Læsetid: 8 min.

Guy Fawkes-masken: Et oprørssymbol, der kan rumme hvad som helst

Da Guy Fawkes i 1604 planlagde mordet på den engelske konge, blev han hængt, og siden har englænderne brændt hans maske den 5. november. I dag bærer antiautoritære bevægelser stolt masken som symbol på antikapitalisme, demokrati og systemkritik. Information undersøger i anledning af Guy Fawkes Night i morgen maskens sære kulturhistorie
Illustration: Nobodycorp. Internationale Unlimited

Illustration: Nobodycorp. Internationale Unlimited

5. november 2014

Jeg står i en spøg og skæmt-butik og ser på en væg fyldt med masker. Spiderman, Batman, Harelquin og diverse amerikanske præsidenter stirrer ned på mig. Jeg er gået ind i butikken for at nærstudere en Guy Fawkes-maske, og jeg får hurtigt øje på den blandt alle de stærke farver og al den syntetiske hud. Mens de andre masker udtryksløst venter på at nogen giver dem liv, har Fawkes allerede et listigt smil. Maskens kulør er sygeligt bleg, næsten grøn, og dens kinder to runde, lyserøde kontraster på hver side af næsen. Den har smalle, let hævede øjenbryn, et lige så smalt overskæg og fipskæg på hagen. Den stirrer på mig fra væggen dér i spøg og skæmt-butikken, men den har også stirret på mig fra computerskærmen som hackeraktivisterne Anonymous’ symbol, som klistermærke på lygtepæle i mit kvarter og dansende over sortklædte kroppe til demonstrationer.

I aften danser masken igen og denne gang i flammerne på bål over hele England. 5. november hvert år markerer englænderne Guy Fawkes Night, og det er en maske af hans ansigt, det hele handler om. Englænderne brænder masken, fordi Fawkes engang forsøgte at dræbe kongen, og på samme aften har hackeraktivisterne Anonymous planlagt den storstilede demonstration MillionMaskMarch og opfordrer alle deltagere til at gå på gaden i kampen mod global ulighed og uretfærdighed – og bære masken imens. Men hvem var Guy Fawkes? Og hvorfor brænder nogen ham, mens andre bruger ham som antiautoritært symbol?

I 1604 mødtes en gruppe mænd på en kro i London. De var trængte katolikker, som planlagde at myrde den protestantiske konge. I 1536 løsrev Kong Henrik d. 8. den engelske kirke fra Rom og gjorde sig selv til den engelske kirkes overhoved. Efterfølgende gennemgik landet en tumultarisk periode med skiftende regenter, som kastede landet frem og tilbage mellem protestantisme og katolicisme og med jævne mellemrum led de engelske katolikker under skiftende regenters forfølgelse.

Forfølgelserne skabte en undergrundsbevægelse af radikaliserede katolikker, og Guy Fawkes var en af dem. Da han mødtes med sine kumpaner i 1604, var han nyligt hjemvendt fra Sydeuropa, hvor han havde kæmpet for det katolske Spanien mod protestantiske hollandske reformister. Han var rejst ud i håb om at finde forstærkninger til en katolsk revolte i England, men endte med at finde dem i London. De var enige om, at landet havde brug for en ny begyndelse. De var også enige om, at den eneste måde at skabe den på, var ved at sprænge kongen og parlamentet i luften.

På kroen planlagde mændene det, der senere skulle blive kendt som The Gunpowder Plot. På det engelske parlaments åbningsdag ville kongen, hans familie og det meste af den øvrige engelske adel være til stede – og så ville de slå til. Efter en udslettende eksplosion ville Fawkes og hans kumpaner indsætte en katolsk monark.

Midlet til at sprænge højvelbårenhederne i luften var 36 tønder krudt, som det lykkedes gruppen at placere i parlamentets kælder. Fawkes havde erfaringer med sprængstoffer fra sin tid i Spanien og blev udpeget til sprængstofansvarlig. Imidlertid modtog de engelske myndigheder et tip, som fik dem til at gennemsøge Westminster Palace, og i kælderen fandt de Fawkes, da han bevogtede krudttønderne.

Han blev dømt til hængning for højforrædderi, og hans lig blev slæbt gennem London til spot og spe i januar 1606. De følgende dage tændte englænderne bål i gaderne og brændte Fawkes-lignende dukker for at fejre, at kongen havde overlevet. Han blev iscenesat som en kontrær superskurk, der svigtede kongen, og året efter blev Guy Fawkes Night en officiel mærkedag, hvor hans maske skulle brændes.

Fawkes var hadet

Når Guy Fawkes nu bruges som symbol på hacktivisters frihedstrang, internettets ubegrænsede decentralisering og forsøget på at udfordre alle autoriteter, er det altså langt fra den almene historiske forståelse af ham.

»Alle afsvor Guy Fawkes,« forklarer litteraturhistoriker Joseph William Sterrett fra Københavns Universitet, som forsker i britisk historie og litteratur i perioden omkring Fawkes.

»Der blev produceret pamfletter og propagandamateriale, hvor han blev sammenlignet med Absalon, Kain og andre bibelske bad guys, som vendte sig mod deres brødre eller fædre. På samme måde var den gængse holdning, at Fawkes havde vendt sig mod fædrelandet, og det blev betragtet som en naturstridighed.«

Anonymous-aktivister har varslet demonstrationen MillionMaskMarch på Guy Fawkes Night i morgen aften. De opfordrer aktivister og sympatisører til at gå på gaderne iført Fawkes-masker og derved gøre omverden opmærksom på, hvem deres fjender er.

»Milliardærer, som ejer banker og selskaber, korrumperer politikere og gør folket til uretfærdighedens slaver. Syv milliarder mennesker mod 1.400 milliardærer er en 5000.000:1-ratio«, skriver de på en af demonstrationens mange hjemmesider.

På forskellige internetplatforme bruger Anonymous Fawkes-masken som symbol – men frem for at skænde ham hyldes han her som antiautoritært symbol par excellence.

Maskens momentum

Vejen til den Fawkes, vi kender i dag, er brolagt med diverse fortolkninger. I 1982 skrev Alan Moore tegneserien V for Vendetta, en historie om den historisk bevidste og iscenesættende selvtægtsmand V, der kæmper mod et neofacistisk styre i fremtidens London. Han planlægger at sprænge det engelske parlament i luften; at fuldføre det, Guy Fawkes aldrig nåede. Tegneserien var illustreret af David Lloyd, og gennem hele serien bærer V den version af Guy Fawkes-masken, vi kender i dag. Mens det var Lloyd, som skabte den skarpt optegnede maske med det listige smil, var det filmudgaven af V for Vendetta fra 2006, som katapulterede masken ind i både populærkultur og politisk aktivisme.

Ifølge Thomas Olesen fra statskundskab ved Aarhus Universitet, som har forsket i visuelle elementers betydning for politisk gruppedannelse, er maskens pludselige popularitet symptomatisk for mange politiske symboler.

»Politiske symboler etablerer et fælles sprog, som er visuelt. Masken har været brugt i globale bevægelser, og fordi den kan forstås uafhængig af ens verbale sprog, kan den som symbol samle kritikker og skabe en fælles reference,« siger Thomas Olesen.

»Desuden kommer politiske symboler først rigtigt op at ringe, når de kan være billedet på en allerede eksisterende fortælling eller kritik. Guy Fawkes-masken, som den bruges nu, tog for alvor fart efter finanskriserne, fordi den kunne sættes ind i en allerede eksisterende ramme af system- og kapitalismekritik.«

’One size fits all-symbol’

Kort efter V for Vendetta’s premiere begyndte masken at figurere som symbol på internettetforummet 4chan, Anonymous’ hjemsted. Masken blev sat på en tændstikmands krop og figurerede i tegneserier som Epic Fail Guy – en lille figur, som hele tiden mislykkedes med sine forehavender.

I 2008 gik Anonymous-aktivister for første gang på gaden i en protest mod Scientology. Scientology havde bedt YouTube fjerne en video med Tom Cruise, der talte om at praktisere religionen. Ifølge Anonymous var Scientologys forsøg på at censurere YouTube et katastrofalt brud på hackeraktivisternes egne idealer om internettet som et sted for uscensureret frihed. De betragtede handlingen som en »epic fail«, hvilket de signalerede ved at demonstrere uden for Scientologycentre i USA iført masken fra deres egen Epic Fail Guy – Fawkes’ maske. For det første blev masken overført fra den digitale verden til den fysiske, og for det andet forsvandt alle referencer til den historiske figur Guy Fawkes; nu refererede masken til gruppens selvskabte symbol.

Masken begyndte at dukke op igen omkring den globale finanskrise i 2011, hvor Wikileaks-stifteren Julian Assange bar masken ved en Occupy-demonstration i London. Masken var samme år at finde ved Occupy-demonstrationer i Zucotti Park nær Wall Street og ved den beslægtede 15M-bevægelses besættelser af Puerta del Sol i Madrid i Spanien. Den var blevet et symbol for det antiautoritære.

Masken bredte sig yderligere. Indiske demonstranter iførte sig i 2012 masken for at identificere sig med Anonymous og protestere mod omfattende indisk censur af internettet. Året efter forbød regeringen i Bahrain masken, fordi den havde været så hyppigt brugt ved protesterne under Det Arabiske Forår, at de mente, den havde konnotationer, der agiterede til oprør. I 2014 begyndte promonarkistiske demonstranter i Thailand at bære masken, hvilket skabte en del undren blandt internationale kommentatorer. Årsagen var ikke blot, at globale symboler sjældent bruges i Thailand, men også at de thailandske demonstranter protesterede mod en premierminister, som ikke åbent erklærede sin støtte til den thailandske konge. For første gang siden 1605 knyttede masken igen bånd til monarkisme.

Masken er også et udtryk for ændrede samfundsdynamikker. Den har beholdt sin oprindelige betydning som symbol på oprøret mod en autoritet, men autoriteten har ændret sig. I 1605 var det kongen, nu er det staten og kapitalismen.

Ifølge Thomas Olesen er masken et kerneeksempel på, hvordan mange politiske symboler over tid bliver løsrevet fra deres historie:

»Politiske symboler er objekter, som tilskrives en specifik politisk betydning for at præsentere en mere generel politisk problematik – man kan med andre ord læse mange kampe ind i dem. Hvis vi kigger på Guy Fawkes-masken, er den et skue- eksempel på, at det samme objekt tilskrives forskellige betydninger af forskellige aktører. Symbolet er altid i bevægelse, altid i en meningskamp.«

Ifølge Gregg Housh, som var aktiv i Anonymous-protesterne mod Scientology, var Anonymous’ valg af masken dog mere eller mindre tilfældigt. Aktivister overvejede Batman-masken og den klassiske maskerademaske, men valgte Guy Fawkes-masken af ganske enkle årsager.

»Vi ringede til tegneserie- og kostumebutikker over hele verden for at spørge om sortiment og pris,« forklarede han til Slate Magazine i 2011, og Guy Fawkes-masken vandt, fordi »den var billig og tilgængelig i alle byer. Den historiske Guy Fawkes havde intet med os at gøre.«

Når masken danser til MillionMaskMarch i aften, er dens største fordel ifølge Thomas Olesen også dens største ulempe.

»Guy Fawkes-masken er et af de symboler, som mobiliserer, fordi den fælles visuelle kultur tillader folk at antage, at de tænker politik og samfund på nogenlunde samme måde. På samme tid er det et problem, fordi man kan læse alt ind i et stærkt symbol. At kondensere politiske budskaber til ét symbol kan let give dem et element af overfladiskhed.«

Tilbage i spøg og skæmt-butikken har jeg nok kigget for længe på masken, for en venlig ekspedient spørger, om han kan hjælpe? Jeg peger op på masken og spørger: »Hvem køber den maske?« Han klør sig i nakken. »Det er der intet system i! Alle mulige,« svarer han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Taitto
  • Niels Engelsted
  • Andreas Konggård-Andersen
  • Thomas Rasmussen
  • Esben Wangel
Peter Taitto, Niels Engelsted, Andreas Konggård-Andersen, Thomas Rasmussen og Esben Wangel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Rasmussen

Tak for en oplysende artikel! Lidt morsomt, at det var den billigste "tegneseriemaske", der endte med at blive symbolet. For feinschmeckere (hvis sådanne findes blandt antiautoritære) er den hvide kulfibermaske (foto til artiklen) i dag at foretrække – den billige, grønlige model, du så i butikken, er ikke bare grimmere, men også ukonfortabel.

Niels Engelsted

Jeg har ikke læst Alan Moores tegneserie, men filmen V for Vendetta var efter min mening tydeligt proto-fascistisk, og det moment klæber til masken. Også for nogle af dens bærere, som man så det i Bangkok og Kiev.

uffe hellum, Robert Kroll og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Guy Fawkes masken er vel ret beset hen ad vejen blot blevet de fordomsfuldes og forudindtagedes primitive reaktion på ting, de ikke evner at forstå.

Realpolitik og konstruktive løsninger trives ikke i et "Guy Fawkes miljø", hvor den enkelte ikke tiillægges en menneskelig værdi -

Robert Kroll: Dem der bruger masken er nok også sjældent de store fans af Kissinger, Brezhnev, Putin og andre "Realpolitikere", der ikke begrænser sig til "proto-fascisme", men stolt udøver dens fuldt udviklede afart i al sin machiavelliske pragt.

Søren Kristensen

Min teenage nevø fra Skotland har en trøje med den maske på. Han er også lidt af en oprører og tilfældigtvis god til computere. Måske lidt for god, for min mors laptop var ikke helt den samme efter han havde lånt den til noget spil eller hvad det nu var?

Frank Rasmussen

At bruge en maske hvor salget giver Time-Warner licensindtæger til et anti-autoritært oprør giver ny mening til "Rebel without a clue".

Kære Anders Feder ( kl 03.10)

Vi tillægger åbenbart begerbet "realpolitik" forskellige betydninger.

I min forståelse er "realpolitik" f eks når man i Folketinget laver fornuftige brede forlig om undervisning, sygdomsbehandling, beskatning , ulandsbistand o s v.

De af dig nævnte politikere er eksempler på"magtmennesker/intrigemagere" , der "tromler" modstandere
- realpolitikere søger derimod konsensus om realistiske , bæredygtige og varige løsninger.

Robert Kroll: Du mener at processen er vigtigere end resultatet. At det er okay at være bedrager hvis blot man er det som led i et kludetæppe af studehandler og vennetjenester man kan mønstre 90 mandater til. Det er så bare ikke alle der deler den opfattelse.

For mig at se repræsenterer masken alle de anonyme borgere derude, der ikke tilhører eliten.
De små brikker i det store digitale spil.
Alle har fået tildelt et nummer, alle bliver overvåget og alle bliver malket af systemet.

Det er som om de siger: her har I os, en broget skare, og så alligevel ens.
De berømte 99% er vågnet op til dåd, og opdager at de sammen kan gøre en forskel.
Det moderne menneskes frihed er blevet indskærpet. Det har de opdaget på forskellige måder i deres liv.
Retningen er måske lidt uklar, men de har én ting tilfælles, og det er at det nuværende magtapparat skal laves om.