Kommentar
Læsetid: 4 min.

Ghettoens vink med en vognstang

Det stod skrevet og det blev rappet i amerikansk hiphop: at politiets behandling af afroamerikanere havde forvandlet racespændingerne til en krudttønde, som kunne eksplodere når som helst
Rapperen Flame hilser på fans ved arrangementet ’Hope for Ferguson’. Den amerikanske by har siden starten af august været centrum for protest, fordi en 18-årig blev skudt og dræbt af politiet. Rappere har igennem årtier fortalt om et klassedelt samfund, hvor en enkelt gnist kunne få alt til at eksplodere.

James Cooper

Kultur
29. november 2014

Martin Luther King sagde den 14. marts 1968: »A riot is the language of the unheard.« Den pointe ser vi udført med store bogstaver og udråbstegn i Ferguson i Missouri i disse dage. Men længe inden det gik så galt, havde andre marginaliserede røster gjort sig gældende i USA på en anden, mere fredelig måde. ’De sortes CNN’ som Public Enemys frontfigur Chuck D så kløgtigt har benævnt hiphoppen, har igennem årtier formuleret frustrationen over politiets behandling af afroamerikanere i fattige kvarterer. Det er blevet klart signaleret gennem rap, at hele nabolag over alt i USA er blevet forvandlet til krudttønder af indignation, og at en enkelt gnist vil være alt rigeligt til at få dem til at eksplodere.

I 1992 var det frikendelsen af politibetjentene, der gennembankede den sorte Rodney King, som udløste de voldsomme optøjer i L.A. I 2014 var det en politibetjents nedskydning af og drab på en ubevæbnet Michael Brown i Ferguson.

Fra 1980’ernes L.A. inden optøjerne kunne man høre rapperen Toddy Tee og hiphop-gruppen N.W.A. rase mod politiets behandling af deres egne borgere. I førstepersonsbredsider mod etablissementet, og især politiet blev der vinket med vognstænger til magthaverne. Og efter optøjerne formulerede Ice Cube, Dr. Dre, Snoop Dogg og Tupac Shakur stemningen i storbyen – inden deres g-funk og gangsta-rap kæntrede i misogyn og voldsforherligende branding.

Men selv her burde nihilismen i deres fortællinger få alle advarselslamper til at blinke højere oppe i hierarkiet.

Traditionen for håndholdt dokumentarisme og råt dirrende raseri lever videre. Blandt 1990’ernes, 2000’ernes og 2010’ernes vigtige sociale kommentatorer eller realister finder vi Talib Kweli, Mos Def, Common, Killer Mike, Kendrick Lamar.

Rappere, der veksler mellem mere konstruktive beskeder, politisk resignation og endelig – som hos Killer Mike – viderefører den voldelige respons fra gangsta-rapperne. »Me, I suggest you get yourself a shotgun/So when they come and evict, you can make ’em run/The banks got bailed out, but we still suffering/So I got a gun cuz I done had enough of ’em,« rappede han i 2011.

Og N.W.A.’s 1988-klassiker »Fuck tha Police« er blevet gendigtet i flere omgange, ikke mindst med Lil Boosies »Fuck the Police« fra 2009:

»They killed Venelle when I was 12, turned me against ’em/Sent me to my first funeral.«

Rapperen Tef Poe fra Fergusons store, tilstødende naboby St. Louis udgav i midten af november tracket »War Cry«, hvor han peger på en vis generationskløft i det afroamerikanske samfund. Og det er da heller ikke den oprindelige borgerrettighedsbevægelses klassikere såsom Pete Seegers »We Shall Overcome« eller Woody Guthries »This Land Is Your Land«, som gjalder med deres håbefulde linjer gennem Fergusons gader. I hver fald ikke fra de unges læber. »This ain’t your daddy’s civil rights movement,« rapper Tef Poe. I stedet er det N.W.A. eller Lil Boosie eller Tef Poes indignerede skudsalver, der blaster fra ungdommens boomboxes og biler.

Et væld af tilrejsende rappere har søgt at bakke konstruktivt op om Fergusons afroamerikanske befolkning.

»It is us against the motherfucking machine,« sagde Killer Mike under sin stærkt anfægtede, næsten grædende tale før sin koncert i St. Louis den 25. november.

Og rapperen The Game har organiseret en støttesang for retfærdighed for Michael Brown og hans efterladte. Celebre gæster som Diddy og Rick Ross tager her mikrofonen for at indsamle penge i en god sags tjeneste, og det vel at mærke med det klassiske Explicit Lyrics-mærkat påklistret – hvilket blandt andet skyldes, at ordene »Fuck the Police« huserer på tekstsiden.

Og det er alt sammen meget fint. Men det er symptombehandling. Det er langt vigtigere at se på den strukturelle kritik, der gemmer sig i de indignerede rapperes dagligdags observationer. Uanset hvor råt, aggressivt og harsk den formuleres.

Optøjerne i Ferguson har således vist, at der var al mulig grund til at lytte til Tef Poe, da han sidste år i januar på »Rap Fucked Up« fortalte, at gangsta-rappen var tilbage, og at den sociale forarmelse var gået over gevind:

»It’s the return of the pistol poppin’, drug sellin’, black children livin’ with depleted options... uh.../Nigga we don’t see no runnin’ water, send a prayer to the sky but I don’t see no savior comin’... uh«. Fordi den peger på dyb ulighed i det amerikanske samfund.

Lige som der også er al mulig grund til at lytte til en dansk rapper som Gilli, når han på S!vas-tracket »Hacket« synger om politiets chikanerier og kropsvisiteringer som en normalitet. Fordi ordene peger mod en voksende sprække mellem ordensmagten og disse unge mennesker.

Hiphoppen forbindes af nogle kulturhistorikere med grioterne, de vestafrikanske sangere og historiefortællere, der gennem århundreder har fungeret som bærere af tusinder af års tradition, men også som formidlere af aktuelle begivenheder. Og på amerikansk grund kan hiphoppen også sættes i slægtskab med bluesen og dens formulering af skuffelse over den fortsatte raceopdeling og diskrimination efter slaveriets ophør i 1865.

I Ferguson lyttede man ikke, og den døvhed er desværre udtryk for en lang tradition. I sin tale den 14. marts 1968 sagde Martin Luther King, at USA er »mislykkedes med at fatte, at løfterne om frihed og retfærdighed ikke er blevet overholdt. Og det er mislykkedes med at høre, at store dele af det hvide samfund er mere bekymrede over ro og status quo end over retfærdighed og menneskelighed.«

Lærer USA det aldrig?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her