Læsetid: 4 min.

Politisk tv-drama skaber debat i Sverige

SVT ventede med at programlægge den politiske dramaserie ’Blå Ögon’ til efter det svenske valg i september. Tre dage efter første afsnit blev sendt i december, blev der uventet udskrevet nyt valg. Det har sat gang i den svenske debat om politik i public service drama og forholdet mellem fiktion og virkelighed
Det fremmedfjendtlige parti Tryghetspartiets lokale repræsentant i Uddevalla Annika Nilsson (spiller af Anna Bjelkerrud) holder valgtale på byens torv, trods hendes søns protester. Sønnen er træt af de trusler og den chikane familien udsættes for.

Johan Paulin

11. december 2014

Mens 1864 i løbet af efteråret viste, at en tv-serie kan sætte adskillige danske sind i kog, er det nu i Sverige, at en aktuel dramaproduktion er blevet genstand for diskussioner om, hvordan fiktionen må gå til verden. SVT’s nye dramasatsning Blå Ögon bruger nemlig det svenske politiske liv som rammen for en spændingshistorie og har efter to afsnit fået godt gang i debatten om, hvor grænserne går mellem fiktion og virkelighed, når man bevæger sig ind på aktuelle, samfundspolitiske emner.

Den konspirationsprægede thriller udspiller sig i et nutidigt Sverige med fuld gang i partipolitikken. Som i Borgen opereres der med opfundne navne til fiktive partier, for eksempel er Samlingspartiet ved magten. Visse partier har dog tydelige paralleller til virkelige partier, for eksempel er der åbenlyse ligheder mellem seriens fremadstormende, fremmedfjendske Tryghetsparti og virkelighedens Sverigedemokraterne (SD). Sverigedemokraterne har allerede været på banen og klaget over serien, som de betragter som et upassende portræt af deres parti.

Hanne Palmquist, som er programbestiller for SVT, har forsvaret serien med, at den reflekterer samtiden, og at det som public service broadcaster, er SVT’s pligt til at stimulere til samtaler og udfordre publikum ved at behandle brændende sociale og politiske emner. Banen er med andre ord kridtet op til en hed debat, mens serien er på skærmen over i alt 10 søndage.

Konspirationer og kriminalitet

Blå Ögon handler bestemt om Tryghetspartiet. Serien lader os møde flere af det fiktive partis centrale politikere og inviterer os desuden inden for hos en af dets kvindelige politikeres familie, hvis dramatiske skæbne præger de første to afsnit. Men serien har også mange andre bolde i luften, mens den følger en række forskellige handlingstråde under en hektisk valgkamp.

Serien åbner med, at justitsministerens stabschef forsvinder under mystiske omstændigheder. Hendes hastigt indkaldte afløser Elin (Louise Petterhoff) begynder på egen hånd at undersøge sagen, og efter to afsnit kan man konstatere, at der helt sikkert er tale om urent trav.

Der er dog samtidig endnu flere konspirationer og kriminelle handlinger i spil. En højreekstremistisk terrorcelle har gang i et eget brutalt og dødbringende projekt, og serien tager på den måde fat i de udspekulerede rænkespil og mediestrategier, der finder sted, for at få eller beholde magten, men skildrer samtidig mere rabiate politiske grupper, som tager voldelige midler i brug.

Politik i genreland

Frem for at være i forligene og forhandlingernes Borgen-land er vi i ’Nordic Noir’ thriller-land, hvor spændingen er det centrale. Det etablerer serien fra første færd, og derfor opmuntres man til at acceptere perfekt timede strømsvigt og andre temmelig utrolige tilfælde. I Blå Ögon handler det ikke om, hvorvidt man kan opnå magten og forblive sig selv, som den mere dagslyssøgende Borgen undersøgte med fokus på balancen mellem toppolitik og privatliv. Her fremstår det politiske liv som en gennemført lyssky affære, og demokratiet har mange fjender.

Serien er skabt af Alex Haridi, som tidligere har været en del af skriveholdet bag den historiske krimi Anno 1790 og dramaet Äkta Människor om et alternativt, nutidigt Sverige, hvor menneskelignende robotter er en del af hverdagen. Haridi har beskrevet, hvordan ideen til serien fødtes efter valget i 2010, hvor Sverigedemokraterne kom ind i den svenske Rigsdag. Ifølge SVT’s programchef for drama, Christian Wikander, har ambitionen blandt andet været at skabe en fortælling om højreekstremisme og det, han kalder ’utilfredshedspartierne’ i Europa.

Det uventede valg

Det er således masser af sprængfarlige emner i spil, og SVT vurderede tidligere i år, at man ikke kunne vise serien, mens der var valgkamp. Premieren blev derfor den første søndag i december – og så blev der så pludselig udskrevet nyt valg tre dage efter.

Det fik i den forgangne uge flere svenske kommentatorer til at spekulere over, om serien nu ville blive pillet af igen. Det har Christian Wikander som den ansvarlige udgiver indtil videre afvist med henvisning til, at med de planlagte afsnit over jul og nytår vil serien være færdig den 1. februar, så der er luft inden valget den 22. marts.

Wikander har også været i medierne for at kommentere de klager, som tikkede ind efter visningen af første afsnit. Som han denne uge kommenterede i svensk P1 viser ’et hurtigt blik’ på klagerne, at de bygger på meget forskellige perspektiver. Ifølge ham tolker seerne det, de ser, meget forskelligt. Han argumenterer for, at med et fokus på højreekstremisme og politik er der i sagens natur karakterer med mange forskellige holdninger, men han mener ikke, at det betyder, at serien som sådan tager stilling.

Ønsket om ’en snackis’

Som Wikander denne uge forklarede Aftonbladet, mener han ikke, at serien strider mod krav om upartiskhed, og i tråd med debatten om 1864 har han opfordret til at give serien som helhed en chance frem for at vurdere det, der i litteraturens verden ville svare til første kapitel af en bog.

Det bliver interessant at se, hvordan serien kommer til at fremstå som helhed, og ikke mindst at følge diskussionerne i det svenske undervejs. Inden premieren udtalte Alex Haridi, at man generelt diskuterer fiktion for lidt i Sverige. Han har beskrevet intentionen med serien som at lave det, man i Sverige kalder en ’snackis’: en serie, der virkelig tales om.

Det lader ikke til at blive et problem. Slet ikke sådan som virkeligheden pludselig bestemte sig for at spille serien et puds med et uventet valg.

’Blå Ögon’, Svensk dramaserie i ti afsnit. Hovedforfatter: Alex Haridi. Konceptuerende instruktør: Henrik Georgsson. Sendes på SVT søndage kl. 21.00.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Er politik virkeligt så kedeligt, at man måtte fylde et tv-drama i dette fag med action, vold og en ekstremistisk terrorcelle? Netop nu er jo politiken i Sverige temmelig fuld av spænding, foruden disse sager, efter min oppfattelse: Et ekstra valg, og to blok der ikke vil samarbejde, et parti på 13% der som ikke nogen overhovedet vil snakke med, og desuden så beskylder alle hinanden...
Det danske tilsvarende tv-dramaet "Borgen" var jo i det mindste fra begynnelsen meget koncentreret på netop det politiske spil, hvilket viste at være en lykketræf.
Så hvis jeg må forudsige, så er min anelse at "Blå ögon" nok ikke bliver nogen især populær serie i Sverige...