Læsetid: 4 min.

Lysets mester i en grøn version

Det nye Moesgaard Museum i Aarhus sætter nye standarder for klimavenlig arkitektur med afsæt i Henning Larsens årtier lange eksperimenter med dagslys. Det skaber både et arkitekturens rum og nu også et kærkomment bidrag til at reducere museets energiforbrug betragteligt
Hele Moesgaards skrånende enorme tag er græsklædt og et tilløbsstykke, ikke mindst på grund af udsigten over hele Aarhusbugten.

Hele Moesgaards skrånende enorme tag er græsklædt og et tilløbsstykke, ikke mindst på grund af udsigten over hele Aarhusbugten.

HLA.com

11. oktober 2014

Lysets mester blev arkitekt Henning Larsen kaldt af sine fagfæller. Stående på skuldrene af den lange nordiske designtradition udviklede han gennem et langt liv en umådeligt raffineret brug af lys som rumskabende virkemiddel i arkitekturen. Lyset er på vores breddegrader en værdifuld og knap ressource i arkitekturen. Det forstod Henning Larsen mere end nogen anden. Han eksperimenterede med og forskede i lysets mange kvaliteter og virkninger gennem et langt liv. Sit mesterlige greb om lyset demonstrerede han i en lang række vigtige byggerier, bl.a. tilbygningen til Glyptoteket og hovedværket: udenrigsministeriet i Riaydh i Saudi-Arabien. Henning Larsen døde sidste år, men tegnestuen Henning Larsen Architects (HLA) har tilsyneladende ingen problemer med at forvalte den tunge kunstneriske arv, selv om mesteren har sluppet roret.

Det beviser tegnestuen med det nyåbnede Moesgaard Museum. Her spiller dagslyset igen en helt central rolle som det, der både giver bygningen sin helt særlige karakter, og som element i museets ambitiøse grønne profil.

Med lys som ledemotiv i arkitekturen er det lykkedes at massere en lang række grønne principper for klimastyring ind i den nye bygning, uden at det forstyrrer den arkitektoniske kvalitet. Tværtimod. Museets grundidé styrkes af konsekvenserne af den grønne tænkning og brug af dagslys.

Ud af bakken

Det nye museum breder sig over 15.000 kvadratmeter. Den pittoreske placering i det bakkede landskab nær det gamle museum stiller høje krav til arkitekturens evne til at forholde sig til stedets karakter. Bygningen består af et enkelt og meget overbevisende arkitektonisk greb: Museets tag, en skrånende grøn flade, tipper ud af bakken og løfter sig højt op over jordfladen i den nordlige ende. Det betyder, at bygningen integreres i landskabet, og taget bliver til en let tilgængelig park og åben for alle hele året rundt. Fra museets grønne tag har publikum et kig ud over hele Aarhus-bugten og landskabet syd for Aarhus. Tagarealet vil få lov til at stå uberørt og med tiden udvikle sig til en grøn eng af selvsåede planter.

Første gang man ankommer til museet, vil mange bevæge sig om på bygningens nordside i jagten på indgangen. Men her finder man overraskende nok bygningens bagside. Hovedindgangen findes derimod på siden af bygningen. Det første indtryk af selve bygningskroppen, der holder taget oppe er, at materialevalget giver den ellers elegante, langstrakte bevægelse, som taget udgør, et bombastisk udtryk.

Det er ikke svært at forestille sig en langt mere transparent facadeløsning, der ville give bygningen en mere let karakter og understrege tagets længde endnu mere. Materialevalget slører dog på ingen måde det stramme, enkle greb, der udgør bygningens kompositoriske hovedtræk. Det er godt tænkt og godt udført, og så virker overvejelser om lethed versus tyngde i konstruktionen trods alt underordnet.

Det er en kunst i sig selv at gennemtvinge en så konsekvent designidé, som tegnestuen har formået. En idé, der ikke blot aftegner bygningens ydre kontur på en konsekvent måde. Den skaber indre rum med stor kompleksitet, og lysindfald som præcise udskæringer i tagfladen, der giver en overbevisende oplevelse museets rum. Ikke mindst den store foyer er en spektakulær rumlig oplevelse i sig selv.

Grøn milepæl

Det, der for alvor gør bygningen til en milepæl i dansk museumsbyggeri, er dog noget helt andet: Det er den fremsynede indarbejdelse af grøn teknologi og grønne designprincipper. Under ledelse af partner i tegnestuen Signe Kongebro er HLA med til at sætte en meget høj standard for grønt byggeri.

Det sker med afsæt i tegnestuens tradition for at arbejde med lyset som arkitektonisk grundelement. Men nu med en ekstra dimension, da den dybe indsigt i lysets mange kvaliteter bliver anvendt klogt til at mindske bygningens energiforbrug dramatisk. Sammenlignet med et standardparcelhus fra 1960, der i gennemsnit bruger 225 kWh (pr. kvadratmeter om året), bruger det nye museum kun 40 kWh. Det kan kun lade sig gøre, fordi arkitekterne har været kloge nok til at tænke grønne principper som fundamentet for bygningsdesignet.

Bygningens landskabelige orientering med den skrånende, sydvendte tagflade betyder mindre eksponering for direkte sollys (og dermed mindre behov for nedkøling) for museets udstillede genstande og rum.

Bygningen integrerer sig i landskabet og bevarer i så vid udstrækning som muligt de grønne områder. Det betyder videre, at det grønne tag optager CO2 og holder på regnvandet, hvilket reducerer mængden af spildevand.

Vandet på taget har samtidig en kølende effekt om sommeren. Facaderne mod øst og vest er minimeret for at give et mere kontrolleret indeklima uden store sæsonudsving. Mindre køling om sommeren, mindre opvarmning om vinteren. Enkelt og uhyre effektivt.

Bygningen er lavet af materialer, der er optimale i forhold til at regulere varme og kulde. Den primære udfordring i klimastyringen er at skabe et stabilt indeklima, hvor bygningsmaterialerne bidrager til at køle om sommeren og opvarme om vinteren med minimalt brug af energi. Derfor er bygningens betongulve konstrueret, så man kan høste den termiske energi ved hjælp af køle- og varmerør.

Sammen med den konsekvente brug af LED-belysning opnås en betydelig reduktion i museets energiforbrug, der kommer til at fremstå som en indlysende rigtig måde at bygge på anno 2014.

Det nye Moesgaard Museum er bannerfører for en type arkitektur, der uden det mindste besvær lader høj arkitektonisk og landskabelig kvalitet gå hånd i hånd med helt nødvendig klimatilpasning.

Moesgaard Museum, Aarhus, åbner i dag for offentligheden. Tegnet af Henning Larsen Architects

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Overbye
Thomas Overbye anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Nielsen

Jeg kan godt li' Kongstads tanke om at museet springer i skov ;o)

Mht. handikappede er der vist fliser ved siderne. Der kan komme god fart i rullestolen nedad disse. Eller barnevognsræs for de yngste.

Sært. Jeg husker Moesgaards hovedbygninger som hvide?

Vibeke Rasmussen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Lad mig haste med at sige, at jeg synes projektet er virkelig flot og spændende. Lukker man linket til Henning L. op, kan man bedre se herlighederne. Og jeg er sikker på, de har tjek på handicaptoiletter foruden lavt varmetab. Men kunne ikke lade være med at drille med Skibakken. Dem har Bjarke Ingels Group lavet flere af, fx Amagerforbrændingen:
http://www.big.dk/#projects-arc
så nu måtte Henning Larsen Arkitekts også lave en. Alt sammen inspireret af Snöhättas berømte Operahus i Oslo:
http://www.archdaily.com/440/oslo-opera-house-snohetta/

Aleksander Borg Pedersen

@Michael Kongstad Nielsen

Er to skibakker for meget? Jeg tror til nøds Museet kan bruges som kælkebakke - det ville da om ikke andet være dejligt med lidt eventyr i de noget konservative omgivelser.

Handicappede kan vel tage elevatoren op i midten af bygningen som alle andre. Stierne har heller ikke større hældning end at de kan tage en tur ned ad taget. Motion creates emoition.

Hvad skulle der være så farligt ved at det springer i skov? Danmarks skove er jo alligeve kultiverede og kontrollerede som barokke parkanlæg. Tagplænen bliver vel slået søndag efter kl 8.00 som alle andre græsplæner i Danmark.

Michael Kongstad Nielsen

Aleksander Borg Pedersen
Bakker er ok., men de findes jo allerede i Skåde.
Når jeg nævner de handicappede er det fordi jeg ved, deres organisationer går enormt meget op i, at der bygges handicapvenligt i alle detaljer, forståeligt nok - det lange skrå tag giver nogle udfordringer for dem, men ok.
Og med hensyn til "at springe i skov" - jeg fik tanken, fordi artiklen skriver:
"Tagarealet vil få lov til at stå uberørt og med tiden udvikle sig til en grøn eng af selvsåede planter." Så nul græsslåning her.

@ Michael Kongstad Nielsen

Det er ikke helt rimeligt at beskylde Henning Larsen Architects og BIG for at efterligne Oslos opera, bare fordi de også benytter sig af et skrånende tag, hvilket jo heller ikke er noget som Snöhätta har opfundet.

Både Moesgaard og Amager Bakke er nøje udtænkte som løsninger på de konkrete opgaver der skulle løses. Hvad angår Moesgaard, så stod man overfor den vanskelige opgave, at opføre et stort museumsbyggeri midt i et naturskønt og følsomt område. Løsningen var at konstruere en slags moderne elverhøj, der vokser op af jorden, og dermed skaber en fin kobling mellem naturen og det arkæologiske tema. BIGs skibakke udspringer af et ønske om at nytænke et stort og dyrt – og pr. tradition ret uskønt – industrielt anlæg, på en måde der tilfører anlægget såvel arkitektoniske værdier som rekreative muligheder. Da de rekreative muligheder i sagens natur må befinde sig på ydersiden af bygningsværket, er en bakke med udsigtspunkter, vandrestier og skiløjper vel et meget nærliggende valg.

Michael Kongstad Nielsen og Joen Elmbak anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Peter Jensen - jeg siger inspireret af, ikke efterligner. Hvor finder du for resten ensidigt skrånende tag til terræn eller havoverflade andre steder? (pyramiderne?). Det, der undrer mig ved Moesgaard er, at bygningen ikke vokser ud af jorden nedefra, men oppefra. I stedet for et vandret tag, der voksede ud af bakken, etableres et skrånende tag, der forstærker bakken. Med de problemer det giver, at bakken er sydvendt.

@ Michael Kongstad Nielsen
Ok inspireret af. Det er vel mest en nuanceforskel, hvor det er mere positivt ladet at tale om inspiration end om efterligninger. Begge udtryk antyder dog, at man står i en slags gæld, til det værk der opfattes som det egentligt originale i sammenhængen. Og sådan mener jeg ikke at man med rimelighed kan fortolke de to danske projekter, da de som sagt er nøje afstemte med opgaven og lokaliteten. Jeg er ikke klar over hvor udbredt det er med bygninger hvor taget skråner ned til jorden, men det er så enkel en idé, at der må være en del. Jeg kan spontant nævne CNIT i La Défense i Paris, men der findes sikkert bedre eksempler. Moesgaard adskiller sig i øvrigt bl.a. fra operaen ved at skråningen omfatter hele bygningen, og ikke kun taget mod facaden. Det gør at bygningen på en måde vokser op af jorden, og jeg er ikke helt med på, hvad du ser som problematisk i denne sammenhæng. Men jeg gætter på at vi er enige om, at det er spændende med denne slags arkitektur, der kan give anledning til fortolkninger og vurderinger, i højere grad end de mange kedelige kasser, som der stadigvæk opføres så mange af.

altså det græs vil kræve en hel masse vedligeholdelse, hvis det skal gås på, en hel masse. Det vil sikkert blive næsten umuligt at vedligeholde det på noget nær 100% græsbelagt, der vil blive stier uden noget, der vil være erosion, det vil koste en mindre formue, der uden tvivl ikke er blevet afsat til formålet, så det vil være noget rigtigt rod. Det ser da pænt ud lige nu, men er vist endnu et eksempel på hvordan bureaukrater er arkitekturglade så længe det ikke er for egne penge. Hvis det havde været lidt mindre kunstfærdigt kunne der nok være blevet lavet en bygning der både var økologisk ansvarlig, og også havde æstetiske kvaliteter, men så havde de nok lavet en "brødrister 2" i stedet.

Michael Kongstad Nielsen

Peter Jensen - ja, alle arkitekter lader inspirere - af hinanden, af fortiden og alle dens mestre, enkelte gange hviskes der "plagiat" i krogene,
http://www.information.dk/nyhedsblog/462655
men den kunstneriske ophavsret er svær at afgrænse.
Tænk på Martin Nyrops Københavns Rådhus, der er direkte inspireret af Rådhuset i Siena
http://www.ciao-italien.dk/siena.htmlb
eller tænk på modernismen i 1930erne, hvor det hele lignede Arne Jacobsen.
Men det er spændende med de tilbygninger til noget gammelt, som her ved Moesgaard, man skal bruge tid til at kapere det, synes jeg, men så kan det vise sig at spille sammen på en uventet god måde. Et andet eksempel er Zaha Hadids tilbygning til Ordrupgaard kunstmuseum.

Vibeke Rasmussen

Om Moesgård Museums græstag:

"Noget af det unikke ved dette projekt er, at det grønne tag er tænkt ind fra starten som en væsentlig del af bygningens udtryk og funktion. Ambitionsniveauet har været meget højt, og der er blevet tænkt meget over, hvad der skulle laves, og hvordan vi skulle lave det. Bl.a. krævede taghældningen, at vi byggede taget op med en rodhæmmende tagpap i stedet for den rodspærrefolie, som oprindelig var beskrevet i projektet, for at undgå, at opbygningen gled ned, fortæller Anja Pelle, der er projektleder hos Byggros.
[…]
- Vi har etableret et gennemgående drænlag, der effektivt sikrer håndtering af regnvand under opbygningen, og sammen med specialsubstrat sikres derved de optimale vækstbetingelser for enggræsset. Vi har desuden valgt at anvende drænplader i HPS (genbrugspolystyren) frem for de flamingoplader, som oprindelig var beskrevet i projektet, for at sikre, at taget bliver effektivt afvandet også i fremtiden. Resultatet er et grønt tag, som både holder til at blive brugt f.eks. til koncerter og samtidig forbliver levedygtigt mange år frem, afslutter Anja Pelle."

http://bygtek.dk/artikel/kloak-afvanding/groent-tag-til-madkurv-og-udend...

Vibeke Rasmussen

Og angående Københavns Rådhus-plads er jeg ligeglad med, om man kalder det plagiat eller inspiration, men tænk hvis man havde lavet pladsen som den i Siena! I stedet for den discountløsning hundehovederne på Rådhuset kom frem til.