Læsetid: 2 min.

De holdt sig inden for remis-grænsen

Intet vovemod i VM-matchens fjerde parti
14. november 2014

Her i livet er der situationer, hvor man gøre klogest i at køre langsomt med de små kaneheste, plejede min far at understrege. En sådan situation var åbenbart opstået i det fjerde parti i skak-VM i Sotji. Forklaringen er enkel: Carlsen havde efter den grimme begmand i det tredje parti, hvor Anand udlignede hans føring, brug for at komme til hægterne, mens den indiske eksverdensmester rent principielt gerne napper en remis med de sorte brikker:

1.e4 c5 - siciliansk, i andet matchparti valgte Anand 1. - e5, og det blev spansk parti - 2.Sf3 e6 3.g3 Sc6 4.Lg2 d5 5.exd5 exd5 6.0–0 Sf6 7.d4 Le7 8.Le3 cxd4 9.Sxd4 Lg4 10.Dd3 Dd7 11.Sd2 0–0 12.S2f3 Tfe8 13.Tfe1 Ld6 14.c3 h6 15.Df1 Lh5 16.h3 Lg6 17.Tad1 Tad8 18.Sxc6 bxc6 19.c4 Le4 20.Ld4 Sh7 21.cxd5 Lxd5 22.Txe8+ Txe8 23.Dd3 Sf8 24.Sh4 Le5 25.Lxd5 Dxd5 26.Lxe5 Dxe5 27.b3 Se6 28.Sf3 Df6 29.Kg2 Td8 30.De2 Td5 31.Txd5 cxd5 32.Se5 ...

Her havde mange (også undertegnede) forventet 32.De5, men Carlsen må have vurderet, at springerslutspillet ikke gav rimelige gevinstchancer. Det gør partitrækket ret beset heller ikke.

32. - Df5 33.Sd3 Sd4 34.g4?! Dd7 ...

Ville det virkeligt have været farligt for sort at tage dronningafbytningen med 34. - Sxe2 35.gxf5 etc.? Det er svært at tro.

35.De5 Se6 36.Kg3 Db5 37.Sf4 Sxf4 38.Kxf4 Db4+ 39.Kf3 d4 40.De8+ Kh7 ...

Se diagrammet.

Man har nået den første tidsgrænse, og Carlsen går nu i tænkeboksen for at finde ud af, om der er noget bedre end at nappe bonden på f7. Det har han åbenbart ikke fundet, for partiet sluttede ret så prosaisk med:

41.Dxf7 Dd2! - vist nok det eneste, men tilstrækkeligt - 42.Df5+ Kh8 43.h4 Dxa2 44.De6 Dd2 45.De8+ Kh7 46.De4+ Kh8 47.De8+ Kh7 - og remis.

Man plejer at hævde om Carlsen, at han efter et tabsparti altid forsøger at komme op hesten igen og vinde det efterfølgende. Men her var situationen en anden, for han har aldrig tidligere været ude for at tabe et VM-parti. Stillingen er nu 2-2, og matchen synes at være helt åben. Ikke mindst fordi tigeren fra Madras lader til at være vågnet op til dåd.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu