gentagende gange. Igen, alle kontroverser og konkurrenceprægede aktiviteter på nettet har deres trolde og mobbere, det er ikke unikt for GamerGate eller gaming. Der er ingen debat om hvorvidt dødstrusler og chikane er uacceptabelt. For det første fordi Gamergatere ikke støtter trusler og chikane, og for det andet fordi Gamergatere slet ikke eller sjældent inviteres med til diskussionen.

Det er (også) selektiv dækning når #NotYourShield slet ikke nævnes i behandlingen af GamerGate.

I danmark er stort set alle plastret til i "social retfærdighed" retorikken og metoden, fra den yderste venstrefløj til Dansk Folkeparti og måske endda videre ud. Danmark er på den måde det mest reaktionære og forstenede land i verden, måske lige med undtagelse af Sverige.

og Bagonad er MVP i denne runde!

Brugerbillede for Frederik Bové

Lone: Social Justice Warrior. En som går ind for Social Retfærdighed. No shit, det er det niveau vi er nede på. Det er ingen overraskelse at deres alliererede er folk fra Breibart og kendte MRAs (Mens Rights Activists). I sin bedste form er det en reaktionær bevægelse, der ikke kan klare kritik fra kvinder og andre minoriteter. I realiteten er det desværre, og på trods af mange menneskers sikker udmærkede intentioner, en hadgrupper, der bruger terror-metoder til at chikanere kvinder ud af industrien.

Brugerbillede for Morten Jespersen

@Lone Sæderup

SJW er en forkortelse af Social Justice Warrier, på dansk vel noget der ligner Social Retfærdighedskriger. Begrebet dækker over en særlig gruppe af aktivister, bloggere, Tumblere (brugere af Tumblr), og andre der på overfladen synes at kæmpe for social retfærdighed; mod diskrimination af minoriteter (også selv om de er majoriteten i øvrigt).

De er ofte uddannet på universiteter under professorer der var studenter under studenteroprøret. Professorerne er overlevende fra udrensningen på universiteterne. De fastholdt på én gang deres Historisk Materialistiske tankegang, men reformulerede den samtidig så den blev mere ufarlig, og sprogligt distanceret fra marxisme og klassekamp (var der nogen der sagde 'Social Kapital'?).

Kapitallogikere og andre mere stringent tænkende blev ikke professorer, men f.eks. møbelhandlere.

SJW'ere er fortalere for lighed, men bruger ulighed og manipulation som metode. Alt handler om målet. De udfører et irrationelt angreb på det irrationelle. Deres argumentation tager udgangspunkt i virkelig eller konstrueret diskrimination af forskellige grupperinger. Enhver kritik eller modstand mod deres forskning, idéer og handlinger bliver affærdiget med at kritikeren tilhører en særlig priviligeret gruppe, eller lider under falsk bevidsthed. At modstanderens synspunkt i virkeligheden blot er reaktionært, diskriminerende, eller udtryk for en angst for tab af privilegier. De undlader på den måde at forholde sig til argumenterne, og går efter moralsk fordømmelse af afsenderen.

Et af problemerne er at deres forskning er af så ringe kvalitet, at det bliver svært at afgøre om der reelt er tale om diskrimination eller ej. Vores viden om egen kultur forsvinder på den måde.

Fordi de opfatter al vidensproduktion og beslutningstagen som et udtryk for magt og privilegiebeskyttelse, opfatter de også deres egen vilje til magt og beskyttelse, som kernen for deres egen vidensproduktion og beslutninger. Argumenter og forskning opfattes som noget der skal, og udelukkende kun, dækker over magten. Magten er både kernen for deres verdensbillede, og deres motivation.

Aidan Rankin kalder dem 'pseudo-liberalister'. De er ikke liberale, ej heller progressive. De er i høj grad systembevarende, og egner sig derfor også særlig godt i administrative stillinger.

Rankin skriver

Pseudo-liberalism combines the Marxist emphasis on collective struggle with a stridently capitalist emphasis on consumer demand.

Marxist's strictly scientific, in many ways over-rational, approach to politics is quite distinct from the Pseudo-liberal's obeisance to unreason.

New Liberalism, in practice, creates authoritarian bureaucracies obsessed with 'discrimination', rather than the free society its advocates claim to want.

[They] abolish the idea of equality for all individuals under the rule of law, and replace it with special privileges for groups.

Grupperne er prædefinerede, og ingen kan undslå sig at tilhøre en eller anden gruppe.

Deres metode går bla. ud på at indtage nøgle- og gatekeepere positioner i statslig bureaukrati, NGO'er, subkulturer som Gaming og Ateisterne i USA, Human Ressource i private virksomheder osv. De tager generelt ikke de øverste lederpositioner, men positioner under. Systemet søges ændret eller påvirket indefra, og underpositionen er derfor fordelagtig, fordi de kan være stabile over et karriereforløb, mens positionerne på øverste ledelsestrin løbende skiftes.

Politisk ledelse bliver af samme grund vanskeligere, fordi de mennesker der skal udføre beslutningerne i praksis ser det som deres pligt at dreje opgaven i den retning de selv ønsker. Kunder og klienter bliver derfor mere afhængige af hvilken person de tilfældigvis møder; det personlige bliver politisk på en meget personlig måde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Brian Lohse

Puha, sikke en omgang at komme igennem. Jeg er fuldstændig enig med Morten Jespersens kommentarer. Det burde måske have været ham og ikke Julie Horup der skulle have lavet indlægget om Gamergate.
Brugen af datid er især og det umiddelbare fokus på kvindehadet siger lidt om Julies holdning til #Gamergate, hvilket jeg synes at kunne forstå på det hele kun er blevet undersøgt flygtigt efter at have læst den artikel i NY Times.
Det værste er dog komplet at overse #NotYourShield bevægelsen for det er netop kvindehadet anti-gg gruppen bruger som affejende argument i enhver diskussion.
Og så bliver det nævnt at begge lejre blindt følger såkaldte ledere. Men der har ikke været ledere på GG siden. At det er Anita og Zoe som er blevet mål på gg siden er jo heller ikke tilfældigt. Zoe blev mål fordi hun blev symbolet på korruptionen, og Anita blev mål netop fordi hun forsøgte (og til dels lykkedes) at mobilisere en hær af feministiske SJWs (social justice warriors = folk med for meget fritid på nettet) mod #Gamergate.
Netop fordi Gamergate ikke har haft prominente personer for anti-gg modstanden har der heller ikke været mange trusler mod gg folk, med undtagelsen af bl.a. Totalbiscuit (der i forvejen var døden nær p.g.a. kræft), så det bliver bare fejet under gulvtæppet, set bort fra i diskussionen.

Og langsomt men sikkert forsøger anti-gg'er nu at flytte fokuset væk fra kvindehadet men over på hvordan Gamer+ (1984 anyone?) skal se ud. Uønskede elementer som autister er ikke velkomne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mette Hansen

Jeg er kvinde og jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg er blevet svinet til, skulle høre på at kvinder kan ikke spille, at jeg skulle skride ud til mit køkken, at jeg ikke var velkommen fordi jeg var kvinde, at jeg måtte være grim, tits or gtfo, og andre hyggelige ting. Så nej gaming er mest et fri sted hvis du er hetero mand. De her besekder kom ikke fordi jeg spillet dårligt eller opførte mig dum, de her beskeder kom når de fandt ud af hvad mit køn var.

Og #NotYourShield svare til at mene man ikke er racistiske fordi man har en sort ven.

Og som kvinde byder jeg folk som Anita velkommen, hun siger alt det jeg har tænkt i mange år. Jeg er glad for der endelig er en der snakker omkring de problemer der er i spil.

Og er det virkelig så slemt hvis spil bliver en smule mere diverse, end de er nu?

Brugerbillede for Morten Jespersen

Jeg er mand, og jeg har heller ikke tal på hvor mange gange jeg er blevet 'svinet til'. Eller hvor mange gange jeg har 'svinet' tilbage. Smack hører med til i hvert fald en del af Gamerkulturen, især de konkurrenceprægede, som online shootere.

Der findes forskellige måder at forholde sig til det på, f.eks. at slå tale fra, eller bare slukke for særligt ihærdige smack snakkere. Man kan også deltage i festlighederne, det kan være ganske underholdende. Især hvis man er typen der ikke tager sigs selv alt for alvorligt, eller gerne vil lære ikke at gøre det.

Gaming er fremragende til at lære at tabe. Noget som der ellers ikke undervises i, i den omgivende kultur. Kan man lære det, har man mulighed for at opleve en slags fællesskab, der ikke rigtig er tilgængeligt andre steder. Måske i sportens verden.

En af grundende til at kvinder måske nogle gange udsættes for særlig opmærksomhed kan være at en del kvindelige besøgende som det første proklamerer deres køn. En stor del af Gamerne er Gamere fordi de netop gerne vil slippe for alt det eksterne der i hverdagen er med til at fjerne blikket fra opgaven, og gøre simple ting komplekse med hensyn der egentlig ikke kommer sagen ved.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Jespersen

De forstyrrende besøgende bliver i øvrigt ikke udpeget fordi de er kvinder, men fordi de har travlt med at tale om deres køn, der jo ikke er relevant for selve spillet. den ville være det samme som hvis en mandlig spiller som det første nævner hvilken uddannelse han er igang med, eller hvilket job han har. Gamere ville af samme årsager blive irriteret over det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Jespersen

Jeg har spillet med mange kompetente kvindelige spillere, og har stor respekt for deres resultater. Jeg har også spillet med kvindelige spillere, der blot er der fordi kæresten synes det er interessant. Begge dele er fint, så længe fokus er på spillet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for David Preene

Det er underligt at man i en diskussion om spil ikke må bruge sit brugernavn, men skal bruge sit rigtige navn, regler er dog regler, denne gang følger jeg spillereglerne.

"I dagene op til den 15. oktober 2014 tikkede en mail ind hos Utah State University i USA. Beskeden var klar:
»Dette vil blive det mest drabelige skoleskyderi i amerikansk historie, men I har muligheden for at stoppe det.«
Det, der skulle stoppes, var et foredrag med Anita Sarkeesian, en popkulturkritiker, som det seneste år har skabt røre med et kritisk blik på portrætteringen af kvinder i computerspil.
Truslen mod Anita Sarkeesian og Utah State University var blot endnu én i rækken af det, der efterhånden er blevet hverdag for adskillige kvinder med relation til computerspil og spilbranchen. Hverdagen, som for mange nu er bedre kendt som GamerGate."

Anita Sarkeesians foredrag er fuldstændigt urelateret til Gamergate. Hun var ude for at give den samme TED talk hun har givet de sidste fire år om hvordan hun som kvinde i videospilsindustrien er udsat for kvindehad. Selvom det er urelateret til emnet vil jeg dog påpege at Sarkeesian er en bedrager. Hun indrømmer selv i dette klip at hun ikke spiller videospil:
https://www.youtube.com/watch?v=Afgtd8ZsXzI
-og at hun er inspireret af, og trænet i teleseminars:
https://www.youtube.com/watch?v=kaPbgNVuaEI

"Mænd der hader kvinder
GamerGate tog sine spæde skridt tilbage i august 2014, da en ung mand, Eron Gjoni gik på internettet for afsløre det, han mente var en ekskærestes amoralske og hykleriske opførsel. Ekskæresten var Zoe Quinn, en forholdsvis ukendt spiludvikler, som havde gjort sig bemærket med et spil om depression.
Med et omfattende blogindlæg skildrede Gjoni, hvordan deres forhold var gået i opløsning.
Det skyldtes efter sigende, at Quinn havde været ham utro. Hun havde haft sex med spiljournalister, som til gengæld skrev og omtalte hendes spil og dermed skaffede hende offentlig opmærksomhed.
Ekskæresten fremviste billeder af chatsamtaler, hvor deres privatliv gik fra surt til bittert til fyldt med jalousi. Prikken over i’et blev blogindlægget, der mest af alt lød som domsudskriften fra en nøje planlagt retssag. Gjoni var såret, stødt og hævngerrig. Den ultimative straf var at hænge Quinn ud offentligt på internettet, den moderne gabestok. For hvorfor kæmpe en kamp alene, når man har en hær af anonyme krigere, der blot er et par klik væk?
Da ekskæresten havde publiceret blogindlægget, eksploderede sagen øjeblikkeligt online."

Intet eksploderer øjeblikkeligt. En youtube-video fra en, på det tidspunkt, lille youtube-bruger ved navn MundaneMatt tog fat i det relativt uberørte emne, at der var konkret bevis for den vidtrækkende korruption i videospilsjournalistikken, som er noget vi videospilsentusiaster altid har formodet var tilfældet, men som vi ikke havde bevis for før nu. Vi har altid været klar over hvor tæt knyttet sider som IGN har været til udviklerne, der både finansierer siderne via reklamepenge, og sikre dem læsere via tidlige kopier af spillet, så de kan have en artikel op om det før alle andre, men dette var noget andet, det var bevis på at mindre sider der ofte skriver om indiespil også er korrupte, men på en helt anden måde.
Derudover glemmer du at nævne er hvordan situationen eskalerede da Zoe Quinn lavede et falsk DMCA claim mod MundaneMatts video, som youtube senere fjernede igen, hvilket satte gang i Streisandeffekten, og pludselig spredte nyhederne sig til utallige spilfora. Selve videoen er blevet reuploadet her:
https://www.youtube.com/watch?v=Equc1QnQ9rw

"På den ene side blev Quinn jagtet som en skøge, der havde brugt sit køn for at fremme sin position i en spilbranche, hvor offentlig omtale i medierne kan gøre en verden til forskel.
På den anden side dundrede det med kritiske røster over for pressen og deres handlemåde. Var journalister virkelig villige til at hoppe på tungen for en kvinde, hvis bare hun spredte ben? Og hvis det var tilfældet, hvor dybt stak korruptionen så? Var computerspilpressen blot en sammenspist gruppe af journalister til salg?
Anklagerne om korruption i tilfældet med Quinn blev hurtigt aflivet med konkrete beviser. Hun havde haft et forhold til en journalist, men det var, efter han havde skrevet om hende, hvilket i øvrigt var i en helt anden sammenhæng."

Dette er faktuelt forkert, Zoe Quinn har personligt udtalt sig om sit seksuelle forhold med fem personer inden for videospilsindustrien, hvilket inkluderer hendes chef Joshua Boggs. Her er et link til dem der selv vil læse bloggen:
http://thezoepost.wordpress.com/
Dette er dog ikke det eneste. Hun havde også en affære med Nathan Grayson, en videospilsjournalist, der promoverede hendes spil, uden af afsløre deres personlige forhold, hvilket er beskrevet her:
http://tmi.kotaku.com/the-indie-game-reality-tv-show-that-went-to-hell-1...
-og her:
http://www.rockpapershotgun.com/2014/01/08/admission-quest-valve-greenli...
Det er korrekt at han påstår de ikke kendte hinanden før han skrev nogle af artiklerne. Dette ledte dog til flere fund, blandet andet et eksempel hvor en spiljournalist fra Kotaku ved navn Patricia Hernandez har promoveret spil lavet af hendes personligt gode ven Anna Antrophy, uden at afsløre denne interessekonflikt, før det blev opdaget. Ben Kuchera, der skriver for Polygon, har skrevet positivt om Zoe Quinn, på trods af at hans finansielle forbindelser til hende via Patreon, som er beskrevet her:
https://www.reddit.com/r/Games/comments/2ejs7v/gaming_journalists_patric...

"Det var dog for sent. Sneboldeffekten rullede med en rasen som internettet er så kendt for. Quinn blev udsat for dødstrusler, hun blev hacket, hendes personlige oplysninger blev offentliggjort, og nøgenbilleder af hende florerede sågar i de mere obskure hjørner af internettet."

Der var aldrig fokus på Zoe Quinn som person, det, der satte folks pis i kog og motiverede bevægelsen, var de personer inden for spiljournalistikken, der havde forkastet deres journalistiske integritet, og promoveret folk de havde personlige forhold med.
Nøgenbillederne, der naturligvis er irrelevante for sagens sammenhæng, var nogle Zoe selv havde taget og solgt på en pornoside for ti dollars. Måden hvorpå de var blevet opdaget var hverken ved hackers eller lignende, men ved at en person havde fundet og købt dem fra hjemmesiden.

"Samtidig meldte Anita Sarkeesian sig på banen. Sarkeesian havde med YouTube-serien Tropes vs. Women in Video Games markeret sig med en kritisk markering af, hvordan kvinder bliver afbilledet i computerspil. Videoserien fik ros i de mere kulturelle kredse, men havde samtidig gjort Sarkeesian voldsomt upopulær hos antifeminister.
Skandalen med Quinn var dråben, der fik bægeret til at flyde over hos Sarkeesians modstandere. Sarkeesian blev ligesom Quinn udsat for cyberangreb og daglige trusler, indtil dødstrusler fik hende til at flygte fra sit eget hjem og officielt anmelde sagen til politiet."

Spilmedierne valgte at besvare beskyldningerne om korruption ved at fordreje sagen til at omhandle noget helt andet. Selvfølgelig skal ingen sendes dødstrusler, men at dreje sagens kerne og fokusere på, at et par anonyme brugere havde sendt dødstrusler til nogle kvinder, hvilket naturligvis er dårligt, men på ingen måde relevant, er uærligt. Jeg får mindst en dødstrussel om ugen fra anonyme brugere når jeg spiller spil eller diskuterer på nettet. Aldrig har jeg følt mig reelt udsat, det er blot en måde folk udnytter deres anonymitet til at udlade deres aggressioner på. Om man synes det er godt eller skidt er ikke relevant for det sagen handler om, og selvom jeg, som sagt, på ingen måde kan stå inde for dødstrusler, så er det fejt at sidestille hovedargumentet, bare så man kan skildre sig selv som et offer.

Etik og kvindehad
"De personlige angreb overdøvede hurtigt det, som for mange var sagens egentlige kerne, nemlig korruption og etik blandt journalister. Hvor der havde været grobund for en omstridt, men nødvendig debat om journalistisk integritet, druknede den saglige diskussion nu i dødstrusler og kvindehad."

På intet tidspunkt blev hovedargumentet overdøvet. Hver gang en person fra et af de fora, der diskuterede Gamergate anonymt uden censur, foreslog et angreb mod en persons køn eller twitter, blev personen hurtigt lukket ned af mange andre. Dette er både fordi de ikke ville synke til det niveau, men for at undgå at give journalisterne mere ammunition til at afspore hovedpointen yderligere. Kort sagt, den eneste måde at komme til at tro hovedargumentet er blevet overdøvet, er ved at lytte til journalisterne, i det de forsøger at omdirigere kritikken. Hvis man i stedet får sin information direkte fra dem, der diskuterer, så vil ens opfattelse af sagen blive betydeligt mere virkelighedstro.

"Journalister forsvarede sig febrilsk med deres foretrukne våben; artikler om, hvordan spilkulturen var blevet et giftigt fællesskab af kvindehadende mænd. Forsvarsteknikken fungerede dog blot som endnu mere brændsel på kritikernes bål."

Inden for 24 timer havde et utal af forskellige sider dedikeret til spiljournalistik skrevet artikler om hvordan "gamers" og "gamerculture" er dødt, i et desperat forsøg på afspore alt kritik, og skildre deres kritikere som kvindehadere og racister. Artiklerne som alle blev udgivet samme dag:
https://i.imgur.com/jLrnU0c.jpg
Det faktum at så mange individuelle og umiddelbart uafhængige spiljournalistiksider på samme tid udgav nærmest identiske artikler, fik folk til at sætte spørgsmålstegn ved deres uafhængighed af hinanden og derved deres integritet. Dette ledte til fundet af en mailing liste mellem et stort antal spiljournalistiksider, hvor de direkte samarbejdede i henhold til hvilken agenda de skulle følge, og hvordan de skulle håndtere problemer kollektivt. Med andre ord, en skjult dagsorden:
http://www.breitbart.com/Breitbart-London/2014/09/17/Exposed-the-secret-...
Denne skjulte dagsorden er hverken opspind eller en teori, men faktum at der er en mailing liste imellem journalisterne, hvor en stor del af dem bor i San Francisco og har personlige forhold med hinanden.

"Mudderkastningen var efterhånden ude af kontrol. Alle parterne råbte i vilden sky, men ingen lyttede. GamerGate var født – først som #GamerGate på Twitter, siden da som et mudret begreb på tværs af internettet.
Med udgangspunkt i en kaotisk opstand blev GamerGate en bevægelse, der stormede frem, men uden et egentligt anker. Nogle af tilhængerne havde hæderlige og reelle hensigter. At skabe en tiltrængt debat om spilpressen, hvor kammerateri kravler i skyggerne. Hvor venskaber blandt journalister og spiludviklere måske er lidt for venskabelige.
Andre tilhængere brugte GamerGate som et skalkeskjul for deres angreb på (kvindelige) journalister og spiludviklere, som ifølge GamerGate-tilhængerne havde en skjult dagsorden, hvor spil skulle være meget mere end spil: De skulle være samfundskritiske, politisk korrekte og vigtigst af alt ultrafeministiske. De skulle ikke bare være underholdning, og skulle de dækkes i medierne, skulle det være med en bestemt vinkel. En vinkel, som allerede var planlagt, inden journalisterne havde opsnappet historien."

Din opfattelse af situationen som mudderkast er udelukkende din personlige, subjektive opfattelse. Hovedpointen med bevægelsen Gamergate er et opgør med korrupt spiljournalistik. Det er ganske korrekt at mange inden for bevægelsen har et ønske om at spiljournalister holder op med at fungere som platform for bedragere som Anita Sarkeesian,, men det er på ingen måde sagens kerne.

"Meningen med GamerGate blev hurtigt revet itu. Strømmen flød alle vegne, og tilhængerne med de ærlige hensigter om mere transparens blev ført bag lyset. Det skulle vise sig, at de havde tilsluttet sig en bevægelse, som begyndte ude i internettets mere kontroversielle afkroge. De afkroge, hvor lækkede nøgenbilleder af Hollywood-stjerner altid dukker op først. Der, hvor anonymitet hersker, og hvor moralske skrupler er et fremmed begreb."
Youtube og Twitter er næppe hvad jeg ville betegne som "kontroversielle afkroge", og 4chan, som du nævner skulle være bag Gamergate, censurerer åbent al diskussion om emnet. Igen, din opfattelse af sagen bliver mere virkelighedstro hvis du lytter til dem, der diskuterer, i stedet for at lytte til dem de diskuterer om.
"Her havde en forholdsvis lille gruppe af individer trukket i snorene og styret de uvidende dukker, som blev GamerGates ansigter udadtil. Havde nogen tilsluttet sig bevægelsen, fordi de ville have mere åbenhed og etik blandt journalister, stod det nu klart, at de i stedet bakkede op om en nøje planlagt smædekampagne."

Gamergate har ingen hverken ledere eller fastlagt dagsorden. Det er udelukkende en gruppe af mennesker med et ønske om at gøre op med korruption i spiljournalistik. Dette er blevet gjort ved at henvende sig til journalisterne og hjemmesiderne og kræve fuld afklaring, samt at de tager ansvar for deres handlinger før og nu. Dette har journalisterne nægtet, så Gamergate har i stedet henvendt sig til hjemmesidernes sponsere, for at få dem til at trække sig som sponsere såfremt de ikke støtter den måde hjemmesiderne har befærdet sig på. Dette har flere sponsore gjort, deriblandt intel.
Hvis en "smædekampagne" er at oplyse andre via de sociale medier om hjemmesiders korruption, så er kritik i sig selv smæder.

"Frygten for forandringer
En stor del af GamerGate blev især i begyndelsen båret af følelser. Følelser for et medie, der blev opfattet som truet eller i hvert fald under drastisk forandring. Da afsløringen med Zoe Quinn pludselig ramte nettet, blev GamerGate katalysator for et oprør i spilkulturen, som længe havde ulmet under overfladen.
Men frem for konstruktiv dialog blev oprøret båret frem af spilkulturens mest tabuiserede og betændte emne: kvinder og deres plads i spilkulturen.
GamerGate ramte direkte ned i tidsåndens samfundsrelevante og kontroversielle feministdebat, hvor ophedede diskussioner og samvittighedsløse handlinger trumfer logik – det perfekte miljø for en bevægelse, der trivedes i anonymiserede omgivelser på internettet. To måneder efter Quinn-affæren blev afsløret, eksploderede spilkulturens opgør i lys lue, efter New York Times for nylig tildelte spalteplads på deres forside – den hellige gral for samfundsrelevante nyheder – til en artikel om Sarkeesian og truslen mod Utah State University.
Manglede man et bevis på, at computerspil var samfundsrelevante, så blev det netop bekræftet på den værst tænkelige måde. Spilkulturens opgør med sig selv blev ikke fremstillet som en kultur, der prøvede at fremstå mere moden. Det var derimod en kultur, som med brutalt kvindehad havde bekræftet alle de fordomme, den havde kæmpet så indædt mod de seneste årtier."

Ideen om at spil har et overordnet kultur, eller diskriminerer, er draget ud af intet. Der er intet, der forhindrer en person i at købe og spille lige hvad de vil, og hvis et spil ikke er hvad de vil have, så kan de spille noget andet. Hvis der findes en "spilkultur", så er det en kultur, der udelukkende bygger på færdigheder, spil er ansigtsløse, og den bedste vinder. Det, som folk viser utilfredshed ved, er at mange social justice warriors og moderne feminister kræver at spil ændre sig fordi de er utilfredse med den måde spillene skildre nogle emner, og hvordan de får uretfærdigt meget omtale, på trods af at de er en højtråbende minoritet.

"Tilbage står GamerGate nu som en turbulent kulturkrig, hvor alle kan sige deres mening, men ikke stå til ansvar for deres handlinger. Hvor de få leder de mange. Og hvor de mange følger blindt efter uden at stille spørgsmål."

Dette er dybt ironisk, da Gamergate ikke har nogle ledere, hvorimod oppositionen bliver ledt af en kollektiv gruppe af journalister, hvis ord de blindt godtager.

"Men måske burde man stille spørgsmål ved en kulturkrig, hvor dødstrusler er blevet normen – krigen er i hvert fald ikke vundet endnu, den er snarere tabt i et virvar af had, antifeminisme og frygten for en samfundsrelevant og moderniseret spilkultur med plads til alle, selv kvinder."

Der er ingen kulturkrig, ingen har noget imod at andre spiller spil. Hvis der er penge i at lave et spil til et bestemt målgruppe, så blive det lavet. Der er ikke nogen bevidst beslutning om at fryse kvinder ude af spilkulturen, ligesom der heller ikke er nogen agenda om at benægte voksne at lege med lego, bare fordi det primært sælges til børn. Og hvis nok voksne vil have lego der ikke er ligesom det børn leger med, så skal lego nok lave noget som de vil have, det betyder ikke at der fjerner det lego, de laver til børn.

I alle de anti-Gamergate artikler jeg har læst er fænomenet #notyourshield slet ikke blevet taget op, en populær undergruppe af Gamergate hvor etniske minoriteter, homoseksuelle og kvinder viser hvor irriteret de er på den måde journalisterne, feminister og social justice warriors bruger dem som undskyldning for at undgå kritik, og hvis de nogensinde bliver nævnt, så er det som sokkedukker der ikke kan tænke selv. Ironien er på grænsen til det absurde. Måske ignorerer de bare bevægelsen fordi den som så meget andet ikke passer ind i den historie de har skabt for dem selv om hvordan tingene er. Det er også nemmere at ignorere kritik end at løse problemet.

Brugerbillede for Signe Villumsen

Jeg var seriøst ved at dø af grin da jeg læste Mortens kommentar:
" Kvinders deltagelse i Gamer kulturen er ikke betændt eller taburiseret. Gaming er tværtimod et kulturelt rum hvor alle kan deltage uden at diskrimination på baggrund af synlige forskelle kan influere på udkommet."
Han har tydeligvis aldrig snakket med en kvindelig gamer.

Jeg er kvindelig gamer og holdt op med at spille online i mine teenageår fordi jeg blev træt af at blive behandlet som lort lige så snart folk opdagede at jeg var en pige.
Jeg kan sagtens tåle smack, men jeg kunne ikke holde hadet ud. Jeg levere selv min egen del af det. Men hadet, hadet til mig udelukkende på baggrund af mit køn, det kan virkelig været absurd. Ting som konsekvent at blive skudt af teammates og få misogynt lort i hovedet over speak som at jeg måtte være grim og fed. Og at piger var dårlige til at game. Og nå ja. Alle de ubehagelige seksuelle tilnærmelser.

Jeg kender mange kvindelige gamere - og de fleste af dem holder sig offline. Fordi de ikke kan holde ud at blive svinet til på baggrund af deres køn. Vi kan sagtens tåle smack, vi gider bare ikke få at vide at vi skal gå ud i køkkenet eller sende nøgenbilleder.

Faktisk synes jeg det er sjovt at Mettes kommentar om hendes oplevelse bliver totalt ignoreret og negligeret.
Bare fordi du som mand ikke oplever det, så er det ikke éns betydende med at det ikke findes.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Signe Villumsen

Jeg var seriøst ved at dø af grin da jeg læste Mortens kommentar:
" Kvinders deltagelse i Gamer kulturen er ikke betændt eller taburiseret. Gaming er tværtimod et kulturelt rum hvor alle kan deltage uden at diskrimination på baggrund af synlige forskelle kan influere på udkommet."
Han har tydeligvis aldrig snakket med en kvindelig gamer.

Jeg er kvindelig gamer og holdt op med at spille online i mine teenageår fordi jeg blev træt af at blive behandlet som lort lige så snart folk opdagede at jeg var en pige.
Jeg kan sagtens tåle smack, men jeg kunne ikke holde hadet ud. Jeg levere selv min egen del af det. Men hadet, hadet til mig udelukkende på baggrund af mit køn, det kan virkelig været absurd. Ting som konsekvent at blive skudt af teammates og få misogynt lort i hovedet over speak som at jeg måtte være grim og fed. Og at piger var dårlige til at game. Og nå ja. Alle de ubehagelige seksuelle tilnærmelser.

Jeg kender mange kvindelige gamere - og de fleste af dem holder sig offline. Fordi de ikke kan holde ud at blive svinet til på baggrund af deres køn. Vi kan sagtens tåle smack, vi gider bare ikke få at vide at vi skal gå ud i køkkenet eller sende nøgenbilleder.

Faktisk synes jeg det er sjovt at Mettes kommentar om hendes oplevelse bliver totalt ignoreret og negligeret.
Bare fordi du som mand ikke oplever det, så er det ikke éns betydende med at det ikke findes.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Poulsen

David Preene uddyber Quinn og GamerGate episoden godt, men jeg vil dog i modsætning til David Preene mene at det er yderst relevant at tage Anita Sarkeesian med i denne diskussion. Da hun i månederne optil Quinn episoden havde kørt en kampagne hvor hun med intellektuel uærlighed og uærlige repræsentationer af computer spillene, havde konkluderet og tilsyneladende haft stor success med at overbevise især "ikke-gamere" at computer spillene er misogyniske. Det medførte en lang række legitim kritik fra alle mulige afkroge af samfundet, ja selv prominente feminister har taget kraftig afstand fra hende. Desværre var der også idioter der kom med dødstrusler og deciderede kvindehadende kommentarer. Hvad gjorde Anita Sarkeesian så? Hun fokuserede UDELUKKENDE på truslerne og brugte dem som et "bevis" på at gamer kulturen er kvindehadende, hun offentliggjorde de trusler hun havde fået og kunne nu endnu bedre overbevise folk om hendes påstand, så længe den legitime kritik blev holdt ude af søgelyset. Pludselig var hun blevet en selvforfyldende profeti, så længe hun brugte de samme fejlslutninger og nægtede at tage den legitime kritik til sig.
Af en eller anden grund er folk gået med på at Sarkeesian er i uvejr fordi hun er kvinde og ikke fordi hun lyver og fremstiller sig selv om et offer konstant og i alle sammenhæng. Hvis nu bare man kigger en lille smule tilbage i tiden vil man se at andre der ført den samme type uærlig og bevis-manglende had kampagne mod computer spil har været ude for stort set den samme storm, dog en anden tid. (se f.eks. Jack Thompson). Betyder det at man kan konkluderer at der generelt findes mere triste typer i gaming-verdenen end andre steder på internettet? Nej, injicerer du dig selv i den offentlige debat på internettet, næsten ligemeget hvilket emne det er, er der folk villige til at misbruge deres anonymitet til at give dødstrusler og svine hinanden til. Især hvis du er uærlig og fremstiller dig selv om et offer. Quinn sagen blev på mange måder kulminationen på denne kvindehads fejlslutning. Quinn blev udsat for trusler osv. men sluttede straks at det var fordi hun var en kvinde og selvfølgelig hoppede Sarkeesian med der. Gaming Journalistikken fik lyset væk fra deres korruption, Quinn fik støtter og Sarkeesian fik endnu en gang fjernet søgelyset fra det saglige og hen på denne totalt utiltrækkelige form for bevisførelse, nemlig at dødstrusler og tilsvinelse af dem er bevis på kvindehad og at kritik af dem intet har med at der intet merit er i de påstande de fremfører men at det altsammen er udtryk for kvindehad.
Det er trist at se at en journalist fra Information på den måde vælge, uden forbehold, side i en så polariseret debat som denne. Hvad der måske er endnu mere trist er at Information vælger Anita Sarkeesian og Zoe Quinn som Kvindepionerer inde for computerspil. Hvad med at vælge nogen af de store kvindelige personligheder der rent faktisk bidrager med noget til gaming verdenen og som ikke bare sviner den til med løgne om kvindehad.
Bare fordi Sarkeesian kommer med nogle ting, der kan være noget sandt i, betyder det ikke at man skal købe hele pakken.

P.S. Eksempel på Sarkeesian's uærlige på at repræsenterer et spil på kunne være det dansk lavede spil Hitman, i dette spil er man en snigemorder der får missioner hvor man med list og med så få drab som mulig til at slå "målet" ihjel, et spil om undergrunden af et modbydeligt fiktivt samfund. Undervejs i hele spillet er det primært kun mænd man slår ihjel, men i en af missioner er man på en stripbar og skal slå en mand ihjel igen. Men her kan Sarkeesian jo finde "bevis" på at spillet er misogynisk... Hun tager denne mission, går til baglokalet hvor stripperne er let påklædt og slå dem ihjel, selvom dette giver minus point for missionen, så tager hun deres lig og trækker dem rundt og fremstiller det som om at kvinderne i spillet kun ses som sex objekter og at det derfor er okay - ja ligefrem at man skal - slå dem ihjel og trække rundt på deres lig. Du kan slå ALLE ihjel i det spil og der er stærke ikke-seksualiseret kvinder i spillet, men selv hvis der ikke var, kunne der næppe sluttes at det er misogynisk. Denne form for uærlighed ses overalt i hendes videoer. Der er aldrig fremlagt reel bevis for at computerspil generelt er misogyniske/kvindehadende, dog er der fremlagt bevisførelse for at det primært er en hvid mand der er hovedpersonen i spillene, denne tendens er dog ved at ændre sig, men det hjælpe ikke at polariserer gaming-mængden med denne enten støtter man den radikale Sarkeesian eller også er man antifeminist "Videoserien fik ros i de mere kulturelle kredse, men havde samtidig gjort Sarkeesian voldsomt upopulær hos antifeminister.". Hvad med at støtte de saglige feministike kræfter og lade være med at lade de radikale overtage den feministiske bevægelse.

Lige en sidste kommentar til Signe Villumsen, det beviser ingenting at du har oplevet kvindehad, fra personer der spillede computer. Jeg har en del kvindelige venner der spiller computer og de har ikke oplevet en kvindehadende attitude, de har oplevet at nogle gamere har haft større mistillid til deres evner, men ikke kvindehad, sexistisk er det dog. De fleste af de kvindelige gamere jeg kender. mener egentlig der har været store fordele mht. god behandling pga. de var piger. Men igen det beviser ikke en kvindeelskende attitude i gamer-miljøet. For lige så at kommentere Mette Hansen så kan man sagtens addressere at nogle kvinder føler sig dårlig behandlet når deres køn bliver oplyst uden at fejlagtigt konkludere at miljøet er kvindehadende.
Hvis man brugte Sarkeesians bevisførelse på alle kategoriseringer man kunne finde på ville gaming-miljøet kunne "bevises" at være hadende overfor alt andet end den hvide cis-mand, og jeg håber kraftigt du ikke vil gå så vidt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frederik Bové

Jeg kan ikke helt greje hvorfor Brian Lohse skriver: 'Og langsomt men sikkert forsøger anti-gg'er nu at flytte fokuset væk fra kvindehadet men over på hvordan Gamer+ (1984 anyone?) skal se ud. Uønskede elementer som autister er ikke velkomne.' Men det er en meget god mulighed for at påpege mere af de ækle GamerGate taktikker. Det her billede florerede på twitter:

https://pbs.twimg.com/media/B0hRl_9IQAEsAxT.png:large
(advarsel, voldsomt sprog)

Jamen altså, Brianna Wu er jo tydeligvis en hykler der hader autister! Der er bare ét problem. Brianna Wu staver sit twitter-handle med stort. Det er ikke hendes profil, det er en forfalsket profil. Det er GamerGate. Nogen har siddet og forfalsket en profil for at lave den her injurierende anklager, mod en kvinde som i forvejen er chikaneret og truet fra hus og hjem. Og for hvad? Hvad har hun gjort? Og det billede blev spredt af GamerGatere over hele twitter, som ikke selv tjekkede op på det. For GamerGate er først og fremmest en hadgruppe, der bruger terror-agtige metoder til at ødelægge liv og karriere for kvinder de er uenige med.

Hvis du har en twitter-profil, og vil støtte de her kvinder, som stadig udsættes for infame angreb som ovenstående, så tweet #StopGamerGate2014, og lad alle vide at flertallet ikke accepterer deres metoder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frederik Bové

Et par sidste storify's. Her er en om hvor meget 'sjw's reelt fylder i spil-journalistikken:

https://storify.com/MorganRamsay/how-often-do-video-game-journalists-wri...
(spoiler: Det er et ikke-eksisterende problem, et påskud for den hadkampagne som GamerGate i virkeligheden er)

Og her er historien om hvad der skete, da en twitter-bruger foreslog GamerGate at samle ind til de tre kvinder, som uforvarende var blevet ofre for 'en lille minoritet' af vanvittige GamerGatere:

https://storify.com/ShadowTodd/why-i-do-not-believe-that-gamergate-actua...
(Titel på engelsk: Make No Mistake: GamerGate Condones Harrasment)

GamerGate er en hadkampagne der lige nu, mens du læser dette, forsøger at ødelægge liv og karriere for sagesløse kvinder, blot fordi de siger hvad de mener. Og som den her tråd viser, så er der også danskere der deltager i det. Hvis du synes det er for galt, så skynd dig at tweet #StopGamerGate2014, og hvis at også i Danmark er det store tavse flertal fuldstændig imod had, chikane og trusler mod kvinder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Brian Lohse

@Frederik Bové Jeg tænkte slet ikke på det billede eller de tweets der, men ok. Forskellen på stort og småt bogstav må betyde at det er et "false flag" - dem har der desværre været rigtig mange af på begge sider. Der er nok en grund til at mine kammerater ikke har lyst til at sætte sig ind i hele gamergate situationen. Det er et stort clusterfuck.
Jeg tænkte mere på videoer som denne: https://www.youtube.com/watch?v=mk3y98Z5kuw

Og i det sidste link du postede der foreslår gutten at give penge til Anita Sarkeesian. Prøv at scrolle helt op til toppen af denne artikel og se den webcomic igen.
Hele pointen med #GamerGate er nu at forsøge at "put your money where your mouth is" og det betyder samtidig et boycott til alle "game journos pro" sites samt dem der har forsøgt at dreje emnet væk fra det der startede hele balladen.

Om ikke andet skal du have ros for ikke kun at læse det journalisterne skriver om GG Frederik. Der er desværre mange som bare tager mainstream journalisternes ord for gode varer - og deres kilder er højst sandsynlig på games journos pro listen.

@Mette Hansen som David Preene nævner så er Anita Sarkeesian stort set bare en oplæser. Så det er på en måde lidt synd at det så er hendes person der bliver angrebet, men "sådan er stjernelivet".

Du skriver:
"Og som kvinde byder jeg folk som Anita velkommen, hun siger alt det jeg har tænkt i mange år. Jeg er glad for der endelig er en der snakker omkring de problemer der er i spil.

Og er det virkelig så slemt hvis spil bliver en smule mere diverse, end de er nu?"

Ja det er et problem at spil skal ændres (ligesom det var et problem for mange at fordumme spil som Call of Duty/Medal of Honor). Nej det er ikke et problem hvis udviklere begynder at lave spil til et nyt segment. Men der har været stort pres forinden gamergate om at ændre hele gamer kulturen. Som jeg ser det er det lidt som at gå til fodbold og så ville ændre reglerne til håndbold i stedet for at skabe sporten "håndbold".

Jeg har heller ikke startet et hetz mod spil som "The Sims" som i høj grad bliver spillet af kvinder.

Det er internettet - der er ingen grænser for hvor mange sandkasser der kan være.
Problemet er at pigerne tilsyneladende vil lege i drengenes sandkasse..

PS: @Frederik Bové: Så vidt jeg har set er #StopGamerGate2014 allerede et dødt hashtag. #StopFeminism er omtrent lige så effektivt.

Brugerbillede for David Preene

Til Mette og Signe, så er det igen et eksempel på hvor misforstået Gamergate er, Gamergate omhandler netop ikke behandlingen af kvinder på nettet, på godt eller på ondt. At Gamergate skulle omhandle hvordan kvinder bliver behandlet, er det vi prøver at sige ikke er tilfældet. Den måde journalisterne forsøger at afværge beviserne mod dem, er ved at lade som om de ikke behøver at stå til ansvar, fordi dem der fremføre beviserne prøver at sige noget andet end de egentlig siger. Det er den ækleste form for sofisme.

Der er ingen tvivl om at man ikke skal diskrimineres baseret på dit køn online, og jeg vil under ingen omstændigheder påstå at det ikke sker, men for det første har det intet med Gamergate at gøre, der er et opgør med korruption i spiljournalistindustrien. For det andet så hjælper det på ingen måde at fremhæve personer som Anita Sarkeesian, der er bevist bedrager, og nægter alt debat så hun kan tjene store mængder penge på at spille offer. Hvorfor støtter i ikke i stedet organisationer som The Fine Young Capitalists?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mette Hansen

Morten Jespersen
Ja det er rigtig mænd også bliver svinet til, men i bliver ikke svinet til fordi i er mænd.
Der ligger der store forskel. Kvinder bliver svinet til fordi de er kvinder, så lige så snart de høre det ikke er en mand der spiller går i de i gang. Altså man har hverken sagt noget forkert eller spille dårligt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mette Hansen

Jeg støtter ikke gamergate eller The Fine Young Capitalists.
Hvorfor spøger du, fordi jeg ved godt hvad gamergate er. Jeg har fulgt med fra starten af, ja i prøver at sige det ikke handler om kvinder, men det gør det jo. Altså hvorfor så gå efter Anita, hvis det ikke handler om kvinder?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for David Preene

Som jeg har skrevet flere gange så er hun ikke direkte relateret til Gamergate, og det faktum at mange af os ikke bryder os om hende har ikke noget med Gamergate at gøre, den eneste sammenhæng er at de journalister vi anklager for korruption ofte fungere som platform for hende, på trods af at hun er en bedrager. Og nej, det handler ikke om kvinder, det har det på intet tidspunkt gjort. Hvis Gamergate virkelige handlede om kvinder, hvorfor insistere samtlige af dem der støtter det på at dette ikke er tilfældet? Diskussionen om hvordan kvinder bliver behandlet online, er også en diskussion der skal tages, men igen, den har intet at gøre med Gamergate.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Poulsen

@Mette Hansen, Anita bliver angrebet fordi hun lyver og misrepræsenterer computer spil. Se Jack Thompson for lignende episoder, der var det computerspils effekt på vold. Her var det en mand, han fik samme mængde uvejr, det har ikke noget med kvindehad at gøre at folk reagerer så kraftigt på internettet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frederik Bové

Jeg bliver simpelthen nød til at poste en sidste artikel, fra satiresiden Clickhole:

http://www.clickhole.com/article/summary-gamergate-movement-we-will-imme...

"It is important to remember that the members of Gamergate, only some of whom threaten to rape and murder women, are simply fighting for ethics in gaming journalism."

For øvrigt også skægt at læse de sidste par kommentarer. Hvis de truede kvinder intet havde med GamerGate at gøre, hvorfor ville Gaterne så ikke donere penge til dem, for at afhjælpe de utilsigtede bivirkninger?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for David Preene

Stråmandsargumenter kan da være sjove, men prøv i det mindste find en god stråmand hvis du vil starte en debat. Stråmandsargumentet går ud fra at Gamergate nogen sinde har ændret sit mål, dette er ikke tilfældet, fra fødslen og til nu har det været om etik i spiljournalistindustrien.

Og Gamergate har da også doneret masser af penge, det var på grund af Gamergate at The Fine Young Capitalists, en organisation der samler penge ind, så kvinder med ideer til videospil kan få de ideer virkelighedsgjort. En organisation der forresten var nødt til at lukke ned fordi de blev chikaneret og mobbet af Zoe Quinn, da hun var utilfreds med at hun kun ville få 8% af indtjenesten på det spil de kunne lave for hende, mens resten gik til velgørenhed. På trods af at man kun skulle finde på en ide, og ikke løfte en finger.
Hvis du snakker om at hjælpe Zoe Quinn, så har hun allerede tjent ufatteligt godt på at udstille sig selv som offer, hendes Patreon istjenester er fordoblet. At Zoe Quin har fået dødstrusler af anonyme brugere, undskylder ikke hendes nepotisme og bedrageri, det er absurd at kræve, at Gamergate skal undskylde på vegne af anonyme brugere der ligeså godt kan være false flags, skal anti-Gamergate så også sende penge til alle dem fra Gamergate, der har fået dødstrusler fra anonyme brugere?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Majbritt Nielsen

"Problemet er at pigerne tilsyneladende vil lege i drengenes sandkasse.." ?????

Og hvor hulen er det nu at det står at et spil kun må spilles af et bestemt køn? Jeg kender et par kvinder og piger der spiller de spil. Fordi de finder dem udfordrende og spændende.

Spil er IKKE køns-bestemt.
Det kan godt være at et køn, overvejende interesser sig for en type spil. Men derfra og så komme med det der???
Arh, mon ikke du bare skulle smække rette-blækken over det?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Jespersen

Måske er det værd at foretage en række opdelinger når vi taler om Gamerkulturen. For det første er der forskel på kulturen landt spillere og kulturen i selve spiludviklingen hhv. historiefortællingen i spillene.

Derudover kan der være forskel på kulturen blandt Gamerne afhængigt af spiltypen, om det er singleplayer eller multiplayer, genrer osv. En online deathatch baseret shooter er f.eks. forskellig fra en mmorpg, og danner ramme for gamerrelationer på forskellig måde. Det kunne være interessant at undersøge hvordan spillet påvirker spillere, og hvordan påvirkningen af spillerne påvirker deres interaktioner.

Det kan være svært at afgøre om smack har sin rod i had, eller om minoritetstræk fremhæves efterfølgende, eller med andre årsager end at nedgøre minoriteter. Enhver er grundlæggende en minoritet når det kommer til mobning og smack.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten Søndergaard

Interessant indblik i en alternativ verden, virkelig omend kunstig eller kunstig omend virkelig. Der synes ikke at være nogen stilistisk forskel mellem selve artiklen og de mange kommentarer, omend der indtages forskellige mere eller mindre begribelige positioner undervejs og bliver strøet flittigt om sig med diverse indforstået lingo, som man kan forsøge at afkode.

Tydeligvis en debat, der er skabt af internettet, og som egner sig fortrinligt til at føres fra tastaturer rundt om på kloden. Men som ikke umiddelbart lader sig afkode af udenforstående eller har nogen egentlig betydning for verdens tilstand, selv om mange mennesker åbenbart går glødende op i den.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels Ken Pedersen

Wow. Det er godt nok nogle vilde konstruktioner om disse her onde feminister. Egentlig lidt skuffende, at de ikke er rige og magtfulde, når de nu øjensynlig har været i seng med hele spilbranchen. Eller noget.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristoffer Olsen

Morten Jespersen søger at bagatellisere problemstillingen med, at unge kvinder chikaneres i online-sammenhænge ved at påpege, at andre også chikaneres jfr. nedenstående citat:

"Chikane og trusler er bare ikke noget der er unikt for kvinder. Både mandlige og kvindelige gamerGatere modtager også trusler og chikaneres."

Til det er der bare det at sige, at en kritik ikke bliver mindre valid, fordi det problem, den påpeger også eksisterer andre steder.

Det er endvidere væsentligt at hæfte sig ved, at en af Pew Research netop udgivet analyse af fænomenet online-chikane viser, at unge kvinder i alderen 18 - 24 er op til dobbelt så udsatte for 1) sexchikane og 2) stalking som deres mandlige aldersfæller, mens de i lige så høj grad som mændene er udsat for 3) nedsættende bemærkninger, 4) bevidst sættes i forlegenhed, 5) udsættes for 6) fysiske trusler og vedvarende forfølgelser*.

Kilde: http://www.pewinternet.org/2014/10/22/online-harassment/pi_2014-10-22__o...

*: Begreberne 1 - 6 samles på nudansk ofte under betegnelsen "tilsvining", fordi det åbenbart ikke er populært i moderne sprogbrugeres bevidsthed at tilstræbe præcision i sit udtryk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristoffer Olsen

Jeg glæder mig til den dag Information gør det muligt at redigere i sine kommentarer.

Det gik galt for mig i mit forsøg på at nummerere de forskellige former for online-chikane, som Pew har målt hyppigheden af. I nedenstående tekstafsnit er det korrigeret:

Det er endvidere væsentligt at hæfte sig ved, at en af Pew Research netop udgivet analyse af fænomenet online-chikane viser, at unge kvinder i alderen 18 - 24 er op til dobbelt så udsatte for 1) sexchikane og 2) stalking som deres mandlige aldersfæller, mens de i lige så høj grad som mændene er udsat for 3) nedsættende bemærkninger, 4) bevidst sættes i forlegenhed, udsættes for 5) fysiske trusler og 6) vedvarende chikanøs forfølgelse*.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ulrik mortensen

Interessant undersøgelse fra Pew. Fra undersøgelsen : Called offensive names (32% mænd, 22% kvinder), purposefully embarassed (24% mænd, 20% kvinder), physically threatened (10% mænd, 6% kvinder), harassed for a sustained period (8% kvinder, 7% mænd), stalked (6% mænd, 9% kvinder), sexually harassed (4% mænd, 7% kvinder) . Og som undersøgelsen konkluderer: "Overall, men are somewhat more likely than women to experience at least one of the elements of online harassment, 44% vs. 37%. In terms of specific experiences, men are more likely than women to encounter name-calling, embarrassment, and physical threats."

http://www.pewinternet.org/2014/10/22/online-harassment/

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Jespersen

@Kristoffer Olsen Pew tabellen du henviser til, viser former for chikane på _hele_ internettet, ikke udelukkende indenfor gaming. Undersøgelsen kan derfor ikke siges at være bevis for hvordan kulturen ser ud indenfor gaming og underkulturerer indenfor.

Som det fremgår rapporterer mænd en smule mere "called offensive names", "purposefully embarrased", og "Physically threathened"; kvinder en smule mere "sustained harassment". De tre første er samtidig også de mest normale former som internetbrugere rapporterer.

Der hvor mænd og kvinder adskiller sig er indenfor "stalked" og "sexually harassed".

Da respondenterne ikke er blevet spurgt om deres oplevelser udenfor internettet, dvs. det normale dagligdags liv, kan vi ikke vide om internettet skulle adskille sig væsentligt fra den omgivende kultur. Vi ved ikke om de målte problemer er større eller mindre på internettet, end i den omgivende kultur.

I spørgeskemaet brugt til undersøgelse spørges der direkte til de seks temaer (http://www.pewinternet.org/files/2014/10/OnlineHarassment_SurveyQuestion... p.4).

Problemet med den slags konstruktioner er, at de overfører opgaven med at definere et fænomen til respondenten. Risikoen er at respondenterne har forskellige opfattelser af hvad fænomenet består af.

En mandlig gamer der bliver kaldt "bastard" eller "dick" kunne f.eks. kategorisere oplevelsen som at blive kaldt "offensive names" og registrere den der, mens en kvinde der bliver kaldt "bitch" eller "cunt" kunne registrere den under "sexually harassed" hvis hun opfatter fornærmelsen som rettet mod hendes køn.

"Harassed for a sustained period" og "Been stalked" har samme problem. Det sidste fænomen kan opfattes som en særlig version af det første, og hvorvidt en respondent vil kategorisere i det ene eller den anden. I den udstrækning at Stalking kulturelt opfattes som et særligt kvindeproblem, er der en risiko for at kvinder i højere grad vil vælge den kategori, mens mænd vil vælge den anden. Der er ligeledes risiko for at der kan være forskel på hvor længe et fænomen skal optræde, før mænd hhv. kvinder registerer fænomenet som noget der er "sustained".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Jespersen

@Mette Hansen
Ligesom det er ufint (og irrationelt) at angribe folk på grund af deres race, køn, religion, eller sexuel præference, så er det også ufint (og skadeligt) at gemme sig bag dem, når man udsættes for konsekvenser af sine handlinger. #NotYourShield

@Mikkel Madsen
Quinn har søgt tilhold mod Eron, men mere ved jeg ikke. Det er heller ikke længere et aktuelt spørgsmål for GG'ere, men bliver stadig aktualiseret af anti-GG (fordi det 'beviser' at GG'ere er kvindehadere). Det var gamerpressens mørklægning af diskussion der fik GG til at eksplodere. De fleste GG'ere interesserer sig ikke for Quinn længere.

@Carsten Søndergaard
Problemet er ikke unikt for GG. SJW'ere sidder i mange nøglepositioner i NGO'ere, offentlige myndigheder, U.N. osv. Amnesty International er et godt eksempel på hvorden en NGO kan ændres indefra så den går fra at være en forkæmper for menneskerettigheder, til at blive et værktøj til det modsatte.

anbefalede denne kommentar

Sider