Læsetid: 10 min.

Fældet af to forbyttede verber

I kriminalsager kan en gerningsmands ordvalg være lige så afslørende som hans fingeraftryk. Det siger James R. Fitzgerald, der er tidligere retslingvist for FBI. For 20 år siden var han med til at fælde den frygtede ’Unabomber’ med en tekstanalyse. I denne måned gæstede han Odense Universitet for at fortælle, hvad sprogvidenskab også kan bruges til
Unabomberen Ted Kaczynski tilstod i 1996 at have såret 29 og dræbt tre med sine mange brevbomber i løbet af 16 år. Han undgik dødsstraf, men afsoner i dag otte gange livsvarigt fængsel i et topsikret fængsel uden mulighed for prøveløsladelse. Han er i dag 72 år.

Unabomberen Ted Kaczynski tilstod i 1996 at have såret 29 og dræbt tre med sine mange brevbomber i løbet af 16 år. Han undgik dødsstraf, men afsoner i dag otte gange livsvarigt fængsel i et topsikret fængsel uden mulighed for prøveløsladelse. Han er i dag 72 år.

Scanpix

27. december 2014

Donk, donk, donk! Den 3. april 1996 banker det på døren til en lille afsidesliggende hytte i bjergene omkring Lincoln, Montana. Indenfor sidder den tidligere matematikprofessor Ted Kaczynski.

Han har siden 1978 taget livet af tre mennesker og såret yderligere 23 med brevbomber sendt til lufthavne og universiteter rundt om i USA.

Udenfor i vildnisset venter bevæbnede FBI-agenter utålmodigt på at afslutte den dyreste og mest omfattende efterforskning i nyere amerikansk retshistorie. Jagten på den såkaldte ’Unabomber’ har stået på i 18 år, den har involveret flere end 700 mand og kostet over 300 millioner kroner. Nu er ventetiden omsider forbi. Om få øjeblikke vil den gale professor gå ud af døren med håret strittende til alle sider og armene hævet i resignation over hovedet.

Ted Kaczynski har sendt sin sidste pakke.

Men det er ikke almindelige kriminaltekniske beviser, der har fældet ham. Det er ikke fingeraftryk, DNA-beviser, øjenvidneberetninger eller bomberester, der har sat en stopper for hans terror.

Det, der ultimativt har afsløret ham og ledt politiet frem til hans hytte i et fjerntliggende hjørne af USA, er et 35.000 ord langt manifest, som han selv har skrevet og offentliggjort. Han er blevet afsløret af sit eget sprog. Fordi en dygtig lingvist har kunnet læse mellem linjerne.

Vi er, hvordan vi taler

James R. Fitzgerald indfinder sig i auditorium U1 på Odense Universitet iført blå jakke, lys skjorte og mørke bukser. Hans hår er en anelse tyndere, end da han for 20 år siden lod sig fotografere foran ’Unabomberens’ hytte med et lille tilfreds smil om munden. Men midterskilningen, der symmetrisk deler hans ansigt i to, er stadig den samme.

James R. Fitzgerald er kommet til Odense for at fortælle de studerende på Humanistisk Fakultet, hvad man også kan bruge en sprogvidenskabelig uddannelse til. Den 61-årige tidligere FBI-agent har i årevis arbejdet med at skabe sociale profiler på gerningsmænd ved at analysere deres sprogbrug; en disciplin, der på engelsk går under betegnelsen forensic linguistics: Retslingvistik.

»Vi er, hvordan vi taler,« runger han ud i auditoriet. Han taler med myndig stemme og en særlig østkyst-dialekt, som det trænede sprogøre vil vide er fra Philadelphia.

»Vi afspejler alle vores sprogbrug, hvad enten vi udtrykker os på skrift eller i tale. Vi kan prøve at skjule det. Men en dygtig lingvist med et tilstrækkeligt stort datamateriale vil altid kunne sige noget om, hvem vi er,« siger han.

Det er eksperter som James R. Fitzgerald, der bliver tilkaldt, når en uopklaret forbrydelse er ledsaget af et skriftligt bevismateriale – og der vel at mærke hverken er brugbare DNA-spor eller fingeraftryk at gå efter. Det kan være et selvmordsbrev, et afpresningsbrev eller et trusselsbrev. Eller det kan, som det var tilfældet i ’Unabomber’-sagen, være et alenlangt manifest uden afsender.

Afpresningsbrev fundet på et dørtrin hos forældrene til et bortført barn

Do you ever want to see your precious little girl again?

Put $10,000 cash

in a diaper bag. Put it in the green trash kan on the devil strip at corner 18th and Carlson.

Don’t bring anybody along. No kops!!

Come alone! I’ll be watching you all the time.

Any­one with you, deal is off and dautter is dead!!!

Sådan opklarede den retsmedicinske lingvist det

Gerningsmanden kan stave til ’diaper’ og ’precious’, men ikke til ’can’ og ’cops’. Stavefejlene er systematiske, idet c konsekvent er erstattet med k. Det tyder på et bevidst forsøg fra gernings­mandens side på at maskere sin skrift for fremstå mindre veluddannet, end han egentlig er.

Udtrykket ’devil strip’ er interessant. Det henviser til den lille stribe af græs, der ofte i USA er mellem fortov og kantsten. Men udtrykket ’devil strip’ er regionalt slang, der stort set kun bliver brugt i Akron, Ohio og omegn. Det kunne tyde på, at gerningsmanden skal findes blandt de lokale fra området.

Politiets liste over mulige mistænkte rummer kun én veluddannet mand fra Akron. Da den retsmedicinske lingvist fremlægger sine fund, fører det til, at manden bliver pågrebet. Og i den efterfølgende afhøring tilstår han sin forbrydelse. Læren af lektien er: Vores sprog røber, hvem vi er – selv når vi forsøger at maskere det.

’Katastrofe for menneskeheden’

Egentlig er Fitzgerald på ferie, da han i 1995 modtager et telefonopkald, der kommer til at ændre hans liv og karriere. Det er hans chef, der vil have fat i ham: ’Jim, der er nyt i Unabomber-efterforskningen. De har brug for en profiler i San Francisco. Har du lyst til at tage af sted? Svaret giver sig selv, for udviklingen er opsigtsvækkende: Efter års stilhed har den ukendte bombemand ladet høre fra sig igen; og denne gang ikke i form af en øredøvende eksplosion, men igennem et omfattende ’manifest’ indsendt til to landsdækkende dagblade. Titlen på manifestet er An Industrial Society and It’s Future, og dets budskab er opsummeret allerede i første sætning: »Den industrielle revolution og dens konsekvenser har været en katastrofe for menneskeheden.«

Som noget af det første overtaler James R. Fitzgerald Washington Post og The New York Times til at trykke teksten i sin fulde ordlyd. Håbet er, at nogen vil genkende forfatterens skrivestil og henvende sig til FBI med nye oplysninger – og ideen bærer frugt: Få dage senere ringer en mand og føjer sin egen bror, Ted Kaczynski, til den i forvejen 2.500-mand lange liste over potentielle gerningsmænd. Tippet virker troværdigt, så Fitzgerald beder broderen om at sende et udvalg af Ted Kaczynskis breve og personlige papirer ind til videre analyse. De kommende måneder gennemgår Fitzgerald og hans seks mand store analyseenhed minutiøst Kaczynskis papirer og sammenholder skrivestilen med sproget i det unavngivne manifest.

Lighederne er mange: Såvel manifestet som de personlige papirer er skrevet af en øvet, akademisk skolet skribent; begge er blottet for komma- og stavefejl, og også indholdsmæssigt er der tematiske overlap i den konstante kredsen om industrisamfundets skyggesider.

Men der er ingen rygende pistol. Ingen afgørende beviser. Ingen signifikante, sproglige træk, der definitivt kan koble skrifterne sammen og sætte lighedstegn mellem Ted Kaczynski og Unabomberen. Ikke endnu.

Sproglige mønstre

James R. Fitzgerald kigger ud over auditorium U1 på Odense Universitet. Salen er fyldt til sidste plads. Det er ikke hver dag, man har mulighed for at møde en tidligere amerikansk agent.

James R. Fitzgerald er den første og hidtil eneste certificerede retslingvist i FBI’s historie; men han står på skuldrene af en videnskabelig tradition, der går tilbage til 1968, hvor en ekspert i lingvistik – Jan Svartvik fra Lund Universitet – for første gang blev brugt som vidne i en retssag. I dag er forensic linguistics et alment anerkendt forskningsområde, der tilbydes som fag på hele tre forskellige universiteter i USA – herunder på Georgetown University, hvorfra James R. Fitzgerald har taget sin master.

Grundlæggende handler retslingvistik om at identificere distinkt sprogbrug. Postulatet er, at man alene ved at analysere en forfatters skrivestil kan sige noget meningsfuldt om dennes alder, køn, sociale baggrund, etniske ophrindelse og regionale tilhørsforhold.

»Nogle gange ligger nøglen i en sproglig vending; andre gange er det i tegnsætningen, at forfatteren røber noget om sig selv,« forklarer James R. Fitzgerald.

I de tilfælde, hvor man allerede har en mistænkt, er opgaven en lidt anden: Her drejer det sig om at udføre en komparativ sproganalyse, der kan afgøre om tekst A og tekst B med overvejende sandsynlighed er skrevet af den samme forfatter.

»Vi bruger alle sprog på særlige idiosynkratiske måder, så hvis man har nok tekstligt materiale at arbejde med, vil de sproglige mønstre med tiden dukke op – selv hos folk, der maskerer deres skrift ved at variere sprogbrugen og lave bevidste fejl,« siger han.

Pointen er, at vi alle skriver en lille smule anderledes end alle andre. Og det er hér nøglen til enhver retsmedicinsk sproganalyse ligger. Som Fitzgerald formulerer det fra sit podium:

»Lige så vel som man kan finde mønstre i en seriemorders forbrydelser, kan man også finde mønstre i hans måde at skrive på. Man skal bare have tekst nok.«

Fældet af en formulering

En regnfuld tirsdag eftermiddag i 1996 sidder James R. Fitzgerald på sit kontor på 15. etage i FBI-bygningen i San Francisco med benene smækket op på sit skrivebord og hovedet begravet i Ted Kaczynskis papirer. Han fik at vide, at hans udstationering ville vare 30 dage. Det er nu halvandet år siden. Den mellemliggende tid har han brugt på at nærstudere de i alt 178 artikler, breve og notater, som Ted Kaczynskis bror har overdraget til hans kontor.

På denne regnvåde martsdag er et 25 år gammelt læserbrev skrevet af Kaczynski til det politiske ugemagasin Saturday Review i 1972 netop kommet ind. Han lader øjnene glide ned over siden og konstaterer træt, at det er den samme gamle sang om industrisamfundets elendighed. Intet nyt under solen, intet brugbart. Han skal lige til at folde papiret sammen og arkivere det sammen med alle de andre skuffelser, da den næstsidste sætning pludselig springer ham i øjnene: »You can’t eat your cake and have it too«.

Et kort øjeblik tømmes hele hans ansigt for mimik. Så løber alle hans tankebaner sammen og manifesterer sig i en pludselig indskydelse: »Dét her har jeg læst før.«

Han griber ud efter manifestet, som han altid opbevarer inden for rækkevidde, og bladrer løs, indtil han når frem til afsnit 185. Og ganske rigtigt: I vrimlen af bogstaver lyser den samme forkludrede brug af det velkendte ordsprog op på siden: »You can’t eat your cake and have it too«. Sætningen er fremhævet af en rød streg, som Fitzgerald selv har tegnet, endnu før han vidste, hvad han skulle bruge den til. Nu er svaret kommet.

Normalt optræder ’have’ før ’eat’ i ordsproget, men i Kaczynskis brug af det er verberne byttet om, så de optræder i forkert rækkefølge. I lingvistisk forstand er der tale om en ’signifikant’ sproglig afvigelse, der kan bruges som bevisførelse. Efter måneders søgen har Fitzgerald endelig fundet sin rygende pistol.

Det skal senere vise sig, at Ted Kaczynski rent teknisk ikke har begået en ’fejl’, men blot benyttet sig af den oprindelige og ’korrekte’ brug af ordsproget, som går tilbage til 1546: Wolde ye bothe eate your cake, and haue your cake?

Men konsekvensen er den samme: Den sproglige analyse bliver det afgørende argument for den ransagningskendelse, som få uger senere fører til, at et hold bevæbnede FBI-agenter kan banke på døren til Ted Kaczynskis hytte i Montana. Under ransagningen finder de adskillige antiindustrielle skriverier, bøger om at lave bomber, dåser med kemiske pulverprodukter og en færdigsamlet brevbombe under sengen, klar til afsendelse. I den efterfølgende retssag vælger Ted Kaczynski at tilstå og undgår derfor dødsstraf. Han afsoner i dag otte gange livstidsstraf i et topsikret fængsel uden mulighed for prøveløsladelse

Både kunst og videnskab

»Pas på jer selv,« siger James R. Fitzgerald efter de sidste studerende, da de vandrer ud af auditoriet med et signeret eksemplar af hans nye selvbiografi under armen. Center of the Mind, hedder den – og den er blot første bind i en planlagt trilogi om hans liv og karriere.

Unabomber-sagen i 1996 gjorde ikke alene James R. Fitzgerald til et respekteret navn i den amerikanske efterretningstjeneste. Den åbnede også døre, som han aldrig havde forestillet sig mulige.

»Unabomber-sagen ændrede mit liv,« slår han fast.

Han henviser blandt andet til den række af højtprofilerede kriminalsager, som han siden har haft æren af at deltage i som retslingvist. Det gælder ikke mindst den såkaldte Amerithrax-sag fra 2001, hvor breve med miltbrandpulver blev sendt til medlemmer af den amerikanske kongres i kølvandet på 11. september 2001. Ud fra gerningsmandens håndskrevne konvolutter tegnede Fitzgerald en profil, der reelt udelukkede FBI’s oprindeligt mistænkte, men til gengæld udgjorde en ret præcis beskrivelse af den mand, som senere endte med at blive udpeget som den skyldige.

»At være lingvistisk ekspert er både en kunst og en videnskab,« forklarer han opsummerende.

»Man skal have en vis flair for at genkende mønstre i hverdagen, men man skal samtidig kunne belægge dem med videnskabelige beviser. For ultimativt skal jeg kunne kvalificere over for en dommer i en retssal, at det ikke kun er mig, der ser en sammenhæng«.

Fitzgerald forlod endegyldigt FBI i 2007, men har siden arbejdet som konsulent på forskellige tv-serier, blandt andet den populære Criminal Minds, der følger et team af profilers fra samme enhed i Quantico, hvor han i en årrække selv var tilknyttet. Desuden er han i dag partner i virksomheden The Academy Group, som lever af at lave profil-opgaver for private firmaer. Men selv om hans liv på denne måde fortsat er fyldt med semantik, forsøger han så vidt muligt ikke at genere sine omgivelser med det.

»Jeg har da venner, som siger: ’Vi er bange for at sende dig en e-mail, Fitz. Du laver bare en analyse af os.’ Men som jeg plejer at svare dem: ’I kan være helt rolige. Jeg arbejder ikke, når jeg har fri.’«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jonathan Larsen
  • Steffen Jørgensen
  • Miguel Tuells
Jonathan Larsen, Steffen Jørgensen og Miguel Tuells anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Her var "faktorernes" orden så ikke ligegyldig.

Det kunne være afspejlet bedre i artiklens overskrift end at tale om "forbyttede verber".

"Få dage senere ringer en mand og føjer sin egen bror, Ted Kaczynski, til den i forvejen 2.500-mand lange liste over potentielle gerningsmænd." Og det var det der i sidste instans førte til at denne mand blev fanget, ikke nok så mange lingvistiske analyser af breve mm. og mv.

" Postulatet er, at man alene ved at analysere en forfatters skrivestil kan sige noget meningsfuldt om dennes alder, køn, sociale baggrund, etniske ophrindelse og regionale tilhørsforhold." Dette er jo direkte løgn! Og minder mig om da jeg gik på danskstudiet på Aalborg Universitet i 1980erne; her var der mange der mente at man kunne identificere bestemte passager eller ligefrem hele bøger, skrevet af kvinder i stedet for mænd, fordi kvinder jo (bevisligt!) skrev anderledes end mænd. Og det forskede de så i, at kvinder gjorde. Og mente, de havde bevist.

Og kan man virkelig bruge det her i Danmark til noget som helst? Alle i Danmark går jo i den samme folkeskole, lærer at tingene hedder det sammen, og lærer at stave på den samme måde. I USA, og i Tyskland, og i større lande geografisk end i Danmark, er der større chancer for at der er afvigelser i sprogbrug og stavemåder end her i DK...

Og jeg jeg går ud fra at denne Fitzgerald ikke har nogen som helst skrupler med at hjælpe systemet med at fange kritikere af systemet, som f.eks. denne her mand, som jo blot udtrykte sin utilfredshed med det moderne samfund. Gad vide om FBI også ville have været så opsat på at fange ham og spærre ham inde på otte gange livstid, såfremt han ikke havde sendt de her bomber :( og slået tre mennesker ihjel og såret 23 mennesker :( . Som jeg kender FBI, og det amerikanske system og establishment, er jeg ligeved at tro at det kunne det sagtens have fundet på! Fordi denne her mand jo stiller spørgsmålstegn ved hele den moderne tilværelse, ved hele det moderne USA, ved selve grundlaget for det kapitalistiske USA. Og når man kender FBI's historie, især i 1960erne, hvor FBI infiltrerede alle, der bare gav udtryk for den mindste kritik af kapitalismen i USA, er det altså ikke utænkeligt.

Og hvorfor skulle lingvister og humaniora egentlig begynde at optræde for staten og i statens tjeneste? Når en af humanioras styrker altid har været at være kritisk overfor staten og påvise hvor staten - også lingvistisk - tager fejl...

Steffen Jørgensen

Lingvistisk udtrykt er der tale om permutation (omrokering af ord eller ordgrupper i en sætning). Det kan ske stilistisk bevidst eller ved en fejl. Er verberne "forbyttede", er det en fejl.

Steffen Jørgensen

Karsten Aaen,

Du er virkelig langt ude. Har du stadig tømmermænd efter julefrokosterne? - Under alle omstændigheder har du ikke fået særlig meget ud af dit danskstudium.

Michael Andersen, Bent Nørgaard, Thomas Jensen, Jonathan Smith og Benny Pedersen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Hmmm, jeg kan nu ikke få øje på hverken det lille tilfredse smil eller midterskilningen.

"Et kort øjeblik tømmes [!?] hele hans ansigt for mimik."

Og det véd journalisten … fordi?

"… da de vandrer ud af auditoriet med et signeret eksemplar af hans nye selvbiografi under armen."

Under armen? Mon ikke snarere i hånden/hænderne?

Osv … Beretningen ville have vundet ved, at journalisten havde nøjedes med at berette frem for at forsøge sig som (krimi)forfatter. IMHO.

Men, i forlængelse af ovenstående, har det altid undret mig, at mennesker, som både har noget at afsløre og noget at frygte, alligevel kan overtales til at udtale sig på tv; selv med sløret billede og fordrejet stemme. For hvis man kender personen, er jeg ret sikker på, at man også vil kunne genkende vendinger, ordvalg, udtaler, som er typiske for vedkommende. Den mundtlige udtryksmåde må uden tvivl være endnu mere afslørende end den skriftlige.

Bjarne Bisgaard Jensen, Thomas Jensen, Jakob Silberbrandt, Lise Lotte Rahbek og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

"Såvel manifestet som de personlige papirer er skrevet af en øvet, akademisk skolet skribent; begge er blottet for komma- og stavefejl"

Det er noget af en påstand, da der er en stavefejl allerede i den af artiklen citerede overskrift.

Der er intet i det indblik, vi her får i "forensic linguistics", som den gennemsnitlige Informationlæser ikke kunne have gjort kunsten efter. Hvis ellers resten af historien er sand, så vil jeg tro, at den "rygende pistol" med ordsproget er noget, man har fundet på at fremhæve for den Sherlock Holmes'ske effekt.

Den samlede analyse af Kaczynskis ideer vedrørende industrisamfundet burde have haft langt mere vægt end korrekt sprogbrug (Kaczynskis version er ikke bare den originale, men den semantisk mest korrekte og må forventes at blive brugt af mange veluddannede mennesker). Den gentagne brug af ordsproget i sig selv, uanset hvilken vej ordene vender, er signifikant, men der må være tonsvis af ideer udtrykt på lignende vis, som alle er lige så signifikante.

Wiki påstår i øvrigt at den moderne version også var den første:

An early recording of the phrase is in a letter on 14 March 1538 from Thomas, Duke of Norfolk to Thomas Cromwell, as "a man can not have his cake and eat his cake".

The phrase occurs with the clauses reversed in John Heywood's "A dialogue Conteinyng the Nomber in Effect of All the Prouerbes in the Englishe Tongue" from 1546, as "wolde you bothe eate your cake, and have your cake?".[9] In John Davies' "Scourge of Folly" of 1611, the same order is used, as "A man cannot eat his cake and haue it stil."[10] In Jonathan Swift's 1738 farce "Polite Conversation", the character Lady Answerall says "she cannot eat her cake and have her cake.

Det ville desværre ikke afsløre meget! Årsag: De har djøf'er til at skrive for sig for at sikre at vi ikke opdager at de (politikerne) ikke kan tænke og udtrykke sig selv, men alene beskæftiger sig med at fylde egne lommer.

Det tror jeg i øvrigt ikke vi almindelige danskere behøver akademikere til at fortælle os. Men jeg kan jo tage fejl.

Hans Paulin, Karsten Aaen og Britt Kristensen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Claus Jensen, til Ted Kaczynskis forsvar skal siges, at det ikke var ham, men derimod Information, der har lavet den grammatiske fejl i overskriften til manifestet.

Men, som du også er inde på, må der have været langt flere eksempler end blot det ene nævnte ordsprog. Det bliver da også nævnt i denne artikel (fra 2012) 'Words on Trial', i The New Yorker:

"Both Kaczynski and the Unabomber also showed a preference for dozens of unusual words and expressions, such as “chimerical,” “anomic,” and “cool-headed logicians,” as well as the less familiar version of the cliché “You can’t eat your cake and have it too.” A judge ruled that the linguistic evidence was strong enough to prompt him to issue a search warrant for Kaczynski’s cabin in Montana; what was found there put him in prison for life."

Artiklen kommer i det hele taget vidt omkring i beskrivelsen af og forklaring på forensic linguistics, og hvor det (kan) bruges. Et af de mere kuriøse eksempler, der nævnes, er "a Whirlpool Corporation lawsuit involving the meaning of the word “steam.” !

Robert Shuy, pioner inden for området, fortæller følgende, som giver kuldegysninger, ved tanken om hvordan religion stadig bruges på samme måde:

"Shuy is now eighty-one years old and lives in Montana. When I asked him to describe the origins of forensic linguistics, he referred me to an Old Testament story. After a confusing battle with the Ephraimites, the Gileadites were able to identify the enemy by asking them each to pronounce the Hebrew word “shibboleth.” If they pronounced the first syllable in the Ephraimic dialect, “sib,” instead of in the Gilead dialect, “shib,” they were killed. According to Judges 12:6, some forty-two thousand Ephraimites failed that first linguistic test."

Der er mange flere interessante observationer og eksempler i artiklen, også på hvordan det fik fatale konsekvenser for et kongresmedlem, at man ved aflytning af et bånd fejlagtigt hørte "would", hvor han i virkeligheden havde sagt "wouldn't" ("take a bribe"). Og så denne triste statistik:

"Leonard offered a sobering statistic: eighty per cent of people who were later exonerated by DNA evidence had falsely confessed to their alleged crimes. “When I got into this business, I figured if there was an eyewitness or a confession, then case closed, the guy absolutely, one hundred per cent did it. But those are the two shakiest types of evidence, really.” He recalled many cases where a confession on paper turned out to be no confession at all. “The way humans perceive language is according to schemas, which lead to misperceptions as much as perceptions.” In a sense, investigators who try to extract evidence from confessions are acting as linguists, too, albeit poorly trained ones."

Claus Jensen, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen og Ingrid Uma anbefalede denne kommentar

Det var Kaczynskis bror, der så et sammenfald mellem hans manifest og personlige breve han havde modtaget fra samme. (læs Wikipedia). Hvornår får Information en horoskop-sektion?

Steffen Jørgensen

Alt i alt må man fastholde, at det sproglige udtryk repræsenterer den personlighed, der står bag. Le style est l'homme même, stilen er manden selv, siger man på fransk. Selv en djøffer har distinkte træk.

Der var faktisk også en matematiker der skrev til FBI og forklarede at manifestforfatteren måtte väre matematiker. På hvilket stadie det tips blev ignoreret er ikke klart, men det kom jo ikke frem til audiotorium u1.
Det ville måske også have kostet en bogkontrakt og et PR stunt for the g-men.