Læsetid: 4 min.

Skakverdenen retter øjnene mod Sotji

Magnus Carlsen er favorit i VM-matchen i den russiske kurby
Skak
4. november 2014

Det er et års tid siden, at den unge norske stormester Magnus Carlsen i den indiske millionby Chennay indledte sit felttog for at snuppe VM-titlen fra den indiske verdensmester Viswanathan Anand. Missionen lykkedes som bekendt: Allerede efter 10 partier havde Carlsen sikret sig de 6,5 points, der var tilstrækkeligt til, at han kunne skrive ’verdensmester’ på sit visitkort. Anand vandt forbløffende nok ikke et eneste af de 10 partier, man nåede at spille, mens Carlsen sejrede i det 5., 6. og 9. parti.

Nu mødes de to skakkoryfæer igen, denne gang i Sotji. Det skal understreges, at der ikke er tale om en revanchematch i gængs forstand. Efter Anands forsmædelige nederlag på ’hjemmebane’ var der mange, der havde dømt ’Tigeren fra Madras’ (Chennai hed jo tidligere Madras) som en færdig mand på det højeste internationale niveau. Men Anand var så langt fra færdig. I begyndelsen af 2014 vandt han med sikker hånd kandidatturneringen i den russiske by Khanty-Mansiysk. Denne gang var det ham, der scorede ’plus-tre’, da han i de 14 runder vandt tre partier, spillede remis i 11 – men undgik at tabe et eneste parti. Han har med andre ord ærligt og redeligt kvalificeret sig til en ny match mod Carlsen – og gjort det i den skarpest tænkelige konkurrence. Nogle eksperter taler endda om, at han er som ’nyfødt’. Måske skulle man nøjes med at sige, at han har fået sin anden luft.

Den snu skakpræsident

Det er ingen hemmelighed, at VM-matchen nær ikke var blevet til noget. Valget af spillested, den russiske kurby Sotji ved Sortehavet, blev truffet i tilsyneladende skøn overensstemmelse mellem FIDE-præsidenten Kirsan Iljumsjinov og en vis Vladimir Putin. Det var mildest talt upopulært i den norske lejr, der imidlertid var handicappet af, at man havde støttet Garri Kasparov i dennes forgæves bestræbelser på at vælte Iljumsjinov af pinden. Men selvom sidstnævnte ikke er nær så stor en strateg som Kasparov på de 64 felter, er han en snu rad i det skakpolitiske spil, og han fik især stor opbakning fra de mange små nationer, som han da også har gjort sig umage med at behandle favorabelt. Det kommer derfor ikke som nogen overraskelse, at Kasparov har erklæret, at »jeg både tror og håber, at Magnus vil beholde titlen«.

Han og andre Carlsen-fans har noget at have håbet i. På den såkaldte live-liste – se ’2700chess.com’, navnet hænger sammen med, at listen registrerer de spillere, der p.t. har +2700 i rating – er Carlsen på førstepladsen med et tal på 2863 placeret 72 points foran Anand på sjettepladsen. Anand har ganske vist spillet godt i 2014 og vundet to turneringer, men, understreger Carlsen, »de havde det til fælles, at jeg ikke var med«. Carlsen venter sig for øvrigt ikke de store overraskelser fra inderen – »han spiller skak på samme måde, som han tidligere har gjort«.

Bedst af tolv

Der spilles ligesom i Chennay bedst af 12 partier, og spilledatoerne er den 8., 9., 11., 12., 14., 15., 17., 18., 20., 21., 23. og 25. november med rundestart kl. 13 dansk tid. Skulle stillingen efter de stipulerede 12 partier være uafgjort 6-6, afgøres VM i en såkaldt tiebreak, dvs. hurtig- og eventuelt lynskak, den 27. november. Carlsen er, formidabelt nok, regerende verdensmester også i disse to discipliner og vil være favorit, hvis man havner i den stærkt nervebetonede forlængede spilletid.

Nyt er det, at Carlsen denne gang har den danske stormester Peter Heine Nielsen med på sit hold. Heine var neutral i 2013, da han fandt det etisk forkert at optræde mod Anand, som han ved flere tidligere lejligheder har sekunderet. Men tiden og situationen har løst ham fra dette bånd, og ikke mindst på det åbningsteoretiske område kan dette meget vel blive et stort plus for den snart 24-årige nordmand – Anand fylder 45 til december.

Med wienerbrød på skuldrene

Skakfeberen har atter ramt Norge for fuld styrke. Norsk fjernsyn sender live fra Sotji - og mange vil også følge slagets gang via de hjemmesider, der sender træk for træk med ekspert- og computervurderinger – eksempelvis ’chessbomb.com’. For nylig har det norske forlag NKI udsendt Simen Agdesteins bog Hvordan Magnus Carlsen blev verdensmester. Titlen er misvisende, for beretningen handler snarere om, hvordan han blev stormester. Partistoffet med den unge helt slutter i 2004, hvorfra også følgende perle stammer. Ved den traditionsrige Corus-turnering i hollandske Wijk aan Zee tyranniserede den dengang blot 13-årige Carlsen alle sine voksne modstandere, heriblandt hollænderen Jan Werle, der som sort blev fejet af brættet på nærmest skræmmende vis:

1.e4 c6 2.d4 d5 3.Sc3 dxe4 4.Sxe4 Lf5 5.Sg3 Lg6 6.h4 h6 7.Sf3 Sd7 8.h5 Lh7 9.Ld3 Lxd3 10.Dxd3 e6 11.Lf4 Sgf6 12.0–0–0 Le7 13.Se4 Da5 14.Kb1 0–0 15.Sxf6+ Sxf6 16.Se5 Tad8 17.De2 c5 18.Sg6 fxg6 19.Dxe6+ Kh8 20.hxg6 Sg8 21.Lxh6 gxh6 22.Txh6+ Sxh6 23.Dxe7 Sf7 24.gxf7 Kg7 25.Td3 Td6 26.Tg3+ Tg6 27.De5+ Kxf7 28.Df5+ Tf6 29.Dd7+

Se diagrammet.

Vi har den såkaldte epaulet-mat – den sorte konge har ingen flugtfelter, fordi de to sorte tårne danner en slags epauletter eller sagt på en anden måde: Majestæten har wienerbrød på skuldrene.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu