Baggrund
Læsetid: 5 min.

Sjældent dramatisk og succesrigt år udi klassisk

Inden for den klassiske musik i Danmark bliver 2014 et år, man sent vil glemme: Kampen om DR Underholdnings-Orkestrets overlevelse blev en uhørt stor og nervepirrende mediebegivenhed. Til gengæld kunne vi bl.a. opleve triumfer med filharmonikerne fra New York og Wien og et efterår i avantgardekunstneren Simon Steen-Andersens tegn
Musikkens Hus i Aalborg blev indviet 29. marts i år.

Henning Bagger

Kultur
27. december 2014

I skrivende stund er DR UnderholdningsOrkestrets (OU) status i det nye år uafklaret. DR offentliggjorde lukningen af sit 75 år gamle orkester den 8. september, men oppositionen i Folketinget hævdede med henvisning til public service-kontrakten, at DR ikke havde tilladelse til at skære orkestret fra. Oppositionen krævede, at beslutningen blev omgjort, men uenighed blandt Enhedslisten og de borgerlige partier om en finansiering fik hele kampen til at ligne spildte kræfter. Torsdag den 18. december lagde orkestrets talsmand, Mette Bugge Madsen, så en videoudtalelse på sin Facebook-profil, om at musikerne er så rørte over opbakningen fra alle kanter af landet, at det har givet dem »tro på, at orkestret også bør leve videre efter 1. januar«.

Hun går ikke ind på, hvad det konkret betyder. I videoen fortæller hun, at »forhåbentlig ved vi mere, når vi når hen tæt på jul«.

Til Information siger hun, at det drejer sig om noget jura. Kort inden kulturministeren endeligt besluttede at lade DR udføre nedskæringen, havde International Classical Music Awards hastebehandlet valget af årets pris for Best Collection, som tilfaldt UnderholdningsOrkestrets cd-boks med indspilninger af Mozarts symfonier. Orkestrets ungarske chefdirigent, Adam Fischer, udtaler, at »prisen er endnu en grund til, at jeg ikke vil stoppe kampen for genetablering af DRUO«.

Foreløbig afventer vi, om UO finder en alternativ finansiering, uden for DR-regi, må vi formode. Skampletten på DR’s bestyrelse og direktion og Marianne Jelved (R) bliver svær at vaske af. Ikke mindst fordi Jelved har genudpeget Michael Christiansen som DR-bestyrelsesformand.

Storebror lykkeligt gift

Heldigvis var 2014 meget mere end nedskæringer. DRUO’s storebror, DR SymfoniOrkestret, oplevede et tab i juni, da chefdirigent Rafael Frühbeck de Burgos døde 80 år gammel. Det lykkedes heldigvis at skrive kontrakt med Fabio Luisi, dog først med virkning fra 2017, men med »støt stigende tilknytning« indtil da.

Den 55-årige italiener har stået i spidsen for orkestre i Wien, Zürich, Dresden og i øjeblikket på Metropolitan Opera i New York. Han står for en mere nutidig og slankere orkesterstil, men ikke af den grund mindre energisk, end de Burgos, og koncerterne med Luisi og DRSO i efteråret tyder allerede på et lykkeligt partnerskab.

Ambitioner på dansk musiks vegne? Den skandinaviske musik er et nyt kapitel for den kommende chefdirigent, men tidligere på måneden tog de hul på Carl Nielsens orkesterværker, 2. symfoni. De fire temperamenter, som Luisi formede med et sikkert flow.

Ansættelsen af en så international figur har skabt grobund for spekulationer, om det har været så dyrt at få kontrakten i land, at det har været medvirkende til lukningen af UnderholdningsOrkestret. Men der foreligger ingen dokumentation for, at det er tilfældet.

Nordjysk forløsning

Troede nordjyderne nogensinde for alvor, at det bebudede Musikkens Hus ville blive en realitet? Siden midten af 1980’erne har der været drømt hede drømme om at samle Aalborgs musikkonservatorium, symfoniorkester og universitetets musikuddannelser under samme tag. Men adskillige benspænd har forsinket byggeriet. Østrigske Coop Himmelblau vandt arkitektkonkurrencen i 2003, men måtte indse, at planerne havde været for ambitiøse. Blandt andet var man nødsaget til at sige nej til universitets Arkitektur og Design-uddannelse, der ellers også skulle have boet i huset.

I 2009 var Musikkens Hus stadig ikke blevet til noget, men projektet så sig overhalet på den anden side af Nyhavnsgade, hvor byens tidligere kulkraftværk var blevet omdannet til kulturhuset Nordkraft.

En donation fra Realdania gjorde, at første spadestik til Musikkens Hus blev taget i 2010, og den 29. marts i år åbnede dørene så omsider til et 13 dage langt program med besøg af dronningen ved indvielseskoncerten. Huset har fire koncertsale, hvoraf den største er beregnet til symfoniske koncerter med plads til 1.300 gæster. Næste år lægger operastjerner som Plácido Domingo og Cecilia Bartoli og Wiener Filharmonikerne vejen forbi.

Mursten før mennesker

Længere sydpå afsluttedes udbygningen af Musikhuset Aarhus i 2007, hvor byens symfoniorkester og musikkonservatorium dermed fik samme bopæl før deres aalborgensiske kolleger. Akustisk set er Symfonisk Sal måske landets fineste – bygget for en brøkdel af, hvad Koncertsalen i DR Byen endte med at koste. Så i det østjyske findes der optimale rammer at høre orkestermusik i. Men økonomien hos Aarhus Symfoniorkester er trængt, og der regnes på, om det nuværende antal musikere kan opretholdes. I forvejen står strygerbesætningen ikke mål med byens udsigt til at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017, som kommunen praler med er »en af de mest prestigefyldte og synlige europæiske kulturbegivenheder«.

Imidlertid er ingen af landsdelsorkestrene på fuld størrelse med DR SymfoniOrkestrets besætning på 99 musikere: I Odense er de 73, Sønderborg og Aalborg hver 65, Copenhagen Phil 70 og så Aarhus 69. Når de skal opføre Mahler og andre komponister, der forlanger store besætninger, slår landsdelsorkestrene sig sammen med konservatoriestuderende eller såkaldte basisensembler (Randers Kammerorkester m.fl.). Men de musikere bliver aldrig så sammenspillede med den faste stab, at de opnår den fulde fortrolighed.

At få orkestret til at »ånde i fællesskab« kræver tålmodigt og kontinuerligt arbejde. Aarhus Symfoniorkester ansøgte om en ekstrabevilling på 2,9 mio. kr. fra kommunen, men byrådet valgte i stedet at give penge til det lukningstruede Aarhus Jazz Orchestra, musikforeningen Mono og ikke mindst endnu et ambitiøst byggeri, et nyt hovedbibliotek, der skal hedde Dokk1 og kommer til at koste 1,9 mia. kr. Dokk1 åd 4 mio. kr. ekstra.

De vil have dansk

I udlandet sætter man i stigende grad pris på dansk musik. For to år siden udkom den første cd med New York Filharmonikerne i The Nielsen Project, der skal ende med Carl Nielsens seks symfonier og tre solokoncerter, indspillet på Dacapo Records med fremragende lydkvalitet. Samme pladeselskab formåede – også sensationelt – at få de ligeledes verdensberømte, men også mere konservative Wiener Filharmonikere til at indspille musik af den stadig nulevende Per Nørgård. Orkestret havde aldrig spillet en eneste komposition af den danske komponist, men vælger så at forevige lige præcis Per Nørgårds tonesprog: den rugende og Sibelius-inspirerede 1. Symfoni Sinfonia Austera (1955) samt den mere transparente og afklarede 8. Symfoni (2011).

Fra en yngre generation stod succeserne i kø i efteråret for Simon Steen-Andersen. I oktober modtog han en pris for bedste symfoniske værk for sin Piano Concerto ved avantgardefestivalen Donauescheringer Musiktage. Som ofte hos den 38-årige komponist, performer og lydkunstner har mødet mellem auditive og visuelle elementer en afgørende rolle, også i Piano Concerto, hvor en videooptagelse af et flygel, der styrter mod jorden fra otte etagers højde, integreres i opførelsen. Klaversolisten spiller live sammen med et symfoniorkester og mod sig selv på en video, hvor han spiller på det smadrede flygel. Lige så fuld af gimmicks kan Simon Steen-Andersens Black Box Music (se også boksen til højre) se ud på papiret, men denne performancekomposition indkasserede (også i oktober) Nordisk Råds Musikpris på 350.000 kr. for sin »ukontrollable blanding af vanvid, humor, charme og overstrømmende opfindsomhed«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vibeke Rasmussen

"Ansættelsen af en så international figur [dirigenten Fabio Luisi] har skabt grobund for spekulationer, om det har været så dyrt at få kontrakten i land, at det har været medvirkende til lukningen af UnderholdningsOrkestret. Men der foreligger ingen dokumentation for, at det er tilfældet."

Og hvorfor forholder det sig egentlig sådan? Hvorfor må vi, medejerne af DR, ikke se intstitutionens regnskaber?

I al polemikken om DRUO og begejstringen over hvordan Marianne Jelved håndhævede 'armslængdeprincippet', kan det undre, at ingen syntes at bekymre sig om hendes og Michael Christiansens åbenbart meget nære – kortarmede! – samarbejde og (gensidig?) beundring?

Marianne Jelveds svar på spørgsmålet om, hvorfor hun havde genudnævnt Michael Christiansen:

"Jeg synes, han har været formand på en rigtig god måde. Han er meget kompetent, og jeg har ingen anledning til at sige, at han ikke er velkvalificeret til at fortsætte arbejdet. Og så kender jeg ham jo godt fra Slotsholmen, hvor han har siddet lige så længe, som jeg har. Han var blandt andet departementschef i Forsvarsministeriet i firserne, da vi lavede forsvarsforlig. Vi har mødtes mange gange i embeds medfør, og jeg har som kulturminister et fint samarbejde med ham."

http://journalisten.dk/jelved-derfor-skifter-jeg-ud-i-dr-bestyrelsen

Armslængde?

Jeg glæder mig til Luisi kommer til Dk og forhåbentlig fyrer nogle af Mozarts klaverkoncerter af igen. Høre Bartoli er noget helt ganske særlig, så billetprisen er nok en 7- 800 kr, så det springer vi over.

Når et stjernepar fra østerbro går ind i DR's koncerthus og lytter til Wagner, fordi det gør de andre stjernepar også, så kan det sammenlignes lidt med, at gå ind i en forretning og købe en ph lampe.

Må man have lov at ytre sig om at man synes "vores" nye musikhus i aalborg er ........ TUDEGRIMT

Vibeke Rasmussen

Det her?
http://www.e-architect.co.uk/denmark/house-music-aalborg/attachment/musi...

Av-av-av! Ja det er godt nok slemt! Endnu værre end artiklens illustration antyder. Det virker, som om det for arkitekten mere end noget andet – æh, som fx æstetik? – har handlet om at få proppet så mange skæve vinkler, uanvendelige udhæng, overflødige fremspring og unødige gesimser ind i byggeriet som overhovedet muligt. Ind- såvel som udvendigt.

Og som om dét ikke er nok, fremstår koncertsalene desuden nærmest klaustrofobiske.

Kondolerer Torben. :(