’Danmark har lært mig mere end at lave brun sovs’

Det er vigtigt at styrke kulturudvekslingen imellem Grønland og Danmark. Det mener den unge grønlandske forfatter Niviaq Korneliussen, der netop har udgivet romanen ’HOMO sapienne’, som sprogligt og kulturelt udfordrer de nationalistiske kræfter i Grønland
’Vi har nærmest ikke noget litterært miljø i Grønland. Og vi har ikke en stor grønlandsk litterær tradition at trække på. Så vi er nødt til at orientere os imod resten af Norden og ikke mindst imod Danmark,’ siger den grønlandske forfatter Niviaq Korneliussen, der er en del af en yngre generation, for hvem kolonitidens oplevelser ligger et godt stykke tilbage, og modviljen mod Danmark er mindre end hos forældregenerationen.

’Vi har nærmest ikke noget litterært miljø i Grønland. Og vi har ikke en stor grønlandsk litterær tradition at trække på. Så vi er nødt til at orientere os imod resten af Norden og ikke mindst imod Danmark,’ siger den grønlandske forfatter Niviaq Korneliussen, der er en del af en yngre generation, for hvem kolonitidens oplevelser ligger et godt stykke tilbage, og modviljen mod Danmark er mindre end hos forældregenerationen.

Sara Galbiati
15. november 2014
Delt 7 gange

Røgen fra Niviaq Korneliussens smøg blander sig med duften af restaurant NOMAs nye nordiske madeksperimenter. Vi sidder på en bænk ved Nordatlantens Brygge, hvor NOMA ligger dør om dør med det nordiske kulturhus. Her kan man opleve kunst og kultur fra Grønland, Færøerne, Island og resten af Norden. Det nordiske samarbejde er i højsædet på den christianshavnske ø.

I 2012 vandt Niviaq Korneliussen sammen med ni andre grønlandske unge en novellekonkurrence, hvilket førte til, at hun kunne skrive og udgive sin queerede debutroman HOMO sapienne.

Men selvom det var et nordisk samarbejde, der stod bag konkurrencen, mener hun alligevel, at det nordiske samarbejde er truet. Især af nationalistiske kræfter i Grønland:

»Den voksne generation er ofte meget racistisk over for danskere, fordi den har oplevet at være koloniseret. De vil gerne afvikle tilknytningen til Danmark. De kan ikke se, at samarbejdet er til gavn for både danskere og grønlændere – tag for eksempel den netop afgåede regeringsleder, Aleqa Hammond, som udtalte til Information, at det bedste hun havde lært af Danmark var at lave brun sovs.«

Niviaq Korneliussen mener derimod, at det er vigtigt at se ud over landets grænser: »Danmark har lært mig mere end at lave brun sovs,« siger hun. »Vi har nærmest ikke noget litterært miljø i Grønland. Og vi har ikke en stor grønlandsk litterær tradition at trække på. Så vi er nødt til at orientere os imod resten af Norden og ikke mindst imod Danmark.«

Kløft mellem generationerne

Når man er ung i Grønland og gerne vil samarbejde med danskere og resten af verden, bliver man træt af nationalistiske udtalelser som Aleqa Hammonds, siger Niviaq Korneliussen. Både fordi de fleste unge ikke deler de ældre generationers vrede mod Danmark, men også fordi kulturudvekslingen er vigtig.

»Vi er nødt til at forbedre samarbejdet, hvis vi skal komme nogen vegne. Så er det ikke på tide, at vi kommer videre fra den tankegang, der er præget af, at vi har været en koloni? De ældre generationer skal selvfølgelig have lov til at føle sig som ofre, men det hæmmer altså os alle sammen, at nogen tænker på den måde.«

Niviaq Korneliussen flyttede til Danmark i sommer, og hun læser nu psykologi i Aarhus. Det er på mange måder dejligt at være ung i Grønland, ikke mindst på grund af nærheden i lokalsamfundene, siger hun, men hvis man er ambitiøs i forhold til uddannelse – eller forfatterkarriere – kommer man hurtigt til at mangle muligheder.

Grønlandsk samtidslitteratur

Da Niviaq Korneliussen vandt novellekonkurrencen, kom hun med i et sparringsforløb, hvor hun og de ni andre vindere, som alle var i alderen 15-25 år, færdigudviklede deres noveller i samarbejde med den grønlandske forfatter og multikunstner Jessie Kleemann og den danske forfatter Mette Moestrup. De 10 noveller blev samlet i udgivelsen Ung i Grønland – ung i Verden, som er oversat til både dansk og svensk.

Udgivelsen er et godt skridt på vejen, mener Niviaq Korneliussen, for der er brug for de unge stemmer fra Grønland.

»Der mangler rigtig meget samtidslitteratur om ungdom i Grønland skrevet af unge forfattere,« siger hun.

»Mange af de udfordringer, unge mennesker i Grønland står med, er nemlig overset i den brede offentlige debat.«

Det er hendes egen homoseksuelle ’coming out-roman’, som hun selv kalder den, et godt eksempel på.

»Forhåbentlig kan bogen rykke lidt ved debatten om homoseksuelle, som indtil videre har været så godt som ikkeeksisterende. Ligesom, der nærmest ikke er noget læsestof om homoseksualitet. Bortset fra en dokumentarisk bog om nogle homoseksuelle, der er blevet interviewet, så har jeg ikke haft held til at finde noget om homoseksualitet i grønlandsk litteratur. Det gjorde det ekstra vigtigt for mig at skrive HOMO sapienne

Hun håber også, at bogen kan hjælpe de homoseksuelle unge, som lever relativt isoleret ude i de små kystbyer i Grønland. Der er nemlig ingen deciderede støttegrupper for homoseksuelle i Grønland – ud over en nystartet LGBT-organisation, som ifølge Niviaq Korneliussen er ret god til at samle op på offentlige udsagn om homoseksuelle – og det er derfor meget svært at springe ud som homoseksuel i en lille kystby, hvor alle kender alle, og hvor det er svært at finde information om homorettigheder, siger Niviaq Korneliussen.

Sproglig generationsstrid

Romanen er dog også i høj grad en roman om unge for unge i Grønland, siger hun.

»Jeg ville på én gang gerne fortælle om unge grønlænderes hverdagsliv – om alle de problemstillinger, som den unge grønlænder står over for – og så om de her personer, som tilfældigvis er homoseksuelle,« siger hun.

I HOMO sapienne er der en ungdommelig global bevidsthed, som kommer til udtryk i den måde, hvorpå engelsk popkultur presser sig ind i teksten – som når Joan Jett and the Blackhearts’ version af sangen »Crimson & Clover« optræder som en gennemgående reference i romanen, og når Niviaq Korneliussen henviser til YouTube-links bagerst i bogen.

Den globale bevidsthed kommer også til udtryk i sproget, når engelske, grønlandske og danske ord blander sig i teksten. På den måde blander Niviaq Korneliussen sig i den grønlandske selvstændighedsdebat, for de nationalistiske kræfter i Grønland mener, at det traditionelle grønlandske skal bevares.

»De ældre generationer mener, at vi ødelægger den grønlandske kultur, når vi vælger at tale dansk eller engelsk, eller når vi bruger det grønlandske sprog på nye måder, men jeg synes kun, at det er godt, at vi orienterer os ud af landet, også sprogligt. Jeg kan jo tale flydende grønlandsk og nogenlunde dansk og engelsk, så hvorfor ikke tale det hele?«

Og så ville det i øvrigt være uærligt at skrive bogen på traditionelt grønlandsk, mener hun.

»Unge grønlændere taler jo ligesom karaktererne gør i bogen. De blander sprogene, som de har lyst til.«

Danskeres mangelfulde syn

Tidligere på året deltog Niviaq Korneliussen i litteraturfestivalen TXT.VILLE, som blev afholdt på Nordatlantens Brygge. Her var hun med til at arrangere workshops og talks om grønlandsk litteratur. Og hun fornemmede, at der var mange danskere, som interesserede sig for, hvad der foregår på den grønlandske litteraturscene. HOMO sapienne er derfor også skrevet med det danske publikum in mente.

Faktisk stod Niviaq Korneliussen selv for at oversætte bogen til dansk, og oversættelsen udkom samtidig med den grønlandske original. Og hun tror, at det er vigtigt, at danskere læser grønlandsk litteratur skrevet af unge grønlændere, for hvis samarbejdet skal fungere, er det ikke nok, at grønlændere ved meget om det danske samfund. Det må gå begge veje:

»For mig handler det meget om at give danskere mulighed for at få et nuanceret indblik i de faktiske forhold i Grønland. De fleste danskere ved jo ingenting om livet i Grønland,« siger hun.

»Når jeg spørger mine studiekammerater, hvad deres forestilling om Grønland er, så taler de om idylliske træhytter og hyggelige små gader. Og så spørger de, om vi har internet, hvilket jo er et helt håbløst spørgsmål,« siger hun.

Dertil kommer, at mange danskere har en indgroet forestilling om, at det grønlandske samfund er gennemsyret af alkoholproblemer. Det skyldes nok især, at man i Danmark ofte bliver konfronteret med en bestemt gruppe grønlændere, som hun siger. Dem, der holder til et stenkast fra Nordatlantens Brygge, hvor vi sidder og taler lige nu.

»Der er afgjort alkoholproblemer i Grønland, det skal vi ikke være blinde over for. Men man har så meget fokus på de grønlændere, der sidder på bænkene på Christianshavns Torv, og som er fulde og hjemløse, at man helt glemmer at se nuanceret på det. Og det er ikke ligefrem med til at styrke samarbejdet imellem landene,« mener hun.

Det vil hun også tage konsekvensen af i sit næste litterære projekt: »Det næste jeg skriver skal være endnu mere rettet imod et dansk publikum, for de fleste danskere har meget at lære i forhold til Grønland,« siger hun.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kommentarer

Brugerbillede for Anders Feder

Svend-Erik Hansen: Hvor har jeg har da skrevet at Grønland er en suveræn stat? De grønlandske øer har egne navne som det tydeligt fremgår af den side jeg linkede til - det er fuldstændig irrelevant.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Svend-Erik Hansen

Anders Feder: I så fald er jeg ikke helt sikker på, jeg har forstået dig korrekt.

At "land", altså som i et område, ingår i navnet på en ø, gør ikke, man omtaler den anderledens (i/på).

Se Langeland, Sjælland osv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Feder

Svend-Erik Hansen: Det har jeg heller ikke sagt. Jeg har slet ikke nævnt det forhold at "land" indgår i dets navn. Det er almindeligt anerkendt at Grønland og Færøerne er selvstyrende lande indenfor staten Danmark, hvorfor de også har egne landekoder osv., ligesom det officielt hedder "rigsombudsmanden i Grønland", "retten i Grønland" osv. At du ikke vil se virkeligheden i øjnene ud af ren bagstræberisk konservatisme er jo dit eget problem.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Svend-Erik Hansen

Anders Feder: Virkeligheden er, at Grønland er en ø, der er beboet af danske statsborgere. At vedkende sig dette er ikke bagstræberisk konservatisme, men blot den faktuelle virkelighed.

Du skriver i dit indlæg, at Grønland er mere end en ø, et "land" som i en nation (i Grønland). Din argumentation for dette er, at "det er amindeligt anerkendt".

sproget.dk skriver:

"Både på Grønland/Island og i Grønland/Island er korrekte. Det traditionelle er at bruge på Island/Grønland da der er tale om øer, og denne formulering er nok den naturligste for de fleste danskere."

At beboerne på Grønland og Færøerne ser sig selv som levende i et land (nation), og at den offcielle centrale administration af disse områder respekterer denne selvanskuelse (storhedsvanvid?), gør det vel ikke til almindeligt anerkendt? Hvilke andre lande (nationer) anerkender Grønland som et land (nation)?

For at vende tilbage til min oprindelige pointe, synes jeg, det er synd, når man begynder at politisere i en ellers spændende artikel om Grønland og de arktiske områder. Det er samtidigt en tendens, der har taget fart i det sidste år eller to, hvilket jeg stiller mig spørgende overfor.

sproget.dk skriver:

Både på Grønland/Island og i Grønland/Island er korrekte. Det traditionelle er at bruge på Island/Grønland da der er tale om øer, og denne formulering er nok den naturligste for de fleste danskere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Feder

Svend-Erik Hansen: Det er dig selv der politiserer. Selv dine egne kilder skriver at formen "i Grønland" er korrekt. Hvorfor beklager du dig over at journalisten bruger en korrekt form hvis ikke for at politisere?

"Hvilke andre lande (nationer) anerkender Grønland som et land (nation)?" Hvilke andre lande anerkender ikke Grønland som et land?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen

Anders og Svend-Erik, jeg synes I selv skal vælge hver for sig. I skal bare være klar over at folk der har været på Grønland er ofte lidt mere hårdføre end dem der har været i Grønland. Jeg ved det fordi jeg selv har været i Grønlan. Jeg tror det har noget at gøre med at man siger på isen og som det også bliver nævnt: på øen. Selv om jeg egentlig kun har været i Grønland, kan jeg godt finde på at sige jeg har været på Grønland, men så er det som regel for at imponere folk som ikke selv har været på Grønland eller i Grønland, for den sags skyld. Det er bare lidt mere råt at have været på Grønland en i Grønland, ellers er det ene såmænd ikke bedre end det andet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Feder

Søren Kristensen: Det er ikke et spørgsmål om hvilken der er "bedre", men om at man i det segment der drømmer sig tilbage til imperialismen er utilpasse ved at den ene korrekte form overhovedet benyttes. Jeg siger selv "på Grønland" hvis jeg mener noget relativt konkret eller fysisk. Men jeg nægter at sige "på Region Sjælland" bare fordi Sjælland er en ø.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Svend-Erik Hansen

Anders Feder: Nu synes jeg nok, der går lidt rigelig Rasmus Modsat i den. At omtale en ø, som andet og mere end blot en ø, er da netop en politisk italesættelse. Jeg kan kun erklære mig enig i følgende:
"Det traditionelle er at bruge på Island/Grønland da der er tale om øer, og denne formulering er nok den naturligste for de fleste danskere."

Det, jeg startede med at spørge ind til, er at, hvad er der sket, siden det er blevet politisk korrekt i medierne at betegne Grønland på en måde, som virker unaturligt for de fleste?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Svend-Erik Hansen

Søren Kristensen: Jeg har selv haft fornøjelsen at besøge Grønland. Dog kun en enkelt uge omkring Sdr. Strømfjord i første omgang. Men vi nåede da både en kort tur ind på indlandsisen, at se moskusokser og at finde granater (smykkesten). Jo og så lige et par Tornado'er, der lettede fra flyvestationen.

Sigtbarheden deroppe er ikke mindre end bjergtagende.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Feder

Svend-Erik Hansen: "At omtale en ø, som andet og mere end blot en ø, er da netop en politisk italesættelse." Som sagt er der ikke tale om en ø, men om et land bestående af flere øer. Så der er intet politisk i det. Ligesom der heller ikke er noget politisk i at sige "i New Zealand" eller "i Region Sjælland".

"Det, jeg startede med at spørge ind til, er at, hvad er der sket, siden det er blevet politisk korrekt i medierne at betegne Grønland på en måde, som virker unaturligt for de fleste?"

Der er vel sket det at virkeligheden har udviklet sig hurtigere end den enkelte bondemands/bondekones sprog. Man kalder også stadig en naturligt forekommende ring af svampevækst for en heksering fordi bondemennesker engang troede at de blev skabt ved alfers dansen i græsset. Men det bliver det jo ikke sandt af.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Svend-Erik Hansen

Anders Feder: Land har flere forskellige betydninger, hvilket jeg forsøgte at vise med forskellige eksempler. Du antager, at fordi Selvstyret administrerer andre øer tæt på Grønland, gør det Grønland til et land (nation) frem for et landområde.
Langeland Kommune administrerer også andre mindre øer tæt på Langeland uden dog, at Langeland bliver omtalt som andet end en ø i medierne. Det ses i øvrigt heller ikke i tilfældet Færøerne, som trods alt har været lokalt autonomt styret i noget længere tid end Grønland.

Jeg er ikke ubekendt, at der er et ukendt antal mennesker, gerne af inuit afstamning, som ser Grønland som andet og mere end blot en ø. Og landet på Grønland er da bestemt også stedet, man kan tillade sig at have højtflyvende drømme (der er bestemt højt til "loftet" deroppe). Men det bliver det bare ikke virkeligt af.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karen Helle Grue

Det er sgu da en lidt vild diskussion, den her. En ung begavet kvinde har skrevet en spændende bog, og vi håber, der kommer flere af slagsen, så vi, der ikke har været i Grønland, kan få en bedre indsigt.
Tænk at vi i vores land er så vanvittigt heldige, at vi hører sammen med Grønland og grønlænderne.
Det håber jeg, at vi i fremtiden får meget mere ud af og at de koloniale overgreb, som danskerne har lavet på grønlænderne kan blive forsonet.

Brugerbillede for Anders Feder

Svend-Erik Hansen: Nej, det er ikke noget jeg antager. Jeg forklarer dig bare hvad virkeligheden er. Det grønlandske folk er et folk (nation) i henhold til selvstyreloven, som er vedtaget af Folketinget. Så kan du sysle med nok så mange alternative virkeligheder for dig selv, ligesom du kan blive enig med dig selv om at straffeloven eller færdselsloven ikke passer, men det er stadig lovens ord der er det gældende.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Svend-Erik Hansen

Anders Feder: Der er ingen, som betvivler (måske undtaget Staten), at inuitterne bosidende på Grønland er et folk med ret til selvbestemmelse. Men det er nu i henhold til folkeretten, ikke selvstyreloven. Loven anerkender faktisk ikke engang, grønlænderne er et folk, idet den bygger på en erkendelse. Interessant ordvalg ikke sandt.
At inuitterne har fået status af et folk iflg. folkeretten, gør dog ikke Grønland pr. automatik til en nation, som du nu betegner dem. Og det uanset, hvor meget de flagrer med grønlandske flag og fejrer nationaldag.
Selvstyreloven har i øvrigt det til fælles med straffeloven og færdselsloven, at de er besluttet af Folketinget, og ligeledes kan ophæves eller ændres af Folketinget.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Feder

Svend-Erik Hansen: "Interessant ordvalg ikke sandt." Overhovedet ikke. At erkende fakta er ensbetydende med at anerkende dem. "At inuitterne har fået status af et folk iflg. folkeretten, gør dog ikke Grønland pr. automatik til en nation, som du nu betegner dem." Jo det gør det. Nation betyder nemlig folk. "Selvstyreloven har i øvrigt det til fælles med straffeloven og færdselsloven, at de er besluttet af Folketinget, og ligeledes kan ophæves eller ændres af Folketinget." Fuldstændig irrelevant. Loven hverken er eller ønskes ophæves af Folketinget. Derfor er det den og ikke alle mulige alternative love du måtte sidde og opfinde der gælder. Ligesom man heller ikke må køre 500 km/t gennem byen uanset hvor meget du måtte ønske dig det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Svend-Erik Hansen

Anders Feder: I en alternativ virkelighed kan du måske sætte lighedstegn mellem erkende og anerkende, men desværre ikke i den virkelige. Man kan måske nærmere oversætte det til "at indrømme" (at de er tilkendt en status som et (oprindeligt?) folk i henhold til folkeretten). Men du er naturligvis velkommen til selv at slå det op i ordbogen.
Anerkende, derimod, har en helt anden mere juridisk betydning. Faktisk kan du se, at selvstyreloven på flere punkter er direkte i modstrid med inuitternes tilkendte ret til selvbestemmelse (Grundloven er måske også blevet tilsidesat). Den indeholder en række såkaldte ikke-beslutninger.
Staten "indrømmer" altså, der er et "folk" med en række rettigheder, men agter i øvrigt ikke at efterleve (anerkende) disse i fuldt omfang.
I samme ordbog vil du finde, at nation ikke er lig med (kun) et folk. Definitionen af nation varierer fra det meget brede (Wikipedia) til det mere snævre (den danske ordbog). Inuitter er et (oprindeligt) folk, mens grønlændere opgøres af tre "folk" med forskelligt sprog (vestgrønlandsk (officielt sprog), østgrønlandsk og dansk). Dansk er det sprog, som binder de tre forskellige befolkningsgrupper sammen. Vest -og østgrønlændere snakker altså ikke (som regel) "grønlandsk" med hinanden, men dansk.
Om straffeloven eller færdselsloven er relevant, ved jeg ikke, da det var dig, som bragte dem på banen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Feder

Svend-Erik Hansen: Ja, selvfølgelig er grundloven da tilsidesat - i samme grad som den blev da det blev forbudt at køre 500 km/t gennem byerne. Hvorfor skynder du dig ikke at forelægge sagen for Højesteret så den kan råde bod på dette overgreb? Kerer du dig ikke om dit fædrelands retstilstand? Din påstand om at 'anerkende' skulle have en "helt anden mere juridisk betydning" end 'erkende' er det pure opspind. Der er ingen ord i juraen der er "mere" juridiske end andre. At Danmark erkender at det grønlandske folk er et folk (nation) med ret til selvbestemmelse medfører at Danmark anerkender det. Der er ikke, som du påstår, noget som helst i loven eller andre steder der er "direkte i modstrid" med denne erkendelse og anerkendelse. Begrebet "såkaldte ikke-beslutninger" findes ikke andre steder end i dit eget hovede.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Svend-Erik Hansen

Anders Feder: Grundloven er tilsidesat i det omfang, den ikke tillader delegation af lovgivningskompetence, som det er sket i selvstyreloven.
Grundlovens § 3 lyder: ”Den lovgivende magt er hos Kongen og folketing i forening"
Du virker ikke interesseret i at slå erkende og anerkende op i ordbogen, så de følger her fra http://ordnet.dk/ddo

Erkende: "tilstå eller indrømme at noget forholder sig på en bestemt måde især efter at have været uenig, i tvivl el.lign."
Anerkende: "godkende formelt; acceptere som værende juridisk gyldigt om offentlig myndighed"

Jeg håber, du kan se forskellen.

Begrebet ikke-beslutninger (og beslutning/indholdsløs beslutning) stammer fra Bachrach og Baratz, ikke mig.
Idet selvstyreloven ikke giver inuitterne fulde selvbestemmelsesrettigheder, er den i modstrid med folkeretten. Der er dog ingen konsekvens for Staten for dette, udover den kan modtage "kritik" fra det internationale samfund.

anbefalede denne kommentar