Læsetid: 6 min.

En radio­socialistisk utopi bliver virkelighed

Efter en historisk profitabel crowdraising­kampagne er det amerikanske podcast­fællesskab Radiotopia ved at ændre den måde, som podcasts bliver finansieret på, og audiofortællinger bliver lavet på. Information mødte Lea Thau i Chicago til en snak om de ’radiosocialistiske’ potentialer ved den nye medievirkelighed
I Radiotopia er de selvstændige podcastproducenter gået sammen i et kollektiv, hvor de træffer beslutninger i fællesskab og hjælper hinanden med at løfte hinanden – og nye talenter – til økonomisk og kreativ frihed. Modelfoto: Dawn Ashley

I Radiotopia er de selvstændige podcastproducenter gået sammen i et kollektiv, hvor de træffer beslutninger i fællesskab og hjælper hinanden med at løfte hinanden – og nye talenter – til økonomisk og kreativ frihed. Modelfoto: Dawn Ashley

19. november 2014

Da jeg for to år siden interviewede danske, men i Los Angeles bosatte Lea Thau i København, var hun med sin dengang nye podcast, Strangers, en håbefuld »grønskolling«, kalder hun det. Som tidligere prisvindende producer af landsdækkende storytelling-events for organisationen The Moth vidste hun alt om, hvordan man kunne få folk til at stykke en effektiv fortælling sammen. Men at klippe og redigere i lyd og skabe en intim værtsramme for sit helt eget podcastunivers var nyt og vovet territorium.

»Jeg var stadig bange for, at jeg var et one hit wonder, der var drejet af det forkerte sted,« husker hun. På Third Coast International Audio Festival i Chicago det år snakkede man om ’podcastens guldalder’. I år snakker man om en ’eksplosion’. Og nu kan man ikke følges med Lea Thau, uden at nogen prikker hende på ryggen for at erklære sig Strangers-fan, eller uden at en håbefuld podcastproducent vil have et godt råd med på vejen, eller også vil nogen bare lige høre til hendes dating- og kærlighedsliv – et emne, hun for nylig afsatte fire rekordpopulære Strangers-udsendelser til at udforske helt ind i den smertelige intimsfære.

Det er gået stærkt for podcastmediet, og det er gået lynende stærkt for Lea Thau, hvis lyttertal siden dengang er tidoblet. Hendes historie er kendetegnende for et stigende antal uafhængige podcastproducenter, der langsomt finder nye måder at leve af deres podcasts på.

»Alle medier, ikke mindst avisbranchen, står nu i en situation, som public radio har stået i altid: Vi giver indhold gratis væk og beder så folk om at støtte os,« siger Thau, da vi omsider finder et stille hjørne på Holiday Inn Mart Plazas hotelbar.

 »I andre brancher synes man, at den udvikling er problematisk og synd for kunstnerne. Men for os er det omvendt. I public radio har der tidligere været meget stærke portnere, der har bestemt, hvilke programmer der bliver lukket ind i varmen og spillet for offentligheden. Som verden ser ud nu kan vi alle lave det, vi vil, lægge det op som podcast og komme ud med det,« siger Thau.

»Vi er i en verden, hvor det gode i fremtiden vil boble op og få et stort publikum.«

Radiosocialisme

Et initiativ, der har fremelsket den proces, og som er i hvert fald en del af grunden til, at Lea Thaus Strangers nu er nået så langt ud, er det knap et år gamle, amerikanske podcastfællesskab, Radiotopia.

Radiotopia består af en gruppe af de mest populære uafhængige, historiedrevne podcasts i USA. Det er stiftet af den amerikanske markedsplads for uafhængig radio, PRX (Public Radio Exchange), sammen med den ukronede indiepodcastkonge, Roman Mars, der producerer den rekordpopulære podcast om arkitektur og design 99 % Invisible. I Radiotopia er de selvstændige podcastproducenter gået sammen i et kollektiv, hvor de træffer beslutninger i fællesskab og hjælper hinanden med at løfte hinanden – og nye talenter – til økonomisk og kreativ frihed. Radiotopia er ikke det første samarbejde mellem podcastproducenter, men kommer fra et nyt, nærmest ’radiosocialistisk’ udgangspunkt, siger Thau:

Tidligere har podcast networks været meget kommercielt orienterede og primært eksisteret i comedy-branchen, siger Thau.

»Da vi begyndte, var det nyt overhovedet at lave den her type netværk i public radio-regi. Radiotopia kalder sig et ’kollektiv’ og ikke et ’netværk’, fordi der netop er stor fokus på det kollektive aspekt.«
PRX er således ikke en kommerciel distributør, der ønsker at sælge flest mulige reklamer og tage den højst mulige procent fra de individuelle producere. De er en nonprofit, påpeger Thau.

»Og fordi det er Roman Mars, som selv er uafhængig producer, der har valgt den oprindelige gruppe, er der lagt mere vægt på den kreative kvalitet end på lyttertal. Han har, som han siger, villet samle ’de bedste’ – også selv om de måske kun lavede programmer en gang om måneden. Det er ikke noget, sponsorer er glade for – de vil have større hyppighed – og derfor ville mange andre podcast-networks ikke have taget vores shows. Men PRX besluttede at slå sig op på velproducerede, storytelling-orienterede kvalitets­programmer frem for kvantitetsbetragtninger.«

Og det budskab har deres lyttere fanget og støttet. Radio­topias netop afsluttede kampagne på crowdfunding-siden kaldet Kickstarter er således blevet den højest indtjenende radio-, podcast- og journalistisk relaterede indsamlingsprojekt i historien. På to måneder har de fået 3,7 millioner kroner i donationer af næsten 22.000 fans. Pengene skal gå til lønninger, bedre produktionsvilkår, hyppigere produktion, indlemmelse af flere medlemmer. Og så går deres slat af deres lytteres bidrag til at finde nye talenter og hjælpe dem til at producere pilotafsnit til mulige nye podcasts.

Samtidigt lægger PRX ikke skjul på, at de ikke kun hjælper de nye producenter for deres blå øjnes skyld. »De er klar over, at radiobranchen med lynende hast bevæger sig mod digital distribution og on-demand, og at det er der fremtidens penge – og en stor del af lytterne – vil være.«

Lytterevolution

Baggrunden for Radiotopias lille revolution bunder i en generel revolution i folks medieforbrug. Det handler blandt andet helt basalt om skiftet fra tv- og radiokanalens flowdrevne domæne til en forbrugerstyret ­on-demand-kultur. Tv-serier er ikke længere målrettet og produceret til tv, men til streaming på tjenester som Netflix. Og radio er heller ikke længere blot radio, men audio on-demand, hvor folk i stigende grad via streaming på nettet og podcasts vælger, hvad de vil høre og hvornår.

»Det giver kæmpe muligheder for kreativitet,« siger Lea Thau.

»For på både tv og i radio er der en sendeflade med en begrænset mængde timer på en dag, hvor man prøver at passe alt indhold ind.«

Med on-demand og podcasts kan man derimod producere langt mere og i den længde, man ønsker. Og man skabe sit eget intime program og ændre tonen og stilen og tematikken henad vejen. Podcastproducenter har den finan­sieringsfordel, at de nemt kan reklamere for produkter i deres podcasts – og de kan gøre reklamerne personlige. Nye lyttere tuner ikke tilfældigt ind på podcasts på samme måde, men det virker til gengæld effektivt, når Radio­topias podcastværter anbefaler hinandens shows.

»Det er markedsføring, der er svær at købe for penge,« siger Thau. Og så kan man over tid skaffe sig lyttere langt ud over ens eget geografiske område, siger hun.

»Jeg får e-mail fra folk i Kasakhstan og Uganda, som lytter til mit show.«

Det eneste kriterium er nu, at folk gider lytte til det, man har lavet. Og det gør også kollektivtanken kvalitetsorienteret: »Radiotopia er baseret på en idé om, at udviklingen bliver nødt til at handle om kreativitet, og det har gjort, at det ikke bare virker som en gentagelse af de store institutioner, der bestemmer, hvad der bliver lavet, og hvad der ikke bliver lavet. Det bliver nødt til at handle om, at der er mange, der laver fede ting, og om hvordan vi kan lave et fællesskab omkring det.«

Podcast-only

Mange ’podcast only’-programmer, der kun produceres som podcast og ikke først produceres til radio og derefter udsendes som podcast, har tidligere haft ry for at »være to fulde ’frat boys’ i en kælder, der ævler om piger og sport,« siger Thau.

»De gode podcasts var dem, der først blev sendt som radio og dernæst som podcast.«
PRX derimod har valgt at fokusere på de radioagtige kvalitetsprogrammer, der fandtes som podcast only. Det har medvirket til, at de gode fortællinger og det begavede lyddesign nu i stigende grad skal findes her.

Og siden Radiotopia blev lanceret, har to af de store traditionelle public radio-netværk, PRI (Public Radio International) og APM (American Public Media), således lavet deres egne podcast networks, og New York-stationen WNYC har investeret i en række nye podcasts.

»Det er tydelige tegn på, at radiobranchen som helhed nu prøver at omfavne podcast only-programmer. PRX’s idé med Radiotopia har derfor været at skynde sig at opsamle de bedste uafhængige produceres programmer – før de andre fik ideen.«

Læs også:

Mennesket i podcastens guldalder
Dagligstuens drama helt op i skyen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jakob Clemen
Jakob Clemen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Her er et godt alternativ til den skrækkeligt dyre DR virksomhed med dens ophobning af ligegyldige programmer. Luk DR og giv os i stedet lov til at betale for det, vi gerne vil høre.