Læsetid: 8 min.

Alle mure skal væk!

Mure kan vi ikke lide. Mure skal rives ned. Men hvis muren dømmes ude som et stykke forældet arkitektur, hvad træder så i stedet? I 25-året for Berlinmurens fald tegner Information et kulturhistorisk portræt af det stensatte bygningsværk – som et fysisk objekt i verden og som et mentalt billede i vores hoveder
Turister ved ’East Side Gallery’ i Berlin, hvor rester af berlinmuren er bevaret.

Turister ved ’East Side Gallery’ i Berlin, hvor rester af berlinmuren er bevaret.

Stefan Boness/Ipon/SIPA

4. november 2014

I flere år stod den to en halv meter høje mur som et symbol på uforsonlighed og ufred. Den ragede ikke bare højt op i luften, men også langt ind i hovederne på dem, der levede med den. Henning Viby, en 68-årig pensionist, husker tydeligt dagen, da det forhadte bygningsværk endelig faldt. Det skete i al ubemærkethed tidligere i år. På Ravnsnæsvej i Rudersdal Kommune.

»Men han har ikke fjernet murbrokkerne endnu – og soklen står også stadig tilbage,« fortæller Henning Viby.

I over to år har en bitter skelstrid kastet mørke skygger over naboidyllen i det nordsjællandske. Henning Viby mener, at hans nabos otte meter lange murstensmur rager ind over skelgrænsen til hans grund – og i juni i år gav myndighederne ham ret. Naboen er blevet pålagt at skære godt to meter af muren og rydde yderligere en stribe langs skellet. Men selv om afgørelsen er gået Henning Vibys vej, er glæden over skrivebordssejren til at overse hos den principfaste pensionist.

»Hvis vi bare havde kunnet tale sammen, så havde vi jo ordnet den her sag over to pilsnere,« siger han ærgerligt.

»Nu er realiteten, at vi aldrig kommer til at tale med hinanden igen.«

25 år efter Berlinmurens fald er verden stadig adskilt af mure: Der er muren på Vestbredden mellem Israel og Palæstina. Der er muren i Nordamerika mellem Mexico og USA. Der er muren på den koreanske halvø mellem Nordkorea og Sydkorea. Og så er der muren i Rudersdal mellem Henning Viby og hans nabo. Alle udtrykker de en dobbeltstatus som et konkret objekt i den fysiske verden og en mental tilstand i den sociale virkelighed. For mure sætter skel – ikke bare mellem ’her’ og ’der’, men også mellem ’dem’ og ’os’.

»Muren er en manifest udmøntning af forskellen mellem at være ’udenfor’ og ’indenfor’,« siger Søren Frank, lektor og ph.d. ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet:

»Både som metafor og som fysisk realitet er muren et middel til at afgrænse os selv i forhold til ’de andre’,« siger han.

En mur af ord

Kulturhistorisk betragtet er muren synonym med menneskets bofaste historie. De første mure kan dateres helt tilbage til mellem 5000-3000 år f. Kr., hvor overgangen fra nomadisk jagt og indsamling til bofast landbrug resulterede i små bysamfund, der gjorde det nødvendigt at beskytte sig selv og sine rigdomme på en mere permanent måde. Det er også fra denne bestemte livsform, at muren rent sprogligt henter sin symbolkraft, mener professor i filosofi ved CBS Sverre Raffnsøe.

»Ser du på nomadiske kulturer, vil du formentlig ikke finde det samme antal mur-metaforer som i bofaste samfund, hvor murene tjener som både en fysisk og social afgrænsning,« siger han.

På dansk klæber muren til sproget som mørtel til en mursten. Ordet stammer fra det latinske ’murus’, og den billedlige betydning har været kendt og brugt på dansk i hvert fald siden 1700-tallet: Man kan ’løbe panden mod en mur’, ’stå med ryggen mod muren’ eller slet og ret ’ramme muren’. Man kan møde ’en mur af ord’, ’en mur af tavshed’ og ’en mur af uretfærdighed’. Man kan ’forskanse sig bag mure’ og ’mure sig selv inde’ – og i alle tilfælde gælder det om at ’rive murene ned’ (»Mr. Gorbatjov, tear down this wall«).

»Ofte optræder muren som en begrænsning, der skal overkommes,« siger Henrik Lorentzen, seniorredaktør ved Det Danske Sprog og Litteraturselskab.

»Den udtrykker en afmagt og en følelse af at sidde fast og blive forhindret i sit ærinde.«

Mure mellem mennesker

Selv forbinder Henrik Lorentzen især ordet med Pink Floyd, der i 1989 leverede soundtracket til de historiske begivenheder i den tyske hovedstad.

»Albummet The Wall står utroligt stærkt i min generation. Jeg kan huske en animationsfilm fra 1980’erne, som gennemspillede hele albummet med voldsomme billeder af mure, der faldt. Både de mure, der var mellem mennesker, og de mure, der var inde i mennesker. Det var alle mure, der skulle væk,« siger han.

Alligevel ser man stadig nye mure blive rejst som håndgribelige svar på uhåndgribelige konflikter rundt om i verden – men historisk får de sjældent lov at stå som varige løsninger. Faktisk er det ifølge den amerikanske filosof Edward Casey ligefrem et definerende træk ved muren som fænomen, at den på forhånd er dømt til at falde, fortæller Søren Frank.

»Historien viser, at de mure, der er sat i verden for at adskille folk, enten vil forvitre og forsvinde, eller også vil de med tiden forvandle sig til noget andet,« siger Søren Frank og nævner den kinesiske mur som eksempel. Muren blev oprindeligt bygget under Ming-dynastiet for at holde fremmede stammer ude. Men i dag er den omdannet til et turistfænomen, der har til formål at trække fremmede mennesker til.

En forældet metafor

Som figur er muren kendetegnet ved et dualistisk princip, der deler alting op i to. Derfor blev Berlinmuren under Den Kolde Krig også et naturligt symbol på den bipolare virkelighed, som verden dengang stod over for – med to stridende politiske ideologier på hver sin side af jerntæppet.

Men i dag, hvor verdensordenen ikke længere tegnes af to stormagters pikante magtspil, men snarere af en myriade af konfliktpunkter i en uoverskuelig og pluralistisk virkelighed, forekommer muren i stigende grad at være en pensionsmoden metafor, mener Søren Frank.

»Indtil 1989 levede vi i en rimelig logisk verden, hvor de kommunistiske sovjetlande i Øst stod over for de kapitalistiske demokratier i Vest. Det var til at overskue. Men sådan ser verden jo ikke længere ud, og det gør i mine øjne ’muren’ til en mindre relevant metafor for dagens verdensorden,« siger Søren Frank og peger på ordet ’netværk’ som en sproglig figur, der bedre formår at indfange og udtrykke erfaringen af en ny multicentrisk virkelighed.

Kampen om muren

I den altid aktuelle hjemlige debat om migration og grænsekontrol er murens symbolværdi til gengæld stadig spillevende. I kampen for eller imod et ’Fort Europa’ beskrives fronterne i reglen som en kamp mellem ’de progressive internationalister’, der vil rive mure ned, og ’de konservative nationalister’, der bygger mure op. Ifølge Sverre Raffnsøe står de to forskellige betydninger af muren som henholdsvis ’begrænsning’ og ’beskyttelse’ »i et stadig mere spændingsfyldt forhold til hinanden«.

»For vi befinder os i en sammenhæng, hvor vi har behov for begge dele. På den ene side vil vi gerne være et åbent samfund, men på den anden side vil vi ikke være et utrygt samfund. Vi vil gerne have dynamikken, men vi vil også gerne have trygheden. Og dén dualisme giver os et ambivalent forhold til ’mure’. På den ene side er de nødvendige, og på den anden side opfatter vi dem som en begrænsning af det flow af arbejdskraft, ideer og varer, som vi jo også gerne vil have. Vi anerkender, at der må være nogle mure. Men vi forsøger samtidig hele tiden at overskride dem,« siger han.

»I forhold til Berlinmuren vender vi ofte tilbage til den opdeling og orden, som den etablerede – men billederne af, hvordan den blev brudt og nedbrudt, står nok endnu klarere for os.« Søren Frank kalder det for ’murens indbyggede paradoks’, at den tilbyder os en grænse, som vi på én gang både vil af med og har brug for.

»Maratonløberen ville ikke have den samme euforiske oplevelse, når han kom i mål, hvis ikke han havde ’overvundet muren’. Muren repræsenterer en slags distinktion: Den tilbyder en modstand og en friktion, som er nødvendig – for hvis den ikke var der, så ville alt være forskelsløst og ligegyldigt. I den forstand har mennesket brug for mure. Men vi vil meget gerne selv bestemme, hvor og hvornår de skal bygges,« siger Søren Frank.

Fem centimeter højere

Den 20. juli 1964 chokerede den tyske kunstner Joseph Beuys sine landsmænd med en kommentar, der cementerede hans kunstneriske ry som en ’skulptør af det sociale’. Blot tre år efter at Berlinmuren havde slået en kile ned mellem Øst- og Vesttyskland, optrådte han på en festival for ny kunst i Aachen, hvor han anbefalede, at muren blev bygget fem centimeter højere af hensyn til »bedre proportioner«.

Mange fandt hans kommentar usmagelig: Hvordan kunne man finde på at tale om muren som et æstetisk objekt, når den nu samtidig var årsag til så megen sorg og smerte?

»Dette er et billede og bør ses på som et billede,« svarede Beuys.

Han mente, at man talte for meget om den konkrete mur og for lidt om det, den var et symptom på: Den indre mur. Som han skrev:

»At betragte Berlinmuren ud fra et æstetisk synspunkt, som alene tager hensyn til dens proportioner, bør i det mindste være tilladt. Det afmonterer med ét muren. Ved et indre smil. Opløses muren«.

Også den verdensberømte hollandske arkitekt Rem Koolhaas insisterede på at anlægge et æstetisk blik på muren som adskillelse. I 1972 indleverede han sit afgangsprojekt Exodus, hvori han – inspireret af den delte tyske hovedstad – forestillede sig en muret, lineær struktur gennemskære London. Prologen begynder med ordene:

»Engang blev en by delt i to dele. Den ene side blev Den Gode Halvdel, den anden side blev Den Dårlige Halvdel.«

»Koolhaas var ikke uenig i, at muren stod som et symbol på undertrykkelse,« fortæller Henrik Oxvig, lektor og forskningsleder på Kunstakademiets skoler for design, arkitektur og konservering.

»Men han var irriteret over, at muren fuldstændig var kommet til at dominere vores måde at tænke på – så vi kun tænkte i ’for’ eller ’imod’.«

Den samme udfordring stiller muren os over for i dag, mener Henrik Oxvig.

»Jeg tror, vi har behov for at arbejde mere nuanceret med muren frem for at sige, at enten har vi frihed eller også har vi ufrihed. Vi må arbejde omhyggeligt med begreber som åbenhed og tryghed, også rent arkitektonisk. Det er ikke nok bare at ville rive mure ned. For det totalt murløse samfund kan også risikere at blive det totalt overvågede samfund,« siger han.

På Ravnsnæsvej i Rudersdal Kommune kan Henning Viby stadig se resterne af den grå murstensmur uden for sit vindue. Naboen har rettet sig efter myndighedernes afgørelse og taget to meter af muren, så det omstridte bygningsværk nu ikke længere er otte, men seks meter langt. Rent formelt er sagen ved at være bragt i orden. Men der forestår stadig et større mentalt nedrivningsarbejde, før den indre mur er væk, og den bitre strid kan bilægges.

Henning Viby ærgrer sig over forløbet.

»For reelt har jeg jo ikke noget at bruge de der kvadratmeter til. Det er en ren principiel sag, for man kan ikke bare give sig til at bygge en mur inde på en fremmed mands ejendom uden først at spørge om lov,« siger han og tilføjer lavmælt.

»Men det ærgrer mig at have sådan et anstrengt forhold til en nabo.«

 

 

Serie

Seneste artikler

  • Magtspillet har gjort comeback

    6. november 2014
    Udfordringerne er gigantiske for Europa, der i 25-året for Murens fald har vænnet sig til forestillingen om et fredeligt kontinent uden egentlige regionale trusler. Men drømmen fra ’89 er forbi, og Vesten er tvunget til at indstille sig på en ny geopolitisk orden
  • ’Jeg kunne altid mærke, at Stasi var efter mig’

    5. november 2014
    Som 20-årig havnede Susanne Liese i Stasis mest berygtede fængsel, da hun forsøgte at flygte fra overvågningsstaten DDR. 25 år efter Murens fald er den tyske frygt for overvågning atter vakt til live af NSA
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Malthe Majgård Nørbjerg
Malthe Majgård Nørbjerg anbefalede denne artikel

Kommentarer

En hule eller et hus er et afgrænset rum,hvor typisk en familie har søgt sammen og afskærmet sig mod omverdenen.

En mur kan også skabe et afgrænset rum , hvor en gruppe afskærmer sig mod omverdenen - byer har haft bymure , hvor portene blev lukket om natten, og mure har været brugt til at afskærme lande ved grænserne o s v

Andelslejligheder, lejeboliger, ejerboliger, telte , campingvogne o s v kan - med med samme logik som i artiklen - beskyldes for at skabe "dualisme" og modsætninger.

I øvrigt en fin artikel - men "afskærmede "rum/områder" er en forudsætning for privatliv, uforstyrret intimsfære, beskyttelse mod overgreb, beskyttelse mod udspionering o s v

Michael Kongstad Nielsen

Der er forskel på at adskille og udelukke,
på at indhegne og udgrænse,
at sætte skel og privatisere,
og på at forsvare sig.

Bymure var forsvar og kontrol
men nutiden klarer det digitalt
krav om Nem-Id og E-boks sætter grænser
og NSA fanger resten op.

Mure kan vi kun lide, hvis de beskytter,
ikke, hvis de fængsler,
men kan vi lide, at de ekskluderer,
dem der står og banker på - for at komme ind?