Læsetid: 2 min.

En kritik af udviklingsbistanden

Kristian von Horns-leth har ikke selv været tilbage i Uganda siden balladen, men fastholder at spørgsmålet i hans kunstværk er dybt aktuelt. ’Afrika er stadig hårrejsende fattigt på trods af mere end et halvt århundrede med såkaldt bistand fra Danmark og andre velstående lande,’ siger han
10. oktober 2014

Kristian von Hornsleth fastholder stadig her otte år senere, at hans ugandiske kunstværk stillede et meget væsentligt spørgsmål.

»Du kan se min kunst som granater ind i tilværelsens kedsomhed, rutine, institutioner og traditioner. Jeg ønsker at stille spørgsmålstegn ved den til enhver tid herskende sociale, økonomiske og kulturelle situation og inspirere til nye muligheder.«

I Uganda handlede det om at inspirere til refleksioner over den internationale udviklingsbistands imponerende få resultater.

»Projektet var en kommentar til de ting, som sker på et højere niveau, hvordan vi på trods af erklæringer om det modsatte lykkes med ikke at hjælpe hinanden. Afrika er stadig hårrejsende fattigt på trods af mere end et halvt århundrede med såkaldt bistand fra Danmark og andre velstående lande.«

Det var som en kommentar til det mislykkede halve århundrede, at Hornsleth pakkede sin kuffert med et godt tilbud og selv rejste til Uganda i 2006.

»I mit projekt blev vi alle tilfredse. Landsbyboerne fik en gris og et smukt navn, og jeg fik mit kunstværk. Jeg gav dem ikke en gave. Jeg tror ikke på gaver, men på fri og fair handel.«

Et par ting ville han dog godt have gjort anderledes.

»Hvis jeg kunne gå tilbage og lave noget om, ville jeg gerne have haft et par professionelle landmænd tilknyttet projektet, så vi kunne have undgået det store antal dødsfald i projektets første leveår.«

Endnu et kapitel

Ifølge Kristian von Hornsleth venter der endnu at blive skrevet et kapitel, når han om nogle år trodser Butoro og vender tilbage til Uganda.

»Når mine små børn er store nok, har vi aftalt, skal vi ned og besøge landsbyen igen. Vi glæder os til at gense Richard og alle de andre. Det var jo en kæmpestor oplevelse at få Afrika ind i sindet på den måde,« siger Hornsleth og slutter:

»Engang i mellem når klokken bliver 19 her i Hamsterhjulsdanmark, tænker jeg på, at solen er ved at være gået ned i landsbyen, hvorefter fuldkommen mørke råder over området. Imens vi andre ligger i vore sofaer og klamrer os til tv og computerskærme, ligger landsbyboerne og taler med hinanden i lerhytterne. Ja, jeg vil gerne tilbage igen. Butoro or not, I will be back!«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu