Læsetid: 2 min.

Ny Nordisk

31. oktober 2014

Inden for gastronomien har det ny nordiske været en heftig trend i flere år. Ved at satse målrettet på de råvarer, der er tilgængelige i det kølige nordiske klima, kombineret med en evne til at fokusere på enkelhed har foregangsmænd og -kvinder vundet internationale priser og skabt respekt om det danske køkken. Og det hele iscenesat som en fortidsmytologi, som det kommer til udtryk på en af hjemmesiderne for nye nordiske produkter: »Der er en mystik forbundet med de vilde afgrøder. Et brøl fra fortiden, der minder os om, at vi engang var jægere og samlere.«

Inden for litteraturen dominerer en anden forståelse af det nordiske. I hvert fald når man ser på de bøger, der løber med nordisk hæder. Her er nok lidt mystik og brøl fra fortiden, men meget lidt minimalisme i udtrykket. Ja, faktisk har prosaen det med at bule ud alle mulige steder i stort anlagte og fortællelystne realistiske romaner, hvor den enkeltes skæbne bliver udfoldet på det helt store historiske baggrundstæppe og ført i alle mulige retninger. Det ser man hos årets modtager af Nordisk Råds Litteraturpris, Kjell Westö, der blev hædret for den historiske roman Luftspejling 38. Den voluminøse prosa gælder også den anden favorit til prisen, islandske Eiríkur Örn Norddahls endnu mere monstrøse roman Ondskab, ligesom det er en tendens, man ser hos sidste års danske vinder, Kim Leine, og de andre store historiske romaner og skrøner af Ulla-Lene Lundberg, Joanes Nielsen og Hallgrímur Helgason, som Leine var i skarp konkurrence med.

Vores anmelder kalder Kjell Westös roman for »distingveret realisme« og siger, at bogen uden at være noget formelt nybrud taler til det brede publikum og gør det godt og effektivt. Således er det pudsigt, at den nordiske kvalitetslitteratur lige nu præsenterer sig som et stort overdådigt måltid, måske lidt som det, der serveres i Babettes Gæstebud. Dermed er vi så langt fra Noma, som man kan være. Måske kan man sige, at det ny nordiske køkken er som en lille knaldhård digtsamling serveret i en masse små sekvenser.

Det er fantastisk med den mangfoldighed og overdådighed i prosaen, men helt ærligt kan man godt samtidig savne en lille revolution og lidt formel fornyelse. Eller at komitémedlemmerne i de enkelte lande får øje på den.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu