Klumme
Læsetid: 3 min.

Det truende græskar i blommetræet

Jeg er skribent, så jeg kan sagtens få det til at lyde som om det græskar, der er kravlet op i mit blommetræ er enormt poetisk. Sandheden er, at det er enormt truende
Kultur
19. november 2014

Altså, jeg havde bare lige vendt ryggen til. Jeg havde forladt min have, bare et øjeblik, for det var oktober og tre gange november. Det var uden at tage bestik af det alt for milde vejr.

Nu står jeg så dér ved min kompostbunke og tænker: Hvad f… er det for noget gult deroppe i blommetræet?

Ved Gud. Oppe i tre meters højde hænger et fint velformet græskar. Mirakel?

Min kompostbunke fungerer utrolig fint, tjek, det er havens mest frodige sted. Men det her er for vildt. Græskarplanten er på vej mod himlen, og det må træer ikke. I sidste øjeblik, ha, tænker den nok, panaten. Nå nej. Den tænker nok ikke.

I det importerede Ingrid Marie-æbletræ hænger andre mærkværdige vækster. Måske butternutgræskar. Jeg har tjekket det på nettet. Det er en ukendt art. Alien. Det gror ad helvede til.

En have er et sted, hvor man formodes at have kontrol i takt med sæsoner. Jeg har gentagne gange berettet, at det er jeg ikke særlig god til. Det er ikke, fordi jeg mangler bøger om det, men jeg er endt med så mange, at sandheden er tilpas opløst. Over 1950’er-værker med en ’parfum’ af tidligere tider til et helvede af staudebede i 60’erne til kemikaliebesyngende 80’er-værker. Alt sammen så last century. Nu er der kommet andre græskar på suppen: En nonchalant blanding af grøntsager, ukrudt, roser og … fanden og hans pumpestok. Jo vildere jo bedre.

Naturforskræket

Jeg havde så glemt at læse det kapitel, som fortalte, at man sådan set ikke kan styre græskar og slet ikke fra år til år. Lader man dem gro frit, bliver de til noget andet. Bierne med deres sjofle sex har lavet rod i det hele.

Det overvælder mig så også, at vinteren ikke kom og satte punktum. For det hele. Jeg har endnu ikke overblik over, om global opvarmning vitterlig betyder mildere vintre, eller om der kommer istidsvinteragtighed først.

Hvad der er helt sikkert er så, at jeg dybest set er enormt bange for naturen. Jeg har haft virkelig svært ved at vænne mig til den. I årevis gjorde naturen mig deprimeret, lige meget hvilken ende jeg startede fra: Det gror og gror og dør og dør. Undervejs kan man så opsnappe grøntsager. Roser. Skønhed. Det har jeg lært at gøre. At elske den. Lidt. Men man fanger også bakterier og virus. Stivkrampe, Ebola og aids er natur, kræftceller og asbest. Influenza.

Naturen er ligeglad, den er endda ligeglad med sig selv, den er altid tilpasset. Sig selv, tankeløst. Mangler der ilt, er der bare noget andet, der gror. Sker der en atomulykke vokser en hel masse videre på andre måder. Det er aldrig naturen, som er truet. Jo, jo, nu skal der nok komme nogen og forklare mig, at økosystemer er truede. Og hvad så? Så kommer der bare et andet system.

Velplejet planet

For nu at gøre alle endnu mere nervøse, er vi jo ’natur’ hele vejen igennem. Jeg står og betragter det der græskar oppe i blommetræet, og der udvikler sig et græskar inde i mig. Øv. Jeg har atter fået at vide, at en veninde har kræft. Og hun har gjort alt for at undgå det: Løbet, spist avocado, chili, hvidløg ingefær og kål. Den satans natur. Den gør, hvad den vil, og guderne skal vide, at jeg til tider har lyst til at bekæmpe den. Husker De den sidste scene af Lars von Triers Antichrist? Alle de der kvinder, som skyder op af jorden, det er bare naturen, kroppen, bakterier i såret, som kommer og æder den arme rationelle, hvide mand, som lige troede sig udødelig et øjeblik. Døden kommer jo. Til sidst. Helt.

Nå. Græskarret fra blommetræet er trods angsten blevet til suppe. Noget andet af det er snittet fint med rødløg, porre, hvidløg, timian og er med andre fotogene ingredienser sat i ovnen. Paradis er en velplejet have, en velplejet planet, som derfor tager sig af os. Ikke omvendt. Hvis paradiset går til, går jeg til. Naturen, som jeg kan lide den, er en, hvor der er plads til lille mig.

Men paradiset? Det er helt ligeglad sådan set. Det har som bekendt evigt liv.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her