Baggrund
Læsetid: 4 min.

Den grimme fortid

’Lad være med at tænke selv, tro på myten!’ Sådan lyder teksten til en af Dan Parks plakater. Det vil kræve en god gang vand og sæbe af få lige den grimme smag ud af munden, når nutiden engang bliver grim fortid. Ikke så meget tanken om manden Dan Park, men mere tanken om de kunstnere og intellektuelle, der ophøjer hans fjogede drengefnis til noget, man skal tage alvorligt
’Lad være med at tænke selv, tro på myten!’ Sådan lyder teksten til en af Dan Parks plakater. Det vil kræve en god gang vand og sæbe af få lige den grimme smag ud af munden, når nutiden engang bliver grim fortid. Ikke så meget tanken om manden Dan Park, men mere tanken om de kunstnere og intellektuelle, der ophøjer hans fjogede drengefnis til noget, man skal tage alvorligt

Ib Kjeldsmark

Kultur
31. oktober 2014

Når Pippi Langstrømpes far ikke længere må være Negerkonge, men må nøjes med at være almindelig konge, skyldes det, at svenska folket har sendt fortiden ud på badeværelset for at vaske munden i vand og sæbe. Det er selvfølgelig ren historieforfalskning, så pæn og ren, med frisk ånde, var fortiden nu engang ikke. Det svarer til den sovjetiske skik med at fjerne personer, der var faldet i unåde hos magthaverne, fra historiebøgerne og også radere dem væk fra officielle fotografier.

For svenskerne er det altså skrækkeligt at tænke på, at Astrid Lindgren kunne bruge et så ukorrekt udtryk som neger i en endda ikke så fjern fortid. Herhjemme er Negerbollen heller ikke til at få længere under lige det navn, nu hedder det kort og godt en flødebolle. Her i landet er vi ikke så rabiat sproghygiejniske som svenskerne, men tendensen findes da. Og i alt fald er der træk ved fortiden, som vi helst vil fortrænge. Fortiden kan være rigtig grim. Hvis vi måler med nutidens målestok er ikke bare Karen Blixen, men også Johannes V. Jensen racister. Og Aksel Sandemose, som et sted beskriver sit ubehag ved at vågne op i en sovevogn for at opdage, at han har tilbragt hele natten sammen med en neger på briksen overfor. Han forsikrer ganske vist læseren om, at han ikke er racist, men alligevel: en neger! Uden på nogen måde at være blevet informeret om det på forhånd!

Der er mange andre ting ved fortiden end lige vankundig racisme, man kan skamme sig over. Hygiejnestandarden f.eks. I en tekst fra forrige århundredeskifte beskriver Martin Andersens Nexø en mand, der af sine kammerater bliver kaldt homofilen. Ikke på grund af seksuel orientering, ’homofilen’ er såmænd bare en tandbørste – fordi manden har den aparte, moderne vane at børste sine tænder! Det er da ulækkert at tænke på, at det altså ikke var almindeligt dengang. Det burde fjernes. Det gælder selvfølgelig også, når Baggesen beskriver hvordan det sene syttenhundredetal stank af ’bergamotte’ – en olie udvundet af citroner – som man sprøjtede med overalt for at dække over den underliggende stank fra rendestenene og alle slags uhumsk- og unævneligheder. Det er jo så man hartad må overvinde sig selv for at tage den tids litteratur i hånden, bvadr!

Gys

Nærmere vores egen tid, er der også ting, man helst ikke vil tænke på. Da Nelson Mandela døde, ærgrede det en del borgerlige politikere, at de ikke rigtig kunne være med til at fejre ham som den store frihedshelt, han havde været. De ville ønske, de kunne rive et par sider ud af historiebøgerne, nemlig dem der omhandler deres egen modstand mod at boykotte Sydafrika og deres tilslutning til udtrykket ’terrorist’, som datidens magthavere i landet hæftede på Mandela. Og nu, hvor de konservative har en ny leder, der er åbent homoseksuel, ville partiet da sikkert gerne glemme deres modstand mod at lade homoseksuelle nyde de samme rettigheder som heteroseksuelle mht. indgåelse af ægteskab mv. Fytteføj, ud på badeværelse med dig, konservative folketingsmand, og se at få skrubbet mundtøjet, så det svarer til moderne tid. Og man kunne blive ved: fortiden er gennemgående en rigtig grim affære. Det værste er næsten, at den aktuelle nutid jo også på et tidspunkt bliver fortid. Og næppe et af de mest opbyggelige kapitler Historiens store bog vil kunne opvise til den tid. Der bliver mange små munde, der skal en tur på badeværelse, og også et par store grove gab, der vil have behov for den skrappest mulige sæbelud og en regulær spuling. Fremtidens politisk korrekte Politiken-læsere må da gyse svært ved at læse om, hvad nutidens folk og fæ har kunnet få sig til at sige om hinanden. Om syge, om arbejdsløse og om indvandrere og asylsøgere. Men selvfølgelig: Det er da muligt, at der til den tid vil være et politisk parti, der vil være dygtig til at gøre det forbudt at trække ’Joachim B. Olsen-kortet’, eller hvad de nu vil kalde det til den tid, på samme måde som Dansk Folkeparti har gjort det næsten umuligt at sammenligne noget som helst i vores nutid med fænomener fra trediverne. Selv i tilfælde, hvor det ellers forekommer temmelig nærliggende.

’Lad være med at tænke selv, tro på myten!’ Sådan lyder teksten til en af Dan Parks plakater. På billedet ser man høje trådhegn fra en kz-lejr. Det vil kræve en god gang vand og sæbe af få lige den grimme smag ud af munden, når nutiden engang bliver grim fortid. Ikke så meget tanken om manden Dan Park, der er født i 1968 og derfor pt. må være verdens ældste pubertetshvalp, men mere tanken om de kunstnere og intellektuelle, der ophøjer hans fjogede drengefnis til noget, man skal tage alvorligt, angiveligt fordi det handler om ytringsfrihedens grænser. Jeg tror hårene vil rejse sig på fremtidens historikeres hoveder, når de læser, at det skal være muligt at fortælle vittigheder om Breivik. Hvorfor dog det? vil de sikkert tænke. Er der da noget at grine af? Og hvis Dan Parks forsvarere synes, det er så vigtigt, det han siger, hvorfor nøjes de så selv med at stå og intellektualisere i et hjørne? Hvorfor fyrer de ikke selv et par holocaustbenægtende, antisemitiske vittigheder af? Eller en rigtig lårklasker om Breivik. Kom nu – vov nu lidt af pelsen selv! I stedet for at lade en forvildet svensker tage hele slæbet. Han har sikkert også nok at gøre med at klistre nye Zyklon B-etiketter på friske konservesdåser.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her