Læsetid: 4 min.

Minister Jørgensens nationalret

Tres tusind mennesker gad godt at stemme om, hvilken ret der skulle have æren af at kunne tilføje National som et slags fornavn. Et flertal bestemte sig for stegt flæsk med persillesovs. Hvad skal man bruge sådan en nationalret til? Hvis der er nogen mening i det, skal den vel serveres ved præsidentbesøg fra udlandet
Tres tusind mennesker gad godt at stemme om, hvilken ret der skulle have æren af at kunne tilføje National som et slags fornavn. Et flertal bestemte sig for stegt flæsk med persillesovs. Hvad skal man bruge sådan en nationalret til? Hvis der er nogen mening i det, skal den vel serveres ved præsidentbesøg fra udlandet

Ib Kjeldsmark

28. november 2014

Fødevareminister Dan Jørgensens unge alder distraherer lidt. Hvis han var tyve år ældre, ville han ligne det, han også lader til at være. En politiker af den joviale kræmmertype, en slags sognerådspolitiker, der måler sin succes på, at så mange som muligt kender ham. Det danske sprog har mange gloser for folk med egenskaber og udstråling som Jørgensen. Forslagen, forsoren – og, mindre hædrende, plattenslager. Det sidste kan selvfølgelig være en helt uretfærdig antagelse, måske er han virkelig oprigtigt optaget af sit ministeriums ressortområde. Men jeg tror ikke på det. Jeg tror, at hvis han blev trafikminister i morgen, ville han med samme anmassende ildhu tale den gode trafikkulturs sag.

Han vil opfordre os til at tænke mere venligt om den familie, der sidder i den lille dødirriterende og langsomme Polo, der kører foran. Slut med at ønske den lille familie kolera, byldepest og økonomisk uføre. Tværtimod: Tag dog den påtvungne, langsomme fart som en oplevelse, nyd naturen, og når du langt om længe får mulighed for at overhale pissepotten, så vink og smil til føreren og hans pukkelryggede familie. Vi skal alle sammen være her, selv folk der kun har råd til at køre i små biler.

Men nu er det altså fødevarer Jørgensen er minister for. Derfor skal vi høre på hans gode råd om sunde råvarer og god madkultur. Det er lige før, han inviterer sig selv med til aftensmaden ude blandt folk. Som sådan en slags onkel Spisetid, der tilfældigt dumper indenfor netop, som folk har maden klar. Der sidder han så, godt bænket, og taler om danske værdier og de mange grunde til, at vi kan være stolte af vores årtusindgamle skik med at udveksle dagens oplevelser samtidig med døgnets vigtigste fødeindtag. Og kontrollerer samtidig, at ingen i familien ser fjernsyn imens.

I morgen skal vi have deller

Det er vigtigt med samtalen, siger han. Så man må jo til det: Jo, skolebørnene har været i den danske folkeskole, hvor reformerne er begyndt at virke, moderen har fodret et antal ældre medborgere henne på plejehjemmet med tre uger gammelt smørrebrød, husherren har tilbragt dagen med meningsfuld aktivering i regi af kommunens jobcenter. Alt i alt en indholdsrig dag, der altså nu krones med spaghetti med kødsovs. Men i morgen skal vi have frikadeller med hvidkål, siger moderen. Det får minister Jørgensen til at smile anerkendende og udbrede sig om, at intet er så godt som det traditionelle, danske køkken. Han er så begejstret for at høre sig selv tale, at han ikke hører skolebørnene, drengen og pigen, mumle »bvadr«. De kan ikke lide hvidkål, de kan ikke lide frikadeller, de kan ikke lide danske traditioner, og de kan ikke lide fødevareminister Jørgensen. Hvis den idiot ikke absolut skulle spise med, kunne de se fjernsyn, som de plejer. Jørgensens spiser i øvrigt spaghettien og kødsovsen med god appetit, han fortæller, at det også er, hvad han ind i mellem selv spiser. I en travl hverdag er der ikke altid tid til at gøre det rigtige, siger han filosofisk. Det giver det ufrivillige værtspar ham ret i. De tænker ved sig selv, at det vel ikke er til at sige, hvad der er rigtigt og forkert, og at alle hverdage vel er travle. Alle de pensionister, der skal have ugegammel mad og også have et bad hver fjerde uge. Al den aktivering, den slider også på en mand, det kan ikke mindst være en intellektuel udfordring at finde sin indre fugl i tide og utide, for slet ikke at tale om besværet med at lægge makeup før jobsamtalen vedrørende den alligevel ikke ledige stilling som kranfører. Jo, det er et hårdt liv at være dansker, det ved fødevareminister Jørgensen godt. Det er derfor, han lægger så meget vægt på sunde måltider og sammenholdsstyrkende samtaler ved spisebordet.

Jørgensens sidste nye påfund er at lade sig fotografere med en babypattegris i favnen, smilende. Altså Jørgensen, det er ham, der smiler, ikke babygrisen. Jørgensens stærke arme trykker dyrevenligt det lille dyr tæt ind til sig, omsorg for de umælende er vigtigt. Kærlighed til dyr er vigtig, man skal elske kræet – dog ikke bogstaveligt, det er tværtimod forbudt – før det bliver nationalret. For Jørgensen er opfindsom, klog og national af sindelag. Hvorfor har vi ikke en nationalret?, har han spurgt sig for i sit ministerium. Embedsmændene har kløet sig i håret, spindoktorerne har sendt hinanden himmelvendte blikke, nu igen, har de tænkt. Medier og befolkning skal mobiliseres. Det er ganske vist spindoktorers opgave at sørge for den slags, men hvor ville de dog ønske, at Jørgensen bare en gang i mellem kunne slappe lidt af. Men det kan og vil han ikke. Han vil i fjernsynet, hellere mange gange for meget end bare en enkelt gang for lidt.

Tres tusind mennesker gad godt at stemme om, hvilken ret der skulle have æren af at kunne tilføje National som et slags fornavn. Et flertal bestemte sig for stegt flæsk med persillesovs. Hvad skal man bruge sådan en nationalret til? Hvis der er nogen mening i det, skal den vel serveres ved præsidentbesøg fra udlandet og den slags. Ja, det er så vores nationalret, må Dronning Margrethe fortælle dem. Spis! I betragtning af, at hun er et dannet og kosmopolitisk menneske, kan hun få lov til at sige persillesauce i stedet for -sovs. Men en nationalret er en nationalret. Det vil være at betragte som en fornærmelse, hvis et udenlandsk statsoverhoved nægter at spise den. Så velbekomme da.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Tanni Kromann
  • Tino Rozzo
  • Steffen Gliese
  • Rune Petersen
  • Laurids Hedaa
  • Lise Lotte Rahbek
  • lars abildgaard
  • Henrik Christensen
  • Holger Madsen
  • Sören Tolsgaard
  • Steen Sohn
  • Vibeke Rasmussen
  • Grethe Preisler
  • Maj-Britt Kent Hansen
Tanni Kromann, Tino Rozzo, Steffen Gliese, Rune Petersen, Laurids Hedaa, Lise Lotte Rahbek, lars abildgaard, Henrik Christensen, Holger Madsen, Sören Tolsgaard, Steen Sohn, Vibeke Rasmussen, Grethe Preisler og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grethe Preisler

Med pressefolk i familien ved jeg godt, hvad journalister og pressefotografer kalder sådan nogen som Dan Jørgensen, når de er udenfor objektets hørevidde: 'Linselus'.

Rune Petersen, lars abildgaard og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

… og mens hans chef tager 'selfies', lader han andre portrættere sig i 'promies'.

Rune Petersen, lars abildgaard og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

I øvrigt finder jeg det yderst positivt, at det stort set kun har været gammeldanske hedninge, der har udtrykt deres forargelse over, at vinderretten skulle være ekskluderende. :)

Henrik Christensen

Man bør altid definere, hvad det er for en ting man vil opnå, før man giver sig til at løse et problem. Hvad det var en nationalret skulle gøre, som vi ikke kunne gøre uden, er fortsat ikke gået op for mig. Men nu vi har den, så gør den i hvert fald ikke integration, MRSA, dyrevelfærd, mijø eller sundhed bedre, nærmest tværtom, skulle jeg formode. Det kan selvfølgelig være indtjeningen i landbrug og fødevareindustri.. hmm

Rune Petersen, Laurids Hedaa, Lise Lotte Rahbek og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Den tanke har også slået mig: Hmmm, hvor mange stemmer var det, retten lavet på svinekød fik? Og hvor mange mennesker mon er afhængige af svineproduktion? Hmmm, lad mig nu lige se … ;)

Jørgensens projekt er et populistisk og primitivt vildskud. Selvfølgelig vinder svinekød, fordi det kommer til at handle om noget andet. Den virkelige nationalret er spaghetti bolognese...

Stegt flæsk med persillesovs bliver altid spist mest på denne tid af året, så stigning i salget siger ikke noget.