Læsetid: 13 min.

Hvor der er liv er der håb

Man finder det overalt: På bispegården i København, på fødegangen i Herlev, på et lektorkontor i Aarhus, i et rækkehus i Herfølge. Selv i de mest håbløse situationer trænger håbet sig på. Men hvad vil det overhovedet sige at håbe? Og burde vi i virkeligheden hellere besinde os på fornuften?
Stine Skovhøj Jensen og Morten Jakobsen er netop blevet forældre til en pige, der skal hedde Oline. Det var et hårdt døgn, for midt under fødslen faldt Olines hjerterytme, men det endte godt, og når man sidder som nybagte forældre, er det ikke svært at finde noget at håbe på.

Jakob Dall

23. december 2014

Med et resolut hiv i snoren åbner Pia Steen Poulsen de automatiske døre til afdeling J2 på Herlev Hospital. Hun følger den blå linje i linoliumsgulvet hen til nærmeste trappeopgang, går en etage ned og træder ind på barselsgangen.

Den erfarne jordemoder har taget imod over 800 børn gennem årene. I går kom endnu et lille menneske til verden.

»En pige. Deres første,« siger hun med dæmpet stemme, inden hun forsigtigt åbner døren til værelse 2-18.

Indenfor i halvmørket sidder to unge forældre og kigger forelsket på deres nyfødte datter. Hun ligger i en vugge med en lille dyne over sig og et lyserødt tøjdyr ved sin side.

»Hun skal hedde Oline,« siger hendes mor og smiler træt.

Det har været et hårdt døgn for Stine Skovhøj Jensen, 31, og Morten Jakobsen, 33. Midt under fødslen begyndte Olines hjerterytme pludselig at falde, og før de fik set sig om, var hele rummet fyldt med læger i hvide kitler, der talte hurtigt på et sprog, der kun var halvt forståeligt.

»Det er mærkeligt, hvordan alting kan ændre sig fra det ene øjeblik til det andet,« siger Morten.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
  • lars abildgaard
  • Britt Kristensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Carsten Mortensen
Pia Qu, lars abildgaard, Britt Kristensen, Lise Lotte Rahbek og Carsten Mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vi er for længst frigjort fra ttoen. Lad os sende håbet samme vej. Så kan vi endelig helt frigjort bøje nakken og tage en ekstra tørn for kapitalen

Lise Lotte Rahbek

Det er bedre at tænde et lille lys end at forbande mørket

Kaj Spangenberg, Pia Qu, Henrik Christensen, lars abildgaard og Claus Madsen anbefalede denne kommentar

Der er noget, der er større end håb - Tro.
Og ikke den blinde tro, som reelt ikke adskiller sig nævneværdigt fra håb.

Men den tro, der nærmest er at sammenligne med overbevisning, sikkerhed, tryghed. Dette er en kollosal og kreativ kraft, der former vores skæbne på meget subtil vis.

Anders Moe Rasmussen siger at håbet beror på den ontologiske åbenhed ved fremtiden. For den klippefaste tro er fremtiden imidlertid ikke ontologisk åben, men lukket. Og kunsten er at kunne fornemme det uafvendelige, skæbnen, påkalde og handle i samklang med denne.

Tryghed forudsætter ikke at man kender fremtiden, men at man er fundamentalt overbevist om, at skæbnen er en velvillig, og at alt er rigtigt, nødvendigt og gunstigt i en større sammenhæng. Vi kender ikke dagen, før den er omme og kan gøre regnskabet op. Indtil da er det visdom og suverænt at leve med tro.

/O

Niels Engelsted

Lise Lotte
Det er bedre at tænde et lille lys end at forbande mørket.
Virkelig?
Hvordan bedre?
Var det i virkeligheden ikke bedre, hvis mange flere forbandede mørket i stedet for at sidde og hygge sig med deres eget lille fyrfadslys. Husk at sådan et lille lys let gør mørkeblind, og der er grumme uhyrer derude.

Lise Lotte Rahbek

Engelsted
Lyset skal bruges til at vi bedre kan få øje på hinanden, så vi kan følges.
(du godeste, jeg har vist set for mange julefilm. Ro på, LL, ro på.. nap en portvin --> )

Lise Lotte Rahbek

Engelsted
Nu har jeg næsten fået samlet mig sammen igen.
Det er min oplevelser, at 150 mennesker som sidder i mørke og udsyer eder og forbandelser i hver sin retning ad mørket virker enormt skræmmende og jeg ville personligt tage benene på nakken i retningen af det nærmeste lillebitte lys. Men jeg nu heller ikke særlig modig.

Håb er et privilegium for den rige del af verdens befolkning... Glemmer aldrig udtrykket i øjnene på de mødre under hungersnøden i Etiopien i midt 80'erne, hvis børn kun var knogler og skind.

- I deres øjne var alt lys slukket.

Woody Allen fortalte engang, at han ikke har haft det så godt som siden han opgav håbet. Dermed fik han plads til at skue efter de faktiske forhold - det vilkårlige - uden at blive forurenet af blå øjne og barnesind, i en verden som vitterligt har det vanskeligt.

Som Engelsted indikerer; kapitalen lever jo af at mennesker forvises til eget blålys, eget fyrfad som tid i den våde smækbuks. Godnat, godnat - vågn endelig glad op til morgendagens udtørrede drøm.

Lise Lotte Rahbek

Hvorfor i alverden skulle håb være tis i bukserne eller blår i øjnene?
Det var dog mærkeligt.
Håbet er selve livsgnisten,
ikke kapitalisme, ikke nogen ideologi, ikke manipuleret.
Håbet er hele årsagen til at vi orker at åbne øjnene og trække vejret.

Vil det sige, at Engelsted og Peter jensen ikke selv har noget håb, hverken for sig selv eller børn, børnebørn, kæledyr verden, politik, regnskov, fjernsynsprogrammet.. noget??
Men hvad i alverden holder jer så i live
- at råbe af mørket til I bliver hæse og så undlade at håbe på, at stemmen bliver klar igen

Kan man virkelig leve uden bare det mindstelillebitte håb omm at noget kan blive bedre .. det begriber jeg slet ikke.
Kan den tilstand beskrives nærmere?

Lise Lotte,

min pointe var og er at håbet misbruges. Og at rigtigt mange mennesker erstatter handling med håb - ofte fordi handlinger virker for truende, for krævende og for forpligtende. Håbet, derimod, kan vi alle have i fred. Så sker der ikke rigtigt noget - og ingen skal rigtigt sådan for alvor tage for meget på sig.

Jeg ved at ting kan blive bedre, det behøver jeg ærligt talt ikke at håbe på. Så bliver det også meget lettere at finde på nogle hensigtsmæssige handlinger. Forbrugere håber, borgerlige mennesker håber - de fylder sig med forventning og længsel, mens verden finder sted.

Stik mig noget kærlighed, tak. I stedet for håbet herom. Kunne jeg også sige/skrive.

Lise Lotte Rahbek

Peter Jensen
Jeg prøver virkelig at forstå, så bær venligst over en hel dynge spørgsmål.
Skrift er ikke den korteste vej til forståelse mellem mennesker.

Hvem misbruger håbet, som du skriver det?
Håbet om at andre tager hænderne op af lommen og handler, kender jeg så udmærket, men er det ikke sådan, at handling i blinde kan være værre end ingen handling - eller hvordan ser du det?
-

Det med at give nogen noget kærlighed istedet for håbet om det, bliver nok et vanskeligt projekt lige her og nu, må jeg sige. Jeg skal afsted med toget om et par timer. ;-)

Lise Lotte,
kærligheden kan gives på uendeligt mange måder - så du klarer den nok, selv med tog på. Sælgere (de kommer og går i tusinde skikkelser) misbruger menneskers håb. For nu at gøre det enkelt.

Lise Lotte Rahbek

Hm. Jeg føler mig ikke helt med på tankegangen, men det klarer vi nok en anden gang.
(se, jeg kan sletikk lade være med det håberi)

Lise Lotte:
Woody havde også store problemer med helt at lade være - og han bokser mig bekendt stadig i skyggerne med det. Kampen skulle imidlertid være det hele værd, også kærligheden. Selv kærligheden til kampen mod håbet.

Kaj Spangenberg

I Første Korintherbrev skriver Paulus:
"Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind ... Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt ... Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden."
Nej - størst af dem er HÅBET!