Baggrund
Læsetid: 6 min.

Homomænds selvbillede ændret af mobilteknologi

Moderne teknologi udfordrer den måde, hvorpå vi skaber og forhandler intime forhold – og synliggør ting, der før var usynlige. Ikke mindst for homoseksuelle mænd, siger ph.d.-studerende Kristian Møller Jørgensen, der er flyttet til London for at undersøge, hvordan de selv oplever de gps-baserede chatprogrammer som f.eks. Grindr
Blandt bøsser i 1970’erne var lommetørklædet i baglommen en kode for seksuelle lyster eller præferencer. En kode, der i dag er overført til en mobilapplikation.

Blandt bøsser i 1970’erne var lommetørklædet i baglommen en kode for seksuelle lyster eller præferencer. En kode, der i dag er overført til en mobilapplikation.

Wikipedia.org

Kultur
7. oktober 2014

Der var engang, hvor man som homoseksuel mand måtte tage ret subtile teknikker i brug for at navigere i det homoseksuelle miljø. Der var ligefrem koder.

En af de mest kendte er nok den med lommetørklædet, der opstod i New York i begyndelsen af 1970’erne: Man putter et lommetørklæde i baglommen for at symbolisere, at man er på udkig efter casual sex, og stoffets farve og placering i højre eller venstre baglomme indikerer seksuel orientering og præference: blå betød analsex, sort S/M etc. Oprindeligt brugte homoseksuelle mænd kodesystemet til at kommunikere på støjende barer og klubber, men med tiden blev det udbredt som et praktisk system, hvis man ønskede at gøre sig synlig over for nogle – typisk homoseksuelle mænd – og usynlig over for andre – typisk ordensmagten, eller måske konen derhjemme.

Der har været masser af koder og teknikker, lige fra måder at tale på til at bære øreringen i det ene eller andet øre. I nogle kredse praktiseres koderne stadig, men de er ikke længere et vilkår for den homoseksuelle mand, for i dag er det nok at downloade et lille program til sin mobiltelefon. For eksempel Grindr, Scruff, Jack’d eller en anden gps-baseret chatapplikation. Netop disse programmer er ph.d.-stipendiat Kristian Møller Jørgensen i London for at undersøge. »Man hører hele tiden historier om, at teknologien medfører alt muligt. Der er jubelpositive historier, og der er fordømmende kritik. Jeg savnede at høre, hvordan de, der bruger disse applikationer, selv opfatter det,« fortæller han fra sit midlertidige hjem i det østlige London.

Appen som vilkår

Selv begyndte Kristian Møller Jørgensen at bruge Grindr i 2009, da applikationen stadig var ny. Han husker, hvordan en af hans venner, der også havde appen, en dag cyklede ned ad gaden, fik øjenkontakt med en fyr, der cyklede imod ham, og følte, at der »var et eller andet«. Så tændte han sin app og så, at fyren var online. De skrev sammen, og det førte et one night-stand med sig.

Det var ikke længere kun på klubben, at man kunne rykke på et blik, mærkede Kristian Møller Jørgensen. Appen muliggjorde nye ting. Men den gjorde også, at man blev meget opmærksom på den. Hele tiden, uanset hvor han var, følte han, at han gloede ned i en skærm:

»Sex var lige rundt om hjørnet, og jeg følte virkelig appens vanedannende kraft. Spændingen mellem seksuelle muligheder og det umiddelbare, sociale nærvær blev skærpet, og den balance, jeg forsøgte at ramme, var hverken mine venner eller jeg lige tilfredse med hver gang,« siger han.

Den spænding, Kristian Møller Jørgensen oplevede i sin egen tilværelse, beskæftiger både forskningen og populærkulturen sig med. På den ene side en »cyberspacedrøm«, om at vores kroppe forsvinder, og at vi genopfinder os selv som ultimativt frie mennesker, siger han og nævner Stanley Kubricks Rumrejsen år 2001. På den anden side er der en frygt for, at nærværet og intimiteten forsvinder, når vi skal være til stede alle steder samtidig.

Begge tankegange er talrigt repræsenteret, men Kristian Møller Jørgensen følte ikke, at brugerne blev hørt, og derfor indledte han i september 2013 sit ph.d.-projekt, i hvilket han undersøger de steder, der traditionelt har været homosociale, og ser på, hvordan de er blevet påvirket af den nye teknologi. Det gør han ved at interviewe brugere af applikationerne i London og ved at bede dem skrive dagbog.

Nye teknikker

I sit arbejde er Kristian Møller Jørgensen blandt andet blevet opmærksom på sammenhængen mellem forhold og teknologi. Han har interviewet flere mænd, der lever i ikkemonogame forhold, og også en mand, der er i et polyamourøst forhold.

»I deres profiltekster skriver mange, at de er i et åbent forhold. Det er interessant for mig personligt, fordi jeg ikke er stødt på særlig mange ude i virkeligheden, der har fortalt, at de er i et åbent forhold. Og det tyder på, at noget, man ikke taler om, bliver synligt på appen,« siger han.

Nogle brugere udvikler nye teknikker. For eksempel var en af Kristian Møller Jørgensens interviewpersoner i et åbent forhold, men havde ikke lyst til at se, hvad hans kæreste gik og lavede. De måtte gerne dyrke sex med andre, men han ville ikke se kæresten, når han loggede på, så de delte applikationerne mellem sig:

»På den måde fik de skabt en separation, som er særlig nødvendig, når muligheden for at smugkigge aldrig er længere væk end et greb i lommen,« siger Kristian Møller Jørgensen.

Andre bruger blokeringsfunktionen, så de bliver usynlige over for brugere, de ikke ønsker at blive set af. Ham, der var i et polyamourøst forhold blokerede mange brugere, som han kendte. Ikke fordi han skammede sig, men fordi han oplevede modstand mod, at han var i et åbent forhold.

»Han gjorde det for at eliminere konfrontationerne. Og det er egentlig et meget fint eksempel på, at det godt kan være, at teknologien er moderne, og at han kan vise, at han er i et åbent forhold, men modstand baseret på moralske domme består og forplanter sig ud i vores medierede kommunikation.«

Rigtige mennesker

Så selv om vores mindset ikke nødvendigvis moderniseres, fordi teknologien moderniseres, bliver visse ting mere synlige, har Kristian Møller Jørgensen opdaget. Både på godt og ondt. For eksempel bliver nogle mænd i åbne forhold jaloux og frustrerede over pludselig at kunne se al kærestens aktivitet.

»Vi efterlader digitale spor, og den grønne online-lampe sladrer,« siger han og forklarer, at fordi vi alle er i internettets fællesrum, er det mere vanskeligt at skjule sig. En transparens, der altså både kan opleves negativt og positivt:

For Kristian Møller Jørgensen personligt har det inspireret ham til at se, at der er forskellige måder at indrette sig på. På appen kan han jo se, at rigtige mennesker i nærheden af ham faktisk lever i åbne forhold, og at det ikke bare er noget, der foregår på tv:

»Hvis man ikke bliver konfronteret med noget, regner man med, at det ikke findes,« siger han.

»Hvis folk ikke springer ud, forventes det, at de er heteroseksuelle. Hvis man kun ser tilsyneladende monogame heteropar omkring sig, tror man, at verden kun ser sådan ud. Men når vi kigger på revnerne i det billede, ser vi, at verden er mere kompliceret og mangfoldig end som så.«

Det handler om at vise nuancerne i forholdet mellem seksuel praksis og teknologi – forklarer han – og samtidig kaste et kritisk blik på de selvforståelser, der er blandt appens brugere.

»Og ved at belyse den mangfoldighed indefra og på sine egne præmisser er det mit mål at fremhæve temaer, som udfordrer, hvad man i en heteronormativ forståelsesramme ville se,« tilføjer han.

’Safe space’

Kristian Møller Jørgensen endte i London, fordi han ville ud af »sin egen baghave«. Alle kender alle i Københavns homomiljø, siger han, og desuden ville han gerne finde en by, hvor folk havde mange forskellige erfaringer og baggrunde. »Det er vigtigt for mig at tale med et bredt udsnit af brugerne, så jeg ikke bare undersøger folk, der ligner mig selv,« siger Kristian Møller Jørgensen, der betegner sig selv som en »hvid, velstående i 30’erne« og er opmærksom på »de privilegier han som homoseksuel mand har i forhold til andre LGBT-personer«.

»Jeg ved, at jeg har en masse implicitte forforståelser, så jeg er nødt til at tale med andre slags mennesker end mig selv. Dels for at forstå deres synsvinkel, for at sætte den i relief i forhold til min egen, dels for at kunne stille de spørgsmål, som jeg slet ikke havde tænkt på at stille.«

Han understreger, at studiet både skal have relevans i en faglig sammenhæng og for brugere af applikationen.

»Det er vigtigt for mig at tilbyde noget til begge verdener, fordi appen er et vigtigt sted for mange mennesker. For nogle er den et safe space, et helle og derfor er en akademisk belysning ikke uden risiko. Udover at passe særligt på undersøgelsens deltagere skal mit studie balancere mellem at være interessant akademisk og blandt appens brugere.«

Kristian Møller Jørgensen deltog ved ’MIX’ing Relations’ i forbindelse med filmfestivalen MIX Copenhagen i weekenden i Cinemateket

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Såvidt jeg har forstået er mediernes opfattelse af grindr, i hvert fald i Danmark, noget overgjort. Det er stadig facebook og boyfriend.dk, der er de markedsledende.

Jeg acceptere homoseksualitet og har selv venner, som er homoseksuelle. Men når det så er sagt, synes jeg ikke det er nødvendigt, samfundet opfordre til homoseksualitet. Seksualitet har til formål, at sikre arten og homoseksualitet er og bliver en af naturens afarter.

- Men jeg acceptere friheden til at at vælge og udforske sin egen seksualitet. Ingen tvivl om det.

Anders Sørensen

Kjeld Hansen, jeg opfordrer dig hermed til homoseksualitet. Mest fordi jeg foretrækker, at din art ikke formerer sig.

Jan Kauffmann, Morten Kjeldgaard, Rasmus Kongshøj, Majbritt Nielsen, David Zennaro, Carsten Straarup og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Sascha Olinsson

Kjeld Hansen. De klassiske kulturer i Grækenland havde homosexualitet som en absolut almindelighed og ikke som en afart. Vi skal passe på med at forveksle kultur med natur. Derudover har mennesket på nuværende tidspunkt fuldstændig overbefolket denne stakkels klode så desto mere sex uden afkom desto bedre. Langt det meste sex blandt heterosexuelle er jo heller ikke med forplantning til formål- og heldigvis da for det :)

Jan Kauffmann, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvem fanden har bildt dig ind, at sex først og fremmest er til forplantning. Så ville vi jo være udstyret fra top til tå med erogene zoner. Og der er jo faktisk ingen, der siger, at forplantning reelt set er så dybtliggende en impuls i mennesker. Det forklarer ikke, hvorfor folk indlader sig i seksuelle relationer, når de ligefrem er bange for at få børn, f.eks.

Steffen Gliese

Blandt bøsser er sex i høj grad kommunikation og en måde at lære hinanden at kende på, samt at udleve behovet for intimitet.

Kønsbaseret fortplantning (i modsætning til kønsløs fortplantning) er over 1 milliard år gammel. Hvis homosexualitet virkelig var en afart, en afvigelse, så ville evolutionen nok have udryddet den indtil nu.

Tværtimod så hjælper tilstedeværelsen af homosexualitet artensoverlevelse, især i flokdyr. I mange flokdyr, som f.eks. ulve, hyæner, og lign. så er det kun det dominante par der får lov til at formere sig. Det undertrykker al fortplantning hos de submissive par. Hvilket er en permanent stressfaktor som påvirker artens overlevelse negativ. Homosexuelle par i denne flok fortplanter sig ikke, bidrager derfor ikke til stress, men bidrager stadigt med jagt, fodersamling, børnepasning til flokkens overlevelse. I andre ord, kun positive bidrag til flokken, ingen negative.

En af grundene at homosexualitet i dyr ( og mennesket er et) stadigt overlever den dag i dag.

Kønsbaseret fortplantning (i modsætning til kønsløs fortplantning) er over 1 milliard år gammel. Hvis homosexualitet virkelig var en afart, en afvigelse, så ville evolutionen nok have udryddet den indtil nu.

Tværtimod så hjælper tilstedeværelsen af homosexualitet artensoverlevelse, især i flokdyr. I mange flokdyr, som f.eks. ulve, hyæner, og lign. så er det kun det dominante par der får lov til at formere sig. Det undertrykker al fortplantning hos de submissive par. Hvilket er en permanent stressfaktor som påvirker artens overlevelse negativ. Homosexuelle par i denne flok fortplanter sig ikke, bidrager derfor ikke til stress, men bidrager stadigt med jagt, fodersamling, børnepasning til flokkens overlevelse. I andre ord, kun positive bidrag til flokken, ingen negative.

En af grundene at homosexualitet i dyr ( og mennesket er et) stadigt overlever den dag i dag.

Sådan har jeg ikke set det før, men tak for det input, Thomas Holm. Det sluger jeg råt!

@Torben,

Der har det nok samme udbredning som i resten af arten. Jeg ved at der er en let overvægt i militæret, politiet og lign. da det ses at være det ypperste af mandlighed, som jo er det primære tiltrækningspunkt for mandlige homosexuelle.

Tænker ifm. katolske præster VED de aldrig kan have et "sundt ægteskab" og derved kommer i den urimelige "stress situation" som gør de mister den sunde fornuft overfor sagesløse børn. Det er ikke ment som kritik at homosexualitet - men men i nogen/mange tilfælde - fatalt at reglerne for katolske præster er således.

Steffen Gliese

Jeg er ked af at bringe til jer, men der er intet formål med hverken natur eller forplantning. Den er, den udvikler sig, men hvorfor og hvordan kan vi jo ikke pege på, da der ikke er nogen instans, der ligesom driver det frem.
Til gengæld er der grund til at tro, at dyr, mennesker og planter tilstræber at have det så festligt og fysisk og psykisk tilfredsstillende som muligt i løbet af livet. Det er heldigvis noget, der er meget bredspektret - lige fra at blive klogere af at læse og erfare til den enorme emotionelle og fysiske tilfredsstillelse ved sex med den for tiden mest begærede og udvalgte (i modsætning til den hyggelige, men mindre tilfredsstillende sex i forbifarten).
Mht. homosex i dyreflokke er det også mere komplekst, hvad Bruce Bagemihls nyklassiker "Biological Exuberance" meget fint demonstrerer. F.eks. er det ret interessant, at det tit er den dominerende ældre han, der lægger røv til, når de unge fløse skal løbe hornene af sig. "Vi tror, de øver sig", sagde en sødt naiv skovfoged engang i en udsendelse om hjortene i dyrehaven, ak ja. Siden er planteriget jo kommet til. Jeg har altid sagt til mine vegetarvenner, at de benyttede sig af planternes stumhed - og lo and behold: planter føler og oplever, lader det til.

Majbritt Nielsen

Hvordan hulen kan man "opfordre" til homoseksuelitet?

Enten er man eller også er man ikke... Længere er den vist ikke.

Steffen Gliese

Jo, helt så enkelt er det ikke, Majbritt Nielsen. Der er jo mange veje til paradis.