Læsetid: 8 min.

Det år kvinderne (og en masse mænd) fik valgret

I det nye år køres kulturinstitutionerne i stilling for at fejre 100-året for kvinders valgret, men mange fattige mænd havde heller ikke stemmeret før 1915, og det er gået i glemmebogen. Sådan siger forfatter Pia Fris Laneth, som mener, at det manglende blik for klasseforhold forplumrer ligestillingsdebatten – også i dag
Kvindehistorien bliver ofte fremstillet som en evig kamp mellem mænd og kvinder, siger forfatter Pia Fris Laneth. Men det er en halv sandhed, som har konsekvenser også i dag, hvor hverken mænd eller kvinder gør sig klart, at der er forskellige interesser inden for forskellige sociale lag.

Tor Birk Trads

31. december 2014

Når vi i 2015 skal fejre jubilæet for danske kvinders valgret, sidder der allerede et bestemt billede fastbrændt i vores historiske erindring i form af knitrende filmstumper og gulnede fotografier. Den store begivenhed forbindes nemlig især med kvindebevægelsens flot koreograferede optog den 5. juni 1915 med Dansk Kvindesamfund i spidsen. Forrest gik unge, barhovedede og hvidklædte kvinder for at symbolisere ungdommen, der bar feminismen ind i fremtiden. Bag dem gik kvindesamfundets pionerskikkelser – heftigt korsetterede i fodlange sorte silkekjoler og med store møllehjulshatte på hovedet. Derefter fulgte række efter række af kvinder, der kom gående ned ad Bredgade og ind til Amalienborg.

Det har været et flot og usædvanligt syn. Men kvindetoget, der er grundigt dokumenteret i ord og billeder, fortæller kun den halve sandhed, forklarer forfatter og foredragsholder Pia Fris Laneth. Hun har længe beskæftiget sig med kvindehistorie, og hun arbejder i øjeblikket på en bog om kvinders valgret, der udkommer i maj 2015 i anledning af 100-året.

I grundlovsændringen fra 1915, der blandt andet gav kvinder stemmeret, var der nemlig mange flere samfundshierarkier på spil, end fotografierne af de fanebærende kvinder umiddelbart lader ane. Indtil da var der rigtig mange mænd, der heller ikke havde haft stemmeret. Og den side af sagen er gået i glemmebogen.

»Man kan sige, at kvindebevægelsen har vundet historiefortællingen om, at mændene i 1849 lavede en grundlov, der gav dem politisk magt, og så holdt de kvinderne udenfor, indtil der i 1915 blev rettet op på det. Det er ikke forkert, men det er heller ikke fyldestgørende. For den fortælling tager ikke højde for klassesamfundet,« siger Pia Fris Laneth.

Indtil 1915 havde kun cirka 15 procent af befolkningen stemmeret. De store grupper af mænd, der boede hos deres arbejdsgiver, og mænd, der havde modtaget fattighjælp, fik nemlig ikke stemmeret i 1849.

Og hvad man meget sjældent hører om det veldokumenterede kvindeoptog den junidag for snart 100 år siden, er, at hverken kvinderne fra Socialdemokratiet eller fra det konservative Højre deltog. De socialdemokratiske kvinder kæmpede for stemmeret side om side med deres mænd som et led i arbejderkampen. Og de konservative kvinder var imod grundlovsændringen, der indskrænkede de velhavendes politiske privilegier.

»Kvindehistorien bliver ofte fremstillet som en evig kamp mellem mænd og kvinder. Men sådan hænger det ikke sammen,« understreger Pia Fris Laneth.

»Det har derimod altid været en kamp mellem progressive mænd og kvinder på den ene side og reaktionære mænd og kvinder på den anden. Og så kan det være, der har været flere kvinder end mænd på den ene side, men allerede fra slutningen af 1800-tallet var der faktisk rigtig mange mænd, der gerne ville give kvinder stemmeret.«

Som eksempel på disse »kvindesagens riddere« nævner hun venstrepolitikeren Frederik Bajer, der allerede i 1886 stillede forslag om kommunal valgret til kvinder på lige fod med mænd. Over to årtier blev forslaget vedtaget i Folketinget 11 gange, men blev hver gang nedstemt i det konservative Landsting. Først i 1908 blev det 11. forslag om kommunal valgret til kvinder og tyende vedtaget.

Klasseaspektet, der forsvandt

Det var i høj grad en af Dansk Kvindesamfunds store damer, Gyrithe Lemche, som i sin Dansk Kvindesamfund gennem 40 Aar fra 1912 fremstillede udviklingen som en kamp mellem mænd og kvinder. Og Dansk Kvindesamfund har haft den selvforståelse, at de talte på alle kvinders vegne, forklarer Pia Fris Laneth.

– Hvilke konsekvenser har det sidenhen haft for ligestillingsdebatten, at vi kun kender én side af historien?

»Det medvirker til, at hverken kvinder eller mænd gør sig klart, at der er forskellige interesser inden for forskellige sociale lag. Højtuddannede kvinder kan for eksempel ikke bare tage for givet, at kvinder med korte uddannelser skal vise interesse for, om der kun er 11 procent kvinder i de børsnoterede selskabers bestyrelser. Det er ikke, fordi de lavtuddannede kvinder er nogle gæs, men fordi det betyder uendelig lidt for deres hverdag,« siger Pia Fris Laneth.

Et eksempel på, hvordan klassespørgsmålet stadig er aktuelt, er debatten om au pair-piger, der ifølge Pia Fris Laneth kunne være næsten direkte kalkeret over diskussionerne om tjenestepigestaben omkring år 1900. Datidens borgerlige kvinder, der havde råd til at ansætte tjenestepiger, mente, at de havde ret til at råde over pigens arbejdskraft fra tidlig morgen til sen aften, og at pigen selvfølgelig ikke skulle have så meget i løn, fordi hun var under oplæring og fik kost og logi.

»I nutidens au pair-debat er der tilsvarende højtlønnede kvinder og mænd, der mener, at fordi de har et hårdt arbejde, så har de ret til at ansætte en lavtlønnet hushjælp under elendige arbejdsvilkår. Og det er da helt utroligt, at den forestilling har kunnet overleve 100 års demokratiseringsproces. Det er et meget klart eksempel på, at kvinder ikke har fælles interesser,« siger hun.

Et andet eksempel på divergerende interesser på tværs af køn og klasse er den spøjse alliance, som en undersøgelse har vist, der er mellem højtuddannede kvinder og håndværkermænd i spørgsmålet om øremærket barsel til mænd. Modstanderne er derimod de kortuddannede kvinder, som ikke er meget for at dele ud af barslen til deres mænd, fordi den giver dem en pause fra et hårdt arbejdsliv, og de højtuddannede mænd, som har interesse i at prioritere karrieren.

– Det lyder næsten som det gamle slagord om, at man ikke kan tale om kvindekamp uden at tale om klassekamp?

»Ja, det gør det. Sådan nogle ord kommer man bare ingen vegne med i dag. Men du har fuldstændig ret, det er sådan set det, der ligger nedenunder: at erkende, at der er forskellige interesser i forskellige sociale lag.«

For at kunne nå ud over den slags usynlige hierarkier i ligestillings-debatten mener Pia Fris Laneth, at man er nødt til at etablere en større og mere overordnet kvindesolidaritet.

Tre typer argumenter

Pia Fris Laneth forklarer, at feminister gennem historien har fremført tre vidt forskellige argumenter for kvinders deltagelse i samfundslivet.

»Det ene er et rent retfærdighedsargument. Kvindebevægelsen ville have samme borgerrettigheder som mænd, fordi de rettigheder skal omfatte alle mennesker. Det krav blev stærkere og stærkere, efterhånden som kvinder fik uddannelse,« siger Pia Fris Laneth.

Den anden type argument er, at kvinder simpelthen er bedre end mænd: »Dengang lød det, at kvinder var mere moralske. De drak ikke, horede ikke, og de var sødere ved børn. Og den højere moral ville samfundet få gavn af, når kvinder var med til at udforme politikken. Det samme argument kan man høre i dag: Kvinder skal ind i bestyrelser, fordi de har en højere moral eller særlige kvalifikationer i kraft af deres køn.«

Det tredje argument går på, at kvinder har særlige interesser. Kvinder skulle ind i politik, så de kunne tage beslutninger, der tilgodeså kvinder. I dag er et ofte hørt argument, at kvinder har en bedre forståelse for deres køns særinteresser og for eksempel prioriterer daginstitutioner højere end nye motorveje.

»Der er det meget brugbart at gøre sig klart, hvilket hold man er på. Inden for dem, der kalder sig feminister, kan du finde alle tre argumenter,« siger Pia Fris Laneth og røber, at hun selv er på retfærdighedsholdet.

Et mindre glamourøst demokrati

I 2008 blev 100-året for kvinders kommunale valgret fejret i København med en stort anlagt parade med deltagelse af fagbevægelse, kvindeorganisationer og politiske partier. Og intet tyder på, at fejringen kommer til at foregå i mindre skala i 2015, hvor myndigheder og kulturinstitutioner har planlagt en lang række debatter, udgivelser, foredrag og tv-udsendelser for at markere 100-året for grundlovsændringen.

– Hvad er det for et billede, Danmark viser verden af sig selv ved at fejre den 5. juni 1915 som mærkedag for kvinders valgret?

»Det er rigtig fint, at vi markerer, at vi var tidligt ude med kvinders valgret. Men jeg synes, at det ville være endnu finere, hvis man formåede at tage klasseaspektet med. Dels i forhold til den hjemlige debat, fordi der er så deprimerende stor forskel på politisk deltagelse i samfundets sociale lag. Dels fordi man på den måde ville kunne knytte an til de politiske kampe i mindre demokratiske lande. Altså at forstå demokratiseringen som ikke kun et kønsspørgsmål, men også et spørgsmål om at få de sociale lag med, som er begrænsede i deres adgang til det politiske liv.«

– Med dit kendskab til emnet, hvordan tror du så, debatten kommer til at udspille sig?

»Jeg er helt sikker på, og også bekymret for, at debatten vil blive enormt forudsigelig. At den samme melodi vil blive spillet én gang til. Det er den, hvor der på det ene hold står nogle og siger, at der stadig er ulighed på de og de punkter. Og på det andet hold siger de: Ja, ja, men det er fordi kvinderne ikke vil i bestyrelser og have højere stillinger og mere i løn og forskerstillinger og lederposter. For hvis de bare ville, så kunne de sagtens.«

»Jeg synes egentlig, det er enormt smukt og fint, at danskere tror på, at hvis kvinder bare vil, så har de lige så nemt ved det som mænd. Men jeg ved bare, at det ikke er rigtigt,« siger Pia Fris Laneth, der mener, at vi efterhånden burde begynde at tale om indførelse af kvoter på andre indflydelsesniveauer end Folketinget, såsom i kommunalbestyrelserne.

– Bliver jubilæet ren selvfejring, eller kommer der nye indsigter på banen?

»Jeg er sikker på, at det bliver selvfejring, og den vil jeg godt deltage i, for det er fantastisk, at kvinder fik stemmeret. Og så håber jeg, at det også giver anledning til historisk selverkendelse. For eksempel forestiller vi os, at vi var et demokrati fra Grundlovens vedtagelse i 1849. Men helt frem til 1961 kunne man få frataget sin stemmeret, hvis man fik fattighjælp. Det er der ikke ret mange, der er klar over,« siger Pia Fris Laneth.

»Jeg synes, det er godt at få en lidt mindre glamourøs forestilling om det danske demokratis udvikling. På den måde kan man se på forholdene i mindre demokratiske lande og forstå den demokratiske proces som et langstrakt opgør med patriarkalske strukturer, som vi i meget høj grad selv har været igennem.«

Pia Fris Laneths bog om kvinders valgret udkommer i slutningen af maj 2015

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jan Weis
  • ulrik mortensen
  • Henrik Christensen
  • Torben Nielsen
  • Pia Qu
  • Hans Ditlev Nissen
  • June Beltoft
  • Carsten Søndergaard
  • Bob Jensen
  • Andreas Trägårdh
  • Peter Jensen
  • Niels Engelsted
  • Erik Karlsen
  • Henning Pedersen
  • Ingrid Uma
  • Anne Eriksen
  • Toke Andersen
  • Rasmus Kongshøj
  • Steen Sohn
  • Helge Rasmussen
  • Palle Yndal-Olsen
  • Grethe Preisler
Jan Weis, ulrik mortensen, Henrik Christensen, Torben Nielsen, Pia Qu, Hans Ditlev Nissen, June Beltoft, Carsten Søndergaard, Bob Jensen, Andreas Trägårdh, Peter Jensen, Niels Engelsted, Erik Karlsen, Henning Pedersen, Ingrid Uma, Anne Eriksen, Toke Andersen, Rasmus Kongshøj, Steen Sohn, Helge Rasmussen, Palle Yndal-Olsen og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inde bag formalia - Hvem bestemmer, hvem meningsdanner, hvem gjorde det før 1915, hvem gør det i dag...............I politik, i familien, på arbejdspladser af forskellig art.
Det juridiske er èt , praksis er noget andet.
Det må være en mulig indgang til debatten.

Toke Andersen

Vi skal fejre udviklingen for det var i sandhed et tiltrængt skridt op ad den sociale udviklingsstige.
At den indiskutable erkendelse desværre også har været at kvinder er præcis lige så åndssvage, uintelligente, uvidende, inkompetente, kyniske, kortsigtede, krigsliderlige og afgrundsdybt selvfede som deres mandlige modpart, skal ikke skygge for den lykkelige udvikling og et stort tillykke til os alle sammen på dette glædelige jubilæum.

Jakob Silberbrandt, Tino Rozzo, Karsten Aaen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Elefanten i rummet hvad angår ligestilling, er de stadigt voksende klasseforskelle. Det er dejligt endelig at se dem omtalt; den offentlige debat er kemisk renset for enhver klasseanalyse. Djævelens største bedrift var som bekendt, at bilde verden ind, han ikke eksisterede, og ved at fremme fantasien om at vi alle er i samme båd, pacificerer borgerskabet effektivt enhver form opposition mod dets styre.

Det er en sølle form for ligestilling, der går ud på at direktøren skal være kvinde. Rigtig ligestilling bliver det først, når der ingen direktører er, og klassesamfundet er blevet afskaffet.

randi christiansen, Torben Nielsen, Jakob Silberbrandt, Preben Haagensen, Carsten Mortensen, Carsten Søndergaard, Bob Jensen, Peter Jensen, Hanne Ribens, curt jensen, Niels Engelsted, Bent Gregersen, Henning Pedersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

"Rigtig ligestilling bliver det først, når der ingen direktører er"

Rigtig ligestilling bliver der først, når der ikke ved en jobbesættelse skelnes til, om det er en kvinde eller en mand.

Lasse Damgaard

§ 29
Stk. 1.
Valgret til folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og nået den i stk. 2. omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret.

Muligheden for at et flertal i folketinget kan lave en lov der sidestiller al offentlig forsørgelse som fattighjælp eksistere stadig. Hvilket åbner for muligheden for at genindføre de restriktioner om valgbarhed og valgret - underprivilegerede og uselvstændige mennesker havde for nævnte reform.
Det kan med lethed genindføres; er du på offentlig forsørgelse har du ikke stemmeret til folketinget - du kan ikke engang stille op.
- det viser med tydelighed Grundloven trænger til en gennemgribende revision og opdatering.

Torben Nielsen, Preben Haagensen, June Beltoft, Hans Larsen, Anne Eriksen, Karsten Aaen, curt jensen, Leif Hartman og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Når det juridiske er på plads :
Hvad skal en kvinde med ligestilling, hvis hun ikke bruger den til noget.
Hvad skal en kvinde med ligestilling, hvis hun i forvejen har været dominerende.
Hvad skal en mand med ligestilling, hvis han foretrækker uansvarligheden.
Ligestilling er en følelse og et forhold mellem to. Ikke en matematisk ligning.
Rigtig ligestilling bliver der først når alle er intetkøn - altså aldrig.

Robert Ørsted-Jensen

Tak til Pia - virkeligheden er jo at vi først fir alvor begyndte at indføre demokrati fra 1915 og at det var resultatet af klassekamp - ikke bare kvindekamp

randi christiansen, Torben Nielsen, Preben Haagensen, Karsten Aaen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Hvis men endelig vil have "det hele" med, så skal man nødvendigvis også inddrage STAVNSBÅNDET FÆSTEBØNDERNE , pligten til militærjenester for visse grupper o s v.

Helt tilbage var det trællene og (senere) bønderne, det var "underklassen" - kvinderne fik mestendels deres største "nedtur" med kristendommens indførelse.

Der er tale om en lang og snoet udvikling frem til dagens erkendelse af ligestilling og accept af demokratiet - det er en kulturel udviklingsproces , som har taget mange hundrede år ( - og som stadig mangler i store dele af dagens nuværende stater).

Curt Sørensen

Klassekampen føres i dag eensidigt ovenfra og nedefter og den er maskeret.

randi christiansen, Torben Nielsen, Preben Haagensen, Robert Ørsted-Jensen, Michal Bagger, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen og Andreas Trägårdh anbefalede denne kommentar

Et rigtigt godt og perspektivrigt input fra Pia Fris Laneth, lige indtil snakken nåede frem til kvoterne. Her er hun åbenbart lige så bastant, som så mange andre nutidige feminister. Hun vil tilmed have kvindekvoter til demokratisk valgte forsamlinger som kommunalbestyrelser, som så altså ikke skal være demokratiske længere. Med hendes bredere sociale fokus burde hun ellers, hvad dette angår, være åben overfor, at kvoter – hvis der absolut skal være kvoter – lige så godt kan omfatte mænd, eller sociale grupper, som kvinder.

I øvrigt har hun desværre nok ret i, at jubilæet mest kommer til at handle om at fremføre dagsaktuelle positioner, med en til anledningen ekstra skinger røst, frem for at forholde sig nuanceret til historien, og hvad denne betyder i bredere forstand, end bare de sædvanlige kønspositioner.

Klavs Hansen, erik mørk thomsen, Thomas Faisst og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Thomas Faisst

Tak for artiklen.
Jeg vidste faktisk ikke, at der findes en dato i 1915, som måske er lige så betydningsfuld som 5 juni 1849.

Tobias Petersen

Det havde tjent interviewet til ære, hvis Information havde stillet Pia Fris Laneth det centrale spørgsmål:

Hvordan kan du på den ene side hævde at gå ind for retfærdighed og på den anden side gå ind for kvoter, der gør køn til en kompetence i sig selv, og som er diskriminerende over for personer med det 'forkerte køn'?

Men det ville naturligvis have krævet en oprigtig interesse i at hæve niveauet fra mikrofonholderi til kritisk journalistik.

Lotte Jørgensen

Hvis jeg ikke tager helt fejl var en af parolerne tilbage i 70erne: "Kvindekamp er klassekamp". Problemstillingen har altid været nærværende og prekær.
Det er så nemtt at give kvinderne skylden for at mainstrem historie har underprioriteret det jeg har hørt omtalt som de tre F´er - fattige, fruentimmere og ??? (jeg kan ikke huske det trejde f) - en samlebetegnelse for de grupper, der ikke havde stemmeret i følge den oprindelige grundlov.
Men "skylden" kan vel næppe pålægges kvinderne eller for den sags skyld kvindebevægelsen. At fortællingerne om fortiden og fortidens sejre altid bliver brugt strategisk og politisk er der ikke noget nyt i - og det har nok været mere vigtigt for dem med magt i dag at være tilbageholdende med at berette om hvor få personer der reelt havde andel i magten (stemmeret) før 1915 end det har været for kvinderne at ville "undertrykke" de fattiges mænds historie.
Det er vigtigt at fastholde det store perspektiv (Kvindekamp er klassekamp) - og derfor er det også vigtigt at omgåes præcist med både den fjerne (1915) og den nære (1970erne) historie og deres fortolkninger.

randi christiansen, Karsten Aaen, June Beltoft og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Oh Leo og Lotte - Det er jo rent faktisk det Poa gør her og sommer flot. - hun siger netop at dette altså kampen for ligestilling lighed og demokrati først og fremmest er det det var - nemlig klassekamp.

kroll har da ganske ret i at man også kan inddrage stavnsbåndet i denne kamp - men det er netop fordi at dette ER klassekamp at man kunne gøre det. Men det ændrer ikke veddet faktum at stavnsbåndet ikke er relevant i 1915

Der er vist ikke nogen i dag, der taler om at fratage kvinderne deres stemmeret. Men det er jo faktisk forekommet, at personer fra det politiske landskab på højrefløjen har luftet den tanke, at folk på overførselsindkomst bør have frataget, eller begrænset, deres stemmeret. Det antyder vel vigtigheden af at huske, at 1915 ikke kun handlede om kvindernes stemmeret.

randi christiansen, Lilli Wendt, Preben Haagensen, Karsten Aaen, June Beltoft, Carsten Mortensen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Michael Bruus

Feminisme er troen på at kvinder er bedre mennesker end mænd og at mænd uretmæssigt hindre kvinden i at udfolde sin bedrehed over verden.
Det må nødvindigvis give et opblæst ege på den side og et forslået selvværd, som slet ikke kan følge med egoet, på den anden.
Er den tredeling jeg har bemærket mig hos feminismen.

Den manglende ligestilling Pia Fris taler om, blev allerede i 70erne tilskrevet, at kvinderne ikke selv ville give den. Altså afstå fra illusionen om at være bedre mennesker end mænd.

Robert - Laneth beskriver historien. Det gamle slogan om kampen var helt forståeligt og det er netop det, hun skriver om - som du siger.
Hun støtter dette : »Det ene er et rent retfærdighedsargument. Kvindebevægelsen ville have samme borgerrettigheder som mænd, fordi de rettigheder skal omfatte alle mennesker. Det krav blev stærkere og stærkere, efterhånden som kvinder fik uddannelse,«
Dette er sket ! Altså her i landet. Derfor er sloganet forældet. Klassekampen skal naturligvis stadig kæmpes - på nye aktuelle fronter - inde og ude globalt.

Egentlig er kvinders manglende ligestilling i højere grad et "produkt" af religiøst baserede normer og vildfarelser end af økonomiske forhold.

I mange underudviklede lande/områder uden "kapitalisme " ser man da fine eksempler på, at kvinder er undertrykt fordi den lokale religion bestemmer , at sådan skal det være.

Selv i dagens Danmark er religiøse overtoner den største trussel mod kvindernes ligestilling - tag f eks de kristne abortmodstandere, der med biblen i hånden vil fratage kvinderne retten til at bestemme over sig selv og deres krop.

Går vi bare lidt tilbage i tiden, så var kirken vel danske kvinders største fjende, når det gjaldt ligestilling ?

Dagens Folkekirke er vist i dag i overvejende grad betjent af kvindelige præster , så noget positivt er sket hen ad vejen i denne "institution".

Asger Aamund, Brian Mikkelsen?, og visse personer i Venstre, f.eks. Kristian Jensen eller Michael Aastrup, har vist alle været ude og sige, at de da bestemt mente, at man skulle overveje om f.eks. modtagelse af kontanthjælp eller dagpenge, skulle medføre tab af stemmeret. Søren Hviid Pedersen har været ude og sige det samme.....

Jeg kan huske en minearbejderkvinde fra Bolivia ved Kvindekonferencen i 1985 eller 1990. Her stod denne stoute og stolte minearbejderkvinde fra Bolivia og talte netop om at arbejderkvinderne ikke har fælles interesserer med borgerskabets kvinder. Det er kvinderne fra borgerskabet, eller det vi i dag kalder for karrierekvinder, som vil have kvoter for alt og alle. Arbejderkvinderne har andre interesserer, f.eks. at slippe for det hårde, kropslige arbejde, som de ofte har. F.eks. som sosu-assistent eller rengøringsassistent. Eller de har en interesse i at deres mænd ikke slår dem, ikke drikker (for meget) og ikke bruger alle deres (familiens) penge. Og så har de - som regel - en interesse i at leve et stille, roligt, borgerligt familieliv. Præcis som Yvonne i Olsen-Banden vil leve et sådant liv.

Ift. til den med ørmærket barsel til mænd, så er det bedste argument for det, altså dette her: Mænd som tager barsel medvirker til, at skilsmisser ikke forekommer så meget. Og er det ikke som alle borgerlige partier gerne vil? Bevare familien...

Der mangler lidt en inddragelse af udviklingen i beskatningen i beskrivelsen af vejen frem til 1915. Der sker en grundlæggende ændring i 1903, hvor Danmark går fra en form for husstandsbeskatning, med hus-, gård- eller godsejeren som den skattepligtige, hartkornsskat og alle mulige afgifter, betalt af smedemesteren, købmanden eller andre med ejendom der kunne beskattes, og dermed var berettiget til at mødes på tinge og afgøre hvad skatten skulle bruges til. Dette var i 1849 indført i modsætning til enevælden, det var jo borgerskabets revolution, og det var borgerskabet, der påtog sig skattebyrden. I 1903 går man over til en individuel beskatning, indkomstskat, formueskat, og selvfølgelig stadig alle mulige afgifter. Pludselig er man som kvinde i forhold til staten ikke bare en del af en husstand, man er selvstændigt skattepligtig, hvid man har en indtægt eller en formue, og kvinder og tyende skulle jo så også have noget at skulle sige i forhold til skattens rette brug. Fjolser, forbrydere og fattiglemmer var jo af andre årsager udenfor det stemmeberettigede selskab. Der ligger et vigtigt mentalt skift her, fra opfattelsen af individet som ikke eksisterende, men som del af en familie, en husstand, til netop et individ, i forhold til staten løsrevet fra individets umiddelbare omstændigheder.

Majbritt Nielsen

Michael Bruus
02. januar, 2015 - 10:06
"Feminisme er troen på at kvinder er bedre mennesker end mænd"
Jeg ved sørme ikke om jeg skal le eller græde. At en voksen mand kan læse så hulens forkert.
Feminisme er at kvinder har og får de samme rettigheder som mænd. Hverken mer eller mindre... Du minder jo om den knægt jeg overtog bilen fra, da jeg tog kørekort. Så var det sådan at den ene elev henter den anden og køre sig selv hjem. Og på den tur fik jeg godt nok "sandheden" at vide fra en 18 års knægt, der sad og rablede farmands synspunkter på kvinder af.
Jeg tænkte arh, han er 18 år. Men så skal man læse en (fuld)voksen mands syn på sagen. Og har han i den grad fået et eller andet galt i synapserne????

Det ski da godt jeg ikke er afhænig af mænd, det da til at blive deprimeret over, det der...

Tom Sietam
02. januar, 2015 - 21:32
Tak for en ret oplysende tekst.

Michael Bruus

"Feminisme er troen på at kvinder er bedre mennesker end mænd og at mænd uretmæssigt hindre kvinden i at udfolde sin bedrehed over verden.
Det må nødvindigvis give et opblæst ege på den side og et forslået selvværd, som slet ikke kan følge med egoet, på den anden.
Er den tredeling jeg har bemærket mig hos feminismen."

Når hun taler fra ”egoet”, fortæller hun hvor god hun er.
Når hun taler fra det ”forslåede selvværd”, fortæller hun hvor meget der skal gøres for hende.
Når hun taler fra ”kvinder er bedre mennesker end mænd” troen, opremser hun fejl ved manden.

randi christiansen

"»Ja, det gør det. Sådan nogle ord [ingen kvindekamp uden klassekamp] kommer man bare ingen vegne med i dag. Men du har fuldstændig ret, det er sådan set det, der ligger nedenunder: at erkende, at der er forskellige interesser i forskellige sociale lag.«
Der er ikke noget galt med de ord - andet end at de er blevet overhørt - og det er jo ikke ordenes skyld, vel?

"For at kunne nå ud over den slags usynlige hierarkier i ligestillings-debatten mener Pia Fris Laneth, at man er nødt til at etablere en større og mere overordnet kvindesolidaritet.""
Og i forlængelse af det synspunkt er det faktisk en selvmodsigelse at begrænse indsatsen til kvindesolidaritet. Det er lige præcis den grøft, som feminister alt for ofte er faldet i - en form for kønssegregering og udelukkelse af manden, som forståeligt nok får hans pis i kog. Et helt forkert sted at lægge det overordnede politiske budskab som må være inkluderende og langt mere bevidst om de politiske dynamikker, som har den egentlige skyld i de kønspolitiske miserer, hvilket er en illegitim fordelingspolitik, mao : klassekampen. Det ensidige fokus på kønnet adskiller os som mennesker - og det er helt i den herskende klasses interesse : del og hersk.
Vi er mennesker, før vi er vores køn - som sådanne bør vi samarbejde i stedet for at strides. Strid er den trojanske hest, som lukker fjenden indenfor. Godt Nyt År.

Robert Ørsted-Jensen

Det ville egentlig være godt om det var muligt at overbevise kommentatorerne at man bør læse artikler grundigt og tænke sig om inden man går i blækhuset

Michael Bruus

”En form for kønssegregering og udelukkelse af manden, som forståeligt nok får hans pis i kog.”
Jeg vidste at du var kvik.

Nu mangler vi så at få sat på plads, at den vækst kvinderne har fået gennem 40år også bliver tildelt manden og at samfundet som er blevet alt for styret af den maskuline energi (af både mænd og kvinder) får tilført noget mere feminin energi så der igen opstår ballanse.

Michael Bruus

Samfundet som havde og stadig har en overvægt af maskuline strukturer, forsøgte kvindebevægelserne at flankere med kvindestyring og derved opstod der to skævheder i viklet spændingsfelt uforsonligheden stortrives og de feminine strukturer bliver færre.

randi christiansen

Michael, jeg tror virkelig, at det er en fejltagelse at fokusere entydigt på køn. Som det også bliver sagt, så har de forskellige sociale segmenters interesseforskelle større indflydelse på mænds og kvinders liv sammen, end kønnet har. Men klart, at vi må og skal lytte til hinanden.

Robert Ørsted-Jensen

nej den var ikke specielt møntet på dig randi. Men flere synes ikke at have fattet at det der er pointen er at kampen for kvinders rettigheder hele tiden var underlagt kampen for rettigheder for de besiddelsesløse - det der også kaldes klassekampen. Det er rigtigt set af Pia

randi christiansen

Præcis robert, hvilket hele tiden har været min bærende pointe i de kønspolitiske debatter - her på sitet og i andre smhg. At pia endelig har samlet den op er da bedre sent end aldrig.

Robert Ørsted-Jensen

Det er netop det der er så smukt ved dette interview. Påpegningen af det simple faktum at 1915 ikke ahandlede om kvinder som de borgerlige vil have os til at tro, nemlig at der var demokrati og at det bare var kvinderne der nu også fik del i det. !915 var det første skridt mod virkeligt demokrati og de borgerliges mangeårige forsøg på at forhindre at arbejderklassen og de besiddelsesløse også fik stemmeret blev brudt det år, at kvinderne fik stemmeret var bare en mindre men ikke uvæsentlig del af den reform.