Læsetid: 3 min.

Nordiske luftspejlinger

Nordisk Råds Litteraturpris gik i år til en historisk roman, der skildrer den politisk spændte tid før Anden Verdenskrig, og som dermed ’trækker tråde frem til nutiden,’ som det hedder i juryens begrundelse. Prisuddelingsshowet afspejlede dog hverken virkelighedens eller litteraturens politiske alvor
Kjell Westö (th.) modtager Nordisk Råds Litteraturpris for sin bog ’Luftspejling 38’. ’Vi har brug for litteraturen, måske mere end nogensinde i disse urolige tider,’ siger han.

Annika Klercker

31. oktober 2014

Fakler oplyser den røde løber, der leder gæsterne ind i Stockholms Rådhus. Det hvidkalkede loft i den Blå Hal, hvor prisoverrækkelsen finder sted, belyses, så det ligner en himmel i bevægelse. Som et synsbedrag, en luftspejling. Det er den finsk-svenske forfatter og talkshowvært Mark Levengood, der leder slagets gang. Hans hyppige vittigheder akkompagneres af et svensk band, hvis toner buldrer i rummet.

Litteraturprisen er den sidste, der uddeles, og den er ifølge Mark Levengood den vigtigste: »Litteraturprisen er den ældste af Nordisk Råds priser. Den har eksisteret siden 1962. Så selvom alle priserne er lige fine, er den nu engang lidt finere end de andre,« siger han med et kækt smil, mens en kvinde hujer fra rækken bag mig. Den danske forfatter Kim Leine vandt litteraturprisen sidste år, og han skal derfor overrække den i år. Han åbner en gullig kuvert med rolige bevægelser og læser bedømmelseskomiteens begrundelse op: »Nordisk Råds litteraturpris går til den finske forfatter Kjell Westö for romanen Luftspejling 38, som i en stemningsmættet prosa puster liv i et kritisk øjeblik i Finlands historie, [og] som trækker tråde frem til nutiden.«

Den tydeligt berørte Kjell Westö når ganske kort at takke for prisen og at sætte streg under litteraturens nødvendighed:

»Vi har brug for litteraturen, måske mere end nogensinde i disse urolige tider,« siger han, inden bandet igen spiller op, og publikum, som har rejst sig i begejstring, klapper i takt til musikken.

’Luftspejling 38’

Efter showet står journalisterne i kø for at komme til at interviewe Kjell Westö, og vi er presset på tid. Alligevel insisterer journalisten foran mig på at tage en selfie sammen med vinderen. Hun rækker distræt sit optageudstyr til den presseansvarlige, som allerede tre gange har bedt hende om at skynde sig.

Kjell Westös historiske roman udspiller sig i Helsingfors i 1938, i den anspændte tid umiddelbart op til Anden Verdenskrig. Som motivationen fra bedømmelseskomiteen antyder, trækker romanen tråde op til nutidens politiske uroligheder. Og Kjell Westö har selv i et interview med NRK tidligere på året nævnt blandt andet konflikten i Ukraine som en nutidig pendant til den europæiske situation i 30’erne. Det er altså store politiske perspektiver, der er på spil. Men da jeg taler med ham, er det aftenens begivenheder, der optager ham mest.

»Som en person, der har skrevet i næsten 30 år, er det at stå og holde takketalen nok det største øjeblik nogensinde. Og da den afrikanske musik, som jeg elsker, spillede bagefter, vil jeg gerne tilstå, at tanken ’dette er det største øjeblik i mit liv’ for gennem hovedet på mig.«

Han vægrer sig ved at tale om det større billede. Han drejer hele tiden samtalen hen på det konkrete. Til sidst prøver jeg i stedet at spørge ind til showet, som kun har været afviklet på denne måde i to år. Jeg har netop overhørt Klaus Rothstein fra Weekendavisen sige til norsk tv, at han savnede at se de nominerede værker repræsenteret i showet, at det hele druknede i underholdning. Men hvad mener Kjell Westö om de nye Hollywood-lignende tilstande?

»Jeg og nogle af de andre nominerede blev enige om, at det store show er lidt akavet; som forfattere er vi jo ikke ligefrem vant til at være i spotlyset. Men på den anden side kan jeg godt forstå Nordisk Råds beslutning om at lave en stor galla, for det er en stor pris, og tidligere fik den simpelthen ikke stor nok mediedækning. Så jeg synes godt, at det kan retfærdiggøres.«

–Risikerer litteraturen at drukne i det her store show?

»Hvis litteraturen kun handlede om de store shows, så ville essensen og de vigtige ting ved litteraturen gå tabt. Vi kan godt klare en enkel stor galla om året,« siger han med et træt smil.

Tilbage i den Blå Hal interviewer NRK en kvinde iført norsk nationaldragt, og det er afgjort ikke forkert at betegne showet som en »Ny Nordisk Prisgalla,« som det blev foreslået sidste år. Spørgsmålet er så, om det store show skygger for litteraturens vigtige perspektiver, eller om litteraturen kan have godt af en enkel galla om året.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu