’Kulturskabere er blevet neoliberalismens rollemodeller’

En slavehær af prekære kultur- og vidensarbejdere er i færd med at grave en grav for os alle. Den politiske teoretiker Isabell Lorey og performanceteoretiker Bojana Kunst foreslår, at vi dropper fremtiden for at redde nutiden. Vi kan starte med et opgør med modeordet ‘projekt’
*) Denne artikel er skrevet af en freelancer, redigeret af en anden freelancer og foto er taget af en fotopraktikant 

*) Denne artikel er skrevet af en freelancer, redigeret af en anden freelancer og foto er taget af en fotopraktikant

 

Tor Birk Trads
5. december 2014

Det er et arbejdsmarked uden basisrettigheder; mindsteløn, sikkerherhed i ansættelsen, pension, opsigelsesvarsler. En tilværelse med skiftende projekt-ansættelser, freelance-tilværelse på stykbetaling og en evig jagt efter finansierering af det næste projekt. Velkommen til middelklasse-prekæriatet: videns-kultur-projektarbejderne.

Nutidens kultur- og vidensarbejdere er styret af en fremtid berøvet enhver form for utopi. For hvert ’projekt’ bliver vi alle gravet dybere ned i ensomheden, mens verden, som vi kendte den, forsvinder, uden at nogen længere orker at forestille sig, hvad der skal komme i stedet.

Isabell Lorey og Bojana Kunst – der begge selv er kultur- og vidensarbejdere – gæstede for nylig Danmark i forbindelse med performancefestivalen Works at Work og gav deres bud på, hvordan ’kulturskabere’ blev neoliberalismens rollemodeller – og hvordan de kan undslippe dette vilkår.

»Kulturskabere lever ikke blot usikre liv, men udøver også en form for selvusikkerhedsgørelse. De er blevet forbilleder for den neoliberale drøm om frihed som den ultimative selvansvarlighed. Det faktum, at kulturskabere ikke ved, hvordan det næste projekt vil blive finansieret, om man overhovedet vil få det finansieret, og om man kan betale huslejen næste måned, bliver udlagt som en form for kreativ selvskabelse, som bliver mønstereksemplet for resten af samfundet,« siger Lorey.

»Folk opfatter ofte usikkerhed, prækaritet, som noget, der påvirker mennesker i samfundets udkanter, men virkeligheden er, at usikkerheden er dybt forankret i den kulturelle middelklasse.«

For kulturskabere og vidensarbejdere lever liv, hvor det eneste, de kan være sikre på, er, at de med stor sandsynlighed aldrig vil kunne planlægge fremtiden.

»Vi legitimerer vores selvprækariserende livsførelse ved at investere håb i en bedre fremtid, men denne fremtid eksisterer ikke. For langt de fleste af os vil usikkerheden ingen ende tage,« siger Lorey og understreger, at prækarisering både er den magtudøvelse, vi er underlagt udefra, og den, vi underlægger os selv. Det er en form for subjektivering.

Og derfor er der også en udvej.

»Den dårlige nyhed er, at vi gør det her mod os selv. Den gode nyhed er, at eftersom vi selv er en del af det system, vi er underlagt, kan vi ændre vores praksis, og dermed forandre vores kollektive vilkår.«

Avantgarde uden utopi

De sidste årtiers udvikling mod større usikkerhed har ikke primært været båret frem af højrefløjen, siger Lorey, men af »neoliberale venstreorienterede kræfter«. Bojana Kunst, der arbejder med kritiske analyser af projektet som arbejdsform inden for kulturverdenen, mener også, at ‘progressive’ strømninger inden for kunsten har været med til at bringe en selvdestruerende kraft frem. Faktisk ’opfandt’ de den.

»Hvis man ser historisk på, hvornår og hvordan ’projektet’ kom ind i kunstverdenen, kan man identificere to primære tråde: Den ene tråd går tilbage til avantgarden, hvor projektet er knyttet til utopien; her er projektet en måde, hvorpå man midlertidigt kan trække sig og engagere sig fuldt i forsøget på at skabe utopien. I avantgarden er der en bestemt tidsforståelse, en forestilling om utopien, og her bliver ’projektet’ med George Grosz’ (tysk kunstner, dadaist, red.) ord en ’socialt sanktioneret ensomhed’. Man har tilladelse til at trække sig væk for at blive i stand til at forestille sig en radikalt anden fremtid, som man så giver tilbage til kollektivet.«

Det er den samme socialt sanktionerede ensomhed, der er på spil i dag, siger Kunst, men uden den utopiske dimension.

»Uden muligheden for at træde ud af tid og rum. Kun ensomheden er tilbage. Vi er nødt til at forholde os til, hvordan vores evner til at kommunikere, til at forbinde os til hinanden, blev standardiseret. Og hvordan de evner blev forvandlet til redskaber, der alene er indrettet på at færdiggøre projektet, og ikke længere anvendes til at opretholde vores socialitet, vores relation til nuet,« siger Kunst.

Den anden tråd går, ifølge Kunst, tilbage til de tværdisciplinære og eksperimenterende processer i 1960’erne, hvor projektet blev brugt til at udfordre måderne at producere kunst på.

»I 1960’ernes eksperimenteren lå der også en modstand mod arbejdet, mod feticheringen af arbejdet. Projektet lovede en åbning – også af tiden – som arbejdet havde lukket. Heller ikke dette er i dag en del af projektets standardiserede struktur. Den eneste relation til tid er kravet om, at du færdiggør projektet inden for deadline. Samtidig har vi overgivet evalueringen, værdisættelsen af projektet, til udefrakommende magter, og er ikke længere forfattere af vores egne projekter, men alene en slags projektagenter.«

Ikke en fase

Isabell Lorey peger på, at den evige projektagent er ødelæggende ikke blot for sig selv, men for samfundet som sådan.

»Når vi er kommet i slutningen af 30’erne og måske er slidte af at leve de her usikre liv, er der stadig et langt liv tilbage. Problemet er, at dette ikke er en fase, vi kan ikke vælge at finde et fast job ved en eller anden institution. Der er sket en grundlæggende økonomisk og politisk forandring, vi selv har været med til at skabe. Når vi er blevet trætte, har vi intet andet end et arbejdsmarked, hvor kollektive rettigheder er nærmest forsvundet, hvor sikkerhed i ansættelsen er en fantasi, hvor velfærdsstaten er afmonteret. Vi står i en omstruktureret økonomi, der er bygget på bestemte former for individualisering, på isolation.«

Men, påpeger Lorey, denne indretning af økonomien kan kun fungere, så længe folk medvirker til at udøve selvansvarliggørelsen og selvisolationen.

»Vi kunne faktisk sige: ’Nej, vi ønsker ikke at leve under disse betingelser’. Vi kunne række ud efter hinanden. I stedet for at acceptere isolationen og smerten i konkurrencen og karriereskabelsens navn.«

– Men der er vel også det modsatte af isolation på spil? I den nye kapitalisme kan man aldrig være alene, man er tvunget til konstant at interagere, og det slider også folk op …

»Ja, for netværkstvangen og isolationen er to sider af samme sag. Netværket bruger man til at kravle opad, selv, som individ. Der er intet kollektivt ved netværket. Men måske kan vi bruge det til noget kollektivt. Hvis vi begynder at opfinde andre praksisser, der kan afkapitalisere vores måder at være forbundet med hinanden på.«

Acceleration i total stilstand

Bojana Kunst mener, at relationen mellem netværkstvangen og isolationen er knyttet til det, hun kalder projektets temporalitet.

»Projektarbejdsformen bringer dig i nærkontakt med andre, gennem konstant kommunikation, men isolerer dig fra din specifikke kontekst, fra din lokale, sociale, politiske kontekst. Blandt andet fordi projektarbejdsformen accelererer arbejdet,« siger Kunst.

Med begrebet projektets temporalitet sigter hun til en form for tid, hvor der konstant eksperimenteres med nutiden, men med hen-blik på at færdiggøre noget i fremtiden.

»Der er et paradoks på spil her: Kulturskabere opfordres til hele tiden at indgive forslag om fremtidige projekter, men samtidig lever vi i en nutid, hvor vi har særdeles vanskeligt ved at forestille os en anden fremtid. Der foregår en massiv udbytning af kreativ energi, af forestillingsevne; det forlanges, at man konstant producerer tanker om noget endnu ikke indtruffet, og samtidig er der total stilstand i den politiske forestillingsevne, i evnen til at tænke i andre måder at indrette livet, det sociale, produktionsformerne på.«

Bojana Kunst mener, at denne udbytning er blevet mulig gennem standardisering af projektarbejdsformen, gennem standardisering af fantasi og kreativitet.

»Det, som denne standardisering gør ved mennesker, minder meget om det, gæld gør ved mennesker. Det er et tyveri af nutiden. Modsat arbejdets selvopretholdende karakter, har projektet en iboende katastrofisk karakter. Der er hele tiden noget, der udsættes, noget, der bliver lovet, vi nærmer os hele tiden enden, deadlinen, og så forfra, så snart noget afsluttet, eller før det er afsluttet, kaster vi os mod næste deadline. Den katastrofiske karakter har at gøre med projektets temporalitet; vores kreative energi skal hele tiden accelereres, der skal hele tiden presses mere ud af os.«

Tilbage til nutiden

Bojana Kunst peger på udsagnet ’jeg har ikke tid’ som noget karakteristisk for den nuværende indretning af økonomien.

»Der er tilsyneladende mindre og mindre tid, og samtidig er vi mere og mere fleksible med tid. Vi har en forestilling om frihed knyttet til tid, vi kan planlægge og lægge planerne om, men er hele tiden plaget af følelsen af, at tiden forsvinder ud af hænderne på os. Og vi måler konstant vores nutid i relation til fremtiden, i relation til, hvad vi må færdiggøre i fremtiden. Det ville være interessant, hvad det ville føre med sig, hvis kulturskabere begyndte at udøve modstand mod projektets temporalitet.«

– Så du foreslår, at vi afskaffer fremtiden?

»Ja, helt sikkert. Det er meget vigtigt. Vi må holde op med at forholde os strategisk til fremtiden. Og i stedet overveje, hvordan vi organiserer vores liv på daglig basis. Hvordan vi organiserer vores forbundethed, hvordan vi bekæmper isolationen, og kæmper os fri af projektets maskine. Det er naturligvis ingen let sag. Vi ville være nødt til at omdefinere, hvad nutiden er.«

Isabell Lorey tilføjer: »Vi må definere en nutid, der ikke er et øjeblik og ikke er autenticitet. En nutid som ikke blot er en stump, der er indføjet mellem fortid og fremtid.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Versioner af usikkerhed

Isabell Lorey distingverer mellem tre niveauer af usikkerhed:

Den socioontologiske usikkerhed (precariousness) – at vi er betinget af vores sårbare fysiske eksistens og derfor aldrig vil kunne klare os alene. ’Det er en simpel, men vigtig pointe. Fordi vi ikke kan undslippe vor grundlæggende usikkerhed, er vi afhængige af andre. Det er ikke romantisk ment, det er en konstatering,’ siger Lorey, der selv har været praktiserende kunstner i Berlin, og det var erfaringerne herfra, som satte hende i gang med at undersøge nutidige former for usikkerhed.

Den anden dimension, precarity, har at gøre med, at nogle liv er mere usikre end andre – der er en relation mellem ulighed og graden af udsathed.

Den tredje dimension kalder Lorey usikkerhedsgørelse (precarization) forstået som en  regeringsteknologi.

Kommentarer

Brugerbillede for Ib Jørgensen

Jeg er helt enig med Lorey og Kunst. I 1986 skrev jeg i en artikel om det autonome, lokale arbejdsfællesskab:

Der kan opstilles en række ideelle krav til et sådant arbejdsfællesskab, som formentlig ikke vil kunne opfyldes i alle tilfælde. Kravene bør som sagt være lokalt forankret i en overskuelig geografisk enhed, inden for hvilken de bør være inklusive, dvs. principielt inddragende alle (børn som gamle, rige som fattige, osv.). Den aktivitet (arbejdsproces), der udvælges, skal i et vist omfang gøre fællesskabet uafhængigt af såvel den private som den offentlige sektor, hvilket bl.a vil sige, at den skal være selvfinansieret. På samme tid skal det være klart, at fællesskabets målsætning også er en 1æreproces, som skal muliggøre en løbende refleksion over medlemmernes rolle og funktion i det omgivende samfund. Fællesskabet er et sted, hvor det erkendes og accepteres, at vi er blevet tildelt forskellige funktioner i et system, som vi ikke uden videre kan opgive, men vi er forpligtede til at forholde os kritisk til de roller, vi udfylder. Fællesskabet skal være et sted, hvor vi i tryghed, uden at skulle drage drastiske konsekvenser, kan forholde os til den kendsgerning, at vi er vore egne undertrykkere, bl.a. ved at sætte de rationalitetsmaximer, som vi følger i vort "normale" arbejdsliv, i relation til dem, vi udvikler i vort eget, autonome fællesskab.

Hele min artikel kan læses her: http://www.ibjoergensen.dk/Artikler/Tekster/lokale_nybrud.htm

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Når man læser denne artikel er det jo klart, at det eneste rigtige er borgerløn. Det påpeges gang på gang, at det var det, vi nærmest havde med dagpengesystemet før 1986 eller 1994 - og såfremt det er rigtigt, er læren, at folk knokler derudad med projekter, når de ikke skal tænke på at tjene penge, før i anden omgang.
I Danmark burde vi, med vores indgroede højskoletradition, have naturligt blik for denne positive sammenhæng mellem frihed og skabelse.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Overøvrigheden vil ikke afgive magten over folket. Staten er det store fælleskab, som bruges repressivt til at dominere små fællesskaber. Vi kunne få den gode ide, at den materialistiske stræben ikke er lykken. Uhadada. Hele systemet kunne risikere at bryde sammen.
Mange af de personer artiklen omhandler lever direkte eller indirekte gennem statens beslutninger, betalt uundgåeligt af skattefolket. Elitens ambitioner gennemsyrer alt og den brede befolkning har bare at følge med eller opgive, og være totalt ligeglade. Det er vi så !

På den anden side - der er slet ikke noget valg. Klodens sygdomstegn kræver det.
Basisindkomsten er en af ingredienserne - en meget vigtig del.

PH - Det du refererer til, var kun en skygge af borgerlønnen - som du bør kalde basisindkomsten - det officielle betegnelse - oversat fra engelsk og brugt i hele Europa.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders  Hede

Jeg er godt nok ved at blive træt af de mange Informationsartikler, der starter eller handler om "neoliberalisme". Man ved bare der følger et smædeskrift derefter. Der kan være mange ting at kritisere ved liberalismen, men bare det der med at den partout skal have et præfix "neo". Hvorfor ikke "ny" - jeg har en ide om at man prøver at associere lidt med en anden neo(nazisme).

Uanset hvad tror jeg ægte liberalisme handler mest om at være så meget som muligt i fred for statsindblanding, og det kan jeg på et personligt plan godt sympatisere med, selvom det jo ikke er så enkelt igen. Men endnu en "neo"-artikel er for mig omtrent lige så trættende og unuanceret at læse som Den korte avis' neo-islamisme "rapportager"' om man vil.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Men helt ærligt, den neoliberale drøm om frihed, som den ultimative selvansvarlighed, det er virkeligheden, det er derfor 85% stemmer liberalt, det er trygt, det betaler regningerne, drømmen vender jeg tilbage til.

Liberalismen er et fundamentalistisk og fanatiske ekstrem, hvor demokrati og human opførsel ikke tæller positivt, som parameter for samfundsstrukturen.

Grådighed og egoisme er dyder der bliver fremhævet, det skal udmøntes i personlig magt, økonomisk selvrealisering i første række, affaldet er medmenneskelighed og solidaritet, liberalister vælger eget ego, som den ene og sande Gud.

Det er udfravilligt, at udviklingen mod bæredygtig omstilling i Danmark, skal indebære at 80% af kendte olie, gas og kul reserver bliver i jorden.

Politikkere må se i øjnene nu, at Danmark ikke kan omlægge, til nogen form for bæredygtighed, hvis man samtidig sælger, den så at sige 'sparede danske olie og gas, billigt i takt med dansk omlægning til bæredygtighed, dansk olie og gas, skal blive i jorden.

Nu er der naturligvis, en sidste udløbsdato, på den neoliberale drøm.
Naturen klare sig fint uden mennesker, men mennesker ikke uden naturen.

ÅÅåååå...den nye sofa kommet, det er så hyggeligt, nu er det net-fix drømme tid.

Jo den er god nok, vi lever i nuet, ingen gider fremtiden, heldigvis kommer fremtiden af sig selv.

God weekend.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

PH - Og Alternativet kalder den basisydelse. Retsforbundet kalder den samfundsdividende.
Og sådan forvirres begreberne, i stedet for at koordinere indsatsen. Såh, der er ikke noget at grine af !

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Af mange forskellige grunde, som det ikke nu er tiden at komme ind på, Leo Nygaard, er jeg ikke særlig begejstret for Georgismen, jeg finder dens henvisninger til en puritansk moralskopfattelse patetisk, og jeg finder dens angreb på demokratiet uanstændig.
Men alligevel er det den samme kamp, vi kæmper, for mere frihed - forskellen er blot, om økonomisk frihed ses som grundlæggende, som Georgismen, eller det tværtimod er en stadig større uafhængighed af økonomiske betragtninger, der er målet. Jeg er klart for det sidste.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tinne Stubbe Østergaard

Det er klart set, at de ny-liberale ideologer og politikere idealiserer projekt- og free-lance-ansattes vilkår, som de også på en måde er underlagt som folkevalgte, ansatte i tænketanke eller som lobbyister, bortset fra, at de er uhyre dygtige til at skaffe sig selv privilegier .

Samtidig ønsker de nyliberale at svække eller afskaffe fagforeninger og kollektive aftaler om arbejdsvilkårene, og prøver at sælge ideen om, at den enkelte ansatte bare kan forhandle sin egen kontrakt med arbejdsgiveren.

Hvor galt DET kan gå, kan man ifølge omtale læse i den nye bog om Lars Løkke Rasmussen. Venstre stiller bil og chauffør til rådighed for Løkke, men for at undgå at betale skat af fri bil, beskattes den unge chauffør med ca 7000 kr om måneden af sin løn på 25.000 kr, som han får for at stå til rådighed døgnet rundt alle ugens dage. Løkke sender bud med sms, men har ikke styr på tiden, så chaufføren venter hele og halve timer, arbejder ofte 80 timer om ugen, får for lidt søvn og ender med at blive sygemeldt med sammenbrud efter et halvt år på de betingelser... http://politiken.dk/indland/politik/ECE2469044/lars-loekke-sled-sin-chau...

Brugerbillede for Michael Bundgaard  Pedersen

»Ja, for netværkstvangen og isolationen er to sider af samme sag. Netværket bruger man til at kravle opad, selv, som individ. Der er intet kollektivt ved netværket. Men måske kan vi bruge det til noget kollektivt. Hvis vi begynder at opfinde andre praksisser, der kan afkapitalisere vores måder at være forbundet med hinanden på.«

Netværkstvangen opstår når der netværkes for at at have et grundlag at leve på, og ikke af interesse for de eller det menneske(r) man omgås.

Netværk er blevet en måde at slå mønt af hinanden på.Dermed føles den som en tvang, fordi mønter skal vi alle bruge.Som man sagde i Amerika i 1870´erne : A Good Fellow er defineret udfra hvor meget han kan tjene på sine medmennesker.

Efterhånden som det mellemmenneskelige rum automatiseres og robottiseres ,og menneskelige "netværk" nedbrydes, kan mange mennesker derfor ikke træde ind i dette halvt korrupte/nepotistiske mellemmenneskelig felt der kaldes ARBEJDE, hvor samfundets goder fordeles og særinteresser varetages.

På jobcentret opfordres man til at "netværke", fordi de udmærket ved at det er den vej at man får et job idag.
Skulle det isolerede menneske endelig møde et andet menneske i systemet, oplever det isolerede menneske,at det ligeså godt kunne have møde en robot -med tilhørende autosvar , der beskytter samfundets nuværende fordeling af goder og særinteresser .

Med en Betingelsesløs Grundindkomst kunne hele dette mellemmenneskelige felt, der kaldes ARBEJDE trækkes ud af korruptionens og nepotismens sump, ja og netop afkapitalisere vores sociale omgang.Med deraf følgende frisættelse af menneskers kreative og lyst til livet evner.

Danmark ville blive et bedre sted at arbejde. I gammel dage sagde man at det var lysten., der skal drive værket. Det kune den komme til igen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

@Michael Bundgaard Pedersen (m.fl):

"I gamle dage sagde man, at det var lysten, der skal drive værket. Det kunne den komme til igen." - Ja den et go' med jer ;o)

Hvis retten til at lade 'lysten' drive værket' var allemandseje, blev der nok ikke tørret mange børnenæser, skiftet mange lortebleer, vasket mange rådhustrapper, tømt mange skraldespande, fjernet mange hundehømhømmer i parkerne og skrabet mange tyggegummiklatter af fortovene (etc ad libitum) i 'Andebyerne', hvor kreative sjæle med kunstnerisk talent fornøjede publikum med gratis gadeteater og happenings på 'skatteborgernes regning".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben R. Jensen

Selvom der er nogle, som mener at der er forskel på "ny" og "neo", så giver forskellen ingen mening eftersom ny-liberalisme er en global tankegang. Forskellen på ny-liberalisme og liberalisme er derimod væsentlig.

Skellet mellem de to opfattelser er primært, at den bærende produktionsenhed ikke længere er en selverhvervende person/familie, men i stedet kapital. I den ny-liberale økonomi er det en fordel at være stor, så kapitalfonde anses for bedre end små familievirksomheder.

Kapitalen har ingen grænser. De ideelle producenter er derfor internationale kapitalfonde og multinationale selskaber. Stordriftfordele er også den gennemgående tankegang bag nullernes reformer, som går modsat Venstres politik før årtusindskiftet, hvor nærhed og lokalt selvstyre var væsentlige elementer.

I forhold til almindelig liberalisme, hvor staten primært skal undlade at regulere markedet, spiller staten en aktiv rolle ved at kapitalisere nye forretningsområder, som herefter kan betjenes af indbyrdes konkurrerende globale firmaer. I yderste konsekvens omfatter det også lovgivning, militær og domstole i en verden, hvor staterne konkurrerer med hinanden om, at tiltrække investeringer ved at tilbyde bedst mulige produktionsbetingelser for investorerne.

Ny-liberalisme opfatter mennesker som enkeltpersoner, der alene forsøger at maksimere eget udbytte uden hensyn til samfundet eller andre relationer. De gamle liberale ideer om det lokale fællesskab og den enkeltes pligt og vilje til at bidrage til lokalsamfundet er dermed skrottet. Hvert individ er sin egen producent og forbruger, som udbyder og køber varer og tjenester alene med det formål at opnå mest muligt til sig selv. Gratis bibliotekudlån burde f.eks. medføre et abnormt stort forbrug af bibliotekernes bøger. For at sikre alle adgang til bøgerne kan man "lade pengene følge borgeren", der så via en markedspris betaler for hver lånte bog. Al anden offentlig service kan tilsvarennde kapitaliseres, f.eks uddannelse, læge, veje, hjemmepleje, legepladser osv.

Skiftet til ny-lberalisme er en af grundene til blokdannelser og oprør i partiet Venstre, men alle de gamle partier har stort set accepteret den ny-liberale tankegang uden dog at vedkende sig det. DF, EL og SF adskiller sig formentlig ved, at de tre partier opfatter staten som en legitim og aktiv deltager i økonomien.

Her er et link til en lidt mere kvalificeret beskrivelse af ny-liberalisme: http://web.inter.nl.net/users/Paul.Treanor/neoliberalism.html

Brugerbillede for Michael  Bruus

Rart at se nye tanker, men projekt nutid ser for mig ud til at være en blindgyde.
Michael Ende, har skrevet to bøger om tid: ”Momo” som på smukkeste vis, viser tidsrøverriet og hvad det fører med sig, og i ”spejlet i spejlet” han et kapitel som går bag om tiden og viser tidens dynamik.
Han er virkelig værd at læse, hvis nogen skulle få tid…

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

PH - Retsforbundets blad hedder "Ret og Frihed". Partiet bygger på Georgismen, ja, men har en nutidig politik. Retfærdighed, personlig frihed og bæredygtig økonomi. Ikke mere om det.
Derfor disse bemærkninger :
- Basisindkomst er en tværpolitisk idè, som R. ikke har patent på.
- Basisindkomsten giver sikkerhed og rettigheder til borgerne, så vi ikke behøver at finde os i hvad som helst.
- " jeg finder dens angreb på demokratiet uanstændig". R. foreslår tværtimod flere forbedringer af demokratiet via valglove, styrelseslove og partiernes virke.
- Ja, der vil blive ledige hænder, når mange bureaukrater overflødiggøres. Men så må vi lære at dele lønarbejdet bedre og nedsætte den alm arbejdstid.
- Georgistisk traditionel økonomi passer til bæredygtige ideer beskrevet af øko-økonomerne - Statens indtægter skal komme fra skat på fællesejet af jorden og den resurser, - ikke af skat på flittige hænders virke.
- "Afhængigheden" er de naturgivne grænser, som klodens sundhed sætter.

Peter - jeg synes, du går forkert flere steder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Uh, Leo Nygaard, hvis du blot vidste, hvor jeg går hen. :-) Det finder du ud af i nærmeste fremtid.
Men der er virkelig stærkt udemokratiske tanker i den klassiske retsstatstanke, hvor der efter min bedste overbevisning lægges alt for meget vægt på "de flittige hænder" og mindre på, at tingene skal gøres, og at vi i det store billede ikke skal se så meget på, hvem der gør det, men selvfølgelig være glade og taknemmelige over det. Nogen i kollektivet rydder altid op og bebrejder de andre, at de mere lader stå til; men i højere grad end et fælles ansvar handler det jo om at indse, at man hver især har forskellige grader af tolerance for orden, og at den ene gruppe ikke har mere ret til at definere rammerne end den anden.
Derfor tror jeg heller ikke, at Grethe Preisler har ret i, at en masse ikke vil blive gjort, hvis lysten skal drive værket. Det at udføre nyttige job er en stor kilde til tilfredshed, og når det i højere grad er selvvalgt, vil anerkendelsen også vende tilbage, så vi ikke skal høre på, at de nok ikke kan finde ud af andet; personligt har jeg den allerstørste respekt for omtanken hos både skurekoner og skraldemænd.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

Peter Hansen (06-12-2014 -12.20):

Så gå ud blandt 'folkets brede masser' og lyt til, hvad 'skraldemændene og skurekonerne' i LO og FOA mener om medlemmerne af Dansk journalistforbund, DJØF og Magisterforeningens i almindelighed og 'kulturpingerne' i medie- og reklamebranchen i særdeleshed.

Men pas på de ikke opdager, hvilken faglig organisation og A-kasse, du selv er medlem af, før du begynder at holde foredrag for dem om, hvor berigende for ånden det ville være for dem at få lov til at finansiere dine arbejdsløshedsperioder over skattebilletten, så du kan fortsætte med at belære dem om, hvori livets sande værdier består uden at besudle dine hænder med tømning af skraldespande, trappevask mv. til 'lovfastsat garanteret mindsteløn' for andre end dig selv og dine bofæller i 'Ollekollet Maos Lysthus'.

Mens de selv venter på de bedre tider på arbejdsmarkedet for 'ufaglærte åndsamøber' oven på børskrakket i 2008, som stadig lader vente på sig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Casper Hernández Cordes

Læs også Bojana Kunsts blogpost, hvor hun bla. skriver:

"The time of the subject is ... not a homogenous projecting time, a possibility that constantly needs to be realised. Rather, it is constantly avoiding obstacles, involuntary movement, a slowness in which the time is running out."

Kravene fra det moderne arbejdsmarked accelererer konstant vores oplevelse af tid, - understøttet af vores moderne teknologier, såsom smartphones etc. Når vi oplever øjeblikke af stilstand, af varighed, - som når vi venter på at et software starter op, eller i visse performances - bliver vi frustrerede. Hvorfor? Kunst mener, det har at gøre med at vi i de momenter oplever, hvordan vores tid er styret af økonomiske og sociale forhold.

http://cultural-sustainability.eu/2014/12/06/how-time-can-dispossess-on-...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Mens jeg godt kan iagttage disse ting, Casper Hernandez Cordes, er jeg selv ret uberørt af dem, og de undrer mig, fordi accelerationen netop betyder, at vi kan tage det langt roligere. Vi skal ikke løbe til, når telefonen ringer, f.eks., og vi kan så let finde vej uden at have forberedt os på forhånd, fordi vi bare kan slå Google maps til og blive guidet.
Men det kræver selvfølgelig, at man bestemmer sig til ikke at blive styret af økonomiske og sociale forhold ved at indrette sig på en måde, så det ikke er tilfældet. F.eks. kan man bosætte sig tæt ved en togstation i det såkaldte udkantsDanmark, og have både billig husleje og hurtig og nem transport.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Casper Hernández Cordes

Peter Hansen, jeg er enig for så vidt vi opdager at vi har det valg. Har vi friheden, økonomisk, socialt, kulturelt, strukturelt, til at trække det stik (halvvejs) ud?

Synes, det er interessant, hvad Catherine Austin Fitts siger i denne video, når hun er inde på, hvad der skal til for at yde modstand: reducér omkostninger; undgå gæld; sikr dig rent drikkevand, osv.

Jeg oplever selv at jeg, fordi jeg brænder for at skabe forandringer, meget ofte oplever at jeg forsvinder i accelererende tid, hvor jeg føler jeg hele tiden har mere og mere travlt. De nye teknologier forstærker dette. Samtidig med - og fordi - de giver større muligheder for at komme ud over rampen med budskaberne. Og for at etablere videns- og undersøgelsesfællesskaber. (som her)

https://www.youtube.com/watch?v=gssxv35TA-8

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Hvad sker der når man modtager en rudekuvert, med en regning, man ikke agter betale, en regning man ikke kan overskue, at betale, så bliver livet en løjen, man mister lidt af sig selv, fordi man inderst inde godt ved, at livet som man kender det, det er slut nu, inkasso kommer så fogeden, men først kommer der flere rykkere, der er ingen grund til, at åbne kuverterne.

Det er udfravilligt, at udviklingen mod bæredygtig omstilling i Danmark, skal indebære at 80% af kendte olie, gas og kul reserver bliver i jorden.

Nu er det, kun et spørgsmål om kort tid!

Danmarks 'Stein Bagger' politikkere, tilsyneladende helt uden for terapeutisk rækkevidde, kan ikke finde deres fødder mere, men det kniber tilsyneladende, for de fleste for tiden, det er nemmere, at se ned end op, man kan blive svimmel af, at se op for længe.

Fra artikelen:
»Vi må holde op med at forholde os strategisk til fremtiden. Og i stedet overveje, hvordan vi organiserer vores liv på daglig basis. Hvordan vi organiserer vores forbundethed, hvordan vi bekæmper isolationen, og kæmper os fri af projektets maskine. Det er naturligvis ingen let sag. Vi ville være nødt til at omdefinere, hvad nutiden er.«

Er det ikke på tide, at vågne op og tage udfordringerne alvorligt, så forsvinder svimmelheden muligvis.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Bundgaard  Pedersen

Grete Preisler :

Alt nødvendigt arbejde vil blive betalt og derfor udført, da Betingelsesløs Grundindkomst til Alle jo ikke er en herregård til alle, men netop blot en grund med et et skur.

Giver arbejdet mening er jeg sikker på at det vil blive udført. Det er det BGaT netop handler om:
at lave noget meningsfuldt, og rengøring eller andet meningsfuldt arbejde i f.eks 3-5 timer pr dag vil for mange mennesker være et godt supplement. Idag er det jo sådan at det vigtigste arbejde f.eks i hjemmet eller med børneopdragelse, slet ikke er betalt. Det bliver det med BGtA.

Du er velkommen til at se denne her fantastisk meningsfulde film fra Schweiz:
https://dotsub.com/view/26520150-1acc-4fd0-9acd-169d95c9abe1?utm_source=...

Ved rengøring i passende tid og med passende mellemrum føler jeg mig godt tilpas bagefter.
Befrielsen af skidtet virker tilbage på mig og er velgørende.Ikke at være tvunget til at gøre det udover sine grænser er hele historien om BGaT.

Jeg kan ihvertfald have en uimodståelig trang til rengøring,tørring af næser,ordne skrald osv, fordi jeg kan se det er nødvendigt og godt at gøre det, men som med alle andre evner skal evnen og lysten til at gøre disse ting holdes ved lige og opøves, som alt andet, ligesom at man skal lære at anerkende og påskønne sit eget arbejde- ikke kun fordi man evt bliver betalt for det, men fordi man føler en indre tilfredshed derved.

Gør man det af tvang og fordi man bliver for det udover sine grænser sløves ens evne til at føle denne tilfredsstillelse, og man har ikke fred med sig selv over det. God Jul til dig.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Jeg vil gerne supplere Bundgaard :
Basisindkomsten udligner den menneskelige værdi mellem at ha` et lønarbejde og ikke ha´ det.
I begge sider kan flid og en positiv holdning udfolde sig.
I begge sider kan passivitet og ligegyldighed overfor sine medmennesker indfinde sig.
Med indførelse af retten, fjernes nedvurderingen og selvværet øges.
Basisindkomsten skal vurderes på, hvad den er i sig selv, men også ikke mindst på, hvad den erstatter.
Nærmere beskrivelse er vist overflødig i dette forum.

PH - jamen, det glæder jeg mig til.
Lige en bemærkning til : "Men der er virkelig stærkt udemokratiske tanker i den klassiske retsstatstanke, hvor der efter min bedste overbevisning lægges alt for meget vægt på "de flittige hænder" - Det må du forklare nærmere.
I 800-tallet formulerede Pave Gregor de 7 dødssynder. Blev bearbejdet gennem tiderne, og forsynet med de 7 dyder.
Hvorfor beskatter vi dyder - flid - og belønner synder - grådighed.
Hvad det har at gøre med et retfærdigt og bæredygtigt samfund, eller mangel på samme, må I tænke lidt over.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

Det lyder herligt:

Garanteret basisindkomst fra vugge til grav til alle, der ikke ønsker, kan eller eller gider foretage sig andet end lige præcis det, de nu og her føler 'behov' for at beskæftige sig med.

Sig ordet: 'Basisindkomst'.

Men tal for himlens skyld ikke om, hvor pengene til at virkeliggøre utopien skal komme fra, uden at infrastrukturen - alt det, der finansieres af 'den offentlige sektor' (stat og kommuner) v.hj.a. af skat på løn til 'arbejderne' og aktieudbytte til 'arbejdsgiverne' i 'den private sektor' - falder fra hinanden.

Naturen er vor Far og Mor, som gode gaver gav os - og Staten er vor storebror, som ta'r det hele fra os. - Eller hur?

Så hold dig endelig ikke tilbage Leo Nygaard!

Kom frit frem med 'den nærmere beskrivelse' for de tungnemme af, hvordan de kloge hoveder i 'Borgerlønsbevægelsen BIEN' forestiller sig, at 'Basisindkomsten' skal finansieres. Uden at fratage ejerne af produktionsapparatet ejendomsretten til samme og ekspropriere (tvangsnationalisere) hele baduljen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen

Godt billedvalg, i øvrigt. Det siger noget om samfundet :) - gad vide om det også siger noget om fremtiden?

»Der er et paradoks på spil her: Kulturskabere opfordres til hele tiden at indgive forslag om fremtidige projekter, men samtidig lever vi i en nutid, hvor vi har særdeles vanskeligt ved at forestille os en anden fremtid. Der foregår en massiv udbytning af kreativ energi, af forestillingsevne; det forlanges, at man konstant producerer tanker om noget endnu ikke indtruffet, og samtidig er der total stilstand i den politiske forestillingsevne, i evnen til at tænke i andre måder at indrette livet, det sociale, produktionsformerne på.«

Konklusionen minder mig lidt om firserne, hvor der også var stilstand - før stormen eller nettet/globaliseringen om du vil. Hvad bliver mon den næste storm - når det ikke bliver borgerløn? Borgerkrig? Er der ligefrem et slogan dér: borgerløn eller borgerkrig? Eller er det for spidsvinklet?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

Angående Kunst, Politik og Kultur i Videns- og Informationssamfundets Æra
i år 151 efter Henry Ford:

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud. Og Gud gav afkald på sit monopol på Ordet og gav det til Mennesket, som har sin bolig på Jorden.

Og Ordet formerede sig ved knopskydning i Menneskets mund og gjorde sig jorden underdanig. Og nye ord parrede sig med nye ord på kryds og tværs af kontinenterne og opfyldte jorden, så der til sidst ikke var plads til andre på den end dem, har havde Ordet i deres magt og derfor kaldtes politikere.

Ordet er devalueret, kunsten er blevet en kunst,
den som kan tale og ingenting sige er sikker på folkegunst.
Fraser og flovser, klicheer, jargoner, skåler og halv besked
skaber en skuffende billig syntetisk erstatning for virkelighed.

Projektmageri er det nyeste sort, projektmageri er teknik
målet er ikke at tjene et emne, men at benytte et trick:
Vist skal vi vise folk virkeligheden, men først må vi lyve den sammen,
underholdning og harmløshed skal fylde din livsdag,
Amen.

O fagre nye Verden år 2014 efter den gregorianske kalender.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

P.S. Gå ind på politiken.dk og læs, hvad (den alternative altmuligmand) Uffe Elbæk har at sige om arbejdsvilkårene for de folkevalgte i Danmarks Lovgivende Forsamling efter tre år og et par måneders ophold sammesteds.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael  Bruus

Der bliver talt om mangt og meget i artiklen og grundlæggende handler det hele vel om ikke at hører til.
At det bliver forsøgt forklaret med en masse udefra kommende ting og sager forvirrer lidt, men giver også et billede på hvor svært det er at finde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

GP , svar på 7.43 - Uden andre ændringer skal pengene komme nøjagtig de samme steder fra som nu.
At der er mange, der ønsker statens indtægter opkrævet på forskellige andre måder, er en anden sag. Derved, som tidligere sagt, er B. uafhængig af partipolitik.
I øvrigt er penge ikke det væsentlige her, men alt det Bundgaard og jeg ellers taler om her.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

Leo Nygaard,

"'Penge er ikke det væsentlige her" (hvor det drejer sig om finansiering af 'basisindkomst'' til beboerne i Borgerlønsbevægelsen BIENS halmtækkede kube).

Og da BIEN er "uafhængig af partipolitik", kan det også være ligegyldigt, om det er 'arbejderne' eller 'arbejdsgiverne' i den private sektor udenfor bikuben, der skal hoste op med grynene, når Skattefar kommer for at kradse dem ind til dig og de andre fromme sjæle i Kuben.

Sur, sur, sur lille bi omkring. Jeg tror ikke vi har mere at tale med hinanden om, Leo ;o)
Du må hygge dig videre med din lille kugleramme uden mig, når du ikke er ude at sværme i det fri sammen med de andre droner fra Borgerlønsbevægelsen BIEN.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Det er foruroligende, at de forventninger, vi har til fremtiden er negative.

(Piet Hein)
Bekymringer trækker en negativ rente,
de vokser sig små, hvis man ka`la`dem vente.

Det er foruroligende, at de udfordringer der er kendte nu, ikke adresseres, med positiv løsning for øje.

(Piet Hein)
Pessimister er dog de mærkeligste tåber,
De tror på det modsatte af
Hvad de håber.
Nej de optimister som livet beror på,
er dem der tør håbe,
på noget de tror på.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

Det findes en slags optimister
der skulle slås langsomt ihjel:
Det er dem, der sætter sig ned og tror
at det hele går af sig selv.

Der findes en slags pessimister,
der sku' udryddes tand for tand:
Det er dem der tror, at det dog ikke går
selvom man gør hvad man kan. (Piet Hein)

Ja vel er det foruroligende, Philip, men sådan er der så meget, der kan holde sarte sjæle vågne om natten. Og endnu har ingen opfundet evighedsmaskinen, der kan producere livsfornødenheder og legetøj ad libitum til alle jordens børn, uden at de behøver at slås om det, der kommer ud af den anden ende af 'maskinen'.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Men hvad har størst værdi, for de fleste, når vi ser tilbage på livet, er det penge og arbejde eller, er det familien.

Jeg vil våge et øje og sige, det vigtigste er tryghed, at vi er der for hinanden, jeg ved dog ikke, om borgerløn er fremtiden, men det er for mig fint nok pengene, hvis de ikke er store, bliver brugt her i landet, erhvervslivet må indrette sig til samfundet ikke omvendt.

(Søren Kierkegaard)
Livet forstås baglæns, men må leves forlæns.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Bundgaard  Pedersen

GP:

Alle kan ikke få et arbejde (det er automatiseret eller rationaliseret bort).
Men alle har brug for en indkomst.

Staten sikrer alle, men indkomst gennem staten er meget ulig fra 0- 5 tkr pr måned til folk der får100+tkr pr måned.

Den titlel staten giver dig er varierende, men pengene kommer fra samme kasse.,

En får til en herregård andre knap til et skur og har alligevel flere pligter overfor staten end herremanden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Lyt til catherine austin fitts i denne utube video som casper cordes anbefaler 6/12 - 16.57

https://www.youtube.com/watch?v=gssxv35TA-8

hvor hun meget overbevisende adresserer den problematik, som polemikken mellem grethe og leo illustrerer. Hvor skal pengene komme fra, spørger grethe, men spgsm er : hvor befinder pengene sig. Hvem kontrollerer værdierne, hvordan bruger de deres magt og vigtigst, hvordan kan folket tage magten tilbage? Som austin siger, er det ikke en finansiel men en politisk krise, vi har. Vi tillader det statskup, som hun kalder, det der er sket i usa, hvor 40 trillioner $ er taget ud af den offentlige økonomi og placeret i private hænder. Austin ved som tidligere højt placeret ansat i både bush og clinton administrationerne, hvad hun taler om. Og er fyret to gange for at udtale sig offentligt om emnet. Vi har at gøre med et system, som fungerer vha magt. Et korrupt, totalitært gangstervælde, som i stigende grad udpiner deres omgivelser, og vi - folket - må sige nej på alle de måder, som er mulige.

anbefalede denne kommentar

Sider