Læsetid: 6 min.

’Det er løgn, spiste du sukker, mens du var gravid?!’

Vores sundhedsdyrkelse minder om religiøs fanatisme. Taberne i samfundet er de fede, rygerne og dem, der ikke kan leve op til de sundhedsråd, vi bombarderes med konstant. Det mener manuskriptforfatteren Mette Heeno, der er aktuel med teaterstykket ’SygtSund’ på Grob
8. december 2014

»Jeg har lige købt kalendergaver til mine børn nede på caféen. Se, det er marshmallows!«, Mette Heenos ansigt lyser op i barnlig begejstring over de cellofanposer med små skumfiduser, som hun hiver op af en indkøbspose. 
Hun er ikke en af dem, der har indført stram sukkerpolitik i hjemmet. Men hun har været typen, der skrev lister over alle råd om kost om motion, hun fik i dameblade og medierne. Bare for at være sikker på, at hun huskede det hele. Hun endte ligesom mange andre, der prøver at finde op og ned i de mange sundhedsråd, med at blive »snotforvirret«.

»Der kommer et nyt livsstilsråd hver anden dag. Så er det livsfarligt at drikke kaffe. Dagen efter viser en undersøgelse, at kaffe forebygger sukkersyge, så man skal huske sine 3 kopper kaffe HVER dag. Så skriver BT på forsiden, at man kan undgå kræft, hvis man spiser en bestemt madvare. Det gør jo, at en masse folk tænker: Fedt – hvis jeg bare spiser nok af det, får jeg ikke kræft. Og anbefalingerne ændrer sig jo hele tiden i takt med forskningen. Tænk, hvis man om 20 år siger: »Det er løgn, spiste du sukker, mens du var gravid? Du er da fuldstændig sindssyg! Det er da derfor, der er så mange børn, der har ADHD! « Samtidig har mange mistet troen på autoriteter og den traditionelle lægevidenskab og er pludselig blevet til selvudnævnte sundhedseksperter. Sådan var det i hvert fald med hele 'Kernesund Familie'-bølgen.«

’Vi vil ikke acceptere, at vi kan blive syge, selvom det er en del af livet’, siger Mette Heeno, der har skrevet manuskriptet til teaterforestillingen ’SygtSund’

Per Morten Abrahamsen

At vinde over sygdommen

Som manuskriptforfatter har Mette Heeno skrevet en lang række film og tv-serier som 'Lærkevej', 'SuperVoksen', 'Terkel i knibe' og senest Hella Joofs kommende film 'All Inclusive'. ’SygtSund’ er hendes første teaterforestilling og er skrevet til det lille teater Teatret St. tv. I forestillingen rammes en af hovedpersonerne af en alvorlig sygdom. Men hun vil ikke acceptere sin diagnose, fordi hun jo har levet sundt hel sit liv og »er ikke sådan en, der bliver syg«, som hun formulerer det. Mette Heeno har oplevet samme vrede og følelse af uretfærdighed, da hendes datter for syv år siden blev alvorligt syg af en sjælden hjertesygdom.


»Vi vil ikke acceptere, at vi er organismer, der kan blive ramt af sygdom. Derfor bliver kampen mod alvorlige sygdomme tit beskrevet som en krig, man kan vinde eller tabe. Og våbene er både den traditionelle lægevidenskab, alternativ behandling, kost og vitaminkure. Sådan var det også for mig. Da min datter blev syg, brugte jeg formuer på fjernhealing og fiskeolie. Man vil jo gøre alt, når ens barn er dødeligt sygt. Men hvis nu det ikke var endt galt, og hun var død – skulle jeg så føle skyld over, ikke at have gjort nok?«


Mette Heeno slap med skrækken. Hendes datter er i dag rask, men skal fortsat tage medicin. Men hun er en mere afslappet mor i dag, end inden datteren blev syg.

»Jeg tager mere afslappet på mange ting. Fordi hun var jo dødssyg, og hvis jeg også skulle stresse over, at hun fik et stykke kage, så gik jeg i stykker af bekymring. Jeg ved, at raffineret sukker ikke er det værste, der hun kan komme ud for. Det værste er, hvis hun bliver syg igen. Men sygdomme er jo ikke fair – det er ikke en eller anden form for bibelsk straf. Meget af vores sundhedsdyrkelse handler i mine øjne om, at vi tror vi kan forebygge os fra al dårligdom. For hvis vi har gået til spinning og drukket grøntsagsjuice hver dag, tror vi, at vi kan leve længere og undgå sygdom. Sådan er virkeligheden bare ikke altid, selv om vi godt kunne ønske det.«

En orgasme i døgnet

Forestillingen handler om en familie, hvor alle er opslugt af hver deres sundhedsideal. Teenagedatteren Emilie lider af anoreksi og drømmer om at komme ned på 36 kg til sin konfirmation, og moderen Annette går rundt med en ’Controlmaster’ – en slags app, der konstant minder hende om, at hun skal drikke otte glas vand om dagen, motionere i 30 minutter dagligt og have en orgasme i døgnet. Faderen, Jens, er skabsryger og ender med at søge tilflugt i et træ sammen med andre rygere.

»Jeg har portrætteret en familie, der er så optagede af deres eget projekt, at de ikke ser hinanden. De er alle sammen meget ensomme og vil egentlig helst være i fred. Tror de. Men de bliver heldigvis klogere,« siger Mette Heeno.

Selv om tingene er sat på spidsen i den absurde komedie, er forestillingen inspireret af en virkelighed, hvor billeder af flade maver og tonede lår indtager sociale medier og slankebøger topper bestsellerlisterne.

»Hvis du åbner et dameblad, så står der, hvilken kur du skal følge i denne måned for at blive slank. Min mor er f.eks. på den kur, hvor man kun må spise 500 kalorier om dagen. Den der sundhedsdyrkelse er noget, der bor i rigtig mange mennesker – enten som en byrde eller en glæde. Og for nogle bliver det en trods mod helsebølgen at f.eks. ryge eller leve usundt. Men det er også enormt skamfuldt at være tyk, når alle andre i samfundet sværger til træning, kostråd og palæomad. Det virker som om, der er mange, der ikke rigtig kan finde en mellemvej – enten går folk helt vildt meget op i sundhed, ellers vælger de det nærmest fra.«

Skyld

Hvorfor er det problematisk, at folk går meget op i sundhed?

»Det er dyrkelsen, der er farlig. Den der sult efter ’likes’, som man kender fra sociale medier, er rykket ind i vores krop. Så hvis man løber ti kilometer, skal det straks dokumenteres på et socialt medie. For vi vil vel alle sammen gerne bekræftes. Men det er ikke længere nok at være almindelig. Vi vil gerne være unikke, løbe halvmaraton og have en flad mave, selv om vi er fyldt 40 år. Kroppen er blevet et projekt for mange mennesker,« siger Mette Heeno.

Hun er ikke i tvivl om, at sundhedsfanatisme for de flestes vedkommende handler om at have kontrol over tingene.

»Når verden er så kompleks, som den er, så klynger vi os fast til noget, vi kan kontrollere. Og det bliver så vores mad og vores kroppe. For nogle mennesker bliver den kontrol en besættelse, om det så er at løbe 15 kilometer seks gange om ugen eller at bruge en app, der tæller kalorier ved hvert måltid. Jeg tror, det handler om, at vi gerne vil bestemme vores egen skæbne. Vi vil ikke acceptere, at vi kan blive syge, selvom det er en del af livet,« siger Mette Heeno, der understreger, at hendes agenda ikke er at pege fingre ad folk, der lever sundt.

»Jeg prøver da også at leve nogenlunde sundt og løbe. Men fanatismen er farlig. For så bliver sundhed din religion, og så ofrer du dig for det. Det at leve sundt bliver lig med at have styr på tingene. Vi vil jo alle sammen gerne udstråle overskud og kunne klare både at løbe 15 kilometer om dagen, lave simremad hver weekend og have 10 mennesker til middag samtidig med, at vi dyrker yoga og får otte timers søvn. Men hvis man skal leve op til alt det, så skal man jo have 200 timer i døgnet. Og det er der jo ingen, der har. Og så kan man føle skyld over, at man ikke kan leve op til det.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Carsten Mortensen
Viggo Okholm og Carsten Mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Der er grundlæggende to ting på spil her:
1. det du bør gøre for at holde dig rask og som du alt for ofte ikke får gjort og
2. det du ikke bør gøre, men som du gør alligevel.

Måske hører du til dem der kan tåle at løbe 10 km. og nappe en smøg bag efter. Det kan også være du hører til dem der bør droppe løbeturen - eller smøgerne eller begge dele? Vi er alle forskellige og det gælder først og fremmest om at finde ud af hvad det er du ikke kan tåle, for det er det der slår dig ihjel før eller siden.

Den anden side af sagen (det du aktivt bør gøre) er mere vanskelig. Hvis det fx. er en skiferie til alperne du har brug for så koster det jo penge. Det kan også være du er en af dem der trænger til at komme ud at løbe eller svømme og så skal der investeres i løbesko eller badetøj. Osv.

Mit råd er derfor: begynd med det du ikke kan tåle, for det koster ikke noget at holde op.

Preben Haagensen, Jacob Precht, Jakob Johannsen og Bente Petersen anbefalede denne kommentar

Soeren Kristensens raad er godt. En debat om emnet sundhed er god, Heeno's synspunkter skal nok ses i det lys. At vi faktisk kan komme af med maaske 50% of vores sygdomme ved at spise sundt og tage flere gode vitaminer, mineraler etc er vigtigt at faa slaaet fast... dels faar vi et land med saa mange flere mennesker, der har mere energi, er bedre istand til at klare dagen og vejen, er gladere og saa er det jo meget billigere for sundhedsvaesenet... De penge der spares, kan bruges til at goere oekologisk mad og vitaminer billigere, til forskning i sundhed, og til at laeger kan gaa paa kursus og laere on alt det nye inden for sundhed, og tage kursus i at lytte til patienterne og spoerge om de rigtige ting saa som "hvad spiser du?" og give dem mere tid med hver patient.

Nu er der jo så evidens for, at det ikke giver noget som helst at indtage ekstra vitaminer, Bente Petersen.
Der er meget, man kan sige for bedre sundhed; men vi må altså også konstatere, at levetiden bare er steget og steget i befolkningerne i løbet af det sidste halve sekel.

>> Og fordi vi har mistet troen på autoriteter, så er alle jo eksperter, fordi de har læst Kernesund Familie eller kun spiser rawfood. Og anbefalingerne ændrer sig jo hele tiden i takt <<

Det er et virkeligt smalt "vi", der følger usunde fanatiske autoriteter, der her omtales. En lille osteklokke af den forgyldte del af hamsterhjulets beboere. Bevidsløst tillader de en livsstil, der har forsynet os med en lang række miljø-sygdomme, for overfladiske til at yde modstand, hellere sole sig i "anerkendelse". Hvad det er for en sundhed, de mener at gå op i, er mig en gåde, der må befinde sig inden for deres ego.

Intet at det v i indtaget er udelukkende sundt. Derfor er det bedste råd stadig 'spis varieret' så det blive en balance mellem de positive og negative effekter.
Noget er måske godt for dit kolesterol tal men forhøjer din risiko for kræft. Hvad foretrække du?
At dø af en blodprop eller af kræft? Fejlen ved mange kostråd er at de fokusere ensidig på én virkning og glemmer hele billedet
Det er farligt at leve. Hver gang du trækker vejret vil den ilt du indtager skabe 'frie radikaler' og
skabe uorden i dit stofskifte og måske på sigt give dig kræft, men du er jo nødt til at trække vejret . Selve livet er en balance på et 'knivsæg' .
Det som betinger liv er også det der i sidste ende tager livet af dig

Jakob Johannsen

Hej Søren Kristensen. 10 point her fra.
Det er nu engang billigst, og mest ligetil at undlade at synde. Så slipper man også for at skulle skrifte bagefter.

Jakob Johannsen

Jeg vil dog til stadighed forbeholde mig retten til at have en holdning til:
-Rygning
-Overvægt
-Stress
Uden at blive kaldt fanatiker.

Jeg vil ikke komme med gode råd. Det er jo dem, der er for mange af.
Gennem mange år har "brugsanvisningssamfundet" vænnet os - de fleste yngre - fra at tænke selv. Jeg tror det startede med forbrugerbladet TÆNK, hvorefter man holdt op med at tænke.

Den "sunde" fornuft og modet til at være sig selv er droppet, og eksperternes indtog har med reklamens indtogsmarch som øredøvende akkompagnement fyldt en for stor del ad arenaen.
Men som alle rygere ved er afvænning en besværlig og langsommelig affære.
Men den kan lykkes.

Marianne Mandoe

Engang på apoteket stod jeg og skulle købe vitaminpiller. Helst nogle af de der Multi-ting fordi jeg ikke gad sluge X-antal piller hver dag. Da apotekeren så jeg stod og så forvirret ud, kom hun over for at spørge om der var noget hun kunne hjælpe med. Så jeg sagde "Multi-vitaminer???"... hvorpå hun kiggede på mig og spurgte om jeg spiste nogenlunde varieret kost, med grønt og hvad dertil hører. Dette kunne jeg svære bekræftende på, hvorefter jeg fik at vide at da jeg hverken var sygelig, i voksealderen eller havde svært ved at indtage varierede måltider af anstændig kvalitet i påkrævet mængde, ja så var jeg altså ikke målgruppen for vitamin-piller.
Normale, voksne, raske mennesker med varierede spisevaner har ikke brug for vitamintilskud.
Det samme gælder for almindeligt aktive mennesker. Man BEHØVER ikke spinning, fitness og hvad der ellers er. Tag trappen, ikke elevatoren. Køb en hund. En STOR en, og gå de ture der skal gås med den.
Og hold så op med at være så fikseret på en selv... det er meget sundere. :-p

Viggo Okholm, Elisabeth Andersen, Carsten Mortensen, Britt Kristensen, lars abildgaard, Helene Kristensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Marianne Mandoe, hunden behøver skam ikke være stor. En lille hund er fuldt tilstrækkelig.

Så skal man bare curle den lidt flere gange.