Læsetid: 7 min.

’Engang fungerede universiteterne som en slags kollektiv kritisk bevidsthed’

Uddannelses-institutionerne er reduceret til at producere vidensarbejdere til et økonomisk system, som ødelægger både naturen og mennesker, mener billedkunster og aktivist Jakob Jakobsen, der finder håb i de seneste universitetsblokader
Demonstrationer og universitetsblokader kan ifølge billedkunstneren Jakob Jakobsen udvikle sig til en mere kritisk diskussion af, hvad vi skal bruge universitetet til, og hvordan vi skal bruge vores viden og kapaciteter som højtuddannede.

Demonstrationer og universitetsblokader kan ifølge billedkunstneren Jakob Jakobsen udvikle sig til en mere kritisk diskussion af, hvad vi skal bruge universitetet til, og hvordan vi skal bruge vores viden og kapaciteter som højtuddannede.

David Leth Williams

22. december 2014

Unge studerende over hele landet protesterede for nylig over regeringens omstruktureringer af de danske universiteter, som de betragter som udemokratiske. På Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet blokerede gruppen Et Andet Universitet indgangene til udvalgsmøderne for at gøre opmærksom på deres manglende indflydelse. De hængte bannere ud med påskrifter som ’Blokeret’ og ’Bekæmp al fremdrift’.

Og på Aarhus Universitet gennemførte studerende torsdag en ’tavs protest mod erhvervslivets dominans’, hvor de under et bestyrelsesmøde lagde sig ned på gulvet med tape for munden som symbolsk tilkendegivelse af, at de følte sig nedtrampet og overhørt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Torben Nielsen
  • Marianne Christensen
  • Olav Bo Hessellund
  • Henrik Christensen
  • Peter Jensen
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Morten Kjeldgaard
  • lars abildgaard
  • Curt Sørensen
  • Andreas Trägårdh
  • Leo Nygaard
  • Torben Kjeldsen
  • Ejvind Larsen
  • Ervin Lazar
  • Andreas Høy Knudsen
  • Bill Atkins
Niels Duus Nielsen, Torben Nielsen, Marianne Christensen, Olav Bo Hessellund, Henrik Christensen, Peter Jensen, Robert Ørsted-Jensen, Morten Kjeldgaard, lars abildgaard, Curt Sørensen, Andreas Trägårdh, Leo Nygaard, Torben Kjeldsen, Ejvind Larsen, Ervin Lazar, Andreas Høy Knudsen og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Så gør da for h..... oprør!
Besættelser er en glimrende ting - fordi de jo kun kan blive en succes, hvis mange bakker det op. Det er en demokratisk manifestation. So to speak.
Neoliberalismen afskaffer jo ikke sig selv.

NO TO CORPORATE OVERTAKE - FIGHT BACK

God dag der ude

Torben Nielsen, Ole Hansen, lars abildgaard, Leif Høybye, Ervin Lazar, Bente Petersen, Steffen Gliese og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Siden menneskets oprindelse har det været kampen for at minimere den daglige indsats af nødvendighed, der har skulle frisætte os. Det bliver hele tiden ødelagt af de magtfulde og besiddende - og derfor kræver en anden samfundsform det enkle, at magt og besiddelse afkobles. Det gør basisdemokratiet, som fungerede så fint på universitetet, indtil en art kup fjernede det igen. Overklassens ønske om at bestemme og gøre sig til gode med andre menneskers tid, virkelyst og idérigdom giver os kun et luddersamfund. Alle er prostituerede i kapitalismen, hvis de ikke fortrinsvis er kunderne.

Torben Nielsen, Leopold Galicki, Peter Knap, Preben Haagensen, Morten Kjeldgaard, Gert Selmer Jensen, Morten Sørensen, Bill Atkins, Ole Hansen, Michael Madsen, Mads Kjærgård, Rasmus Kongshøj og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar

En af de største forsøg på at stække det kritiske vedrører kunsten, der uskyldiggøres som ren æstetik og følelse. Men kunsten er ikke følelse, kunsten er sansning og indeholder som sådan et enormt potentiale for at udtrykke det, der er før- eller oversprogligt.

gshsst suurwg4y4ys

Jeg er ret overbevist om, at der er andre faktorer, der spiller ind på ødelæggelsen af naturen og mennesker. Tror ikke universiteterne overhovedet kan få skylden.
Regeringens samfundsbeslutninger har også haft en stor del af ansvaret for at dirigere os i den rigtige retning.
Jeg tror også, at kulturel marxisme har en del af skylden for det nedbrydende samfund. Jeg har ikke læst så meget om det, men de vestlige lande skulle angiveligt være stærkt påvirket.

Der går ikke mange år, så er det eneste danskerne kan at gå strækmach i takt... :-/

Niels Duus Nielsen, Torben Nielsen, Ole Hansen, Dennis Berg, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Danmark vil være det allersidste land, som rører på sig. Selv i neoliberalismens højborge USA og England er der mere bevægelse fra de lavere klasser end her.

Torben Nielsen, Peter Knap, Henrik Christensen, Gert Selmer Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Tommy Mortensen

>> (...) Vores lykke bygger på andres ulykke.«
Er reel lykke ikke netop betinget af reel velfærd? "Egen lykke smed" fører til mismod og ensomhed. Blandt politikere savner jeg gode menneskelige forebilleder - de fleste ligner klovne.

Torben Nielsen, Peter Knap og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeg har også lagt mærke til at der sker en stor grad af spillen befolkningsgrupper ud mod hinanden.
Pressen som lever af nyhedsværdien af konflikter i samfundet, har desværre været et gigantisk talerør for denne samfundsfragmenterings udbredelse.

Dennis Berg, Torben Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Søren Blaabjerg

Jeg er udmærket klar over, at det følgende synspunkt er yderst kontroversielt, men jeg vil ikke desto mindre mene, at en meget stor del af tidens problemer skyldes, hvad jeg vil kalde "demokratismen".

Demokratiets grundidé er i og for sig udmærket (og med Churchill trods alt: "bedre end alle andre systemer, man har førsøgt"). Det bliver imidlertid til et vrængbillede, hvis man på grund af det sakrosankte lighedsprincip sætter kvalitetsløshed til at være fuldt ligeværdigt med ægte kvalitet.

Derfor går det hele - populært sagt - ad h. til, fordi al interesse (kommercielt såvel som politisk) er koncenreret om at bejle til en - anskuet bredt - relativt uvidende og uforstående majoritet. Hvad nytte er det til at tænke og udtrykke dyb forståelse og etiske og begavede tanker, hvis man mht. reel indflydelse taler for stort set døve øren. Er der penge i det? Er der stemmer i det? Hvis ikke, så kan det såmænd forresten være lige meget.

Derfor har kulturlivet det så svært som tilfældet er (p,g.a. majoritetens mangel på andet end overfladisk kulturel interesse).

Derfor er udviklingen på miljø- og klimaområdet tilsyneladende, så uafvendeligt katastrofal, som tilfældet er.

Derfor har tænkningen det så svært som tilfældert er, fordi ikke-banal tænkning kræver, at man anstrenger sine åndsevner og kan risikere at blive foruroliget af tænkningens konklusioner og således er en relativt elitær foreteelse, mens det mest banale vås og de mest løst funderede påstande og forestillinger går deres sejrsfang.

Hvad man så skal stille op med dette diabolske "winner takes it all"-system. Ja. Det er virkelig et godt spørgsmål.

(prøv en gang - sådan for eksperimentets skyld - at zappe rundt mellem forskellige FM-radiostationer, der er til rådighed døgnet rundt. Hvilken ørken af bralrende tomhed!)

Niels Duus Nielsen, Torben Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Søren Blaabjerg, jeg håber ikke, det er et kontroversielt synspunkt - det handler om, at demokrati kun giver mening blandt de oplyste. Derfor har vi skoler i dette land, f.eks. - men desværre har vi i et videre perspektiv jo ikke et demokratisk system, fordi vi har valgt at professionalisere politikken og dermed frataget folk pligten til og muligheden for at deltage i og øve indflydelse på samfundets indretning.
Jeg tror ikke, det i så høj grad handler om f.eks. intelligens, som nogen vil have os til at tro, men snarere om motivering og oplevelse af rent faktisk at komme til orde og møde reaktioner, om disse så er positive eller antagonistiske.
Noget, der kunne drive mig til vanvid, da der var en ægte bestræbelse på at få folk involveret, var denne venstrefløjsopmuntring, hvor deltagelsen betød mere end synspunktet, dog. "Nå, du sidder i lokalbestyrelsen for Pensionistpartiet? Jamen, hvor er det godt, du deltager, der skal da være plads til alle synspunkter." Og selvfølgelig skal der det, men man må gå ud fra, at det er modstandernes opgave at støtte op om dem, der mener det modsatte.

Lennart Kampmann

En billedkunster der taler om økonomi....

Hvis du vil ændre noget så køb virksomheden. Det er let og tilgængeligt. Fondsbørsen tilbyder aktier. Du får adgang til udbytte, og stemmeret.

Hvis du ikke kan lide universitetet, så lav dit eget. Du kan selv bestemme.

med venlig hilsen
Lennart

Søren Albrektsen

Lennart Kampmann demonstrerer så udmærket med sin kommentar, hvad Jakob J. udførligt beskriver i sit indlæg om denne, tidens ukritiske lemminge-kultur.
LK slår tonen tidstypisk an med en nedladenhed:
"En billedkunster der taler om økonomi...."
Herefter fortsætter LK med en ligeså tidstypisk anbefaling til JJ om gå på casinoet og kaste hvad han måtte have i grams overfor nogle gamblers, som overtrumfer hans pulje, indtil han må trække sig:
"Hvis du vil ændre noget så køb virksomheden. Det er let og tilgængeligt. Fondsbørsen tilbyder aktier. Du får adgang til udbytte, og stemmeret."
Og sluttelig den ultimative, inerverende og super tidstypiske new-speak fordrejning af begrebet 'det frie valg', som siden sin førstegangs formulering altid har fungeret som en ideal fordring, men endnu ikke været bare tæt på realisering - jvf. hvad er frihed ?:
"Hvis du ikke kan lide universitetet, så lav dit eget. Du kan selv bestemme."
'Man' må da håbe for LK's egen skyld, at han blot sidder og leger med nogle indestængte sarkasmer, som skal ud. Det ligner i hvert fald noget, der kommer lige fra blå legestue.
http://artistecard.com/RedHouseAlias

Niels Duus Nielsen, Torben Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

@ Søren Albrektsen

Du misforstår nedladenhed med handlekraft. Det er muligt for billedkunstneren at ændre verden, men ikke med de midler hun normalt anvender. Du vil heller ikke spørge billedkunstneren om hvad du skal gøre med en øm tand.

Tidstypisk er det at folk generelt ikke ved nok om økonomi, og ikke forstår at for at få andel i overskuddet skal man eje en del af fabrikken.

Hvis man har selvdisciplinen er nettet ved at flyde over med fri tilgængelig læring. Man kan uddanne sig til snart sagt hvad som helst. Dermed kan du skabe dit eget universitet.

Måske er "Kunstnerne" fanger i et offentligt støttet system, hvor de er afrettet med tanker om næste måneds SU og blindt tror på at en titel fra en institution vil medføre kunst. Vågn op!

Og glædelig jul.

Med venlig hilsen
Lennart

Søren Albrektsen

Lennart Kampmann
Nettet er ikke et universitet. Nettet er kaos, som nogle tager sig tid til at lære at navigere i, men det er ikke énsbetydende med en kandidat - snarere en slags virtuel globetrotter -
Nu findes der jo en laaang række af billedkunstnere, som nok har forstået, hvordan 2+2 kan blive til 5 - hyret en revisor til de celebre detaljer, fx.
Mht. økonomi generelt, så er det jo netop JJ's pointe, at økonomi-forståelse er blevet masséret så grundigt ind i rygmarvsvæskerne på befolkningerne i den såkaldte i-verden, at det efterhånden er den eneste tanke, der hersker.....
At eje en del af fabrikken /samfundsvirksomheden er vi mange, der gør, og som betaler vores skat uden at kny - mod til gengæld at have medindflydelse, hvilket desværre endnu ikke (det hedder 2015 om et par dage!) er feset ind på de bonede gulve og deres æter-kanaler.
Hvad kunstnere angår, så er det så få, der kan leve af det, at det i store træk ikke er værd at beskæftige sig med, måske lige bortset fra de, som får "status" af casino-spillere -
Og godmorgen og glædelig jul.

I stedet for at brokke sig over samfundsstyringen af universiteterne burde de - og de studerende - samles i politisk aktive fora - opdelt i fraktioner efter anskuelse. Opgaven vil være at påvirke styringen med de meninger og klogskab, som man må formode, der er potentiale til.

Èn af fraktionerne kunne ønske et opgør med uddannelse til den herskende klasse, der regelstyrer resten af befolkningen, med den vellønnede funktion i samfundet som gulerod.
Den stramt styrede del, der så slås for livet mod hinanden i stedet for, burde fritages for regeltyranniet - og for at betale skat til slavepiskerne og deres elendige tilrettelægning af dagliglivet i Danmark.
En anden fraktion kunne ønske et opgør med vækstfilosofien og en redningsplan for planeten. Mod materialismen, reklamernes hjernevask og familiernes statusræs - mod hinanden.

Universiteterne og de højere læreanstalter kunne få en rolle i samfundstilrettelægningen - i demokratiets funktion - i stedet for den åndssnobbede og egoistiske fremfærd overfor resten af befolkningen - for egen vindings skyld.
En solidaritet fra top til bund - for ånd og frihed for alle.

"Førhen fungerede universiteterne som en slags kollektiv kritisk bevidsthed. Men autonomien i forhold til statslige og økonomiske interesser er nu forsvundet, konstaterer Jakob Jakobsen."

Jeg har lige set et glimt af filmen, "En duft af kvinde", på DR 2.
Heri får vi en Al Pacino i storform som den blinde forsvarer for Universitetets idealer, som de burde være - og ikke en oplæring i magt på samfundets topposter. Meget a´propos dette emne.
Se den, hvis du er gået glip af den.