Læsetid: 2 min.

Anmelderens lod

27. november 2014

Kritikken har været idiotisk,« sagde skuespilleren Ulrich Thomsen forleden til Berlingske om modtagelsen af Ole Bornedals tv-serie, 1864.

»Straks efter første episode slæber man Ole Bornedal i tv for at tvinge ham til at forsvare en ottendedel af sit færdige værk. Det er altså åndssvagt.«

Og det kan han jo have ret i. Det er voldsomt at dømme en serie inde eller ude efter blot at have set en brøkdel af, hvad folkene bag har haft i tankerne. Ikke mindst fordi tv-drama i dag, både dansk og udenlandsk, er af en beskaffenhed, hvor det kræver mere end et enkelt afsnit at lære en præmis, et miljø, en tone og nogle personer at kende.

Uden anden sammenligning i øvrigt gør det samme sig gældende for tv-serier som The Knick og The Wire. Den ene foregår på et hospital i New York omkring år 1900. Den anden blandt politifolk, gangstere, havnearbejdere, politikere og skolelærere i vore dages Baltimore. Og ligesom er begge serier fortløbende fortællinger, som foldes ud over uger, måneder og år, og hvor hvert afsnit er en del af noget større.

Den ny tids tv-dramatik er fordringsfuld, og personligt faldt jeg f.eks. ikke for The Wire, før jeg havde set halvdelen af første sæson. Først da var jeg begyndt at blive fortrolig med de langtfra let aflæselige personer, deres liv og opførsel og den overordnede og dybt fascinerende historie, de var en del af.

Realiteterne er dog, at man som anmelder ofte kun får lov til at se et, måske to afsnit af en ny (dansk) tv-serie. Og det er er såmænd også fint, når der er tale om serier med afsluttede afsnit, der sagtens kan stå alene. Men det er skidt, når serier er tænkt som et samlet værk.

HBO og Netflix, der producerer nogle af tidens mest populære og komplekse tv-serier, og som begge har afdelinger i Danmark, har efterhånden forstået, at der gælder andre spilleregler for deres serier. De sender gerne fem-seks afsnit ud til anmeldelse af gangen, og på den måde giver de anmelderne de bedste forudsætninger for at anmelde, og tv-serierne en reel chance for at blive anmeldt på det mest optimale grundlag.

Det kunne Danmarks Radio godt lære noget af. Om det havde betydet bedre anmeldelser til 1864, ved jeg ikke, men det kunne i hvert fald ikke skade.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Man behøvede vel heller ikke have ladet 1864 vare otte timer. To timer over en enkelt aften kunne nok have gjort det. Og sikkert bedre end den sendrægtige forestilling, der nu har kørt over foreløbig syv uger, hvor seerne formentlig blot er faldet mere og mere fra.

Vibeke Rasmussen

Sjovt nok har jeg ikke set nogen brokke sig over anmeldelser, der allerede efter visningen af kun første afsnit, roste serien.

Og hvis noget er "åndssvagt", så er det da snarere, at postulere at Ole Bornedal ligefrem måtte "slæbes" i medierne. Ligesom han selv må tage ansvaret for, at han med sin fornærmethed over kritikken kom til at fremstå både tyndhudet og barnagtig, har han da også selv suverænt kunnet bestemme, på hvilket tidspunkt han ønskede at "forsvare" det færdige værk. Der var næppe nogen, der "tvang" ham rundt i medie-manegerne.

"hvor seerne formentlig blot er faldet mere og mere fra"

Der er vel én grund til, at seerne er faldet fra: Landets værdipolitiske dronning Pia Kjærsgaard kan ikke lide serien, fordi der er gode sigøjnere med, og fordi Morten Korch ikke er nævnt med et eneste ord.

I øvrigt er det en serie, jeg - efter at have set alle afsnit - sagtens kunne finde på at se igen

Lise Lotte Rahbek

Jeg var en af dem, som gav 1864 en stor chance og velvillige øjne.
De første 3 afsnit.
Derefter glemte jeg simpelthen at se med søndag aften.
Jeg er ikke ret god til det med serier. Måske er det en god ide at sende flere afsnit i træk. Så kan man jo undre sig over, om det ikke var lige så sammenhængende, hvis man havde opdelt serien i 3 lange afsnit istedet for 7.
Hvad ved jeg.
Jeg må indrømme at 1864 kedede mig.

Jeg var meget forbeholden efter 1. afsnit, men gav den en chance til. Heldigvis - den blev bedre og bedre, og jeg er endt med at være så begejstret, som man kan være som jyde uden at skamme sig.

Maj-Britt Kent Hansen

Ej, det er nu lovlig flot at lade Pia Kjærsgaards holdninger være eneste grund til frafaldet af seere.

Jeg havde ikke forventet en actionfilm, men dog at man efter at have set de otte afsnit havde fået et bedre indblik i vilkår og omstændigheder på den tid. Hvorfor ellers kalde serien 1864?