Læsetid: 2 min.

Rige svin

Lone Scherfigs nye film, ’The Riot Club’, er et underholdende, men også harmdirrende anklageskrift rettet mod det britiske klassesystem
4. december 2014

Da Posh, Laura Wades roste og populære teaterstykke om unge, privilegerede overklasseløg på universitetet havde premiere i 2010, kom det frem, at historien tog udgangspunkt i virkelige begivenheder, og at en af personerne var baseret på premierminister David Cameron.

Det er skræmmende, synes jeg, efter at have set The Riot Club, danske Lone Scherfigs filmatisering af denne ærkebritiske og dybt oprørende fortælling. Mage til dumme svin med magt, penge og ingen samvittighed skal man altså lede længe efter.

Filmen begynder med et tilbageblik på stiftelsen af The Riot Club, en af Oxfords mange klubber, hvor især de rige studenter kan boltre sig, og som virkelig lever op til sit navn: Det handler om at æde, drikke og opføre sig så dårligt som overhovedet muligt. Kommer man i problemer, eller ødelægger man noget, betaler man sig fra det. Moralske skrupler har de unge medlemmer ikke.

Skamfuld og beskidt

Og så springer filmen til nutiden, hvor Miles (Max Irons) og Alistair (Sam Claflin) begynder på universitetet. Begge er de ud af velhavende familier, der har store forventninger til dem, men hvor Miles i bund og grund er et sødt og hæderligt menneske uden interesse i privilegier, er Alistair en velklædt, veltalende bølle med mindreværdskomplekser.

De bliver begge udvalgt til den berygtede The Riot Club, som mange af Englands mest magtfulde mænd har været en del af, og så går det ellers løs med sjov og ballade af den grovkornede slags. Under klubbens årlige middag, hvor ting ødelægges, går det helt galt for Miles, der lader sig rive med og – til dels takket være Alistair – må se sit liv falde fra hinanden.

Jeg skal ikke afsløre, hvordan The Riot Club ender, men filmen retter en af de mest harmdirrende anklager mod det britiske klassesamfund og magtsystem, jeg længe har set, og det forplanter sig til publikum. Det er tillige en velspillet, veliscenesat og underholdende film, hvor man næsten begynder at forstå, hvorfor så hedonistisk og depraveret en opførsel kan virke tiltalende på et ungt menneske. Måske er det også derfor, at man føler sig så skamfuld, ja, næsten beskidt, når man forlader biografen.

’The Riot Club. Instruktion: Lone Scherfig. Manuskript: Laura Wade. Britisk (Biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu