Læsetid: 4 min.

Vanviddet lurer overalt

BØGER anbefaler fem skrækhistorier, der kan få hårene til at rejse sig på hovedet af selv den mest hårdføre horror-fan i anledning af halloween
BØGER anbefaler fem skrækhistorier, der kan få hårene til at rejse sig på hovedet af selv den mest hårdføre horror-fan i anledning af halloween

Josephine Kyhn/iBureauet

31. oktober 2014

Jeg er den sidste

Der er efterhånden ikke så mange, der husker den amerikanske gyser- og science fiction-forfatter Richard Matheson. Men kender man sin horrorhistorie, ved man, at han har leveret forlægget til eller selv skrevet mangen en film og afsnit af tv-serien The Twilight Zone. En af hans mest berømte bøger, Jeg er den sidste (1954, I Am Legend på engelsk), er blevet filmatiseret flere gange, senest i 2007 med Will Smith i hovedrollen. Ingen af filmatiseringerne yder dog forlægget fuld retfærdighed, og vil man have en fornemmelse af, hvordan det er at være det sidste menneske på Jorden, så skal man læse Mathesons bog. Hovedpersonen er Robert Neville, der tilsyneladende som den eneste har undgået en verdensomspændende pandemi, der har forvandlet alle andre mennesker til blodtørstige vampyrer. Desperation og galskab lurer på hver en side i Jeg er den sidste, der udforsker eksistentielle temaer som ensomhed og menneskelighed.

Ondskabens hotel

Stephen King er en af den moderne gyserhistories store, ukronede konger – ja, han er vel egentlig efterhånden blevet kronet – og hans tredje roman, Ondskabens hotel (1977, The Shining på engelsk, første gang udgivet på dansk under titlen Drengen der skinnede) er en af hans bedste. Det skyldes selvfølgelig mest Stanley Kubricks brillante filmatisering fra 1980, som King slet ikke selv brød sig om. Bogen handler om en dreng, Danny, der kan skinne, dvs. han har synske evner og kan fornemme frygtelige hændelser i fortiden, og hvis alkoholiserede forfatterfar langsomt går i opløsning, mens familien passer et tomt og ensomt beliggende bjerghotel. Ondskabens hotel er et studie i stemninger og snigende gys, der er meget svært at ryste af sig, og man kigger sig over skulderen, mens man læser, ligesom den mindste lyd kan få en til at fare op. Kings efterfølger til Ondskabens Hotel, Doktor Søvn, der handler om den voksne Danny, er lige udkommet på dansk.

Vanviddets bjerge

Unævnelige rædsler og galopperende vanvid lurer (også) overalt i den amerikanske forfatter H.P. Lovecrafts historier, der er en særegen blanding af horror og science fiction og opbygger sin egen mytologi, Cthulhu. Hovedpersonerne udforsker mystiske steder, tilegner sig farlig og forbudt viden og møder intelligente, samvittighedsløse væsener, der ikke er af denne jord og spreder så megen skræk og rædsel, at folk går fra forstanden. Som f.eks. i Vanviddets bjerge, der handler om en videnskabelig ekspedition til Antarktis, hvor en flok videnskabsmænd finder spor af en millioner af år gammel by bygget af væsener fra det ydre rum og samtidig får vækket et modbydeligt monster, som selv disse væsener er bange for. Lovecrafts noget tunge skrivestil kræver tilvænning, men han er en mester til at skabe stemninger med malende beskrivelser af mystiske steder og mennesker på randen af nervøse sammenbrud.

Ravnen

Det er svært at vælge mellem Edgar Allan Poes mange fantastiske og fantastisk skræmmende noveller, så hvorfor ikke vælge hans vel nok mest berømte tekst, digtet »Ravnen« (1845). Som i de fleste andre af Poes historier handler digtet om en mand, der går fra forstanden. En sen aften opsøges digtets fortæller af en ravn, der kun kan sige ét ord: »Aldrigmer« – Nevermore i den originale version. Først er den halvt sovende mand nysgerrig, men snart bliver drøm til mareridt, og han begynder at bilde sig ind, at ravnen er der for at bringe ham nyt om hans nyligt afdøde elskede, Lenore. Og så er det, at fortvivlelsen, sorgen og efterhånden også vanviddet tager over. »Ravnen« bør næsten læses på originalsproget, og kan man på nettet finde frem til den version, den amerikanske skuespiller og Poe-fortolker Vincent Price indtalte for år tilbage, skal man ikke snyde sig for den oplevelse. Price har den perfekte stemme til Poes formfuldendte ord og sætninger.

Coraline

Endnu en bog, der er blevet filmatiseret – af stop motion-mesteren Henry Selick – men den er for børn, i hvert fald de af slagsen, som godt kan holde til, at det bliver lidt skræmmende. Den fremragende britiske forfatter Neil Gaiman står bag historien om pigen Coraline, der flytter ind i et nyt hus sammen med sine travle forældre. Hun er et fantasifuldt og foretagsomt barn, og snart finder hun vej til en alternativ verden, hvor hendes Anden Mor og Far viser hende opmærksomhed og laver al den mad, hun gerne vil have. Denne idylliske verden er dog slet ikke så rar, som den tager sig ud, og det har sin pris at leve i den – hendes alternative forældre har knapper i stedet for øjne og vil også have, at Coraline får det. Hun må mønstre al sin opfindsomhed og indre styrke og tage kampen op med de onde kræfter. Læs Coraline sammen med børnene og se så filmen bagefter – det skal nok resultere i nogle både spændende og opbyggelige diskussioner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu